... da jeg ikke har nogen børn

Men jeg kunne da godt forestille mig, at det var en fordel at få poderne leveret under uddannelsen
Min tankegang er nemlig i den retning, at selvom en ny arbejdsgiver ikke må skelne mellem mænd og kvinder, så sidder det nok i baghovedet, at "hun skal nok på barsle lige om lidt". Og hvis poden så allerede er leveret, så kan der kun komme lidt barns sygedag ind her og der.

Det er helt sikkert hårdt at studere og have børn samtidigt, men jeg tror også, at man er mere fleksibel i sin studietid end når man sidder i et 8-16 job.

Men selvfølgelig er det lidt nedtur, hvis det kære barn ligger med fyrre i feber og en vigtig eksamen lurer om hjørnet om 1½ dag. Men mon ikke, at man kan finde lidt hjælp og forståelse udefra?

Jeg synes ikke, at en uddannelse skal holde en fra at få børn, medmindre at det rent økonomisk er et dårligt tidpunkt og man naturligvis er bedre stille i job.

Nu er jeg ikke under uddannelse,men har dog et barn..
Og jeg vil faktisk sige det er en fordel,det er der jo også lavet undersøgelser over..
Økonomisk er der heller ikke rigtig nogen hindring,hvis vi snakker en uddanelse hvor man kan få SU,for i dag er der så mange tillæg til forsørgere,så man når op på det der svare til kontanthjælp for forsørgere.

Jeg har snakkede med en del,og de har ikke fortrudt deres valg..

det er hårdt..man har konstant dårlig samvittighed overfor mand og børn.. det kræver en stor indsats fra begge parter, her i huset smed jeg tit mand og børn ud når jeg skulle læse til eksamen.
min mand har stor tålmodighed, uden hans hjælp havde jeg nok ikke kunne magte det, og siden jeg nu var igang kunne jeg ligeså godt tage en uddannesle mere, men jeg føler at det virkelig har været på bekostning af børnene og det økonomiske. for billigt har det ikke været..tænk her sidder jeg og kommer med alt det dårlige og overvejer samtidig at gå igang med noget andet...

det positive måtte så være føelsen af : yes! jeg gjorde det! når det hele er overstået har man det skide godt med sig selv og har bare lyst til at skrige ud fra rundetårn: ha alle i der ikke troede at jeg kunne, men det kunne jeg!

så vuder selv hvad du føler for...held og lykke

læste til logistikøkonom i 99. Da havde jeg tre mindre børn og det var en hård tid, men absolut bedre end når man først er forankret på arbejdsmarkedet.

Som studerende er du meget mere fleksibel. Du kan blive hjemme fra skole og passe dit syge barn og indhente noget af det om natten. På arbejdsmarkedet er det jo mest chefen der sætter dagsordenen. Så jeg ville ikke have betænkeligheder, men det kræver en forstående mand op til eksamener og den slags, men det er jo noget midlertidigt.