... ... måske det er det krav, der afholder nogle fra at turde svare

Jeg læser din "sagsfremstilling" sådan, at hans sjove "talefejl" har været der hele tiden, men det er først nu, de går dig på ?

Pludselig træder de frem og virker irriterende på dig, selv om du helst ikke vil indrømme det ?

Jeg tror du er fuldstændig normal og det du oplever, sker i de fleste parforhold.

Du er nok nødt til at se i øjnene, at det i fra starten har lovet hinanden, er lidt naivt og svært at leve op til.

Du kan selvfølgelig vælge, at bide det i dig og vente til du en dag eksploderer i irritation over hans sjove sprog.

Du skriver godt nok til slut, at du vil fortsætte jeres smukke forhold, hvor i har det så dejligt frit, men hans frie sprog går dig altså på.

Hvis først du er begyndt at fokusere på det, så tror jeg det er svært at overhøre frem over.

Så mon ikke du skulle få hul på bylden og lægge op til en snak om den oprindelige aftale om IKKE "at lave om" på hinanden ?

Måske bliver han lettet og har måske også noget han går og lusker med, men som han ikke vil bringe op ?

Han snakker helt sikker ikke sådan for at genere dig, men det kan komme til at føles sådan med tiden, hvis i ikke tør snakke og forhåbentlig grine af det

Og må vi så høre, hvad du gør, som går ham på

Mvh. Lisbeth

for jeg synes også, det simpelthen lyder ubegavet...

Har selv engang været gift med en der talte sådan, så snart han blev påvirket af samvær med folk fra hans oprindelsesområde. Jeg syntes egentligt, det var charmerende, mens vi var nyforelskede - men i længden blev det pinligt.

Hvem hører lige folk tale sådan,i medier og andre steder, hvor der dannes meningsmålinger...udover når der laves grin med det Folk der er ordentligt uddannede fralægger sig også sådan et sprog, måske af fare for at blive misfortolket - det ER sgi et kommunikativt problem, hvis andre ikke lige forstår, hvad man egentligt lige vil sige... *G*!

MEN... det er altså svært at lave om på andre, lige sådan som det er svært at lave om de ting, der får ens egne tæer til at krympe sig skoene

Det er vel helt ok at tale og være som man nu engang er og føler for - det forfærdelige er, når man begynder at flove sig over hinanden. Og har man svært ved at kapere sproget, så er man - ligesom med alle andre ting der påvirker negativt - nødt til at få en ordning på det. Så enten må du leve med hans bondesprog, eller I må lave nogle aftaler om, hvordan man taler hvor.

Jeg kan godt selv lide dialekter - jeg synes, de er kulturelt vigtige - men når det begynder at lyde som en dårlig vits, så står jeg altså også af.

Uanset om man bor i den ene eller anden ende af landet, så er der nogle sproglige ting, der gælder overalt, selvom det kan være charmerende med dialektiske forskelligheder og egnsbestemte vendinger

Så I må simpelthen tale sammen

Jeg er en rædsom ordkløver og min stakkels mand, har været nødt til at lære at sige:

Færge istedet for fæue

Svinkeærinde istedet for svingærinde

Problem istedet for broblem

Populær istedet for propulær

m.m.

- det kommer sig sikkert af, at han aldrig læser, så han taler som han nu engang tror det hedder, men med årene har jeg fået pillet de fleste talefejl ud af ham!!

Om han ind i mellem bliver irriteret på mig? - JA!

Men okay, det er så én af mine fejl; Jeg KAN bare ikke holde kæft med den slags, som skurer i mine ører!!

Om jeg vil råde dig til at gøre det... - hm, det må være et temperementsspørgsmål, men det lyder til, at du nok snart bliver nødt til det, hvis ikke du pludselig skal eksplodere - og så får man det ofte sagt på en helt anden måde, end det var tiltænkt...

Pøj!

Min kæreste og jeg kommer fra samme omegn og hjemme ved hans forældre snakkes der blanding af "rigsdansk" og vendelbomål - så når kæresten kommer hjem over, skifter sproget lige pludselig, hvilket kan være lidt svært for mig at forstå.

Det eneste jeg har imod det, er at det ikke er hele tiden han snakker det, men at han skifter efter hvilke folk han er sammen med.

Jeg mener egentlig at det er vigtigt at bibeholde dialekterne og at det er mangel på respekt for din mand/kæreste og hans baggrund at partout ville ændre på hans sprog!

Han kommer jo heller ikke og beder dig om at ændre dit sprog, vel!

Bare min mening.

Mvh. Sussanne

... så kan de være svære at overhøre.

F.eks. så arbejder jeg i en bank, hvor der jo kommer ret mange og ret forskellige kunder ind. En af kunderne (en let retaderet pige) talte egentligt pænt og tydeligt - men hun ssstrak meget på sss'erne.

Det generede mig ikke, for jeg havde aldrig lagt mærke til det. Lige indtil en kollega sagde det til mig og fortalte hvor meget det irriterede hende.

Så gik det jo også galt for mig, fordi man evigt fokuserede mere så de dumme sss'er end hvad der egentligt blev sagt


Lene, I er to voksne mennesker. Jeg synes godt, at du kan tillade dig at sætte dig ned over aften()kaffen og snakke konstruktivt om det. Han er nok slet ikke klar over det - han gør jo bare, som han altid har gjort.

Og Hundi er altså et officielt ord for Hund her i hundet. Vovsen reagerer da på det *GG*

For Jeres svar. Meget tankevækkende...

Tror på det hænger sammen med manglende udd. (gik ud af 7., og blev håndværker), samt at han meget sjældent læser en bog.

Jeg er en frygtelig bogorm, der læste flydende som 5-årig!

Jeg vil arbejde på, at flytte fokus på noget positivt ved ham, vil IKKE forsøge, at lave ham om.

Har gjort ham opmærksom på det, uden mindste resultat

Det er gået op for mig, at det er mit problem, ikke hans!!

Hans far og søster taler på samme måde, så hvordan sku' han kunne andet..

Lisbeth: jeg er perfekt, og gør intet, der irriterer ham...mener han selv selvom jeg:

-drikker det sidste kaffe, uden at sætte nyt over

-læser på lokum, og spærrer det i halve timer

-glemmer at bage til hans elskede aftenssskaffe

-bli'r hængende på nettet i timevis

-glemmer tiden, når jeg går med hunden, og er væk i timer

-overfylder skraldeposen, som jeg ignorerer

-overlader alt teknik til ham

Og meget mere...men HAN bli'r ikke irriteret.

Han ER sgu sød, også med bondesprog

Hejsa

Jeg syntes egentligt ikke du skal sige noget. Især ikke når det netop forholder sig sådan, at din mand er gået tidligt ud af skolen og bare udtaler tingene på dialekt eller som han tror det skal siges.

Jeg er født og opvokset i nordsjælland, min mand er øbo og også han skifter fra "rigsdansk" til dialekt, alt efter hvem han taler med. Som andre læser han heller ikke slønlitteratur, men masser af faglitteratur.

I hans verden hedder det bl.a.

Vabbe = Wrappe

Pomteret = Punkteret

Kupere = Kopiere

Mange af de "udtalefejl" der opstår, ved jeg kommer af at han indtil han kom i skole, kun har talt med en meget udpræget dialekt og senere ikke har været så stærk bogligt. På skrift kan det nogengange opstår de pudsigste ord, fordi nogen ord simpelhen bliver skrevet på "dialekt":-)

Der hvor jeg ikke skænker det en tanke, er når det er navneord, der syntes jeg det er naturligt at det hedder noget andet eller udtales anderledes (hånsk = handske)

Men det er morsomt med dialekter. Her hedder en hund også hunni Det der er hankøn har et i bagefter. Så derfor hedder det : "Hunni, han fik hvalpe i nat".

Jeg syntes det er en skam at dialekterne dør ud. Min mand er nok sidste generation der taler dialekt. Vores børn gør det ikke, de forstår det, men har aldrig talt det (naturligt nok, jeg gør jo ikke og min mand har ikke brugt det ret meget i hjemmet). De meget få unge jeg kender der taler dialekt, er faktisk ved at være sidst i 20'erne.

Foriøvrigt siger jeg da også aften-S-kaffe (tror jeg) og aften-S-mad!

Mvh Dorte

Her hos os er det mig der taler bondsk..min kæreste er møjfinere...han taler...sjællandsk ...

Men de sprogbarrierer der er...ja, dem tar vi med et smil...er jo i bund og grund ikke noget der betyder noget...

han kan jo ikke gøre for han er "forkert" på den ...

Bondehilsen herfra..

Jæ går over i den åj (2.) grøvt, år åbrætter Dialekternes værn.

Ham hundie kender jeg godt, og min kære kuperer også hans papirer!

Og lægger prosening over brændet.

Hvad siger Jeres mænd og bekendte/familie?

siger også KUPERE og det driver svigermor til vanvid

hun er nemlig én af dem der elsker at ordene bliver udtalt korrekt...Hun er forresten skide herlig

Manden min kan simpelthen ikke sige ordet: kraniosakralterapeut og plejer at kalde det KRANIE-PSYKOPAT...

Tja nu er jeg jo fra landet og jeg syns at dialekt er en fantastisk ting, jeg er træt af at jeg ikke er bedre til "vendelbomål" da jeg syns det er vigtig at bevare dialekten. Jeg er meget facineret af sønderjyderne når de går i gang med deres dialekt...

Jeg nøjes med nogle få gloser, som ikk altid blir forstået, især ikke af min veninde fra sjælland.

"mågt" (muget)

"Gråben" (grøften)

"kaw" (hmm ved ikk helt hva det kan oversættes til, lidt det samme som træls)

Og så hører jeg også til gruppen der siger;

Pomteret...

kupere...

komvolut...

hångklæde...

Og en masse andre belastende ting...

Min far har store problemer med ordet desinficere(staves?), som han mener hedder "desfernisere" jeg tror dog efterhånden han har lært det, for jeg kan ikke lade være med at grine af ham når han siger det

er der så en, der kan forklare mig dumme fynbo, hvorfor man i nogle områder af Jylland sætter a eller dem foran nogle ord, og så sletter endelserne?

Eks. "vi går over i a stald, og lukker dem heste ud"

Hyggede mig over det, da jeg jobbede derovre.

Min "bonderøv" er forøvrigt lige kørt...han sku' til mekanikeri!!

Smilte indvendigt, frem for tidl. irritation Tak for hjælpen!

... kraniosakralterapeut ??

Jeg er målløs og næsten mundlam ... det sker ikke hver dag

Jeg kom sådan til at grine her i formiddags, da manden vækkede mig og sagde :"Nu kan du godt stå op, jeg har lige lagt mine boller på brødristeren, så du skal stå op nu, hvis du vil have dem varme".

Så måtte jeg straks have fat i tråden her og læste op for ham (mens hans boller kølede af) sikke et grin vi fik

Mit svar i tråden i aftes var til gengæld absolut seriøst ment, da den der sproglige forskellighed lød problematisk for dig Lene.

Men manden og jeg kan more os groft over vores skøre sproglige påhit (som den med bollerne) men bestemt også med dialekternes kamp

Manden er fra Langå (mellem Randers og Bjerringbro) og jeg er her fra Vejle-egnen (vest på ude på bøh-landet)

Min far kommer oprindeligt fra Himmerland, så hold da op vi kan snakke sjovt sammen face-to-face og i telefon.

Manden har nogle typiske Randers-"talefejl" korn og horn udtales kårn og hårn. Bøger bliver til bøwer

Det har vi da i mange år drillet hinanden med på det groveste, men vi er lige gode om det ... å ka han æ tål´ mi` måde å snak o ka` han da bår gå uij å pus wo motorsykler å find uij å om æ hårn dur, in vi snår ska uij å kjør ijen

Mvh. Lisbeth

Vi har lige ristet bollerne...FLÆKKET, kan du hilse manden din og sige!!

Bare rolig, mors hjemmebag.

Og har idag bagt kage til aftenzkaffen...

Det der med "a"... Det hedder heeelt ude vestpå "æ"... Og jeg har en teori om, at det er fordi der engang har været meget kontakt til englænderne via vikingerne...

For systemet er fuldstændig ligesom englændernes "the" - "the house" = æ hus osv...

Men i guuuder hvor er det irriterende... Selvom jeg er født derude hvor horisonten er forlænget med brædder, og kragerne har madpakker med...

/Jeannett

men charmerende..

a æ u å æ ø, u i æ å, å æ..

Jeg er datter af to sjællandske forældre og er opvokset med noget nær rigsdansk -men jeg er født og opvokset i Sønderjylland. Normal taler jeg nydeligt dansk, faktisk nærmere lidt sjællandsk, men jeg slår over i jydsk når folk taler jydsk til mig.

Og så har jeg et par udtryk, som bare hænger ved. "Hvad da?" svarer jeg f.eks. hvis jeg bliver stillet et spørgsmål istedet for "Hvorfor det?"

Det har vist for mit vedkommende intet med intellektet at gøre, jeg læste flydende som 3-års (fandt min far ud af da jeg læste godnathistorie for ham istedet for at han gjorde det for mig), jeg har et absolut nydeligt gennemsnit fra gymnasiet og jeg læser nu til dyrlæge.

Anna

Lad os for alt i verden bevare dialekterne!!!

Jeg synes, det er charmerende at vi er sår'n et lille land - og dog med så store sproglige forskelle!!!

Jeg er "2.generations-indvandrer" - dvs. at mine forældre "indvandrede" fra Himmerland til Køwenhavn i slutningen af 40'erne - og dernæst fik de min storebror og mig.

Jeg er måske blevet drillet lidt i skolen - eller rettere: FORSØGT drillet, da jeg talte en kende anderledes end mine forstadskammerater - men jeg holdt stædigt fast i, at det hed - som det hed - selvom jeg havde andre ord og udtalelser end mine jævnaldrende.

Og den dag i dag glædes jeg stadig over, at vores danske sprog er så mangfoldigt - og har så mange relationer til forskellige egne af vores lille land - og DET på trods af mediernes påvirkning!!!

Længe leve vores dialekter - og alle vores egnsspecifikke talemåder!!!

Som en klog mand sagde:

Dansk er et svært sprog! og tales kun med med besvær - af selv de indfødte!

Vænlig hilsen

Nina

også nogle ord i sit register, som slet ikke eksisterer...

Jeg har hungen det op... Nej, du har hængt det op

Er det der åres?... Nej, det er vores

Nu har hestene fået Wap... Nej, hvorfor er det lige at de der baller hedder det de gør, i stedet for incilage?? Jo, det er fordi de er Wrappet (Det svarede han oven i købet selv på)

Jeg var lige årpe på røjen... Nå, fedt, jeg var på høloftet (samme sted)

Og så har han mange trøwlinger... Tja... ting af ubestemmelig herkomst, som man egentlig ikke rigtig ved hvad hedder.

Han har VIRKELIG mange underlige udtryk fra den lokale dialekt...(Meget af det er udtryk jeg aldrig havde hørt før)

Når han taler med mig, er han forståelig (Bortset fra ovenstående, som jeg ofte retter)Men taler han med sin far, så står jeg til tider helt af, og forstår ikke en bjælde...

Til gengæld lærer han hurtigt andre dialekter, og på et tidspunkt blev han spurgt om han var fra Skagen, da han snakkede skawsk...(Hmmm... Jeg ved da ikke hvor han kan have lært det... )

Jeanett: Du har muligvis ret i din teori. Jeg har tænkt det samme, men tysk istedet for engelsk.

Anna: Hvad jeg mente var, at folk, der læser meget, generelt taler mere "korrekt". Det er KUN min egen erfaring!

ElseG: Jamen, du har så evig ret.

Hva' du?

Jæ ' bu'

Hva' bu'?

Bla'bu'

Hva' bla' bu'?

U'bla'bu'...

.. For de tungnemme:

>>>

Hva' du?

Jæ ' bu'

Hva' bu'?

Bla'bu'

Hva' bla' bu'?

U'bla'bu'...

<<<

Hvad er du?

Jeg er bud.

Hvad (for et) bud?

Bladbud

Hvilket bladbud?

Ugebladbud.

Grin fra Nina

a di flæst herin er en søl samlin bet' kløwere!

En ræk uglfise å bondrøv'.

SÅDAN! *GGG*

Upsss ... Kryber på god gammeldags københavnerforstadsvis i dækning nu!

Grin fra

Nina

Jeg HADER også når folk ikke kan udtale ord rigtigt - altså én ting er at man ikke kan sige et fremmedord første gang man læser det - men at folk ikke ved hvad ordene rent faktisk hedder det IRRITERER mig grænseløst.

Eksempel:

"Hvornår bliver der hængt proportioner op til stævnet?"
NEJ! Det hedder PROPOSITIONER!

Så - jeg kan godt forstå du bliver lidt irriteret over din mand, men hey - det er bedre end en eller anden højrøvet intellektuel nar der kun kan tale latin

er jo forskellige og mangfoldige - heldigvis

Det underlige er, den str med hvorfor nogle ting irriterer en grænseløst...

Jeg tror, at når man begynder at irriteres over sin bedre halvdel, så er det udtryk for noget andet end de småting, man så hænger sig i. Fordi man er der, hvor det er det, der er mindst farligt at sætte ord på.

Da jeg begyndte at irriteres over at min eks, sagde sådan noget som at noget var gået i øøølæg i stedet for, at det var gået i stykker, at han sagde plutte istedet for mudder - og jeg blev nervøs for om vores barn evt ville få staveproblemer, hvis hun kom til at tale lige sådan - da burde jeg have vidst, at jeg snart var mere end træt af den måde han vippede med sit overskæg, den måde han bare gik på, og måden han trak vejret For når man er glad nok for nogen til at ville leve sammen med dem, så er ting man siger forskelligt jo bare charmerende og sjovt

Min nuværende mand på 14. år siger også nogle lammere ind imellem, lige som jeg selv - men vi kommer stadig til at grine sammen istdet for at irriteres - og det er jo sådan set ret godt

.. Igen! .. May-britt!

Venlig hilsen

Nina

PS - alt vel - håber jeg?

Det er jo længe siden, vi sidst har "talt" sammen.

... sagde han det var gået i øøølæg ??? ... det hedder da gået i udu

Mvh. Lisbeth

Jamen Lisbeth - det sagde han altså også - altså udu - så kan han sgi da ikke bare lave det om til øøølæg - vel...

Hej Nina - jo tak - fint nok nu - det har nok bare været det værste sejtrækker-lorte år på mange måder, med en masse der ikke egner sig til at uddybes her Og jeg har desværre været uhyrligt lidt selskabelig

Har bare lidt travlt nu - bortset lige fra, at jeg har nogle feriedage pt - er gået igang med uddannelse til talepædagog ved siden af travlhed på job og aflastningsbarn

Håber alt vel hos dig Ved jo godt det har været hårdt - håber det går bedre?

Knus May-Britt.

Det lyder som om hverdagen er indtruffet...

så er forelskensens lyserøde briller pludselig blevet revet væk fra dine øjne, og du ser din mand ,som han altid har været... Jeg tror ikke, han er begyndt at snakke bondsk for at irritere dig. Sådan har han altid talt...

Når det så er sagt, så har jeg det også svært med (bondske) dialekter... En rigtig Københavner dialekt, finder jeg heller ikke køn

Tit ligger min tæer tæt krummet sammen, over nogen der snakker helt sort...

Må med skam erkende, at jeg ikke finder dialekter, det mindste charmerende...

Måske du har ret, synes bare det er NOGET sent efter 4 1/2 år.

Jeg har valgt, at gøre mit, for at reagere anderledes, end at blive irriteret,

Mit problem...ikke hans.

Og efter at ha' vendt det herinde, og fået rigtig mange brugbare svar, har dagen idag været anderledes!

Så endnu en gang TAK

Ang. dialekter finder jeg dem charmerende...nogle mere end andre.

Min dejlige kæreste gennem mere end 6 år er ordblind og har samtidig lidt svært ved at udtale ord og sammensætte sætninger.

Jeg har aldrig haft et problem med det, men nu hvor begge piger er ved at lære at tale, så går det mig lidt på at de kopierer hans ordvalg.

Han ved det godt og arbejder gevaldigt på det - derfor skal han ikke have skideballe

Men her er lidt af de sjove udtalelser:

Svampinoner - champignons

Klarklud - karklud

Hångklæe - håndklæde

Maaarken - marken

Mæ i stær - medister

Sjennerp - sennep

spamgetti - spaghetti

Jeg ved ik dæ - jeg ved det ikke

Jeg vågner lige pigerne - jeg vækker lige pigerne

Jeg har da også lidt selv:

Ulje - olie

Himbær - hindbær

Hm... kan ikke komme i tanke om mere

Ligger lige lidt flad af grin

Og kom til, at tænke på en thailandsk pige, jeg har jobbet med.

Hendes livret her i DK er pølser med sennep. Må virkelig ta' mig sammen, for ikke at skraldgrine, når hun bestiller.

"Hai...en pørls mæ snap!"

(Hun griner også af mig, når jeg forsøger mig på thai!)

lå huelaw på æ heist! Det kan godt være, Hoffas mor tror at jeg lægger hovedtøj på hendes hest, men hun er også sønderjyde, så hun ved jo ikke bedre!!

I grunden ved jeg ikke rigtig, hvilken dialekt jeg taler, for jeg er opvokset i Vendsyssel - og opdraget af midtjyske forældre, så i grunden har jeg nok et ben i begge lejre.

Og at jeg nu er i eksil på ØEN, har ikke gjort det fjerneste for at "kurere" min trang til at ekselere i dialekt, for jo mere folk prøver at drille mig med det, jo stædigere bliver jeg. Desuden har jeg nu også altid ment, at misundelse er en grim ting!

Jøgl og pangel!

.. at vi hår low te at kal teng, såm det pass' ås!!!

Ås mæ jyske gener og ånerle'es utale - dæ er satmæ en mænskeret!

*Prut*

Vænlige osv. fra

Nina

Jeg kender faktisk til en gruppe bibliotekarer, der havde igangsat en "Jysk ordbog" ... Men det blev kun til 4 bind (der ligger uindbundet på mit bibliotek) ...

Jeg HAR virkelig svært ved at nedfælde mit bondske islæt på skrift - så nogen gange savner jeg denne ordbog, der ikke blev til noget.

Venlig hilsen

Nina

... det ku engang imel vær rår mæ såen en ordboe, når de æ noj man komme i twiwl om hwodan stawes å såent.

Men da vi jo hår den så måj omtålt ytrinsfrihe her i wor dejli bette land, så stawer vi da bår som det no passer wos

Å hwis der æ nowen, der æ fostoe wos, så æret jo bår ærwli få dem sjælw, vi ka ihwerfal æ gø foret

Mæ wenlig hjelsen

Lisbeth

1. vi fra Randers/Langå kanten har IKKE sjove dialekter - så sku´ du ta´ å få manden te a kjøre dæj til Øster Velling å tjale mje jen dær .. det ligger ca 5 km fra Langå! Og det er bondsk!

2. I forhold til Århus så taler vi PÆNT i Randers Men ingen tvivl om at dialekten er let genkendelig .. jeg får ihvertfald ofte at vide "nå du kommer nok fra Randers .."

3. Når man har sprogøre så er det UHYRE nemt at skifte dialekt

Og når man så som jeg er

a. født i Ålborg

b. familien boede i mange år i Himmerland med den deraf følgende dialekt (min mor kan stadig en historie om en "frede avten hvor morfar sku til bal på krooon" )

c. rykkede derefter til Hobrow - det hjalp lidt på det rigsdanske til gengæld blev de så "storby bondske" og min mor var emigreret til Randers et helt årti før

d. jeg har gået i skole i Århus, Hammel, Randers, Rønde og Odense

- det bliver man dialekt forvirret af

e. den "anden side" af familien er kjøwenhavnere.. og enkelte er emigreret til lolland

Og så er jeg miljøskadet af at køre hele landet som sælger

Jeg omstiller på et nanosekund til den lokale dialekt!

Det eneste jeg ikke så let omstiller til er sønderjydsk, dér har jeg haft et par oplevelser hvor jeg stod med åben mund og polypper og ikke forstod et ord af hvad der blev sagt

men noget jeg for min død ikke kan fordrage er folk som sjusker med sproget feks siger min mor "asseptere" - dét "##¤¤" mig af!

For år siden opdagede jeg at de tale fejl mine børn havde også havde en oprindelse = mig!

men dét var da til at rette op på igen

Dialekt er en sjælden vare efterhånden og jeg syntes det er både charmerende og hyggeligt, og jeg finder det udviklende at man på tv2 har journalister der IKKE taler rigsdansk- men der ér en grænse for morskaben .. syntes jeg, det nytter ikke at man på amagerbrogade møder en thybo som insisterer på at tale som om han er hjemme i Thisted

Alting til sin tid!

June

og læste tråden her.

Altså May-Britt, er din nuværende kun 14 år

Griner af det hele. Er indfødt fynbo, har boet på Amager i et år og bor nu i sønderjylland. Min far er vestjyde - min mor er fra København.

Tro mig... dialekten lever i bedste velgående.

I vestjylland hører jeg tit - en hus, en æg osv.

AND SO WHAT - det er sku da charmen ved det danske sprog !!!

Hm... der var nu lige et lille . efter 14...

Meeen... måske man skulle overveje et yngre eksemplar, hvis det gamle en dag skulle udskiftes, hvad jeg dog ikke lige tror pt... Dog er 14 nok liiige i underkanten... *G*

Min "far" boede på Fyn, min biologiske far er fra Vendsyssel, bor på Lolland, mine 2 ældstes far bor på og er fra Lolland, en af min gode veninder fra Sønderjylland osv - så jeg er heldigvis også vant til lidt af hvert.

Jeg er vild med dialekter, men irriteres og undres over folk, der ikke gider udtale ord rigtigt... Når man f.eks siger komforlutter ( konvolutter ), skelrose ( sclerose ), bedler ( billeder ) osv - ting som bare lyder FOR åndssvage *LOL*! - Det er jo ikke dialekt med sjusk, synes jeg Eller er det? For familiære sproglige anderledsheder er på sin vis vel også dialekt Hm... måske en god kommende opgave for mig, der er under videreuddanelse til talepædagog...

kun fortælle at hvis man som jeg er født og opvokset på fyn og flytter til København, så får man dagligt af vide at man er bondsk, om jeg forstår

Bar´ fordi man flaaaer lidt u når der kommer jetjawer

Det var lige præcis dine eksempler, jeg før lod mig irritere over!

Mange har hentydet til, at det var hverdagen, der havde sneget sig ind. Eller, at der var andre problemer i forholdet.

Men nej, den tomme lokumsrulle, at der bli'r trykket midt på tandpastaen, brædtet ikke slået ned...osv osv. Gør mig ikke en dyt!

Derfor undredes jeg over irritationen (min) over hans talemåder.

Jeg takker for alle svar, de satte tankerne igang!

min ellers generelt korrekte kæreste tilsyneladende vælger at prøve på at tale mere bondsk når vi er ude ved min familie... For mig virker det slet ikke naturligt...

Tror det er et af de tilfælde hvor man er begyndt at hæfte sig ved noget, og så begynder man slet ikke at kunne lade være igen - desværre...

Elsker mangfoldigheden i det danske sprog!

det ER faktisk underligt, at nogen simpelthen åbenbart tilstræber at tale anderldes end de egentligt gjorde - det bliver ofte SÅ påfaldende, og virker som om de gør nar...

Jeg troede selv, jeg kunne tale jysk, når jeg som barn var på mine lange ferier hos min mormor og morfar i Jylland - jeg må bare have lydt som en, der ikke kunne gøre for det...

Jeg klarer bare ikke ordet. Ikke nok med at folk siger det, visse skriver det også, uh. Jeg er lidt bekymret for dette handler ikke om hans sprog tror jeg. Snart er det også galt på toilettet (Den med toiletbrädtet) Og tandpasta tuben. Holder du af ham så kämp for hvad du har kärt. For noget et ikke så godt.