Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Hudkræft (basal celle)
Forfatter: 
Dato:  01-12-2005 15:18
En af mine meget gode veninder har lige fået konstateret en basal celle hudkræft. Heldigvis er behandlingsmulighederne for denne type kræft rigtig gode, og hun er da også ved godt mod.

Men der opstår alligevel mange spørgsmål... - Så er der nogle af jer, som har erfaringer med den slags?

Hvilken behandlingsform valgte I/kender I til?

Og mere specifikt, er der nogle af jer, som har prøvet behandlingen med creme (cremen hedder Aldara)?

Det ville være rigtig dejligt, hvis I ville dele jeres erfaringer.

På forhånd tak,

fra Anne
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hejsa...
Forfatter: 
Dato:  01-12-2005 18:12

BCC'er er en slags hudkræft, som ikke spreder sig.


Behandlingen kan bestå af den pågældende creme, ved brug af laserbehandling, ved at fryse det væk eller simpelthen ved at fjerne det ved en operation i lokalbedøvelse.


Jeg arbejder selv på en operationsafdeling, hvor vi operativt fjerne en del BCC'er, oftest i lokalbedøvelse.


Behandlinge med cremen kender jeg ikke til - men iflg. produktbeskrivelsen skal det jo påføres hver aften i 5 dage pr uge over en længere periode. Og som ved al anden medecinsk behandling kan der jo være bivirkninger og gener undervejs i forløbet.


Laser- og frysbehandlinger kender jeg så heller ikke til, da de udføres på andre afdelinger.


Så reelt set kan jeg kun udtale mig om at operer det væk. Og her er det jo så et valg om man ønsker operation, ar osv.


Så det bedste er jo, at din veninde får snakket med sin læge omkring alle de muligheder der er, og hvilken mulighed der "passer" hende bedst.


MVH Charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 
 Jeg har det..
Forfatter: 
Dato:  02-12-2005 18:23

eller rettere, har haft det. Blev opereret 3 steder, som Charlotte skriver, i lokalbedøvelse.


Jeg har også forstadier til modermærkekræft i mange af mine modermærker. Derfor går jeg til hudlæge hvert halve år, og får hver gang bortopereret 2-3 stykker.


Derfor er selve det med hudkræften, for mig, bare blevet endnu en del af "pærevællingen".


Jeg skal for evigt passe meget på med, at være i sol, og skal selv være meget opmærksom på min hud generelt.

Jeg får også et D-vitamin tilskud med kalk, da jeg jo ikke kan danne så meget selv. Og så har jeg efterhånden en ca. 20stk´s ar, af en 3-4cm´s bredde fordelt med rund hånd over hele kroppen.

Men bortset fra det, er det ikke noget der præger mit liv.






Mvh DorteCL
"CARPE DIEM"
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  05-12-2005 12:46
Hej Charlotte og Dorte,

Tak for jeres svar. Det er altid dejligt at høre lidt om behandlingen fra "rigtige" mennesker, som selv har prøvet det eller kender folk, der har. Når man læser om det i medicinske tidsskrifter og på internettet så er der altid en vis "distance" til virkeligheden.

Problemet er i dette konkrete tilfælde, at "pletten" (dvs. canceren) er temmelig stor (ca. 1,5 x 2,5 cm - uden den margin som jo også skal tages, hvis man vælger den kirurgiske løsning) og sidder meget tæt på øjet. Det gør en kirurgisk løsning temmelig vanskelig - selv om det lyder til at være den mest brugte.

Som I så rigtigt skriver, så skal min veninde naturligvis tale med sin læge og vælge behandling i samråd med denne, men - fordi der findes så mange forskellige behandlingsmåder og pga. af svulstens placering og størrelse - er samme læge meget tøvende og vil vist helst undgå at vøre alt for direkte mht. hvad der i hans professionelle mening ville være bedst.

Måske skal hun simpelthen konsulterer med en anden læge samtidig?

Tak - og glædelig december til jer,

fra Anne
0
0
Svar på denne tråd
 
 Tæt ved øjet...
Forfatter: 
Dato:  06-12-2005 12:45

Det lyder til at være et rigtigt trælst sted at have det, når man ved det kirurgiske indgreb skal forholde sig til "sikkerhedsafstanden"


Er din veninde tilknyttet en hospitalsafdelingen, eller en privatpraktiserende hudlæge ?

Der hvor jeg arbejder har de nemlig samarbejde mellem hudafdeligen og plastikkirurgisk afdeligen, så man derved får en samlet vurdering fra flere forskellige specialer/specialiserede læger om hvad man bør eller kan gøre.

Så kan man også bedre få forklaret de forskellige handlemuligheder, som de forskellige specialer kan tilbyde - og så har man en bedre mulighed for at vurdere hvillke muligheder man ønsker.


Kirurgi tæt på øjet kan lade sig gøre, men alt efter hvor det sidder og hvor udbredt det er mikroskopisk, ja så er der jo ting som skal tages op til overvejelse mht. feks. hudtransplantation til at dække det "hud/cancer" som fjernes m.m.


Håber det bedste for din veninde.


Og god december måned til dig også.


MVH charlotte


0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider