Hej allesammen
Jeg ville egentlig have ønsket 2005 farvel igår, men endte endnu en aften hos min kære dyrlæge, som jeg desværre har fået et alt for tæt bekendtskab til, i det her år.
2005 startede massivt ud med lungebetændelse og husvildhed pga. vores lejede hus bogstavelig talt faldt sammen. Vi fandt så et nyt hus, som umiddelbart var dejligt.
Lige efter vi flytter herud, er jeg lettet og overbevist om at nu kan det kun gå fremad igen.
Men... Basse, vores dejlige labrador hvalp, får efter en 10 dage i vores ny hus, nogle kødbenssplinter på tværs i en tarm og tager ophold hos dr. dyr, hvor disse splinter heldigvis kommer ud af sig selv efter et par dages behandling dernede.
Umiddelbart herefter, mister vi Dumbo, den dejlige lille gravhund, som desværre var så nysgerrig efter at hilse på naboerne, at han bliver kørt ned af bybussen og dør på stedet.
Vi kommer så i kontakt med en dame, som står og skal af med en ældre westie tæve, som vi overtager og senere opdager rent faktisk tilhører en helt anden og er lige ved at miste hende - men får dog heldigvis en ordning, så Kokos kan blive hos os.
Så kommer Fie, grækeren ind i familien. Vi kæmpede i flere måneder med at finde ud af hvorfor hun fik udslæt og kløede hende selv til blods- takket være en inkompetent dyrlæge som ikke kunne fortælle os at hun havde ganske alm. loppeallergi. (Noget som en anden dyrlæge spottede ved første blik, behandlede for og derefter gik det væk)
Missemor må vi sige farvel til, efter at have indset at vi aldrig fandt hende et passende hjem.
Så kom Olaf, min dejlige mis op og slås med nabo katten, fik amputeret halen, men døde alligevel i august.
Mit marsvin døde af alderdom i slutningen af oktober.
Og nu slåsser vi så med westien, som blev forfærdelig syg i julen. Hun begyndte at kaste op, blev opereret anden juledag hvor de tømte hendes mavesæk og tarm, dog uden at finde noget. Efterfølgende har der været en del komplikationer - og de har oveni opdaget at hendes hjerte er for stort, hvilket jo ikke er ret godt.
I går aftes var vi meget tæt på at sige farvel til hende, hun var helt væk - hun sad hele dagen og gispede efter vejret - og verdens mest madglade hund ville hverken have oksemørbrad eller bacon, hun ville ikke selv gå ind da hun havde været ude og tisse, og gad hverken snakke med os eller ænse fyrværkeri mm. Heldigvis tog vi for femte gang siden juleaften til dyrlægen med hende, og hun fik vanddrivende, oveni hendes antibiotika, smertestillende og hjertepillerne.
Nu ser hun heldigvis ud til at have det lidt bedre, men jeg er ikke optimistisk, før jeg er sikker på, at hun bliver i orden igen.
Andre som har haft et år de meget gerne vil viske ud og aldrig ønsker at gennemleve igen?
Jeg var i et dårligt og trist humør i går aftes, fordi jeg er så vred på 2005, og jeg plejer at være optimist og glæde mig til et nyt år - det gjorde jeg også til 2005 - helt forkert!
