Nej jeg synes bestemt ikke at det er dig der er galt på den.

Det er DERES problem, hvis de ikke kan være i stue sammen. Du er deres barn, og de burde, hvis de er voksne mennesker, sætte deres vrede mod hinanden på vågeblus, i situationer, som involvere dig.

Jeg ville ikke, hvis jeg var dig, holde 2 gange jul, fødselsdag m.m. bare for at gøre dem tilfredse, og du skal ikke vælge imellem dem.

Hvis det kommer dertil, hvor du evt. skal holdebryllup, ville jeg sige stille og roligt til dem begge, at det her er din store dag, og du vil meget gerne have dem begge ved din side. Men at du kun holder en fest, og at du vil blive skuffet, hvis en af dem vælger ikke at komme, fordi den anden kommer. Det samme ville jeg gøre med andre store fester.

Det kan ikke være rigtigt, at du skal bøde for, at de ikke kan sammen. Og jeg synes det er mangel på respekt overfor dig, at de ikke én dag ud af mange, kan gemme deres genvordigheder af vejen.

Iøvrigt synes jeg ikke at din mor kan være bekendt, at sætte dig i sådan en knibe, som ved dine svigerforældres fødselsdag. Jeg synes at det er barnligt, og ´mangel på respekt. Så skulle hun have meldt afbud med det samme, det havde været noget andet. Man gør det ikke så få timer før, slet ikke med den begrundelse.

Men held og lykke til dig. Det må ikke være sjovt, at stå i din situation.

Karinas glimrende svar

Det er trist når voksne ikke kan være voksne

Tænk på dig selv i dette her, det gør de jo tilsyneladende også (Tænker på sig selv, lidt rigeligt enda )

Skriv evt. et brev til din mor?
Hvor du forklarer hende hvad det er hun gør ved dig?

Eller send et enslydende brev til dem begge, hvor du ridser *reglerne* op, så har de fået samme besked


Held og lykke.

Jeg skal giftes her om knap 2 uger og jeg har samme problem. Mine forældre har ikke kunne være i rum sammen de sidste 9 år.

Jeg har sagt til dem begge at jeg forventer at de er der til min store dag og at jeg forventer at de opfører sig som voksne og civiliserede mennesker. De bliver sat ved hver sin ende af bordet og de kan lade være med at snakke med hinanden, men bliver der den mindste bøvl med dem kan de forlade festen begge to.

Det har de accepteret begge to og jeg forventer og håber på en fredelig dag.

også mig da jeg engang blev gift ville min stedmor lige pludselig ikke være der mere, tja så lad dem gå men jeg blev da skuffet, og det satte ligesom en dæmper på det hele, trist at det skal være sådan

ikke er gal på den - tværtimod...

Jeg vil lige sige at det kun er min kære moder der har denne latterlige indstilling. Min far kom jo til festen og jeg har snakket med ham om det og han siger at uanset om hun (min mor) er der eller ej så vil han altid komme, da det jo er mig det drejer sig om. Tja, min far er helt ok og det elsker jeg ham for...

Min mor derimod har desværre skuffet mig op til flere gange (har været en tidligere tråd om) og jeg stoler ikke længere så meget på hende. Men hun skal selvfølgelig inviteres til diverse ting der kommer gennem livet - så må hun gøre op med sig selv hvad hun vil...

Det er trist at det skal være sådan og det tager lidt af glæden fra mig.

Tak for støtten/rådene...

Gitte

Din mor viser jo tydelig, at hun ikke kan se ud over hendes egen næse og sine egne behov.

I denne situation burde hun ikke tænke på sig selv med på dig! Og komme for din skyld! Og ja hun kunne jo lade være med at sidde ret op og ned af din far, kigge på ham eller tale med ham.. (synes faktisk det er lidt teenage agtigt) selvf. kan man blive uvenner men man bliver også nød til at komme videre. Ingen siger jo de skal snakke sammen.. men at sige man ikke kan være i samme rum er altså for latterligt!

Forældre som ikke kan tale sammen er så trist, for det er børnene (små som store) det går ud over hver eneste gang og derfor dem som altid bliver taberne i mor og fars strid.

det der undrer mig mest er at de forældre som har boet sammen, blevet gift, fået børn sammen og vupti... så kan de slet ikke tåle hinanden mere.. og selv ikke hvis de begge har fået nye partnere..

og ikke dit. Inviter alle og lad dem selv om hvem der kommer. Konfronter dem evt. med det og spør hvem de voksne egentlig er i denne familie..

Mangen til ukærlig opførsel overfor sit/sine barn/børn..

Jeg ville nok gøre det lidt anderledes.

Til store fester, bryllup m.m., ja der må da f... bare opføre sig som voksne mennesker, og være der for mig.

Men jeg kunne ikke drømme om at forlange de skulle mødes hjemme hos mig privat til små andledninger.

Hverken den ene. anden eller tredie part får da noget ud af det.

Til Jul deler jeg mig også. Der er hyggen vigtigere for mig end noget andet, og den er der ikke hvis "far" og "mor" sider og skumler.

det hele vent lidt på hoved.
Jeg er en lykkelig gift pige på 40 år, som for 9 år siden blev skilt, der var en masse såret følelser, og fustrasion, men ennn ting, var vi 100% enige om, at vores søn, kom i første række, og lige netop det er holdt til pungt og prikke.
Vi har holdt fældels konfirmation, samt 18 fødselsdag, vores søn holdte sin første tale på sin 18 års fødselsdag, hvor han takkede os for at vi altid, kunne enes om ham, og at han aldrig havde hørt os tale dårligt om hinanden,
Dette var noget der varmede os så meget.
Knus.
PS. Jeg håber at din mor åbner øjnene og ser sagen fra en anden vinkel.

Burde vi vist sende til vores forældre sikke de ville knage oppe i deres hoveder.

Jeg står lidt i samme situation bortset fra at jeg ikke kan huske andet for jeg var 3 da de blev skilt.

Har dog aldrig tænkt over det som det bliver fremlagt her, for mig har det jo altid været sådan, men det er heller ikke så slemt de kan godt tage til større fester og så prøver de altid at overgå hinanden i gaver og lign. Deres problem, man skal bare se lige glad ud for begge gaver.

Men hvor kunne det da være spændene at sende denne tråd til dem, så kunne de da få lidt at tænke over...

Jeg håber virkelig du får talt med din mor også så det fiser ind. Den med at sende et brev er også en fin ide, så kan hun nemlig tænke og tage imod uden at skulle forsvare sig. Og du får tid til at formulere dig så fornuftigt og klart så muligt inden du sender det afsted.

Held og lykke med hende og lur mig om ikke jeg lader mine forældre være i fred

drikker heller ikke kaffe sammen, men de kan godt være i samme stue når der er fest.

Min søster synes så at vi alle med påhæng burde holde jul sammen, der sætter vi heldigvis alle grænsen