ja det kan jeg slet ikke sætte mig ind i, da jeg har været sammen med min mand i 20 år, og jeg tror ikke at jeg lige har lyst til en anden efter så kort tid, hvis vi engang går fra hinanden, hvilket vi da ikke har planer om.

Det er vel som man er klar til det!

Hvis man har været færdig med at føle noget for vedkommende i længere tid så er man nok hurtigere klar til en ny forelskelse.

Nogle finder jo osse bare én fordi så har man én at overføre de gamle følelser på

For mig tog det 2 år inden jeg var klar til et nyt forhold igen.

Ikke at jeg ikke datede og flirtede i de 2 år, men jeg "gad" bare ikke en fast forbindelse.

June

ALDRIG vil jeg have en ny mand ind i min tilværelse, hvis jeg en dag ikke har ham mere, som jeg nu har boet sammen med i 35 år.

Tænk sig at skulle til at indrette sig efter en ny. Jeg vil have mine shetlænderer, køre rundt med dem til opvisninger mv. som det passer mig, i det hele taget have lov til at have alle mine skøre ideer som jeg har i dag.

Min mand har accepteret det, men det tror jeg ikke ret mange andre mænd vil, jeg vil ihvertefald ikke indrette mig efter en ny, så derfor ingen ny til mig.

mvh. Merete

Det lyder som om du spørger om der moralsk er en form for karenstid eller burde være det?

Hvis man er klar, så er det vel i orden efter min mening, ingen løftede pegefingre herfra.

Hvis vedkommendes partner/mand/kone døde og man rendte lige hen til den næste ville jeg evt. undre mig en smule - men igen, det er ikke mit problem hvordan andre håndterer deres liv.

:Pia

og har lyst til det. Det burde ikke afhænge af hvad ens omgangskreds mener. Hvis personen er glad, så er det helt ok med mig...

Jeg gik fra min ex (gennem 2½ år) midt i januar 2004 - tror nok det var omkring d. 12 - og den 30. marts begyndte jeg at komme sammen med min nu forlovede. Jeg flyttede ind hos ham rimeligt hurtigt, for det føltes rigtigt... Nu havde jeg så kendt ham i 4-5 år inden, så jeg vidste hvad jeg gik ind til - og jeg har ikke en eneste gang fortrudt...

Vi skal så giftes d. 23 september i år...

Mine forældre blev skildt efter 27½ års ægteskab pga. at min far havde fundet en anden. Der gik 2-3 år inden min mor bevægede sig ud på "kødmarkedet" igen...

Så alt efter person, temperament og situation/omstændigheder - så er det når man føler sig klar/frisk på en ny "udfordring"

Hvordan det forhold man kommer fra har fungeret...

Hvis der reelt set ikke har været noget forhold det sidste år, og man alligevel har boet sammen, fordi det nu alligevel er det nemmeste, uden at man har opdaget at forholdet er kørt af sporet, så er det vel ikke så svært at gå ud og forelske sig i en ny...

Man går vel ind i et nyt parforhold når man bliver forelsket igen, og det er der vel ingen der selv bestemmer...om det er en måned...et år...eller hvad??

Venlig hilsen Helle

...I gamle dage havde man en sørgeperiode på 1 år, hvis ens ægtemand var død. Man gik jo ikke bare fra hinanden uden videre, men hvis man gjorde, så var man nok lidt af en tøjte, hvis man ikke overholdt det ene års afholdenhed. For mændene var der andre regler, for alle ved jo, at mænd ikke kan klare sig uden en kvinde, så de skulle bare hurtigst muligt finde sig en ny (eller tage sig en "husholderske").

I dag er der vist ikke sådan nogle regler...hvis man føler, at man har afsluttet én ting, så er man fri til at fortsætte til den næste.

Camilla

Man siger jo, at det tager den halve tid man har været sammen at komme sig og blive klar til et nyt forhold.

For mit vedkommende plejer jeg nu ikke at vente så længe, jeg tror max jeg har været single i 3 mdr imellem forhold. Jeg ER bare til tryghed...

Anna

Forlod et forhold efter 12 år for et år siden - det betyder så at jeg har 5 års karantæne tilbage. Føj det er længe. Tror ikke jeg overholder karantænen.