Kan jo læres .

Så hvis du er ikke kun er bevist om det men virkelig forsøger , så tror jeg nok det kommer .

Du er jo nok ikke dum men bare nervøs for om du siger der " rigtige " .

Nu er det jo muligt at det kun er dig der tænker over det , så andre vil slet ikke tage det du siger for dumt eller skørt .

Så forsøg og lad vær med at lade dig mærke med at du er nervøs for om du bidrager med noget " dumt " .

Held og lykke med med det .

Illum vildt udafvendt

Som Illum også siger er udadvendthed noget man langt hen ad vejen kan lære. Men det kræver at, du er superopmærksom på at bryde dine vaner.

Jeg havde samme problem som dig, men vha stædighed og en masse forsøg er det efterhånden væk.

Det gjaldt for mig om at, sige til mig selv at i dag vil jeg tale med så og så mange. Gøre sådan og sådan osv og blive ved selv om jeg følte mig som et kvaj.

Prøv at tænke de situationer igennem hvor du gerne vil vende dit reaktionsmønster, hvad gør du nu og hvordan får du vendt mønstret til at du er udadvendt. Skriv det ned og beslut dig til hvad du vil gøre næste gang og GØR DET!

jeg kender det det er så irriterende at have det sådan. Mit problem er nok tildels kommet efter mobning i folkeskolen. Jeg kæmper meget med det idag, for jeg VIL gerne og ved at jeg KAN... Men alligevel når jeg er sammen med flere mennesker jeg ikke kender på en gang, ja så siger jeg stort set ikke et kuk. Det er virkelig træls. Så bliver jeg genert og indelukket. For jeg holder også hellere min mund.. for tænk hvis jeg kom til at sige noget dumt og gjorde mig selv til grin???

Men jeg er heldigvis blevet bedre til det... Men der er stadig LANG vej igen. Men er sikker på at hvis jeg virkelig gør en indsats skal det nok blive endnu bedre

Så ja... Jeg har det vist lidt ligesom dig

Måske .

Dem der siger lidt ,siger som regel noget relevant og os andre som bare sludre løs , vi siger af og til noget vrøvl .

Så bare sig frem ,I siger bestemt noget der er værd at høre på . Det gør vi andre også nogle gange

Illum

du er genert... for hvis det er det, så skal du lære at det du siger også er værd at høre på..

jeg er ikke genert, kan tale med alle og gør det.. om det er en der ikke siger mig så meget, eller om det er en der virkelig er værd at høre på, så kan jeg sagtens finde på noget at tale med vedkommende om.. jer er et TALE menneske.

jeg er heller aldrig bange for at blande mig i en samtale.. men når jeg tænker tilbage på mine helt unge år, så var jeg nok mere usikker.. måske det er det du også er... usikker.

prøv i så fald om du kan få følelsen af at du også betyder noget, at du også har noget at bidrage med...

Hvis det "kun" er fordi du bare ikke har noget at snakke med dem om.. så ved jeg ikke lige hvad du skal gøre...

Mette

det der med at sige vrøvl det generer nok mest en selv.. en af synptomerne på min sygdom er, at når man er træt, så snakker man sort, og man kan ikke huske hvad de mest simple ting hedder.. ofte må jeg gentage tingene mange gange, da jeg heller ikke selv forstår hvad jeg siger men det stopper ikke min tale iver.. det bliver til nogle gode grin engang imellem..

træd tættere på og hold øjenkontakt med dine modsnakkere, så virker du mere interesseret, og så skal du nok få talt med dem..måske lidt i starten men senere meget mere.

Jeg snakker for meget, og med alle mennesker stort det... nogen gange ville jeg da godt have den evne bare at kunne holde mund og lade tingene "passere"

men det handler vel bare om at gå i gang og snakke, lær at henvende dig til folk, og blæs da på hvad folk tænker om dig, det ændrer jo ikke på dig eller dit liv hvad andre tænker

hilsen sjanna

Hej.

Jeg kender godt dit problem. Er selv meget indadvendt, men mener godt det kan læres. Synes ihvertfald selv, at jeg er blevet bedre til at snakke med folk.

Da jeg var yngre, gemte jeg mig på toilettet, hvis der kom nogle folk, som jeg ikke kendte. Her snakker vi altså om, at jeg var 14-15 år.

Men da jeg blev færdig med skolen og fik arbejde i en stald, så blev jeg tvunget ud i det. Jeg flyttede fra Bornholm til Fyn, og jeg kendte ikke en levende sjæl. Så jeg blev ligesom nødt til at komme ud af busken, hvis jeg ville klare den.

Og eftersom jeg også skulle undervise, gjaldt det jo om at have en hvis attityde. Tror også det har meget at gøre med ens selvtillid. Før i tiden troede jeg ikke ligefrem, at jeg havde noget på hjerte, som kunne interessere andre, men man skal tro på sig selv, og at man er god nok.Så kommer det helt af sig selv.

Nu vil jeg da ligefrem sige, at jeg er blevet god til at snakke med folk... også dem jeg ikke kender. Kan endda selv henvende mig til dem.

Så bare klø på.

Hilsen Camilla

Kunne du måske også lige vende den engang og se det positivt Det er faktisk befriende engang imellem at støde på et menneske der ikke bare knevrer løs, som om alle er vildt interesseret i alverdens meninger fra deres side, man måske ikke engang har spurgt om

Når det er sagt, så ER det jo også ganske praktisk, at kunne få sagt hvad der er nødvendigt, og at kunne begå sig socialt - og også her hører evnen til BÅDE at kunne lytte til andre og selv kunne tale

Du kan, som Susmh skriver, faktisk træne dig selv til at blive bedre i disse situationer. Det handler, som det meste andet, om at ville. Det hjælper ofte at minde sig selv om, at selvom man selv synes, man siger for lidt, så er de fleste mennesker alligevel så selvoptagede, at de helst selv vil høre på sig selv, og de elsker at andre gider høre på dem. SÅ de vil ofte slet ikke lægge mærke til, hvis du siger mindre, bare du spørger til dem, og ser intereseret ud Så se venlig ud og spørg til andre - så kører "maskineriet", og du bliver opfattet som selskabelig Efterhånden bliver du det måske så også, og inden du ser dig om, er du kommet ud at dit tavse mønster. Har ofte, hvis jeg har haft for tavse studerende, rådet dem på samme måde, og det virker.

Når man er indadvendt af natur, tror jeg faktisk ikke , man sådan lige bliver udadvendt Og hvorfor skal man også være det? Alle skal ikke være ens. Men man kan godt fremtræde sådan at andre ikke så nemt bemærker det, hvis det er hvad man ønsker.

Selv har jeg et job, der kræver gode snakkeevner, men dybest set er jeg meget lidt udadvendt Folk synes generelt, jeg er meget udadvendt - men det er træning, og en nødvendig del af min profession Jeg gider ikke høre på andres smalltalk, og undgår i min fritid ofte situationer, hvor det er nødvendigt ( men er da af og til så "flink" at deltage repræsentativt med min mand ) - for jeg er hyppigt dødtræt af at snakke med andre mennesker, når jeg endelig har fri. De mennesker, jeg vælger at omgås med i min fritid, er derfor IKKE alverdens sludrechatoller, men folk der siger mig noget væsentlig Og folk der for alvor gør mig træt i låget, er ikke folk som dig - men folk der lufter sig selv højlydt uden tanke for andre og uden tanke for, om andre egentligt gider lægge ører til deres uendelige talestrømme

Så klø du blot på, og husk at sætte pris på dig selv, som den du er

som garanteret også vil hjælpe dig lidt videre er at tage øjenkontakt til dem der taler, så ser man interesseret ud og de fleste vil gerne selv fortælle om deres hverdag eller hobby eller dyr eller lign.

Et smil, selvom du står og har mest lyst til at gemme dig væk når det er fremmede du står overfor, så kan et smil åbne mange sluser og det er ret fantastisk så meget kontakt man får ud af bare at smile til folk

Væn dig til at høre din egen stemme, stå foran spejlet og tal til dig selv ja jeg ved godt det lyder åndsvagt men se dig selv i øjnene, og sig så højt hvad du føler eller tænker på .. en god måde at starte dagen på er at sige "godmorgen smukke spejlbillede hver dag"

Du kan ikke ændre din personlighed fra dag til dag men man kan godt overvinde sig selv lidt ved at sige "hej" og "hvordan går det" .. holde øjenkontakten og smile og vær klar til at LYTTE og reagere på det folk siger til én - og så skal resten nok komme ...

Jeg HAR været meget genert og den der altid kom med de dumme uforståelige kommentarer eller blev misforstået og havde svært ved at forklare mig fordi jeg så blev genert

Men efter bare et par måneders mental træning så åbnede der sig en helt ny verden for mig ( det er en del år siden nu og dem der møder mig idag vil tro at det er løgn )

Så udadvendthed, charme, selvtillid (og lækkert hår) kan man sagtens lære!

God fornøjelse med spejlet

June

Det overrasker mig meget du er indadvendt - her på siden har du altid nogle super velformulerede og inteligente svar (og nej, det er ikke kun falsk smiger) - men nettet er jo også et godt skalkeskjul!

Jeg er også noget af et sludrechatol (har dog veninder der er værre ). Vi sludrechotoler siger ofte noget, hvor vi bare skulle ha' holdt vores mund, og bliver ofte helt nervøse ved jer reserverede mennesker, så vi taler endnu mere.

Nogen decideret løsning på dit problem har jeg ikke, men alene det du erkender problemet, er jo allerede en start. Min lillesøster, der er genert overfor fremmede mennesker, fik under sin uddannelse til jordemoder at vide hun skulle være mere udadvendt, så det har hun arbejdet med, og fået det vendt.

Pøj, pøj med det.

Nanna.

Og hvis du ikke kan lide at se folk i øjnene, så kan du bare kigge dem i panden. Det kan folk ikke se... he he.

Camilla

Start i det små.

Forvent ikke mirakler hen over natten.

Hvis du har det svært med øjnkontakt, så start evt der. Tving dig selv til 1 gang om dagen at tage øjnkontakt med fremmede. I bussen, på gaden, eller hvor du nu færdes. Sæt antallet op langsomt.

Føj derefter lidt snak med. Start med et godag i bussen, eller godmorgen et sted hvor du normalt ikke ville have sagt nogt.

Husk at fastholde øjnkontakten imens.

Bitte små skrid, med mål uge for uge efterhånden som du bliver mere sikker.

Det er en kamp. Grenser skal flyttes. Ubehagligheder overståes. Men det kan lade sig gøre. Jeg er et levende bevis.

Der findes forskellige kursus tilbud til at hjælpe, men det er vigtigt at viljen kommer indefra, for det er dig der skal gøre arbejdet. Det er ikke nok at møde op på et kursus, og så tro man er udadvendt når man kommer hjem, men man kan være heldig at få nogle værtøjer med hjem, og man mødes med andre i samme situation, og så er det lettere at få hul på snakken.

Som skrevet synes jeg selv det er meget bedre mit job indebærer osse at jeg taler meget, godt nok i telefon, og der er jeg da alt andet end genert

Jeg får tit afvide smil nu kom nu smil du er så sød når du smiler, ja ja men man kan da ikke blive ved at gå rundt og smile.

Og nej jeg bryder mig ikke om at kikke folk i øjnene, slet ikke at de kikker mig i øjnene, jeg føler de kan læse mig som en åben bog og det bryder jeg mig ikke om...

Nå nu møder de andre snart, så skulle jeg måske starte med at smile..

også meget indadvent..

Jeg har en kollega som er lidt ivrig for at komme i kontakt med mig han er ny og jeg er meget genert tror egentlig bare han vil sankke for at lære mig og alle andre at kende men jeg er så død hamrende genert og tror der ligger andet i det..

men nå jeg så åbner kæften kommer der noget meget mærkeligt som slet ik ligner ord eller sætninger ud af min mund desværre...

jeg forsøger dog at komme ud af det og prøver at snakke helt nrmalt med folk men det bliver som regl kort sætninger så som ja og nej..

jeg ved ik noget værre end så gerne vil snakke om min dyr eller bare glæderne ved livet og man ser folk vende de vide ud af øjnene det er også som regl det der får mig til at blive indadvendt igen

så vi er vist mange i samme båd

...

Når jeg handler i butikker - så er jeg nogle gange forskrækkende tæt på at proppe diverse kunder ned i frysemontren.

Jeg KAN i den grad bringes til/op over kogepunktet over andre menneskers gøren og laden ...

Men til gengæld er jeg vist rimelig god til at samtale med mennesker generelt.

Jeg mener faktisk ikke, at man er nødt til at finde sig i hvad-som-helst - bare og udelukkende fordi man er tvunget til at være i samme rum som vildtfremmede - men selvfølgelig er det nok ikke særlig "velset" at proppe folk i frysere o.l.

En naturlig afstandstagen er vist OK - og jeg går imod "tidens trend" - hvor man absolut skal være åååhh så social og engageret ...

Jeg er - som jeg er ... nå ...

Venlig hilsen

Nina

Min kæreste siger også jeg er meget indadvendt men jeg syns jeg er udadvendt efter behag.

Jeg gider ikke spilde min tid på folk.

Jeg er indadvendt, og det har taget mig mange mange år at acceptere at jeg ER indadvendt.

Det er ok at være indadvendt.

Men det er ikke ok at føle man brænder inde med ting man ville have sagt, eller at man hører sig selv sige sludder når man prøver at sige noget fornuftigt.

Det er ok at være indadvendt, men det er ikke ok at være så usikker på sig selv at det bliver en belastning for ens livs udfoldelse.

Ikke alle mennesker er skabt med store talegaver og stort behov for at snakke med mange ord.

Nogen har mere behov for at opleve og sanse verden, lytte, iagtage og leve i deres indre følelsesunivers.

Der er BRUG for mennesker der lytter, tro mig

Men det vigtige er at man selv har det godt, og føler man lever i nogenlunde overensstemmelse med sig selv.

Personligt er jeg som sagt indadvendt og accepterer dette, men jeg arbejder på det psykiske plan på, at blive ved med at blive bedre til at være "mig", og altså kun være så indadvendt som jeg er fra naturen, og ikke bare holde kæft fordi jeg er bange for omgivelserne.

Det er en lang proces, og jeg tror det er vigtigt som udgangspunkt at finde ind til den man er af natur, så kan man tage udgangspunkt udfra dette, i den efterfølgende og altid fortløbende selvudvikling.

Husk altid på at man er god nok som man er ligenu og her, fordi man gør sit bedste udfra hvad man kan, og man kan kun flytte sig videre udfra lige præcis den man er NU