Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 Forarget! (pasning af andres dyr)
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 17:55
Jeg er lige kommet hjem for at finde min venindes dyr (3 marsvin og 1 kanin) som aftalt anbragt på mit værelse (hun havde nøgle) til aftalt pasning i 10 dage mens hun er i Østrig.
Aftalen var, at jeg fik 150 kr til grønt til dyrene, men dem har hun "glemt" at lægge til mig.

Jeg er i den tvivlsomme situation at jeg igennem 3 måneder har haft minimal indkomst, denne måned særlig slem - 1300 kr udbetalt og første regning lød på 1388.
Næste måned ser jeg frem til ca 400 kr udbetalt, så som I kan se har jeg knapt nok råd til mad til mig selv, og derfor var aftalen så vigtig - at hun skulle give mig penge med til frisk grønt.
Men hun har kun lagt 1 kg gulerødder og et bundt broccoli i mit køleskab, men det er slet ikke nok, og heller ikke holdbart i 10 dage.
Desuden har hun totalt mangel på forståelse for dyr - de sad i deres respektive bure og rystede af skræk, og har ikke rørt deres hele gulerødder der lå på spånebunden. Jeg fyldte naturligvis først helt op med hø, og nu tør dyrene så at komme ud og spise/drikke.

Jeg er så forarget over hvor lidt man kan bryde sig om sine dyr, og at hun bare tager på skiferie og tænker "hæhæ - så er den kringlet" (hvilket jeg VED hun tænker (trods sin alder), hun har fx intet problem med at stjæle fra andre der hvor hendes hest er opstaldet, så betænksomhed har hun ikke mest af.)

Mest, må jeg indrømme, tilbød jeg at passe dem fordi hun lovede mig 100 kr (når man ikke har råd til mad er 100 kr meget!)

Nu har jeg så ringet og kastet op til hendes mor som bedyrer at hun nok skal betale hvis jeg kommer til at mangle penge. Men kan det passe at det er hendes mor der skal rydde op efter hende - hun er 24!!!!!?

Men nu spørger jeg så jer andre dyreejere (et retorisk spørgsmål) ville I kunne tage afsted med god samvittighed i sådan en situation???
Jeg synes det er hamrende frækt af hende, især fordi hun kender mig, hun VED at jeg vil gøre alt for at dyrene da selvfølgelig ikke skal sulte.

(-jeg har kendt denne "veninde" siden jeg var 2, så jeg VED at hun ikke bare kan have glemt pengene)

Øv hvor er jeg gal.
Håber nogen vil høre på mit brok og give mig medhold, ellers beklager jeg at have forpestet luften i den tid det tog dig at læse dette.
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 syv tegn
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 18:07
kan godt forstå dig, men kan samtidig ikke forstå at du har sagt ja når du siger du kender hende, så må du jo ha haft mistanke om du ikke fik pengene..

Til dit spørgsmål: Jeg er meget hys når nogle skal passe mine dyr. Laver lange lister, efterlader 3x mad en der er brug for, godbider alt hvad jeg kan skrabe sammen.

Samtidig afterlader jeg en liste med nummere til hele familien dyrlæge og alt hvad kunne tænkes at blive nødvendig.

-----MARIA-----


:-) :-) smil det smitter :-) :-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 ja, nemlig, sådan gør jeg også
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 18:22
Ja, jeg undrer mig også selv hvordan jeg kunne blive desperat for at få 100 kr.
Havde dog aldrig regnet med (naivt måske) at jeg slet ikke fik penge til dyrene. Det tænkte jeg da var i hendes interesse - at sikre sig at dyrene får mad.

Måske naiv, og lidt dum. :-(
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 Maria...
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 18:22
Jeg har det ligesom dig. Lange lister med svar på næsten alt og tlf nr på alle mulige og umulige. Og så har jeg altid mobilen på mig.

Jeg ville blive møgsur og så ville jeg overbevise "veninden" om at hun skulle skille sig af med dyrene og købe et par bamser istedet. Det ville alle nok være bedre tjent med.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise E
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 19:10
ja, jeg kan love dig for at jeg sydede da jeg kom hjem og hun fik IKKE en venlig besked i beskedcenteret! (hvor hun havde lagt instrukser til mig om hvordan de skulle passes)
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 Louise
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 21:58

Louise, lad være med at kalde hende for en veninde fremover. Fortæl hende, at du har "flyttet" hende ned i rækken af bekendte.

Jeg forstår dig godt, at du gerne ville tjene de 100 kr og du ville jo også gerne passe dyrerne, så de kunne have det godt, medens deres "mor" var borte, men jeg syntes du skal lade være en anden gang. "Veninden" har jo udnyttet dig, og det kan hun da bestemt ikke være bekendt.

Det er nok en rigtig god idé, at fortælle hende, at hun bør udskifte dem med stofdyr...... Det ville være langt bedre for dyrerne.... og hende.

Mange hilsner
Lilian


Besøg min hjemmeside med
Mine heste!
0
0
Svar på denne tråd
 
 Ja, Lilian
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 22:37
"Veninde" er nok også så megt sagt - vi fik kontakt igen på hendes initiativ og jeg tænkte "nåja, skade kan det jo ikke, sålænge jeg ikke forventer noget og VED hvem det er jeg har med at gøre" - og det gik da også nogenlunde med at ses i hesteøjemed en gang om ugen her i et par måneder.

Men desværre ingen ændring.
Det er nu heller ikke et stort tab - jeg regnede hende ikke for andet end det hun var. "Veninde" var nok mere for ikke at skulle forklare.... men ok, det giver jo også det forkerte indtryk.

Men det går også - jeg har heldigvis andre rigtigt gode venner :-)
Men tak for dit råd.
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 jeg er også
Forfatter: 
Dato:  28-01-2005 23:03
hysterisk med mine dyr. 3 km lange lister osv. Syntes ikke din veninde kan være det bekendt hverken overfor dig eller dyrene.
Et tip til dig der måske kan lette det hele :) Bambus. Helt almindelig havebambus. Dyrene elsker det og det er fint til at finde udenfor (nu ved jeg så ikke om du bor i storbyen så :/)Og hvis du kan få fat på "hundefrit" græs. det grønne på denne årstid bærer ike megen nærringsværdi men det går altså nok i 10 dage når de også får foder og det grønne hun gav med. Men så er de også beskæftiget :)
0
0
Svar på denne tråd
 
 Øv for en "veninde"!
Forfatter: 
Dato:  29-01-2005 02:18
Louise, jeg kan godt forstå at du er forarget.
Det ville jeg også være.

Jeg synes, at hun virker meget ligeglad og samvittighedsløs - både overfor dig og overfor dyrene :-(

Når jeg en sjælden gang er væk fra mine dyr, og overlader dem i andres varetægt, bliver der skrevet lange, lange lister over, hvad der skal gøres/ikke gøres. Og der bliver købt meget mere mad end nødvendigt, så jeg er SIKKER på, at der er nok så de små pus ikke kommer til at sulte. Og så den der passer dem ikke skal have udgifter.

Hvad med hø/spåner/tørfoder?
Havde hun det med, eller skal du også lægge ud for det?

I forvejen synes jeg ikke, 150 kroner er meget til mad til så mange dyr i så mange dage. Og jeg ville hellere lægge lidt for mange penge, så jeg var sikker på, at der var rigeligt til mad til dyrene.

Okay, nu æder mine 8 marsvin nok også lidt mere end de fleste af deres artsfæller - de får grønt 3 gange om dagen... 8-)

Bor du i nærheden af en billig grønthandler?
Dér kan man tit være heldig at få en masse grønt for næsten ingen penge. Marsvin er meget glade for persille, hvilket også indeholder mange C-vitaminer.
Hos mange grønthandlere kan man få et stort bundt bredbladet persille til 10-15 kroner. Og 2-3 agurker for en 10´er.

Du kan evt. også plukke nogle frugtgrene(helst fra æbletræer) og give dyrene. God beskæftigelse for dyrene, og det slider deres tænder.

Jeg synes virkelig, at din "veninde" har været luset overfor dig og dyrene. Hun fortjener ikke at blive hjulpet en anden gang.







It is easy to be brave from a safe distance
- Aesop -



0
0
Svar på denne tråd
 
 Stakkels dyr......
Forfatter: 
Dato:  29-01-2005 11:17
at de har så ligegyldig en ejer, som de må leve med hver dag :-(

Og synd for dig at blive udnyttet så trist.

150 kr er desuden alt for lidt til så mange dyr i 10 dage - 500 kr havde været mere rimeligt. Og 100 kr til dig er alt for lousy :-(

Stryg du hende af venindelisten - hun er da både tarvelig og iansvarlig :-(

Jeg har et marsvin og 1 lille kanin - og de spiser 1 icebergsalat, gulerødder, lidt kål, persille, peberfrugt og en masse andet foruden deres tørfoder hver dag - så om vinteren spiser de snildt for omkring 30 kr grønt pr dag - og de er altså kun 2 ;-) Det ville svare til 300 kr for 10 dage til 2 dyr - og du passer det dobbelte antal.


Hilsen May-Britt B-)

0
0
Svar på denne tråd
 
 tak for jeres svar
Forfatter: 
Dato:  29-01-2005 12:03
-det er rart at blive bekræftet i at man ser på sagen på samme måde.

Er der nogen af jer der ville have noget imod hvis jeg viste hende denne tråd? Hun er nemlig på hestenettet når hun ikke er i Østrig på skiferie.
Hvis nogen af jer har noget imod det, så gør jeg det ikke - det var ikke formålet med tråden, men den kunne måske også bruges til det.

Jeg har dog fået hø og spåner med, men må jo fylde buret helt op da de ellers ikke tør at gå ud og spise. Det var frygteligt atkomme hjem til - jeg ved jo ikke hvor mange timer de havde siddet inde i deres respektive huse og været bange. Pudsigt at hun ikke selv tænker over at de er på fremmed grund.
Normalt fyldte jeg faktisk buret helt op hos mit eget marsvin (nu død) for de bor jo i huler ude i naturen, og desuden har jeg kat, og hun elsker at sidde og kigge truende ned i buret 8-)
Hun gjorde det også lieg igår, men så stampede kaninen og så FLØJ hun nedenunder! Hun har stadig ikke fattet at HUN er størst......

Nå, sidespring, bambus, det var da en god idé. Der er ikke så mange frugttræer her omkring, men en kæmpe skov. Men jeg kan altså ikke kende forskel på denne årstid, det havde været lettere hvis jeg kunne huske fra i sommer hvilke der var hvad. Men da boede jeg her ikke....

Tak for tippet, Camilla, vi har en grønthandler af den slags med parallel-import du ved, han har sikkert billigt grønt. Normalt køber jeg ikke hos ham, da jeg ikke bryder mig om at grøntsagerne står ude på gaden i bilos - bvadr!

Altså, hendes mor har jo så ringet og sagt at hun ville betale - men Stine er 24 for f.....! Det er udmærket for mig, men det er sguda ikke normalt at forvente når man er voksen at ens mor redder én??
Nå, hva. Jeg kan jo være ligeglad, bare jeg får penge så dyrene får mad.

Tak for alle jeres medfølende svar!
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 nyt - jeg er så harm!!
Forfatter: 
Dato:  06-02-2005 20:54
Idag kom ejeren af dyrene hjem.
Jeg måtte ringe til hendes mor for at finde ud af at hun var kommet hjem her kl 20 da hun ikke havde givet lyd fra sig.
Da jeg ringer hjem til hende siger hendes kæreste at hun er meget syg af influenza, og ikke kan komme ud af sengen..... Dermed kan hun så ikke køre bil, og ikke komme og hente sine dyr, så han sagde "så det bliver noget med at hente dem imorgen" - han spørger ikke engang om det passer mig, og om det er ok.
Han selv har ikke kørekort og hendes mor har drukket, så hun kan ikke køre bil.
Jeg siger til ham at jeg ikke har mad til dyrene til imorgen (og har faktisk heller ikke noget til i aften) da jeg jo regnede med at de kom efter dem idag - hvortil han svarer at "de ikke behøver at få mad" - altså jeg er så chokeret og vred endnu en gang!

Er det meget forkert af mig??
Jeg mener da ikke at det er mit ansvar at passe hendes dyr bare fordi hun har influenza??!

Hvad sker der her og hvad f*nden skal jeg gøre??
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hun gjorde det jo nok
Forfatter: 
Dato:  07-02-2005 03:49
Fordi, du er så samvittighedsfuld med dyr...
Hvis broccoli og gulerødder ikke kan holde i ti dage i dit køleskab- så er den gal med køleskabet. Eller var der ikke nok?! Til en kanin og tre marsvin?
Din veninde er vel ikke intimt inde i din personlige økonomi?

Bed din veninde kontakte dig- aftal aflevering- og at du får penge med det samme. Aftal det med veninden- snarest.

Dyrene kan godt leve af hø til imorgen!
Ellers må du aflevere dem på et dyreinternat/pension.

MVH xtiny


<--!whitay> i just wanna kill mysql
<--!whitay> myself*
<--!heaika> that's an odd warning..
<--!whitay> mmm stupid reflex typing
bash.org

0
0
Svar på denne tråd
 
 xtiny - det gik
Forfatter: 
Dato:  07-02-2005 15:50
Det gik, jeg gav dem lidt bananer og æbler i mangel på bedre.
Og jo, det var hun nemlig helt præcist - inde i min økonomi!

Men nu er de afleveret tilbage, og jeg er faktisk lettet, selvom det nager i mig. Jeg håber de får det godt hos hende og at hun har lært lidt. Men jeg tvivler!

Suk.
/Louise

-søger job nær Maribo hvis du kan hjælpe så læs venligst min præsentation


Dyreværnsloven
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider