Jeg synes efterhånden at det er på tide at jeg får taget nogle billeder af mig selv som jeg er glad for. Så jeg har haft fat i nogen fotografer, men altså - jeg vil gerne have taget nogen alternative billeder, hvor jeg f.eks må være i vikingedragt med tilhørende sværd (og det vil de altså ikke for jeg slår dem jo ihjel med sådan et sværd) eller noget der fanger stemningen i mit outfit (goth).
Derudover vil jeg gerne have hopperne med på nogen af billederne, så det skal være en der er mobil.
Skulle man måske finde en amatørfotograf? Det tør jeg ikke uden anbefaling, for der er altså nogen der er et nummer for skumle (jojo, jeg synes det kunne være fedt at fotografere dig, især hvis jeg også lige måtte tage nogen uden tøj).
Så måske nogen vil hjælpe? Prisen betyder ikke det store... det gør kvaliteten til gengæld. Jeg bor i Århus, men enhver storby hvor toget smutter igennem kan bruges.