jeg af med vinbjergsneglene?)
Min have er et snegleparadis, det er jo fint nok, især da her også er pindsvin og tudser- og solsorte- de æder da snegle. Men- vinbjergsnegle? De er bare så aaad.
Jeg har læst på Skov og Naturstyrelsens hjemmeside, at man må indsamle og spise vinbjergsnegle til "egen fortæring". De anbefaler dog, at man indsamler på flere lokaliteter, så man ikke udrydder populationen lokalt. (Bare jeg kunne!)
Nu ved jeg godt, at de er fredede- udover, de må spises- men her er *mange*- og jeg har ikke lyst til at sætte tand i en snegl eller flere (endsige tilberede dem). Hvad gør jeg så? Udover at invitere franske gæster en masse?
Hidtil har jeg lempet dem over hegnet, men der er mange. Hvad gør øko-natur-flipperen så?!
Udover at de fortæller mig, at min jord er kalkrig (tak for det), så synes jeg, de er ret ulækre- der er lovlig mange- efter min mening. Det er altså snesevis.
Dræbersnegle bør jeg ikke ønske mig, men fuglene (solsorte, drosler mv ) tager vel kun havesnegle og unge eksemplarer? Vinbjergsnegle hører jo ikke hjemme i Danmark oprindeligt?