Ønsker dig held og lykke..og krydser alle mine fingre for det går godt...

Kender selv fornemmelsen...

for et par måneder siden var vi 4 ude og ride en hyggetur i skoven...min kærestes hest blev skræmt af nogle gæs...med det resultat han røg i grøften...de andre heste blev selfølglig også bange...jeg blev smidt af i fuld galop...min søster som red på sin frieser(den er stor)...forsøgte at undvige mig ...hendes hest væltede og hun lå under den...

heldigvis skete der "kun" det min søster måtte indlægges med hjernerystelse...vi fik nogle skrammer...og hendes friser en flænge i benet der måtte sys...

Jeg red længe efter med hjertebanken...men tog det stille og roligt...havde i begyndelsen min kæreste med når jeg red ud...og han var til stor hjælp og støtte...

Er helt ovre det nu..men der går lige et stykke tid inden man får det rystet af sig...men det kommer...og jeg er sikker på du nok skal komme i sadlen igen...

mange hilsner Helle

Sådan havde jeg det også, dengang jeg blev smidt af en hest og brækkede anklen.

Jeg var sikker på, at alle heste havde lavet en fælles aftale om, at hvis jeg satte mig op, så skulle jeg smides af Så du kan tro, at jeg også rystede, da jeg skulle op på en hest første gang efter faldet, og ride helt selv. Ja selv, uden at blive trukket. Det var store ting. Næsten som at være nybegynder igen.

Det var så ikke den hest der smed mig af, som jeg skulle op på. Men man kan godt være lidt bange alligevel.

Men det gik, nu er jeg kommet videre, og nu har jeg endda min helt egen hest.

Jeg vil også krydse fingre for dig - det er en alvorlig sag, hvis man som voksen bliver smidt af sin hest og slår sig slemt - det kan godt give en alvorlig traume.

Mit råd til dig vil være, at såfremt du ikke stoler på din hest eller er tryg ved at ride den - så sælg den og få en anden hest.

Såfremt du er utryg vil du bruge alle mulige undskyldninger for ikke, at komme ud og ride og det er synd for dig og din hest.

Et eller andet sted er det fuldstændigt lige meget om andre kan ride din hest - hvis du selv er utryg ved at ride den.

Men se nu hvordan det går i dag giv det en chance og ellers vær konsekvent og skil dig af med den.

Held og lykke

Mvh. Per Beinov

indtil August. Hvis ikke jeg er kommet ordentligt i gang med hende til den tid, så bliver hun solgt.

Men ligenu vil jeg give hende en chance. Det er lige blevet udsat til kl. 14.00, men jeg er kommet i ridetøjet og det er en herlig fornemmelse og jeg glæder mig til endelig at overvinde mig selv.

Så jeg håber det går godt.

Prøv at sætte dig ned og tænk hele den forestående situation igennem = at visualisere.

Forestil dig, hvordan du strigler og sadler op.

Se for dit indre øje, når du trækker hesten ud og forestil dig i detaljer, hvordan du sætter foden i bøjlen og stiger op.

Fidusen er, at når du så står i situation, at så vil den forekomme dig velkendt - du har jo lige gjort det én gang med godt udfald

God fornøjelse!

forhåbentligt i sadlen.

Uh, hvor kan jeg huske, da jeg som 12-årig røg af min mors hest.

Brækkede armen...ovenikøbet dagen inden min fødselsdag, som derfor blev fejret på sygehuset.

3 uger med gips, et par mere med genoptræning, og op igen.

For pokker, hvor var jeg bange.

Jeg overlevede, og var ret hurtigt tryg ved, at ride igen.

Vi fik 11 fantastiske år sammen, inden han som 24-årig fik spat, og blev slagtet.

Røg af ham et utal af gange, han var en rodeo-krudttønde uden lige, men jeg slog mig aldrig værre, end jeg ku' hoppe op igen.

Puskin, jeg håber inderligt, du overvinder din frygt.

Jeg tudede hele vejen derud i bilen og var helt opløst da jeg kom ud i stalden.

Jeg turde ikke selv sadle hende op, men fik staldpigen til det. Min hest har nemt ved at hidse sig op og jeg synes ikke hun skulle have en dårlig oplevelse bare fordi jeg var nervøs.

Så gik jeg op til min ridelærer som var i gang med en anden hest og sagde det som det var, at jeg var hunderæd for at ride hende mens tårerne trillede.

Jeg gik så igen ned i stalden og klappede min hest og så til mens den blev sadlet op.

Jeg gik ned til mit skab og tog støvlerne på og fandt min hjelm frem og gik med min ridelærer op i ridehuset.

Her sad jeg så på barrieren og kiggede, mens han red min hest. Efter 20 min mente han, at nu skulle jeg op.

Han satte longe i den og jeg kom op og blev trukket rundt i ridehuset, mens han snakkede med mig om hvordan jeg bedst skulle ride hende.

Herefter blev jeg longeret i skridt på en 2-3 meter volte indtil jeg begyndte at slappe af.

Så fik jeg besked på at hoppe af og trække hende et par runder i ridehuset.

Jeg var så glad Endelig kom jeg op på hende og jeg var ikke stiv af skræk.

Hvis hun går ligeså pænt i morgen skal jeg op og skridte i longen igen og måske trave en runde eller to og måske skridte hende af selv. Ellers nøjes vi med at skridte rundt igen. Jeg glæder mig allerede.

Jeg sadlede hende selv af og i morgen tror jeg selv jeg skal sadle hende op.

Tænk det var som om min lille hest bare havde ventet på at jeg skulle op på hende igen. Hun var så glad og sød og rar. jeg håber virkelig monsterhesten er gemt væk ihvertfald for et stykke tid.

Tak fordi I har været så søde herinde.

Hvor jeg bare kender det, sådan fik jeg det også med Nema, jeg var dog så ikke faldet af, men blev bange pga. hendes opførelse. Da jeg skulle ride hende første gang efter jeg var blevet bange var det heldigvis med ridelæren som hjælp, ligesom dig græd jeg på vejen derud, jeg græd ved tanken om at skulle op og ride. Jeg blev trukket rundt mens tårene trillede ned at kinderne, jeg kæmpede mod paniken, samtid vidste jeg at hvis jeg gav efter panikken ville jeg aldrig nogen sinde komme på Nema igen. Det var simpelthen frygtelig.

Af en eller anden grund kunne jeg trave uden problemer, men at skridte rundt på Nema havde jeg det ikke godt ved. Det blev dog bedre for hver gang jeg red.

Jeg ved ikke om jeg nogensinde ville føle mig helt tryg på hende og det finder jeg heller ikke ud af nu.

helt rolig, da først jeg var kommet op på hesten og den ikke bukkede mig af ved første chance.

Under runde to i ridehallen tog jeg endda mig selv i at sidde og tænke at den sadel jeg har købt faktisk er rimelig lækker at sidde i jeg har jo kun siddet i den i ca. 30 sekunder indtil da.

Min skræk bestod i at ryge af næsten inden jeg kom op for det var det der skete sidste gang. Jeg nåede kun op og fik sat mig i sadlen og sat benet i bøjlen, så lå jeg på jorden.

Jeg kom dog op igen lige efter og fik først chokket dagen efter da jeg var gul og blå over det hele.

Helle: Jeg var inde og læse på din præsentation om Nema. Det gør mig ondt, at I ikke nåede at komme over skrækken, men du har jo gjort hvad du havde mulighed for under omstændighederne.

Min er tjekket igennem af dyrlægen med tænder og ryg og med sadlen efter mit fald, så jeg er sikker på at det ikke er smerter hos min hest, der var skyld i hendes reaktion.

Har tænkt på dig. Da jeg knækkede armen (læs længere oppe) gik der også et stykke tid, før jeg var nogenlunde rolig ved tanken om, at sku' ride ham.

Ydermere var jeg kun lige begyndt, at ride på ham. Der er pænt forskel på, at ride rideskole-ponyer, og så komme op på en stor hest!

Især en hest som ham. Der var bla. fuldblod i ham, og det mærkedes...pokkers til rodeo, han ku' lave!

Puh, hvor jeg pludselig savner ham. Det er 13 år siden vi måtte slagte ham, 24 år, pga spat.

Tror jeg må lede efter en rigtig hygge-nusse part.

Nok af dem på MP, men ikke i Svendborg!

Hov, for et sidespring. Ville bare sige, at det glædede mig på jeres vegne. Vil gerne hvordan det går fremover.

Det var vel nok godt at høre du kom i sadlen.. ...

Så skal det hele nok gå godt, men husk at gøre det i dit tempo...du skal ikke forcere noget...men det første svære skridt er du ovre nu...skøøønt...

venlig hilsen Helle

Hej Puskin

I har jo haft en hård start, men det er super godt klaret! Det er også dejligt, at du har kompetent hjælp ved hånden, som tager det hele i dit tempo. Håber de gode oplevelser fortsætter og tag det stille og roligt, så skal det nok komme.

Hilsen Dixonfan

jeg sadlede jeg hende selv op inden min ridelærer skulle ride hende.

Han red igen 25 min. inden jeg fik lov at komme op. Jeg blev trukket en runde i skridt og skulle derefter trave i longen. Hun skulle lige se om hun kunne slippe, men det gik ikke.

Jeg red letridning begge veje rundt og det gik fint.

Jeg fik lov at skridte hende af selv, hvor han gik med rundt den første runde og derefter gik længere og længere væk fra hende og til sidst skridtede jeg selv rundt på hende.

Jeg var ikke nervøs i dag og blev heller ikke bange da hun begyndte at fjolle rundt.

I morgen har jeg desværre ikke tid, da jeg skal arbejde og i weekenden står den på longearbejde over bomme og gåtur og løsspring søndag.

Så må jeg se, hvad næste uge bringer - ligenu er der ihvertfald håb forude for at vi kommer til at kunne enes.

Jeg er nu kommet hjem fra Australien. Min ridelærer har taget sig godt af hende, mens jeg har været væk.

Desværre er hendes sår ikke helet helt som det skulle. Hun er nu bandageret på bagbenet hvor såret sidder, men må heldigvis godt longeres.

Sadlen, som jeg havde fået tilpasset ved sadelmager, da jeg købte hende, passer ikke længere til hende, så hun har desværre fået sig et sadelsår, men heldigvis først her de sidste par dage.

Jeg red hende i longen dagen inden jeg tog afsted, men det ser ikke ud til at jeg kommer til at ride hende lige foreløbig.

I longen ser det heldigvis ud til at det ikke ryggen hun har smerter i, kun når hun har sadlen på.

Nu skal jeg jo først have fundet en sadel, der passer bedre og så må vise om hun ændrer opførsel - jeg håber.

Hvis ikke så er jeg nødt til at indse at vi ikke passer sammen og sætte hende til salg. Men hun får ihvertfald til 1. August, så må jeg se - en chance skal hun have - jeg holder jo så meget af min lille røde djævel.

Om en uges til skal hun så have besøg af en massør efter aftale med dyrlægen for at få løst op på evt. spændinger, der måtte være kommet i forbindelse med sadlen.

Jeg er egentlig ret ked af det, men prøver alligevel at holde modet oppe.

Der har bortset fra ridningen været forbedringer på alle andre områder. Jeg har endda fået en permanent boks til hende, der hvor hun står opstaldet nu.

Hun opfører sig meget pænt fra jorden. Jeg har ikke længere problemer med at trække hende i grimen eller med at hun ikke vil ud af boksen. Eller med at hun ikke respekterer mig og mit personlige rum.

Dyrlægen kommer og skal på hendes sår og undersøge hendes ryg. Sadelsåret er heldigvis helet pænt, så idag får jeg at vide om vi må begynde at ride hende igen. Er jo spændt på om den nye sadel kan bruges eller om vi skal på jagt efter en anden.

Jeg har i går været ude og ride på min gamle parthest og det gik godt. Som jeg sagde til ejeren så selv om det regnede udenfor, så kom solen frem i hallen, så stort var mit smil da jeg først kom i gang med at ride.

Jeg fik skam både redet trav og en smule galop og hold op hvor var det herligt at komme til hest igen.

Nu skal jeg så bare lære at gøre samme på min egen og det håber jeg også jeg kommer til.

Jeg er ihvertfald kommet et STORT skridt tættere på i går.

Hvis ikke jeg kommer i gang med min egen denne uge, så skal jeg have en tur på Charly igen næste søndag, så jeg kan holde selvtilliden ved lige.

Det lyder da dejligt - jeg håber, det går godt med dyrlægen og at sadlen kan bruges. Jeg har selv prøvet at være meget nervøs ved en hest, jeg var faldet af. Den nervøsitet gik aldrig over, så til sidst måtte jeg indse, at det var bedst at sælge ham. Det har jeg ikke fortrudt, selvom han var en dejlig hest.

Men jeg håber selvfølgelig ikke, det går sådan for jer - krydser fingre for, at der kommer masser af fremskridt og at du bliver tryg ved hende igen.

Hun har som ventet temmelig ondt i ryggen, men det er trods alt blevet en del bedre i den forgangne uge. Hvis dyrlægen ikke havde set hende for en uge siden, ville hun have været meget bekymret, men da det trods alt allerede er blevet så meget bedre har hun tiltro til at det nok skal gå over igen med den rigtige behandling.

Hun må rides let i dag for at se om den nye sadel passer. Gør den det må hun genoptrænes med trav letridning og lange skridtture og ikke for mange volter. Hun må longeres med chambon og kun et par gange om ugen og så skal hun smøres med hot/cool, når hun er færdig med at arbejde.

Hun har nogle grimme spændinger i højre side, som vi skal have løst op for med noget massage.

Jeg blev anbefalet en Gitte Deutschbein - nogen der kender hende eller kan anbefale andre?

I det mindste ved jeg nu, hvad der er galt med min lille hest og hvorfor hun er som hun er.

Om to uger ved jeg mere, når dyrlægen har set på hende.

Jeg fik dog ros for både sadelsår og såret på hendes ben. Hun får ingen mén af begge dele og slipper sandsynligvis også for at få et overben, så jeg har været heldig trods alt.

Jeg brugte Tove til Charly og hun er bare super dygtig

Hun er god til at beskrive hvad hun gør og til at forklare ting...

Hun laver optegnelser om hestens problemer, så hun kan se om det er blevet bedre næste gang hun kommer...

Hun koster 350 kr. per gang

Har osse brugt kira fra AUGR en enkelt gang, men hun var ikke helt færdig uddannet på det tidspunkt og kostede 150 kr per gang...

Men du kan jo altid sende mig en sms- hvis du vil have tove´s nummer...

Godt det ikke var værrer med Soronya Håber da snart jeg kan komme til at se dig i sadlen på hende istedet for på Charly!!

Vi ses jo måske på søndag- alt efter hvor langt du kommer med damen