Hej
Jeg har lige brug for lidt opmundring og måske lidt gode råd. Historien er meget lang men vil prøve at lave en kort version, hvor der nok desværre vil smutte nogle vigtige detaljer
Min ex. og jeg gik fra hinanden for ca. 3 måneder siden, efter at have været sammen i 4 år. Der var egentlig ingen af os der ønskede at gå fra hinanden, men vi var løbet ind i nogle problemer som var gået i hårdknude og vi var begge drænet for energi (nok særlig mig, da der var sket nogle ændringer i mit liv som påvirkede mig mere end jeg viste)
Det sluttede fredelig og han blev boende 3 uger mere (hvor vi egentlig gik og hyggede os som venner). Han tog afsted på kursusophold. Hvor jeg efter 5 uger så ham igen og det sagde bang. Lige pludselig var jeg ikke i tvivl om at det var ham jeg ville have - med alle hans fejl og mangler
Der gik efterfølgende tre uger mere, hvor han var på kursus ophold og hvor jeg gik og var helt fra snøvsen og savnede ham (havde fortalt hvordan jeg følte) Han kommer hjem igen og flytter faktisk ind igen (to uger siden).
I de to uger vi har "boet" sammen har jeg sovet på sofaen og der har ikke været noget kæresteri. Men vi har hygget os sammen, spist sammen osv. Vi har haft en del snakke. Han siger at han stadig har føleser for mig, men at han ikke føler sig sikker nok til at starte igen, men håber det kommer. Jeg har selvfølgelig fortalt ham hvad jeg føler. Jeg har nu meddelt ham at jeg flytter. Jeg vil jo gerne blive boende ved ham, men det kan jo ikke foresætte på denne måde.
Det skal lige tilføjes at han under sit kursus har mødt en anden pige. Han siger at han ikke føler noget særlig for hende, men hun er blevet ret vild med ham. Jeg ved de har kontakt over sms. Umiddelbart tror jeg på ham, når han siger at det ikke er noget særlig fra hans side, men under alle omstændigheder påvirker det ham selvfølgelig.
(Det skal lige siges at han som person er meget sød og rar, og ikke typen der røvrender andre og generel meget opsat på at gøre det rigtige og derfor også overvejer tingene en ekstra gang.)
Jeg er helt ulykkelig og ved snart ikke, hvad jeg skal gøre. Jeg kan slet ikke holde tanken ud om at han ikke er i mit liv mere og jeg har ikke rigtig lyst til noget mere. Ikke engang hesten
Jeg ved godt, at jeg skal komme videre med mit liv men det er bare så svært. Jeg savner ham hele tiden og føler egentlig at jeg måske også opgiver for let. Jeg føler også at jeg bliver ved med køre i ring. Det er de samme tanker der kommer igen hele tiden og jeg går og tuder hvert andet øjeblik. Æv hvis man bare kunne gøre om
Det blev vist ikke kort...
