i hvert fald fyres for at sende grove jokemails rundt

Jeg håber dog at det bare er en storm i et glas vand i dit tilfælde, Else.

du kan tage det roligt, søde Else.

Du har jo ytringsfriheden og kan IKKE fyres på grund af en vittighed, i modsat fald har du ihvertfald en stærk sag at gå til fagforeningen med.

De kan allerhøjest give dig "en over næsen" ved en personlig samtale.

Mvh

Line

det lyder da godt nok fælt.

Håber ikke at du står til fyring.

Jeg røg en gang til samtale p.g.a at der blev ansat en dagplejer i vores distrikt.

Hun var amerikaner, men havde boet her i 15 år.

Hun var sur over at vi havde børnene ude og sove til middag.

For det ville hun selv bestemme, og det var hun jo ikke vokset op med.

Og ud af min mund ryger : Muligt men nu er det her jo Danmark.

Og sådan gør vi her.

Hold da op en ballade, hun mente at det var racistisk ment.

Så jeg blev lige kaldt til møde, og fik at vide at det ville de ikke høre igen. Min leder gav mig dog ret, men det skulle holdes imellem os to , fedt tænkte jeg bare, men når der står i vores personalehåndbog, at børn under 2 år helst skal sove i barnevogn uden for, ja så gad jeg ikke høre på hendes brok i en hel time.

Så det var hvad der skete der.

Så håber da bare at du evt. får en advarsel.

Pøj pøj med det. Kan godt huske det med tudeturen.

Det skete nu for Haldor Topsøes ITchef - han rundsendte en lettere racistisk mail - og blev fyret.

er det her heldigvis "kun" mundtligt. En mail er jo skriftlig og kan bevises. Ved godt at mundtligt er lige så gældende som skriftligt bla. bla., men der er trods alt nok ikke nogen, der har optaget Else på bånd.

Hvis der er nogen, der har taget det fortrydeligt op, så får du nok en skideballe og et "det vil vi ikke høre igen". Krydser fingre...!!!

Mvh

Line

Jeg tvivler på at du kan blive fyret for at fortælle en joke via mund til øre metoden.

Det er korrekt at man i ekstreme tilfælde kan fyres for at sende jokes via email, men i de tilfælde har firmaet fysisk bevis for at personen har gjort det og hvad der rent faktisk står.

Og det er mit indtryk at man i de tilfælde benytter sig af at firmaets emailsystem er til forretningsrelaterede ting - ikke til emails af privat karakter.

Og da det står i de fleste personalepolitikker at man ikke må bruge emailen privat, kan det derfor bruges i sådan tilfælde.

Hilsen

Lotte

...vister, der render rundt for tiden... Og dem har jeg modtaget fra mine kollegaer.. Så på en måde, har jeg jo et bevis på, at jeg ikke er alene om, at kunne fortælle vitser...

Jeg har lige taget mig selv i, at vrisse af ungerne.. Ikke godt..

Puhhha en knude jeg har, af indeklæmt noget, i maven lige nu..

indlæg, er med til at jeg kan se lidt lysere på det... Takker allesammen

Men puhhha, jeg glæder mig ikke til at skulle på arbejde igen..

Ville det evt. fremme mit problem, at jeg selv går modsat, altså til min leder med det.. At de så ved, at jeg ved, at det er højere oppe, eller at jeg har hørt rygter om, at det er... ???

virkelig er nervøs for at der kan ske et eller andet,så ville jeg gøre det.

Kan godt forstå at du har en klump i maven.

Men du kender din boss bedre end os, og hvis du mener at det kan være et plus, ja så bed du bare om en samtale.

Pøj pøj og op med humøret. Det er weekend.

... selv gå til din leder og tage en snak

Så er han/hun klar over, at du bekymrer dig om det.

Det er jo ofte sådan med rygter, at det kan udvikle sig helt vildt, så grib selv ind i tide.

Man kan vel også vende hele situationen på hovedet og sige ledelsen har et ansvar for, at alle medarbejdere trives på arbejdspladsen

En del af "indfødte" danskeres kultur er netop at fyre vittigheder af og der fra til at være racist som sådan, synes jeg der er et langt stykke vej.

Pøj pøj med det Else ... det er træls at ryge ind i sådan noget ævl, det er jo et tilfælde, at det lige var dig, der var uheldig.

Mvh. Lisbeth

har jo den forskel fra en mundtlig vittighed at den kan komme videre ud i verden - med firmanavnet på.

Så jeg tror ikke på at en fyring i forbindelse med en mundtlig vittighed - men jeg vil tro på en advarsel - specielt i disse tider hvor man som dansker nok BØR have lært at selv om vi har ret til at sige hvad vi vil, skal vi dog også tage højde for andres følelser.

Personligt ville jeg nok vælge at gå direkte til den medarbejder der har overhørt vittigheden og give en uforbeholden undskyldning og en forklaring på at du intet har imod hverken personen eller den gruppe han/hun tilhører.

Og så til ledelsen og forklare sagen set fra din side.

Frem for at gå og være forskrækket over ens handlingers konsekvens, er det bedre at komme egventuelle konsekvenser i forkøbet.

Og måske er det med vittighedsfortælling noget folk skal være mere opmærksomme på. Selv om man ikke mener noget som helst alvorligt med en vittighed så kan de virke stødende på folk. Det re værd at huske.

(hvor mange af os vil synes at en vittighed om den forfærdelige "Tønder-sag" er sjov?? Jeg ville ikke, for den ville være en hån mod det der er mest "helligt" i min verden - børns velfærd og ret til at blive behandlet anstændigt af deres egne forældre)

Og som en klog mand sagde: Den der kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt, han har faktisk fattet begge dele lige drligt (Piet Hein)

Hejsa

Jeg syntes måske, at hvis en vittighed er så grov, at man allerede inden man siger den, føler man må undskylde for den og forklare sig, så HAR man jo vidst, man gik over stregen.

Mener man virkelig at alle er lige, så fortæller man altså ikke sådanne vittigheder og bringer disse racistiske budskaber videre.

Som jeg kan forstå er det "ærgerlige", at der netop i det Else fortalte gik "sådan en" forbi.

Hvis jeg var dig Else, så ville jeg før jeg gik til ledelsen, stikke den pågældende og andre der blev kede af den vittighed, en undskyldning.

Mvh Dorte

...en undskyldning.. For jeg har fundet ud af hvem det var.. Men derfor er det alligevel kommet op på højere plan..

jeg se at få fat i en overordnet og snakke med vedkommende, således at du er på forkant med det hele.

Céleste

...tag en snak med din overordnet - og jo før jo bedre!!

... at tingene efterhånden er banket op på et plan, hvor de slet ikke hører hjemme.

Vittigheder er da vittigheder, hvadenten de omhandler blondiner, molboer, muslimer, århusianere, dværge, alkoholikere eller svigermødre.

Hvad er det da for en verden, hvor man ikke kan fortælle en vittighed. Skal alle blondiner - molboer ... (fortsæt selv) nu til at rende rundt og forlange undskyldninger, hver eneste gang der kører en vittighed rundt.

Nej undskyld mig lige, men jeg synes bestemt ikke der er noget at undskylde.

Vittigheder er en del af den danske kultur, og den skal vi saftsuseme have lov at beholde.

..da han nu er daffet på ferie.. Forlænget weekend midt i vinterferien...

Jeg har oplevet noge lignene

PÅ min arbejdsplads snakkede vi om hvornår det var for groft,

og jeg stod og fortalte

at jeg syntes der er vittigheder jeg syntes skal ties med hvis man arbejder sammen med grubber det handler om,

JA så fortalte jeg en jeg selv syntes var for grov ,for at de skulle forstå hvad jeg mente

Men i det samme kommer vores chef og høre mig fortælle vitsen

ØV UPS OSV,han vidste jo ikke hvorfor jeg fortalte den

så jeg fik en skideballe ,

gik senere til ham og satte ham ind i hvad det drejede sig om ,

og blev forstået

men det var ikke sjovt

kan godt forstå hvad du føler Else

syntes det er svært ,men ville ikke selv fortælle vits hvis det kunne såre andre og det er jo svært at vide hvordan det modtages

og det er jo blevet helt tosset i disse tider

Håber du få det løst ,jeg ville snakke med min chef ang det

og fortælle hvad du sagde før du fortalte den ,så han kan se det fra en anden side

Held og lykke herfra ,trøste kram og knus til dig

... laves sjov med ALT?

Jeg synes nej - det lærte jeg på den hårde måde, ved at se en klassekamerat blive virkeligt ulykkelig over at der blev grinet af en vittighed om jøder og holocaust. Hvad ingen i klassen vidste var at hendes bedstefar var jøde - fra polen - og med tatovering på armen. Så var det pludselig ikke længere så morsomt

Som jeg også skriver vil jeg have MEGET svært ved at se det morsomme i en vittighed om forældre der sælger deres børn til pædofile. Netop fordi der simpelthen i min verden ikke er noget værre end overgreb på børn. Det kan der (i min verden) ikke laves sjov med.

Ja - vi skal kunne tale frit - og det er en del af den danske kultir at se på tingene med ironiske briller på. Men det er også almindelig god opførsel at tage hensyn til andres følelser.

Racistiske jokes synes jeg i reglen heller ikke er morsomme - men jeg har jo også være i modtagerenden af en del racistisk baseret vold i min skoletid - så det er måske derfor.

der "kan" laves sjov med alt, og det bliver temmelig ofte gjort.

Jeg er da, som dig, sikker på at "nogle" bliver/føler sig ramt, af og til, men er det ikke en del af spillets regler, i den danske kultur.

Jeg arbejder i en udpræget mandeverden, og jeg tror faktisk ikke der snart eksisterer den vittighed, jeg ikke kender om forholdet biler kontra kvinder. Jeg kender rigtigt mange blondinevittigheder, og jeg var engang blondine. Nu er det vist leverpostejfarvet - de grå hår har efterhånden overtaget. En i min familie er alkoholiker, der er flere fra Århus og såmænd også en homoseksuel. For det ikke skal være lyv, ja så er jeg altså oss svigermor et par gange.

Jeg hverken forlanger eller forventer at der skal tages hensyn til dette, når der fortælles vittigheder. Hvis vi, hver gang der skal fortælles gode historier, skal hele raden af tilhørere rundt, og udspørge om der er nogen der kan føle sig generet, jamen så dør vittigheden jo længe inden den overhovedet er startet.

Jeg synes bestemt vi skal til at passe på, at der ikke tages hensyn i så vid en udstrækning, at listeskoene skal findes frem i enhver situation.

Og ærlig talt, føler man sig ramt, burde det så ikke være muligt at hanke lidt op i sig selv og sige: Det ER jo kun en vittighed. Ikke noget personligt.

Hejsa

Jeg er slet ikke enig i at racistiske vittigheder kan sammenlignes med blondine vittigheder.

Sammenlign dem med pædof... vittigheder eller med vittigheder om fede mennesker, sagt af slanke der rigtig morer sig, mens en fed lytter!

(Ups, DET kan jeg vist få på hattepulden for, for DET må man ikke ikke sige højt, vel?)

Mvh Dorte

... for hvis 30 "ikke-blondiner" fortæller blondine-vitser på en arbejdsplads med 30 blondiner, så står de vel lige ??

Det er straks noget helt andet, hvis der kun er en eneste blondine ?? Så vil hun (måske) føle sig forfulgt p.g.a. sin hårfarve

I den sidste ende afhænger det hele vel af, hvordan den "forurettede" opfatter det hele ??

Hvis blondinen eller den "fremmede" forstår, det kun er for sjov, så er der vel ikke noget problem ??

Men hvis vedkommende føler sig personligt forfulgt, så er det vel en følelse, som man skal tage alvorligt ??

Man kan ikke overordnet lave en facitliste over normal reaktion på diverse vitser, det må komme an på, om der er én/nogle, der føler sig ramt på egen person.

Mvh. Lisbeth

Jeg ville med løftet pande starte med en snak med min chef Mandag morgen.

Hvis han er på ferie nu, har han sikkert ikke hørt om "sagen" endnu, og jeg ville ønske han hørte den fra mig selv først.

Forklare at jeg var bange for at jeg var blevet misforstået, og for at være sikker på at misforståelsen ikke voksedeud af proporitioner så ville jeg fortælle hvad der var sket.

Det er altid bedre at gribe om nældens rod, end at vente til man bliver viklet ind i den.

Pøj, pøj med på Mandag.

har jeg fådet det indtryk, at du har begge ben godt plantet på jorden.

dine kolegaer som jo kender dig, burde vide at du ikke mener noget ondt med såadn en vittghed.

Jeg tror at alt den uro der har været, grundet de tegninger, har sat alt over styr og er grunden til at folk ser spøgelser alle vegne.

når du møder på arbjede, tager du en snak med den der har ansvaret i lederens fravær.

Tag eventuelt den person med, som føler sig krænket.

det er jo lidt en storm i et glas vand.

Vi har vel allesammen prøvet at gå over stregen en gang imellem, det værste er så den her situation, hvor konsekvensen bliver noget andet end vi havde forestillet os. Vi er lidt tilbage til Jyllandsposten ikk? hvis man havde kendt konsekvensen så havde man handlet anderledes.

Jeg tror ikke der sker noget videre, det er rigtig godt at tage en snak om det, for det er da i orden at sige undskyld, når du nu har såret en, men så er det heller ikke værre vel...

Du virker jo ikke som en provokatør, og jeg er jo så opvokset med et super ordsprog fra min mormor "hellere komme galt af sted, end slet ikke komme af sted!"

Så op med humøret, hav en god weekend, du har kun måske dummet dig lidt, og herregud det har vi andre også...

I disse politisk korrekte tider?
Vittigheder findes i alle typer, selv foretrækker jeg dem sorte og ironiske. Jeg har arbejdet på mandearbejdspladser- eller- der var flertal af mænd, og sikke mange sjofle vittigheder, jeg fik hørt. Og grove bemærkninger om gyngeheste i en vuggestue, vi lavede legeplads i: Det er en hunhest. Ego: Hvorfor det? Svar: Man rider jo på den..!
Eller dekupørsaven, der ellers hed en kaninp*k- men overdrevent tydeligt blev kaldt dekupørsav i *mit* påhør.

Så var der dengang, hvor en kvindelig arbejdskammerat og jeg læssede træ på en vogn i gården. Hun havde hikke, så jeg sagde i sjov: Nå, du kan ikke sige p..! En mandlig arbejdskammerat, der gik forbi, blev synligt rystet.

Else, kom rygterne i forkøbet og snak med chefen. Du har vidner til din optræden, og din sti er ren.
Bed om en samtale som det første mandagmorgen, inden fjeren er blevet til fem fuldfjedrede gribbe.

Jeg har arbejdet med handikappede, de fortæller skam også skrappe vitser- om handikappede. Alle minoritetsgrupper fortæller skrappe vitser om sig selv.
Der er forskel på at vise hensyn, og så helt og aldeles blive politisk korrekt (og humorforladt).

To af mine søstre arbejder i mandefag, de kan også altid de bedste frække vittigheder.

jeg da håbe at man kan, for hvis man fyrer racistiske vittigheder af, så er man ikke en god kollega.

Kvinder har kæmpet mod fordomme på arbejdspladser i mange år, hvorfor så acceptere at etniske fordomme er ok?

Ullan

... grovhed afhænger vel af hvor meget sandhed der er i dem. De groveste er tit dem, der er mest sande... og det er vel derfor, at folk bliver stødt - for selvom noget er "sandt", behøver det jo ikke være sandt for alle.

er to størrelser, det er svært at forene - måske er det faktisk umuligt

Rowan Atkinson har skrevet en udmærket artikel om emnet (titlen var noget i retning af "Enhver vittighed har et offer"), det er anbefalelsesværdigt at læse den.

Humor (specielt sort) handler jo netop om at stille tingene på spidsen! OG derefter tænke over tingene.

Jeg fik forleden en tegning, som egentlig sætter hele Muhammed-diskussionen i relief - det handler jo netop ikke om 12 tegninger, det handler om to meget forskellige verdensopfattelser, der skal komme overens.

Servicemeddelelse til dem der ikke læser fransk: Til venstre står der "En troende som er blevet såret af de vantro" og til højre "En vantro som er blevet såret af de troende"

Den vestlige verden generelt har et afslappet forhold til religioner (der findes naturligvis undtagelser), vi har en tradition, som siger os, at vi skal tale om tingene, åbenhed og diskussion af selv kildne emner er en naturlig del af vores tilværelse. Vi sætter individet højt, forstået på den måde, at vi alle har ret til at være her, et menneskeliv har en værdi og en betydning - vi lever vores liv for livets skyld, vi har nemlig kun det ene.

Den muslimske verden tager religionen meget seriøst - hvilket der i og for sig ikke er noget i vejen med. Jeg for min del mener blot, at de kan tro, hvad de vil - de skal bare ikke belemre mig med det (samme holdning, som jeg har til Jehovas Vidner, for nu at lave en sammenligning med en kristen sekt). Åbenhed og diskussion er ikke hverdagsforeteelser i den muslimske verden. Langt de fleste lande er feudalsamfund, der er ikke ytringsfrihed, der er utroligt mange analfabeter, der er utrolig stor fattigdom - og der er slet ikke nogen magthavere i de lande, der kan se nogen grund til at lave om på tingenes tilstand. Og det kan den menige befolkning for så vidt heller ikke, de er nemlig i vid udstrækning låst fast i uvidenhed. Livet på jorden er ikke nogen dans på roser for dem - og derfor lever de for en stor del for at dø, det næste liv kan vel kun blive bedre.

Både min mand og jeg har muslimske kolleger, og de har sjovt nok ikke noget problem med de 12 tegninger. Tværtimod synes de, at de er ret morsomme og at reaktionerne fra de danske imamer og den muslimske verden er helt ude i skoven - og som jeg tvivler de på, at ret mange af de involverede parter overhovedet har set tegningerne.

Jeg synes faktisk, at det er på tide, at vi får en diskussion om, hvor meget islam skal fylde i vores hverdag. Bl.a. fordi jeg synes, at der er en tendens til, at muslimerne opfatter vores frihedsrettigheder som noget, der kun skal gå en vej. Forstået på den måde, at de har al mulig ret til at sige, hvad der passer dem - i ytringsfrihedens navn. Hvorimod vi ikke har ret til at kritisere dem - med henvisning til racismeparagraffen. At kalde danske piger for danske ludere og at kalde palæstinensere for sortsmuskede er for mig at se to sider af samme sag - det er uacceptabelt! Sjovt nok har jeg ikke set nogen danske piger fare op med racismeparagraffen i hånden??

Noget helt andet er så, at jeg aldrig aldrig forstået, at man kan føle sig godt tilpas ved at bo i et samfund, som man synes er fundamentalt forkert. Hvis man absolut vil bo i en islamisk stat, hvor kvinderne er tilslørede for ikke at friste mændene, hvor imamen/statsoverhovedet bestemmer, hvad man skal mene, hvor shariaen er gældende lov - hvorfor i alverden så plage sig selv med at bo i Danmark? Hvorfor så ikke tage skridtet og flytte til Iran eller Saudiarabien? Jeg er sikker på, at det ikke er et spørgsmål om, at man ikke har råd til flybilletten...

Og så må jeg hellere stoppe, for nu er der vist overhængende fare for, at mine udsagn kan udlægges som politisk ukorrekte og racistiske. Jeg skulle måske lige afrunde med at sige, at jeg faktisk er glad for min muslimske kolleger, det er herlige mennesker - og de tager deres religion ligeså uhøjtideligt som jeg tager min. Såvel Koranen som Biblen er jo skrifter fra en svunden tid - og heldigvis har vores samfund da udviklet sig siden!

...indlæg Randi, må vi konstatere at troende mennesker er en pestilens.

Men hvad hjælper det Else, der er fanget i spillet...

Jeg vil krydse mine fingre...og bede en lille bøn...for at din (Elses) chef er forstående.

Birgitte

snak med din chef NU. Få det ud af hovedet, for det piner dig jo helt enormt og det værste er jo uvisheden. Jeg synes KUN at det taler til din fordel at du selv tager "konfrontationen" og viser positivt initiativ.

Iøvrigt er jeg af den holdning at vitser for det meste er sjove. Nogle enkelte kan blive så direkte gemene og lave at de ikke er sjove, men bortset fra det, så kan jeg gøre grin med ALT. Sygdom, kvindeundertrykkelse, døden, racisme, terroisme og hvad der ellers er af elendighed i verden.

Vittighederne skal bare falde i den rigtige "stemning" og situation og de skal siges for at være sjove og ikke for at ramme nogle. Man når langt med humor, men det er der desværre mange, der ikke har fået øjnene op for.

Ullan...jeg synes du er helt forkert på den. Du har en absolut mangel på forståelse for at humor er en stor del af mange menneskers personlighed og så længe det ikke er ondskabsfuldt ment, så er det ok. Personligt synes jeg hellere man skulle fyre folk for manglende forståelse og accept af menneskers forskellighed...inkl. evnen til at tolerere at folk har en anden måde at udtrykke sig på, går anderledes klædt eller bruger humor eller sarkasme i deres hverdag.

ElseG: få fat i bossen og forklar ham sagen.

snak med din chef NU. Få det ud af hovedet, for det piner dig jo helt enormt og det værste er jo uvisheden. Jeg synes KUN at det taler til din fordel at du selv tager "konfrontationen" og viser positivt initiativ.

Iøvrigt er jeg af den holdning at vitser for det meste er sjove. Nogle enkelte kan blive så direkte gemene og lave at de ikke er sjove, men bortset fra det, så kan jeg gøre grin med ALT. Sygdom, kvindeundertrykkelse, døden, racisme, terroisme og hvad der ellers er af elendighed i verden.

Vittighederne skal bare falde i den rigtige "stemning" og situation og de skal siges for at være sjove og ikke for at ramme nogle. Man når langt med humor, men det er der desværre mange, der ikke har fået øjnene op for.

Ullan...jeg synes du er helt forkert på den. Du har en absolut mangel på forståelse for at humor er en stor del af mange menneskers personlighed og så længe det ikke er ondskabsfuldt ment, så er det ok. Personligt synes jeg hellere man skulle fyre folk for manglende forståelse og accept af menneskers forskellighed...inkl. evnen til at tolerere at folk har en anden måde at udtrykke sig på, går anderledes klædt eller bruger humor eller sarkasme i deres hverdag.

ElseG: få fat i bossen og forklar ham sagen.

Ja, i hvert fald de over-troende

Og nej, det hjælper ikke Else, men at flyve op i systemet er måske heller ikke lige den bedste form for dialog, hvis det er dialogen, man vil? Til gengæld tror jeg også, at det er meget menneskeligt at lade andre tage sig af problemerne, og det uanset om man er hvid, sort, gul eller blå.

jeg ikke ind for sindelagskontrol på arbejdspladserne, men der hvor en fyring kan komme på tale, må være der hvor det man gør forhindrer et godt samarbejde. For et stykke tid siden kom der er rapport, der viste at kvinderne i hæren blev udsat for en god del chikane. Det er muligt at de der udøvede chikanen opfattede det som sjove bemærkninger, men det gjorde de kvindelige ansatte ikke. At de chikanerende ikke mente noget ondt med det er vel en selvfølge, men når resultatet af ens ubetænksomhed bliver, at ens kvindelige kollegaer sover dårligt og siger op, så er det da ligemeget at man ikke havde til hensigt at skræmme nogen væk -det må være resultatet der tæller. Her ville det efter min mening være på sin plads at statuere et eksempel eller to bare for lige at fastslå, at kvinder skal kunne være på alle arbejdspladser på lige fod med mændene.

De bedste vittigheder er dem, der rammer en selv, at gøre grin med katolikker, århusianere og svigermødre er for mig uinteressant, hvis man selv er en single ateist fra København.

Forleden så jeg Mick Øgendahl i fjernsynet. Han fortalte om det groteske i, at man tager det mest maskuline af alt - en hingst, og så ryger den lige i hænderne på nogle ponypiger og bliver udstyret med fletninger og hvide ankelsokker...

Ullan

Nu kender jeg jo ikke noget til dig og din baggrund - men jeg VED; der er stor fokus på KKA(Kønsligt Krænkende Adfærd)-sager i forsvaret, og at der rent faktisk BLIVER set med meget alvorlige øjne på den slags.

Men det kræver jo, at dem, der føler sig krænkede, rent faktisk kører en sag på det.
Sker dét, har det også konsekvenser for den eller de krænkende personer - i en grad der svarer til krælnkelsens grovhed.

I tråd med trådens oprindelige emne:

Man kan, efter min mening gøre grin med alt. Hvis bare man er en tilstrækkeligt dygtig komiker.

...at nogen af de aller-ondeste vittigheder om blinde mennesker fortælles af - blinde mennesker.

I NOGEN grad (og nu er jeg altså ikke ude på at genneralisere), fortæller graden af "ramtheds-følelse" lidt om, hvor højtideligt man tager sig selv - eller hvor slemt man selv føler der er at være svigermor / blondine / blind / homoseksuel og hvad har vi ellers af "afvigelser" i denne verden. En smule selvironi er dog aldrig at foragte.

Er der ikke noget om, at mennesker om hvem der ikke kan siges noget som helst i virkeligheden er dybt kedsommelige?

Når det er sagt, vil jeg også sige at man IKKE bør gøre grin med mennesker der sørger af den ene eller den anden art. Ingen vittigheder om dødfødte børn over for mennesker, der lige har været ude for en sådan ulykke - for nu at tage et eksempel. Ytringsfrihed under ansvar, tak.

... det var da et godt udtryk

Man kan spørge videre, om ikke jorden nærmest er blevet gødet til, at en udlænding med anden religiøs baggrund end vores, skal føle sig krænket, selv om vedkommende godt kan se, det bare var en vits

Men problemet med den danske humor er også, at den balancerer mange gange på en knivsæg, så hvis der i en forsamling på 100, er bare én, der ikke hyler af grin, hvis er problemet så ??

Er det afsenderen eller modtageren der er den "skyldige" ??

Mvh. Lisbeth

... det var netop et ord som "ramthedsfølelse" jeg manglede

Og netop overfor racistiske vittigheder synes jeg at man skal være forsigtig. Der ER blevet mere og mere racistiske toner i Danmark i de seneste år, og dermed er det også lettere som udlænding at føle sig ramt når der siges noget - uanset om det siges i alvor eller spøg.

Vores ytringsfrihed er - og skal forblive uden begrænsninger - men under ansvar!

Hejsa

Nu skal man jo også huske, at ytringsfrihed ikke er ensbetydende med at man så må sige ALT.

Der er sideløbende med det vi ynder at kalde ytringsfrihed også visse begrænsninger.

Injurier, offentliggørelse af personlige oplysninger, bevidst forfølgelse er bl.a. ikke tilladt.

Jeg ved ikke om det er graden af "ramthedsfølelse" der gør en "vittighed" grov. Jeg føler mig ikke ramt af diverse vittigheder, men der er ved gud mange, jeg bestemt ikke har lyst at lægge ører til og ej heller finder spor morsomme.

Men der er også 1000'vis jeg griner højlydt af og gerne hel sort humor og søde sjoferter, pudsigheder m.m.

Mvh Dorte

... hvis den rapport du tænker på er den samme som jeg tænker på så er den ufatteligt dårligt lavet. Efter min mening.

Og som det allerede er sagt: forsvaret ser med stor alvor på KKA

I øvrigt er der forskel på at fortælle en vits og at chikanere. en vits rammer bredt, mens chikanen jo er personlig.

... bruge tråden til også lige at ønske ElseG tillykke med fødselsdagen

Mvh. Lisbeth

Og held og lykke med i morgen.

Ind til chefen, og fortæl ham det hele. Så er jeg ret sikker på, at tingene falder på plads.

Er selv kommet "galt af sted" nogle gange pga min ret sorte humor.

Du har ikke sagt det i en ond mening, så ro på.

Melder du ikke ud i morgen, hvordan det er gået?

Vil tænke på dig!

hvad der REELT set står i GRL §77:

Enhver er berettiget til på tryk, i skrift og tale at offentliggøre sine tanker, dog under ansvar for domstolene. Censur og andre forebyggende forholdsregler kan ingensinde påny indføres.

Er det ikke just hvad der efterlyses her i tråden? Ansvar?

Céleste

...og han havde INTET hørt om det...

Og han lovede mig, at ringe det mindste han hørte noget, for det skulle jeg ikke gå og være nervøs over, at jeg havde brændt en knapt så fiks vits af..

Så nu er jeg næsten nede på jorden igen...

Godt at høre.

Så bliver du nok ikke fyret.

Sådanne situationer er ofte møg ubehagelige mens de står på, men set i bakspejlet skete der ikke noget.

Jeg håber du havde en ok fødselsdag alligevel dette helt sikkert har fyldt meget for dig.

Glad for at høre at stormen drev over!

Og til-bag-lykke med fødselsdagen.

Céleste

...komme med en vittighed om:

Århusianer ...der ikke er for kloge

Jøder ... dem kan der jo være mange af i et askebæger

Molboer ...som jo heller ikke er for kloge

Blondiner ...som absolut ikke har opfundet den dybe tallerken

Skotter ...som er nærrige

Kvinder ...der ikke kan køre bil, har små hjerner o.s.v.

Mænd ...der tænker med en vis legemsdel...host host

...og trækker vejret igennem et "vist" hul, der er jo derfor de snorker...hi hi...når den "der" falder ned over hullet...he he

Handicappede ...især dem uden arme og ham den blinde der sagde til den døve...o.s.v.

Luderen & sømanden ...dem kan jeg mange vitser om

Så var der den om nonnen og munken og negeren...

nåå...nej dem må vi nok også gemme langt væk...

Sankt Peter, Gud, og Fanden må vi nok også hellere glemme...suk

ej altså...helt ærlig...jeg forstår ikke at det er kommet så vidt...ØV

Danskernes humor bliver godt nok sat på prøve lige for tiden...

...nogle er godt nok mere nærtagne end andre...

...op med humøret ElseG...det er ikke dig der er noget galt med

...det er samfundet...tsk tsk

... munken og negeren ... den kender jeg da ikke ... fortæl ...

Mvh. Lisbeth

Hvor mange af os har ikke på ét eller andet tidspunkt "trådt i nælderne"?

JEG har! - og (desværre) endda op til flere gange ...

Jeg synes ikke selv, at jeg er racist og tænker som regel ikke over, hvilken tro, hudfarve eller politiske overbevisning folk har - med mindre de selv hentyder til det.

MEN ...

Jeg hørte en rædselsfuld "vits" i forgårs - og ville lige fortælle den til min bedre halvdel ...

Kommer her:

Spørgsmål: "Hvad er dét, der kommer ud af næsen på en ko?"

...

Svar: "Mu...slim" ...

Den ER slem! - Men det værste var - at lige idét, jeg sagde "svaret" - så kom der en kvinde med tørklæde forbi!

Et andet eksempel:

Jeg stod i kantinen på mit arbejde - og pjattede med kantinedamen - som vi så tit gør ...

Hun kom så med en vittighed om bøsser - og jeg returnerede med dette citat:

"Tjaa ... Hans far var en stor kanon - han selv er kun en lille bøsse"

I det samme kom en mandlig kollega gående - og gæt lige, hvad han er.

Men "hvor der handles - der spildes" - og da jeg ikke har "dirigeret" mine ord i en personlig retning - så kan jeg vel ikke gøre for, hvad forbipasserende hører?

Eller hvad? ...

Humor er noget udefinérbart - og afhænger både af afsender og modtager.

Jeg er kraftig modstander af mobning eller forfølgelse af andre mennesker - for det er ondt ment!

Men humor findes i alle afskygninger og det er heller ikke alting, jeg finder morsomt - men jeg vil nødigt leve uden.

Venlig hilsen

Nina