Har sendt dig en privat besked.

mvh. Merete

Jane: Jeg synes det er helt rimeligt at du spørger ham om han vil hjælpe dig.

Men det er ikke rimeligt at forvente at han gør det.

Du har tydeligvis oplevet at han svigter dig, og du må være realistisk overfor de krav du stiller til ham. Hvis han ikke har kunnet leve op til dem før, så kan han sikkert heller ikke nu, og sikkert heller ikke økonomisk hvis han ikke er den givende type ellers.
Du skal stille dine forventninger i nul, ellers vil du opleve at han bliver ved at skuffe dig.

Du modsiger lidt dig selv - først skriver du "normalt er jeg ikke meget for at bede om penge, men i denne situation synes jeg egentligt det er rimeligt nok, især omkring min far idet han fra jeg var helt lille ikke reagerede på min daværende stedmor var ret modbydelig mod mig og siden har svigtet mig rigtig mange gange..."

Du siger faktisk her, at det er rimeligt at han giver dig penge pga. manglende omsorg.

Bagefter siger du det modsatte: "personligt mener jeg at han skylder mig så meget mere end det jeg beder ham om nu, bare ikke i kroner og ører".

Ja, han skylder dig mange ting du ikke har fået!

Men det kan IKKE gøres op i kroner og ører, og tabt tid kan ikke vindes tilbage nu og derfor kan du efter min mening heller ikke tillade dig at forvente hans hjælp.
Det er heller ikke særligt smart at forvente hans hjælp, for du risikerer bare at blive svært skuffet.

Glæd dig over at din mor vil hjælpe dig - nu kan du i hvert fald gå til NLP hveranden uge. I stedet for at ærgre dig over at du måske ikke får pengene af din far.

Det lykkes nok altsammen for dig, Jane

Lise Rohden har skrevt så tydeligt det jeg også tænkte da jeg læste dit indlæg.

Men kort fortalt mener jeg sagtens du kan tillade dig at spørge om pengene hos din far, men du kan ikke forlange/forvente det af ham. Han kan også tillade sig at sige nej.

Uanset at du mener dine problemer idag stammer fra hans svigt da du var barn, er det hans ret at ikke ville batale.

at de færreste forældre forsømmer og mishandler deres børn med vilje!

Mange mange børn får desværre ikke den omsorg de bør have igennem opvæksten - men 99% af alle forældre GØR faktisk det bedste de KAN og magter. Det er bare ikke altid det er godt nok.

Men kan man laste forældre for at de ikke magter mere end det de gjorde? Kan man bede dem betale af på den gæld - med penge??

Det synes jeg ikke.

Det er sørgeligt at også du er blevet svigtet i din barndom - men du kan ikke forlange at din far skal betale for noget han ikke magtede at gøre bedre for mange år siden.

Det er helt i orden at spørge, og hvis han som din mor ønsker at hjælpe dig, så er det jo godt.

Held og lykke med det hele

Er så helt og aldeles enig med Lise Rohden

Og et er din version af sandheden - det er jo din sandhed - din fars er måske en anden

Man kan i forhold til andre ønske sig - men at forvente nogen ting, er det samme som at udsætte sig selv for umådeligt mange potentielle nederlag.

Dit liv er dit ansvar - ingen andres - du er voksen nu. Og vil du gå til NLP - så er du heldig, hvis nogen vil hjælpe med betaling. Det er ikke noget du kan forvente - du er gammel nok til selv at tjene penge til eget forbrug.

Det hjælper ikke at klynke, det kommer ingen videre på her i tilværelsen - det hjælper selv at tage ansvaret på sig vedr en selv

Og så kan man gøre skidtet bedre ved selv at blive en bedre forældre til sine egne børn, end man syntes ens egne forældre var for en selv

Jane: Det var da en positiv hjælp du fik fra din far. Glæd dig over det. De 320 kr der mangler om måneden kan du nok finde et eller andet sted hos dig selv, så du kan gå fast

Glæd dig over, at du har en far. Jeg havde en i 2 år, fandt ham da jeg var 15, men han kunne på ingen måde være den far jeg ønskede mig. Efter mange smertefulde nederlag valgte jeg ham fra, og bl.a. på grund af ham har jeg gået til psykolog i et års tid (det havde nu også noget at gøre med min mors sindslidelse), og jeg er bare fri af ham og ovre det nu.

Jeg vil ikke lade fortidens spøgelser holde fast i mig, livet er for kort til at bebrejde andre hvad de ikke gjorde, om det er ens mor eller far.

Det er klart at du måske mangler noget selvtillid etc. hvis du har oplevet svigt, men pas på ikke at blive ved med at bebrejde din far, for så ender du med at blive bitter OG deprimeret.

Koncentrer dig om at få det bedre selv, i stedet for at koncentrere din energi om din far.

Håber det bedste for dig...

Er det bare mig - eller er det rimeligt at bede om hjælp når man har brug for det?

Er de første man henvender sig til ikke oftest sine forældre?

Længere er den ikke i mine øjne.

ville jeg sørme gøre mest muligt, hvis min søn en dag får ondt i livet.

Og ikke mindst, hvis det skulle skyldes noget, jeg har gjort forkert i hans opvækst!

Så jeg synes afgjort, du gjorde rigtigt i, at spørge dem. Og hvor dejligt, de vil hjælpe dig

Pøj pøj med terapien.