|
|
| når ens mor dør.. :o( |
|
|
Hejsa..
har lige et spørgsmål, jeg håbe rI herinde måske kan hjælpe mig med.. eller bare komme med nogle gode råd..
Min mør gik desværre bort i går morges, kun 51 år..
Det er kommet lidt pludseligt for både min storesøster og jeg selv.. fatter det stadig ikke..
Men det kommer nok.. om ikke andet så til begravelsen på lørdag..
Min mor var enlig, og havde en lille hund, som hun har haft i siden hunden var 10 uger gammel, og den er idag 6, på vej mod 7 her i juni.
Mit spørgsmål går på, hvad søren vi stiller op med hunden..
Jeg er ikke rigtig i stand til selv at beholde den, må slet ikke have hund her, hvor jeg bor. Desuden er jeg ikke særlig meget hjemme, arbejder plus hest = meget tid væk fra hjemmet..
Jeg kan ikke klare tanken om, at hunden bliver afleveret til et dyreinternat, hvor hun vil blive placeret i et hundebur.. den tanke kan jeg ikke klare.. og ved, at min mor ikke ville ønske det sådan heller.
Hunden er som sådan en glad lille hund, der elsker at komme ud og trave nogle gode lange ture.. hun har aldrig gået til hundetræning, men lystre alligevel næsten perfekt.. pifter man, kommer hun løbende..
Det største problem med hunden er, at hun ikke er vant til at omgås børn, ov vores erfaringer, når der er været børn omkring hende er, at hun ikke er særlig begesjtret for dem... at de tager fat i hendes hale, eller øre kan hun ikke lide..
Tror i, der findes mennesker, der vil være villig til at tage sig af sådan en lille dejlig hund? hun har aldrig gjort nogen fortræd, og hun er super køn..
En blanding af cocker spaniel og noget irsk sætter, tror jeg hun er.. en god blanding..
Hvis nogen herinde evt. er interesseret i at høre mere om hende, skriv da endelig en besked til mig...
Det blev en længere smøre, men det går mig meget på..
Særlig fordi min mor ville have ønsket, Zita kom til en god familie, eller en enlig, hvor de kunne holde hinanden med selskab..
knus fra
MONICA & ROSSO 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg er ked af |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
09-03-2005 21:39 |
|
læse at din mor er gået bort så hurtigt og uden forvarsel.
I værste fald kan du aflive hunden, for at undgå de situationer du snakker om. Det er ikke for at være kynisk, blot realistisk.
Venlig hilsen
Céleste
Ps. Jeg har selv været i næsten samme situation, med en kat som jeg valgte at aflive.
Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.
- Peter Plys -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| har haft samme overvejelse |
|
|
Hej Céleste.. jeg har selv gået med de samme tanker.. om det for hundens vedkommende vil være bedre..
Den har trods alt været vant til at være hos min mor altid, og var en rigtig "mors hund"..
Men synes også bare, at det er så voldsomt.. den er jo helt frisk, og også en glad hund..
Men ved jo ikke, om den kan omstille sig til at være hos nogle fremmede lige pludselig.. den er i forvejen meget forvirret over pludselig at være hos min kæreste og jeg i stedet for hjemme hos sin mor..
Åh for dælenm da, at alle de svære beslutninger, man pludselig skal tage stilling til.. det er godt nok barskt...
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Min mor døde.... |
|
|
for en måned siden også ret brat, og efterlod min far med deres lille spirrevip af en hund.
Min mor var også den der gik ture med ham + hun var pensioneret så var hjemme altid.
Min far har 100 ting om ørene, og tror også den lille fyr lider lidt under det. Han er nu meget alene, og vi har tilbudt at tage ham, men under forudsætning af at han bliver kastreret. Det vil min far bare ikke høre tale om, han vil beholde hunden (med kugler)
Jeg er ligeså frustreret som dig.... Kender desværre ikke svaret.
Fredriksborger - hva ellers?
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg HADEDE.. |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
09-03-2005 22:07 |
|
Hej Monica,
..at skulle spille gud over et andet væsen!  Æv. Jeg snakkede med dyrlægen om det og hun var enig i at det var det ENESTE rigtige at gøre. Jeg havde dog haft katten boende i en periode, men havde en anden i forvejen, og det gik IKKE. Derfor fik hun fred.
Man kan ALDRIG være sikker på hvad dyret kommer ud for, og eftersom katten jeg tog mig af allerede havde boet et sted (udover hos mig, hvis man ser bort fra der hvor den oprindeligt kom fra) ville det være evt. et internat og siden et hjem, hvilket er mange flytninger for en kat.
Jeg tog den TUNGE beslutning og fik min far til at aflevere den hos dyrlægen.
Céleste
Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.
- Peter Plys -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det er bare så svært... |
|
|
Jeg ringer også til den dyrlæge, min mor brugte og snakker med dem om ,hvad de mener vil være det bedste.. de kender trods alt hunden, og kan måske give deres bud på, hvad der er det rigtige at gøre..
Ville bare helst, at vi kunne finde en sød enlig mand eller kvinde, der ville kunne tage sig godt af hende, og bruge tid sammen med hende..
Men ved også godt, at det nok er usandsynligt...
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Min ringe mening |
| Forfatter: |
NinaL |
| Dato: |
09-03-2005 22:22 |
|
Først og fremmest vil jeg da kondolere med din mors alt for tidlige død, Rosso.
Det er da bare for trist, når mennesker går bort i så tidlig en alder!
Nu er der jo så også et andet aspekt inde i billedet - og det er så din mors hund.
Ud fra blandingen at dømme - så bør der være masser af "år" tilbage i hunden - og så mener jeg bestemt, at der bør forsøges med en ny familie.
Det er en rigtig god idé at tale med den tilknyttede dyrlæge, for han/hun kender nok hunden og kan give et godt råd med på vejen. 
Det er nok vigtigt at tænke på, om hunden kan acceptere en ny familie (uden børn) og dem findes der jo masser af.
Hvad tror du, at din mor helst ville have, at der skulle ske med hunden?
Venlig hilsen
Nina |
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Sorry Rosso |
| Forfatter: |
NinaL |
| Dato: |
09-03-2005 22:26 |
|
Jeg læste lige dit indlæg igen - og så, hvad du havde skrevet nederst ...
Nu ser jeg så, at din mor helst så, at Zita kom til et nyt hjem ... Og dét stemmer jo godt nok overens med mit indlæg ...
Men mit sidste spørgsmål var så overflødigt. - Beklager.
Venlig hilsen
Nina
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det er svært.. |
|
|
Nina: Det er svært at svare på, hvad min mor ville have ønsket.. vi har aldrig rigtig talt om det.. derfor er det også så meget sværere..
Men jeg tror, min mor ville undgå aflivning, da det som du siger er en hund med mange år tilbage..
Håber på at kunne finde en sød familie.. heldigvis kan vi have hunden her i et stykke tid.. sålænge udlejer ikke ved det, går det nok.. de andre beboer i opgangen sladrer ikke.. heldigivs..
Så tror umiddelbart, jeg vil prøve at arbejde i at finde en familie, der måske vil overtage hende..
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Så længe |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
09-03-2005 22:51 |
|
den ikke GØR uafbrude, som min underbos hund går det vel. Jeg ville helst heller ikke aflive den lille kat, men vaægte den løsning frem for at hun skulle smides rundt i en usikker tilværelse. Der er SÅ mange uønskede katte til.
C
Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.
- Peter Plys -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hun gør ikke |
|
|
Ret tit 
Mesat når hun skal ud og gå.. så blive rhun lidt ivrig.. ellers gør hun kun, når vi leger med hende, og så er det jo mest vores skyld, at hun gør det...
Jeg ønsker heller ikke, at hun kommer til en familie, for derefter at blive sendt til en anden måske..
Så vil jeg hellere aflive, da jeg mener det vil være bedre for hunden..
uh ha altså, hvor er det bare for surt, lige nu.. fatter ikke, hvorfor hun skulle dø fra os nu..
det er så uvirkeligt...
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Tør man |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
09-03-2005 23:12 |
|
spørge hvad din mor døde af?
C
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| jeg ville gerne |
|
|
tage hunden til mig, det er bare lidt langt væk. Det er også meget vigtigt at den er vant til børn i alle aldre, da vi har mange børn på gården.
Hvis du var villig til at rejse lidt langt for at hunden kom til et godt hjem så kom til Greve, og den vil få det godt.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| vi ved det ikke præcist.. |
|
|
Det er helt okay, at du spørger...
Vi ved det ikke helt præcist endnu..
Hun skal obduceres i morgen, og vi håber derved at kunne få nogle præcise svar.
Hendes hjerte stoppede ganske enkelt.
Hun fik for 3 år siden en blodprop i hovedet, der ramte synsnerven, og derved forværrede hendes syn på venstre øje.. men fik af lægen at vide, at den sad på et sted, hvor den ikke kunne gøre mere skade..
Den sidste tid havde hun dog fået det værre, kunne være helt umulig at føre en samtale med, og min søs og jeg kørte hende på lægevagten søndag middag, hvor vi fik det svar, at de ikke kunne gøre noget, og sendte os hjem igen.. sagde at vi skulle opsøge hendes egen læge mandag.
Det gjorde vi så, og han kom efter lang tids snak i telefoenen ud til hende, og mente, at hun måske var blevet ramt af endnu en blodprop, eller også at den gamle alligevel havde flyttet sig. han ville ikke indlægge hende, men ville i stedet tage kontakt til neurologisk afdeling tirsdag.
Dette nåede ikke at blive aktuelt.. desværre..
Puh ha.. det var egentlig rart at få det ned på skrift..
Nu venter vi så på svar fra patologisk institut, men ved ikke, hvor længe sådan noget tager..
Jeg er bare med mig selv nødt til at kende den præcise årsag. kan ikke forholde mig til, at min mor på kun 51 år dør af hjertestop..
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| hvad med din søster |
|
|
først vil jeg da lige sige at det gør mig meget ondt med din mors alt for tidelige død.
Du skriver at du også har en storesøster, har hun evt. ikke mulighed for at overtage den, eller hjælpe dig i beslutningen om hvad der skal ske med den, så det ikke kun er dig der står med beslutningen.
Håber at i kan finde et godt hjem til den, og det burde da måske kunne lade sig gøre.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Svær situation... |
|
|
...Du der er havnet i.
Jeg ved ikke hvordan de helt præcise omstændigheder er, siden du ikke føler du kan tage hunden, så derfor svare jeg ud fra hvad jeg selv ville gøre hvis det var mig.
-Min mor har også en lille hund, som hun simpelthen elsker over alt på jorden. ¨
Hvis vi nu forestiller os at min far ikke var til, og min mor så gik bort(7,9,13), så ville jeg gøre alt for selv at beholde hunden, da jeg ved det ville betyde uendeligt meget for min mor, at hunden fik det godt (Og det ved jeg jo kun med sikkerhed, hvis jeg selv beholdte den).
Venlig hilsen AnimaSælges:
Amerigo springsadel,brun 17".
Kiefer Marzog dressursadel,sort 17".
Se mere info + billeder på præs.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Trøstekram |
| Forfatter: |
Dorte |
| Dato: |
10-03-2005 10:39 |
|
Kære Monica
Det gør mig ondt for dig, det er slemt når ens forældre dør, især i en ung alder.
Jeg håber du giver dig selv lov til at sørge og blive vred, og ikke bruger "al din energi" på kun at tænke praktisk.
Da min far døde, fik jeg hans hund aflivet næste dags morgen. Hans naboer blev godt nok lidt chokeret og jeg tror de syntes jeg var en hård nyser.
Men den hund var kun glad, når den var sammen med ham. Den var nærmest sygeligt tilknyttet til ham. Når han var indlagt eller på anden måde væk fra den, var det et helvede at passe den. Så selv om den ikke var ret gammel, sund og rask, valgte jeg den løsning.
Jeg kunne slet ikke overskue at skulle passe den samtidigt med der skulle planlægges bisættelse og faktisk var det de første tanker gik på, da han døde: "Øv, hvad F...... skal jeg stille op med hunden?"
Jeg fortryder ikke valget og de naboer der så så lidt skævt til min beslutning, har nok senere indset at det var det bedste for hunden.
Ikke at du skal vælge samme løsning, for det kommer jo helt an på din mors hunds psyke og tilknytning til hende. Men at den lever, bringer ikke din mor tilbage og de minder du har, vil stadig være de samme.
Jeg tror ofte at man er "angst" for at gøre noget, der ville ha' såret den man har mistet, hvis pågældende stadig levede, og det er helt naturligt at man har det sådan, men det skal samtidigt ikke være det der afgør beslutningerne. Der skal der handles ud fra, hvad der er bedst for de levende.
Knus Dorte
Sind har det som faldskærme, det virker kun når det er åbent 
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| det gør mig ondt |
|
|
at høre om din mor.
Du må tage en snak med dyrlægen. Det kan jo være at han kender nogle mennesker, som måske netop har midstet deres hun, og ikke ønsker en hvalp. Sammen træffer I den rette beslutning.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| forskellige svar |
|
|
Tak for alle jeres ord.. Det er hårdt af hel.... til, det her..
Så uvirkeligt, og der er så mange ting, man gerne ville have gjort og sagt.. men som man nu aldrig vil få mulighed for..
Med hensyn til selv at beholde hunden er det da blevet overvejet kraftigt. men jeg har en meget travl hverdag, hvor jeg tit tager hjemmefra kl 7,30 om morgenen, og først er hjemme ved 19 tiden..
Det kan jeg ikke byde en hund, der er vant til at være sammen med min mor hele dagen..
Om aflivning er en mulighed ved jeg ikke.. det vil være en meget svær beslutning, som jeg håber, jeg ikke er nødt til at tage..
Jeg har kontakt med en herinde fra, der muligvis gerne vil have hende, så håber lidt, at det kan lykkedes..
Puh ha.. hvor er livet dog hårdt og uretfærdigt nogle gange..
Men hensyn til min søster er hun lidt i samme situatiion som jeg selv er.. tiden der mangler..
desværre..
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Rosso... |
|
|
Kan du ikke ligge et billede ind af hunden? -Det kunne måske vække interesse hos nogen?
Venlig hilsen AnimaSælges:
Amerigo springsadel,brun 17".
Kiefer Marzog dressursadel,sort 17".
Se mere info + billeder på præs.
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Pyha, Monica |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
10-03-2005 20:16 |
|
sikken en omgang...Min far fik to hjerneblødninger her i sommer..han lever dog endnu og er sluppet meget billigt fra det.
Min dybeste medfølelse
Céleste
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| anima... |
|
|
Jo, det var en god ide med billedet.. prøver lige at få kæresten til at hjælpe mig med det...
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| et billede af vidunderet |
|
|
Her har vi zita.. taget i formiddags:
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
| Céleste... |
|
|
Ja, det er en hård omgang.. Det er ufatteligt, hvor uretførdig livet kan føles nogle gange..
Jeg trøster mig med, at det er gået hurtigt, så hun ikke har lidt på nogen måde..
Har her i eftermiddag talt med præst, og sikke en lettelse, det var. jeg er ikke spor kristen, men at tale med hende var virkelig godt for mig...
Hun sagde blandt andet, at det er vigtigt, at vi husker at leve vores eget liv, at vi ikke går i stå og kun tænker på det, der har været, for vores liv er på vej ind i en ny epoke..
Hende præsten var godt nok lige, hvad min søster og jeg havde brug for idag...
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Det lyder som |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
11-03-2005 23:40 |
|
en PRAGTFULD præst. Jeg er heller ikke kristen, men kender dog en præst som jeg naturligvis vil læne mig kraftigt op ad når tiden kommer. Det gør den desværre for os alle.
Lige da jeg læste det tænkte jeg på om det var samme præst, men vi bor på hver sin ø, du og jeg, så det er det ikke. Der findes heldigvis mere end en god præst her i dk.
Medfølende kram
Céleste
Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.
- Peter Plys -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| nej, det er nok ikke samme præst |
|
|
Hej Céleste..
Nej, det er nok ikke samme præst, men jeg er bare så glad for, at det er hende, der skal være i kirken sammen med os..
Jeg må indrømme, at jeg blev noget overrasket over at møde prøsten, jeg havde regnet med, at det bare var noget formelt, at vi lige skulle vælge 3 til 4 salmer, fortælle kort om vores mor, og at det så var det..
Men istedet spurgte hun meget ind til hele vores liv, både med og uden vores mor, og alle de kloge ord, hun sagde.. jeg havde mest lyst til bare at blive siddende, da der var gået en time.. det samme havde min søster..
Vi har sammen besluttet, at når det hele er kommet lidt på afstand, vil vi opsøge en psykolog, for at få det hele ordentligt på plads..
Vi skal idag til bisættelsen.. puh ha, hvor jeg ikke ser frem til det.. har mest lyst til at blive væk, men ved jeg vil fortryde det, hvis ikke jeg kommer og får sagt ordentlig farvel... men det bliver hårdt..
Bare tanken om kisten, der står inde i kirken , når man kommer ind.. puhh ha..
Vi har valgt, at når gudstjenesten er over, skal kisten blive i kirken, mens vi i stedet går ud.. således at hun bliver i guds hus...
Og Céleste, jeg er virkelig glad for alle dine svar.. det er dejligt at få lidt tilbagemelding...
knus
MONICA & ROSSO
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
| Jeg tænker |
| Forfatter: |
Céleste |
| Dato: |
14-03-2005 00:49 |
|
på dig og føler med dig. Det er aldrig rart at skulle begrave nogen.
Tro det eller lad være, men jeg fik ikke at vide hvilken dag min farmor skulle bisættes i 2003, så det var med STOR undren at jeg mod tog et opkald fra min mor, på min daværende arbejdsplads og blev spurgt HVOR JEG BLEV AF? Eftersom jeg ikke anede hvad der var tale om gik jeg næsten i sort efterfølgende. Det var en oplevelse jeg ALDIRG glemmer. Da urnen så skule sættes i jorden i 2004 var jeg med, det foregik nemlig oppe i Sverige på familie gravstedet. Det var et lille plaster på såret, som havde meget svært ved at hele.
Hvad jeg vil frem til er at du selvfølgelig skal med til bisættelsen, man føler sig SÅ underligt tilpas ved ikke at have været der.
Jeg er glad for at du kunne kunne bruge mine svar til noget.
Céleste
Det er altid godt at vide hvor man har sin familie og sine venner, uanset om man behøver dem eller ej.
- Peter Plys -
|
| Svar på denne tråd |
|
|
|
|
|
|
|
