Glæd dig over din knægts evner.
Lad det overskygge alt det andet, ikke? Det er den helt rigtige prioritering du har fat i der. Min nabo har fået tvangsfjernet syv børn fordi hun ikke har gjort det valg du har.
Og de er anbragt hjemmefra af nødvendighed. Så jeg kan kun bakke dig op i at det er vigtigt at prioritere sådan.
Det er da rigtigt, at man får lettere ved mange ting hvis man har penge, men det der virkelig betyder noget er sådan noget som:
- Gode venner
- Godt helbred
- Gode familieforhold
- Dejligt arbejde
osv, osv, du kender dem sikkert allerede...
Du behøver ikke at have nogen som helst form for dårlig samvittighed/mindreværd, det kan nemlig være det samme om man modtager penge til efterskole eller om man modtager landbrugsstøtte for at man så bagefter kan bryste sig af at være velhavende. I det mindste kan man sige at investeringen i efterskole er en investering i uddannelse og dermed vores fremtid og forsørgelse. Hele Danmark er på støtten efterhånden... disse oplysninger er tilgængelige på nettet og det er jo ikke håndører vi taler om.
Jeg så et interessant program forleden med dronningens kammerherre Preben Ahlefeldt Laurvig, som har måttet forlade sit slot i Tranekær fordi det simpelthen er for dyrt at drive og varme om (murene er 3 meter tykke!) Han udtalte: "At ingen ved sine fulde fem i dag kan slippe afsted med at sidde og lukrere på andres bekostning. Heldigvis da.. ". En meget sympatisk og realistisk lensgreve. Det er hele forskellen Xtiny, om man er født med penge, så det er en naturlig ting og man kan omgås dem med nødvendig ærbødighed og respekt eller om man har fået dem på anden vis.
Mine kommentarer er af generel karakter og ikke møntet på nogen bestemt! Er der nogen der vil bide, så bid bare til... jeg er så sej efterhånden at det ikke mærkes.
Forleden var jeg til foredrag med super-roeren Arne Nilsson som virkelig fik åbnet mine øjne for nogle ting: Det du kigger efter, er det du ser. Hvis du fokuserer på jeres fattigdom eller dit helbred, så er det det du ser og den bliver et større problem. Hvis du fokuserer på din søns dygtighed, dine kattes personlighed og din mands dejlighed.
(det er han forhåbentlig), så er det hvad du ser. Prøv det! Hvis du nogensinde har overvejet f.eks. at købe en bil et bestemt mærke, så ser du pludselig kun det mærke overalt på vejene, ikk?
Jeg er muligvis økonomisk priviligeret, men min tilværelse har heller ikke altid været en dans på roser. Der er nogle forhold her i tilværelsen som selv penge ikke kan rette op på, men det gør da livet simplere... men ikke nødvendigvis rigere på den fede måde.