..jeg tror du måske har en lidt forkert indfaldsvinkel.... Min lillesøster mistede sit barn kort tid inden jul og jeg har jo så lige født en sund og velskabt dreng her i januar. Lige som dig havde jeg en mærkelig "skyldig" fornemmelse over at min graviditet gik så fint, når hun mistede sit barn. Men jeg kan se nu, at vores børn er ren terapi for min søster. Al den kærlighed hun havde "sparet sammen" til sit eget barn, den øser hun ud på Birka og Toke. Så måske skulle du nyde, at dine to venner kan pusle om dit barn og på den måde få afløb for nogle instinkter...
Og hun har brug for dig nu. Det er da vigtigere end noget... Lad være med at "svigte" hende igen. Besøg hende, giv hende et knus og fortæl hende, at du er ked af, at du ikke var der for hende sidste gang, men at du er der nu, hvis hun har brug for det. Jeg er sikker på, at hun vil forstå det.
Held og lykke til hende.
Camilla