ikke noget jeg kan genkende.

Michael kunne ikke drømme om fordufte på den måde, han giver altid besked om hvor/hvornår/hvor længe.

Han er sød og fuld af omtanke

sådan måtte Allan også gerne være, han er bare for god af sig, når han venner ringer og spørger om hjælp så springer han og tit tager det længere tid end han regner med.

Og om han kunne drømme om at bede dem om hjælp ... neeej

Men nu har han også en famillie han burde tænke på, ikke bare hans venner og arbejds kammerater

Jannie

...Søren heller ikke så mange steder, men ja Jannie, det er et vidt begreb hvor lang tid "Ikke særlig lang tid" er.

Vores "problem" er som regel noget i retningen af, at Jeg spørger Søren, hvornår det passer med at jeg har maden klar? -Dertil svare han, at han bare mangler at ride en enkelt hest, og at den ikke skal have særlig lang tid idag.

-Dertil spørger jeg så om han så har i sinde at komme op, og spise derefter, hvilket han så svare ja til.

I min verden, betyder det så, at hesten skal strigles og sadles op, hviket vil tage 20 - 25 minutter (Han er MEGET grundig).Derefter skal den rides, og hvis den ikke skal have så meget arbejde den dag, så snakker vi måske 30 minutter + evt. 10 minutters skridten af ned af vejen.

Derefter skal den sadles af, strigles, have vasket og smurt hove, og have rettet boks... noget der måske tager ½ time.

Det vil jo så sige, at Søren har tænkt sig at indfinde sig efter ca. 1 ½ time... aller aller maks.

Maden står derfor på bordet efter 1 ½ time... men manden, han kommer ikke.

-Næ nej, på hans skridte-af-tur har han set en hegnspæl der sad løs, så den skal lige laves.

Derefter vil han lige rydde lidt op i værkstedet, og når man nu er igang, så får hal og baner lige en tur med harven...og vupti... pludselig er der gået 2½ - 3 timer.

Men det har manden ikke registret, og når man med forhøjet blodtryk informere ham om tiden og den, nu halv kedelige mad, så er hans bedste undskyldning, at han ikke troede der var gået mere end godt en time .

Så selv om jeg har en dejlig kæreste, og absolut ikke ville bytte, så har mænd (I hvert fald min mand) ingen tidsfornemmelse.

-De lever ganske enkelt ikke efter et ur (Som os kvinder), men efter deres overlevelses instinkt. -De spiser når de er sultne, sover når de er trætte, og arbejder til der ikke kan sættes en finger på noget/alt er perfekt.

Ligeså søde de kan være, ligeså håbløse kan de også være

Du har ganske ret, Allan har ingen tids fornemmelse, og har det samme med at liiige skal gøre det og så var der liiige det, og heh ja han troede ikke der var gået så lang tid.

Ogsaå derfor jeg forærede ham et, i mine øjne, ret pebret ur men går manden med det.. nej det kunne jo blive ridset .. nogen gange ved man bare ikke hva man skal stille op ...

Jannie

Jeg tror ganske enkelt at mænd ( i hvertfald dem, jeg har været kæreste/gift med) lever i en anden tidszone.

Ham jeg er sammen med nu, er dog den værste, og jeg er helt af mig selv begyndt altid at regne ca 2 timer ekstra til den tid han opgiver.. Det er faktisk ikke helt tosset.

Men ja.. Det er da enormt irriterende, at der bliver sagt "jeg tager derfra senest 23.30.. og jeg ved at det tager ca 10 min at gå hjem.. Og klokken så alligevel bliver mindst 00.30 inden man ser skyggen af ham. Èn ting er at tingene tager længere tid end planlagt, eller at man lige møder nogen, man snakker med.. Men så kan man vel lige ringe og informere om at det bliver senere, så jeg ikke sidder og tror at han både er blevet slået ned, kørt over, berøvet, og voldtaget... Eller noget, der minder om..

Lorte mænd Nej, man skal jo ikke generalisere - men så lorte din og min mand Jannie!! Det der er nemlig en klassiker herhjemme

Forskellen er bare at min kører kl. 9 om morgenen, og tjah, så er man jo heldig hvis han er hjemme til aftensmaden...

Han kørte kl lidt i 16 med meddelsen om at det ville ikke tage lang tid. Så nu har jeg lavet mad og den er ved at være ret tør af at stå i ovnen. Sidder bare og surmuler lidt ...

Jeg ved hvis jeg er forsinket ringer jeg lige og giver en pointer om det, men det ligger bare ikke til ham at gør det. Nok i gen det med at han ikke liiige troede at der var gået så lang tid ...

Og hans telefon er slukket... hrmf ...

Jannie

han hjem og sagde undskyld, han havde ikke glemt tiden men ham han skulle hjælpe havde liiige noget mere der skulle hjælpes med ... Grrr af de der Liiiggeee

nå men skal vist have en snak med ham om at informere om, når noget taget længere tid end regnet med

JAnnie

Min kæreste ejer heller ikke tidsfornemmelse. Men da hellere det, end en mand der bare ligger på divaneseren dagen lang og glor fjernsyn. Har ikke og har aldrig haft sådan en mand, men det kan man da kalde sur r*v.

faktisk godt opdrages !

Jeg er meget hys med at jeg ikke gider lave mad hvis han ikke indfinder sig til den tid han selv har valgt, når maden er klar til tiden ringer jeg til ham 5 min før og siger at om 5 min ...

10 min senere spiser jeg og hvis han ikke er kommet hjem når jeg er færdig ryger resterne enten i skralde eller fryser !

Dagen efter spørger han hvad vi skal have at spise og svaret er at han kan tage en rugbrød eller noget for jeg laver ikke mad på de betingelser !

Dette var kun nødvendigt én gang, så havde han fattet pointen og det har haft virkning siden ( godt 3 år ), det eneste det kræver er at man virkelig mener det og gennemfører det.

Min tid er mere værd end at sidde og vente, når man har en aftale.

Gitte

så ja de kan godt opdrages. Jeg har også prøvet en gang hvor han ikke kom og der gik næsten 1 time før han kom hjem, da han kom hjem stod jeg og var ved at vaske op og han spørger skulle vi ikke spise?? Jo tak jeg har spist resten ligger i skraldespanden. Siden den dag har han ikke gået hvor han har sagt 5 min og det ikke kun var 5 min

Så med lidt konsekvens så kan man altså godt rette op på dem

... da også én af dem, der liiige skal hjælpe et eller andet sted.

Men faktisk er jeg ligeglad.

Nu er jeg heller ikke ligefrem nogen husmor, og som oftest begynder vi først at lave mad, når han kommer hjem.

Jeg syntes det giver en enorm frihed for os begge to, for jeg kan jo også tillade mig at blive væk fordi jeg liiige skal et eller andet.

Men vi har heller ingen børn endnu, så det ændrer sig jo nok

konsekvens konsekvens. Lyder det som noget andet vi kender til?

Træning af vores heste og evt. hunde, muligvis også katte?

Det synes jeg faktisk at det gør. Det skal jeg huske næste gang får mig en kæreste.

Céleste

Jannie er du sikker på det ikke er min mand du snakker om? hold da op hvor det bare lyder som ham, jeg skal bare liiige og så går der 6 timer inden han kommer hjem igen, og ja her er det også altid lige omkring aftensmadstid.

Jeg har også prøvet den der med at tage af og rydde væk, hvilket rager ham en høstblomst. Så tager han da bare en rugbrød.

Måske klikkertræning virker bedre?? *G*

Sidder her og næsten skammer mig. Her er det vist omvendt.

Skat jeg tager lige ud til hesten - jeg er tilbage om 2-2½ time (læs 3-4 timer).

Jeg skal ikke ud til hesten i dag (parten har den) - jeg er nødt til at tage derud alligevel, da der er ... i vejen eller skal liiige ordne ...

Men han tager det nu meget pænt, så længe jeg husker at komme hjem, når det virkelig betyder noget for ham.

Vi spiser dog altid inden jeg tager ud til hesten så det med maden skiftes vi til

Sådan er min også, det med hvis jeg har ryddet af igen så tager han da bare en rugbrød eller havregryn. så det ville ikke hjælpe med at smide den ud eller i fryseren

havde overvejet klikkertræning...

Jannie

Åh jo, kender det godt!

Forleden løb manden over til naboen for liiige at låne noget mælk, til den sovs vi VAR begyndt på... - Han kom efter 1½ time!

Hvordan tror I konen så ud?! - og sovsen?!?!

fik jeg ham kureret med at jeg en dag tog "liige" en smuttur, som altså tog et par timer.

Nej hvor var han sur, og forlangte at vide hvad jeg havde brugt tiden til, indtil jeg meget sødt spurgte: SKAT! hvor vil du selv begynde, med dine småture der ofte tager en hel dag?

Så kunne han se hvad jeg mente (det var før mobilerne var hvermands eje).
Resten af aften gik med et god flaske rødvin, og rigtig råhygge.

Derefter hed det, jeg tager lige en smuttur, og jeg ved ikke hvornår jeg kommer hjem. Godt skat! det er ikke sikkert at jeg er hjemme når du kommer tilbage, for jeg tager nok lige en hurtig tur osv. Det fungerede for os begge, for det gav mere frihed. Men vi havde heller ikke børn at tage hensyn til.

Men vi havde det godt sammen, indtil udefra kommene omstændigheder greb ind i vores liv.

mvh
LGI

Hjemme hos os bruger vi bare den at jeg smutter lige, og jeg ved ikke hvornår jeg er hjemme.

Men vi aftaler altid om det er aftensmad eller ikke aftensmad, og så skriver vi lige en sms til hinanden en halv times tid inden vi kommer hjemad, så modparten kan begynde på maden.

Det fungere helt fint. og faktisk er det mig der er dårligst til at komme til tiden

omvendt.

Her er det mig, der bare liiige skal dit eller bare lige skal dat, og jeg "kommer snart". Tommy har vist snart lært det, men brokker sig da højlydt engang imellem.

Mvh

Line

Hos os er det også omvendt

Vi har to børn, hvoraf den ene selv rider, så når vi om eftermiddagen tager til hestene og siger et par timer, retter min mand mig altid og siger 4 timer ikk??? Hmmm han har vidst lært det!!

Til gengæld er det ham der laver mad og den står altid klar enten på bordet eller i mikroovnen Skønne mand...

Skal lige siges han er sælger og jeg står for det hele selv de ca 10 dage i måneden hvor han slet ikke kommer hjem, tør jeg brokke mig??? Nej...HIHI

Hos mig er det også omvendt.

Det er altid mig der siger "Jeg kører liiige". Manden står klar med maden og ringer for at høre hvor jeg bliver af - en time efter jeg skulle have været hjemme. Ups... Af vane er han begyndt at lægge min. 1 time til de timer jeg selv siger.

Hilsen

Lillemyr

hos os smutter man ikke bare...og dog. Vi har to børn, og vi kan ikke tillade at blive væk, og lade den ande stå med det hele. Vi har også et ønske om, at vores lille familie skal spise sammen. Men efter maden... Sommetider siger han ikke engang hvis han går til naboen!!! Se så bliver jeg anderledes. Så går man og kalder... og kalder og kalder og fatter nada. Se det kan bringe mig op af stolen, for det er da trættende at rende og kalde på sin mand, som var han en bortløben vovse... Det har vi talt en del om... Bare han dog i det mindste ville sige når han gik...

Men det er jo et luksusproblem, i forhold til dig Janni... Kan jeg godt se.

Mette

nærtagende

Bare fordi man lige skal...og så hidser i jer op...

Min kone brokker sig næsten aldrig når jeg er nede hos hesten og skriver en sms om at jeg kører liiige om lidt og er snart hjemme...

Men så tænk på når i har været ude og handle/shoppe og faldt liiige over lidt tøj og det var SLET ikke dyrt...

Year right !

-Hvad er dyrt i kvinders verden ?

-Hvor mange par sko er næsten ingen ?

-Hvor meget tøj er næsten ingenting ?

-Hvor stor er en lille bule/ridse i bilen ?

Hi hi hi...bare lidt tanker og kommentarer herfra

hæ hæ Jørn - godt observeret! Sød kone du har - hold godt ved hende.

Hos os er det også omvendt - det er mig der "liiige" skal ud til hestene - eller ud i rideklubben eller... og så ved min søde kæreste godt hvad klokken har slået! Nu hører han så til den kategori at bare der er rugbrød og lidt pålæg i køkkenet og så ellers fri bane til sofaen og tossekassen, så er han nærmest lykkelig!

Jeg nyder min "frihed" og hvis det så en sjælden gang er ham der skal afsted (som regel noget der includerer venner og et par øl) så ønsker jeg ham blot god tur og nyder så at rende rundt herhjemme og lave liiige hvad jeg har lyst til - uden indblanding...

Hilsen Pia

i min bil ... never never never , jeg brugte den dog engang til at flytte en kampesten eller lign der lå i vejen for golfen ...

Det er ikke så meget det kan kører, det skal han da have lov til, men kunne han dog så ikek bare sige at han ikke ved hvornår han kommer tilbage , så man ikke står med lækker aftensmad , håret sat op til narrestreger og ungerne puttet og så han ikke komme så bliver maden kedelig, håret kedeligt og ungerne er kravlet ind i sengen til deres mor der er faldet i søvn...

eller liiige ringe at han ikke liiige kommer til den tid han forudsatte ... Jeg ringer altid hjem hvis jeg er forsinket ... fordi jeg ved fra mig selv jeg går og bliver urolig når han ikke er kommet hjem til planagt tid ... der kunne jo ske alverden ...

ja nemlig ja

og har altsår ikke mange sko, med mindre du tæller dem med på hestene

Jannie

Tøj, sko, hairstyling, make-up og lignende uundværligheder har man altid "næsten-ikke-noget-ret-meget" af... Og nå ja... mht til priser, så er det jo billigt i forhold til hvad det plejer at koste

Mht. tid, så har jeg vist ikke noget at lade min bedre halvdel høre af... Jeg er altid for sent på den... Lige meget til hvad...

Stakkels mand...

jeg kan godt genkende det i skriver, men...
hos os er det blevet sådan at vi aftaler om man er hjemme til aftensmaden eller ej. om man så er hjemme kl 15 eller 19 er så lige godt.
jeg har ikke behov for at vide hvor min kæreste er hele tiden og præcis hvornår han er hjemme. jeg ville også føle mig utrolig bundet hvis jeg skulle stemple ind og ud hele tiden.
jeg nyder den frihed det giver at den anden ikke venter. selvfølgelig er det hyggeligt at spise sammen og engang imellem aftaler vi også at i aften hygger vi med god mad og så er vi begge tidligt hjemme.
men er min kæreste ikke hjemme når jeg er sulten så spiser jeg, og så kan han selv spise når han kommer hjem.
jeg synes ligeså godt man kan hygge sig på sofaen som man kan hygge over maden. og sofaen bliver jo heller ikke kold og kedelig fordi man kommer en time senere hjem end forventet. det kan dog ikke udelukkes at den der har ligget på sofaen alene den sidste time ikke er blevet det

vide hvor min "mand" er hele tiden, det irritere mig bare at han siger jeg kommer hjem liiige om lidt, det tager ikke lang tid, det er bare et kort smut ... og så tager det 5 timer og han ved jeg laver aftensmad, de fleste aftner vil jeg gerne at vi alle sidde og spiser sammen, (jeg, ham og to unger)for at de kan få lidt struktur i vores ellers stresset hverdag, det er der hvor vi lige tager en snak med tøsen om hendes dag i børnehaven. måske er jeg bare sippet

Jannie

Her har jeg også altid været den der liiige sku et hurtigt smut til hestene el andet. Men det var nok mest for at retfærdiggøre at jeg føjter rundt. Det lyder så voldsomt at sige, at man først er hjemme om 4 timer.. Men nu med to små børn, som manden passer når jeg liige er i stalden, synes jeg kun at det er rimeligt at give en realistisk melding om hvornår jeg kan forventes tilbage.

Dybest set, synes jeg at det handler om at vise sine medmennesker lidt respekt. Respekt for den der har stået og lavet mad, respekt for den der står og venter. Ved at stikke en eller anden plade om at det kun tager 10 min, når man VED at det tager 1 time tager man da @!#$ på den anden. Selvfølgelig ved man ikke altid hvor lang tid alting tager, og det kan da sagtens smutte, men for mig må udgangspunktet være rimeligt.

Mvh Heidi

jeg føler virkelig med dig Janni. Det er træls at stå med maden, der bare bliver trist og, nå ja, ofte uspiselig... øv.

Kunne det ikke være en idé at din mand tager et par dage om ugen hvor han laver maden. På den måde kommer han selv til at mærke den fornemmelse det er at sidde ved bordet som familie, og hygge sig om den gode mad han har lavet... Ofte glemmer mænd tiden, fordi de ikke er særlig interesserede i mad. Den skal bare spises.. de tænker ikke over, at der også er en del forberedningstid ved det.

Det kunne måske være en god "hjælp".

Jeg stod heldigvis først i køen, da der blev delt ægtefæller ud, for jeg har fået en rigtig dejlig, og meget hensynsfuld mand.. men havde han "glemt" tiden så tit som din, tror jeg jeg ville foreslå ham denne løsning.

Uha, jeg kan også tilslutte mig gruppen af kvinder som har en mand der absolut ikke kender klokken!!

Morten er noget af det mest hjælpsomme i verden, alle der har brug for en hånd, får dem begge to .

Det synes jeg også er fint nok, problemet er bare, at når VI har brug for hjælp, så er de pist væk og borte. Dét gør mig stiktosset, jeg synes at det er så tarveligt at udnytte Morten's store hjerte gang på gang, og så aldrig selv have tid til at hjælpe ham. Ikke at det skal være et millimeter regnskab, det kunne bare være rart selv at få en hånd med engang imellem.

Men han kan bruge oceaner af tid på liiige at hjælpe med et eller andet og pludselig er hele dagen gået. Vi har ikke set skyggen af ham, ungerne keeeder sig og jeg koger.

Så er der også lige den lille detalje at vi selv er ved at bygge et stort køkken/alrum. 3 rum er slået sammen til et stort, vi startede i oktober og indtil nu er der støbt gulv, sat vinduer i og dét er dét!!!

Hele vinteren har jeg stået og lavet mad i vores "nødkøkken" som er placeret i værkstedet - så det har været med hue, vanter 2 fleecetrøjer osv. De første 3 måneder havde jeg ikke engang varmt vand, og det var en pine

Han vil så gerne, men så er der jo det med liiige. Der er masser af liiige der liiige skal ordnes og så kommer vores projekt bagerst i køen.

Jeg har været meget meget sød og meget meget tålmodig, men nu kan jeg godt mærke at blodtrykket er på vej op i det røde felt.

Jeg nægter at stå endnu en vinter i det værksted - så han SKAL bare igang NU!

Hvis nogen har et forslag til at sparke sin mand igang i sit eget hjem fremfor naboens, hører jeg det gerne

Dorte