Lyder det til at være for godt - så er det det også 
Regn ikke med at du får sandheden at vide af sælger, hverken i annoncen eller i telefonen. Nogle lader være med at fortælle sandheden bevidst, andre aner ikke hvad de snakker om og lyver altså af uvidenhed 
Lav en liste til når du ringer til sælger, spørg om ALT. Om hesten fejler noget/har fejlet noget. Om den er sund og rask. Om den har problemer på stald eller fold, i trailer eller i trafikken. Hvordan er den at ride og omgåes i stalden. Hvorfor sælger vil af med den osv.
Personligt var jeg ude at se på ca. 25 heste den gang jeg skulle have ny hest - 3 heste levede op til det som stod i annoncen OG som sælger havde fortalt i telefonen.
Flere af hestene var halt og skadede, SELVOM jeg havde sagt i telefonen at den skulle være sund og rask med gode ben og hove, da den skulle bruges til distance - og sælger fattede feks. ikke at jeg var tosset over at have kørt 170 km for at se på en kommende distancehest, som så viste sig at have appelsinstore galler i baghaserne pga. mus
Det havde sælger glemt at fortælle i telefonen, men hun havde da ikke glemt at fortællle mig at den var sund og rask med rigtige gode ben !
Få evt. en hesteerfaren med ud at kigge på hest, som kan stoppe dig og datteren i at forelske jer i en yndig hest, som desværre nok ikke kan bruges til meget andet end at være yndig 
Personligt har jeg en veninde at takke for, at jeg ikke endte op med et stejlende og bukkende syg hest, som jeg bare syntes var flot sort, og som jeg jo da kunne ride på...Det var den første hest jeg var ude at kigge på, og jeg var DESPERAT efter at få en ridehest 
Lad vær med at tage den første og bedste BARE fordi den står tæt på, og datteren synes den har kønne øjne.
Skal det være en ridehest, som I kan få glæde og gavn af, ja så skal den kunne fungere som ridehest.
Jeg endte selv med at købe en billig skovturshest, som var sund og rask, og som havde et dejligt temperament.
Til gengæld har jeg puttet penge i ham mht. undervisning, og jeg sendte ham også en måned i ridning ved en dygtig rytter i starten da jeg havde ham.
Men det er også hårdt arbejde at ride en hest op, som har stået stille. genoptræningen strækker sig over flere måneder. Og der skal ligges meget arbejde i at få hesten til at gå stabilt og fornuftigt. Det første halve år jeg red dressur, ja der red jeg ikke andet end 20 m volter, ridehuset rundt og slangegang - så man skalhave lyst og tålmodighed til at ride en hest op fra ingenting.
MVH Charlotte
PS: der er billeder af min hest inde på min præsentation, hvor I kan se hans udvikling fra da jeg købte ham til i dag.