jeg har lige stået i går og strøget navn i alt mins søns tøj han er lige startet i børnehave og jeg forventer IKKE at pædagogerne holder øje med sådanne ting.

MEN, i dag afleverer jeg et barn med 2 knopper (der har været en del tilfælde af skoldkopper i børnehaven de sidste 5-6 uger, de knopper min søn havde var der ikke vabler i da jeg afleverede ham)

jeg informerer en vikar som er den eneste på hans stue om at han har disse 2 knopper og om de lige gider at kigge på ham i løbet af dagen for at se om det måske begyndte at ligne skoldkopper og så skulle de ringe efter mig hvis det var.

jeg henter mit barn kl 15 og børnehaven der er nomineret til 60 børn passes af 2 pædagoger og en vikar, min søn virker ikke frisk på nogen måde og er varm. da jeg kommer hjem og tager tøjet af ham, har han 15 skoldkopper med vabler i fordelt på primært ryg og mave.(10 min efter jeg er kørt fra børnehaven) og havde 39,5 i feber !!!

jeg har i forvejen påtalt overfor dem at jeg syntes der er for lidt opsyn med børnene (ofte er der 20-30 børn ude og ingen eller 1 pædagog (min søn er lige fyldt 3 år og er startet i december og der er mange 3-4 årige)

jeg ser ham ofte i meget farlige situationer når jeg henter ham (og kørte ham ind) hvor der bare ikke er nogle voksne i nærheden.

deres undskyldning i december var at de havde et par kolleger der var langtidssyge og de havde brugt alle deres vikartimer ??? jamen dvs at mit barn skal gå alene på en legeplads 1 dag han skal være der alene og få tæv med en skovl af en 6-årig. ?

så jeg skal i næste uge finde ud af hvad reglerne er mht hvor mange voksne der skal være ved 60 børn. for jeg er bestemt ikke tryg ved at han er der (han elsker stedet) ikke at han ikke kan tåle nogle "tæv" fra de andre osv, han er ikke selv en bly viol. men hvis de fks falder ned fra et af de store legestativer så kan der jo nemt gå 15-50 minutter før de bliver fundet, der sagde de så at de store børn ville hente en voksen hvos det skete ???? flot at lægge sådan en ansvar på de børn ?

hilsen sjanna

De situationer du beskriver er dybt urimelige at udsætte børn for.

Og det lyder da helt vildt at have så mange børn til så få voksne. Det er direkte uansvarligt, så du er da i din fulde ret til at klage.

Hos os har vi den regel at der kun må være 4 børn ude alene uden opsyn alt afhængigt af hvilke børn det drejer sig om. Og vikarer må IKKE være alene ude med børnene.

Jeg mener også at institutionerne ved langtidssygdom bliver tildelt ekstra vikartimer så budgettet ikke bliver brugt op af så hurtigt.

Det er efterhånden urimelige kår i daginstitutionerne og normeringerne er elendige. Men da ikke så ringe som du beskriver.

God bedring til knægten

...dybt urimelig.

Emma må kun sove 1 time og ja, de skal vække det stakkels sovende barn, for ellers sover hun først mellem 22 og 23 og det kan hun ikke holde til. Det er svært for dem til tider (jamen, vikaren vidste det ikke).
Lige så tit sker det at hun slet ikke kommer ud og sove, fordi at hun ikke vil sove og så vækker de andre børn (læs: Hun kommer senere ud end de andre og så gider de ikke bruge 10 min på at sidde ude ved hende, indtil hun er faldet i søvn), det resulterer i at hun er krop umulig når hun kommer hjem og falder i søvn på sofaen kl. 18 og som regel ingen aftensmad vil have. Ikke holdbart.

For tiden må hun ingen mælk få og de skal skrive i et skema når hun har haft afføring. Hun får ups, hovsa, det må du undskylde stadig mælk 2-3 gange om ugen. Senest idag hvor hun har fået boller med pålægschokolade og flødeboller.
Indtil videre har de husket at noterer hendes afføring 5 gange her i januar. Det gør det altså RET svært at finde årsagen til hendes dårlige mave.

Ting som er RET vigtige for hendes trivsel i dagligdagen.

Dårlig mave ringer de hende tilgengæld hjem for jævnligt og det selvom de udemærket ved hun ikke fejler noget der smitter. Hun har ingen smerter eller gener af den dårlige mave, men de skal selvfølgelig skifte hende oftere. Og det selvom de selv giver mig ret i at der ingen grund er til hun kommer hjem pga. det (altså når der ikke er noget, for historien er anderledes når hun har mavevrøvl)

En ting som er vigtig for at jeg kan få min dag til at hænge sammen.

Desværre er jeg nok bare ALT for dårlig til rent faktisk at brokke mig, så det kommer ikke rigtig igennem derovre
Men kunne nu aldrig finde på at blive sur over ting der bliver væk eller andre småting som ikke direkte har indflydelse på vores dagligdag sammen.

Tina: Hvad er det lige, der gør det mere sikkert, at det kun er 4 børn der er alene ? Hvad nu hvis en af de 4 faldt og slog sig alvorligt. Kan det virkeligt være rigtig at det er de andre børns ansvar at hente en voksen ? Hvad hvis barnet hænger og dængler fra legestativet med snoren fra hætten om halsen. Tror du de andre børn når at hente en voksen inden det er for sent ?

at jeg fik mulighed for at gå her hejemme med mine unger så de ikke skulle i vuggestue/børnehave.

Jeg bliver så ked af det når jeg læser sådanne indlæg.

børn skal gudhjælpemig ikke rende alene rundt og lege, de skal ha en voksen person i deres nærhed.
en voksen person som kan gribe ind og hjælpe dem, en voksen person som kan forklare ungerne hvordan man opføre sig over for andre, en voksen person som kan støtte og udrede de konflikter som ungerne ikke selv kan klare.

Jeg kan da godt forstå at skolelærene, har problemer med at styre en stor ny 1 klasse. for hvordan skal ungerne kunne forstå, at det er den voksne som bestemmer, når de i børnehaven har været vant til selv at skulle klare sig.

Der er ingen som kan overbevise mig om, at børn på 3 og 4 år selv er så udviklede mentalt at de selv kan klare sig i så stor en flok.

Der skal være mange flere penge til pasning af de små.
Det kan ikke være rigtigt at man sparer så meget at der ikke engang er personale nok til pasningen.

Håber valget kan rette bare lidt op på det.

imc

Tror I ikke gerne at pædagogerne også ville være folk nok? Tror I at pædagogerne syntes det er helt vildt fedt, at der ikke er personale nok til at man kan gå ud med selv det mindste antal børn, uden at de andre pædagoger skal ligge vandret?
Jeg tror ikke der er ret mange pædagoger der "ikke gider", opfylde forældrenes mindste krav, men til tider er der simpelthen ikke midler nok.
Man får først økonomisk kompensation for vikertimer når sygemeldingen går over 14 dage - det er lang tid.
Når der må være 4 børn alene ude, er det selvfølgelig ikke lige meget hvilke 4 unger det er. Dem der har brug for voksenstøtte, får (håber jeg) voksenstøtte. At børn ikke skal tænke på at hente en voksen, hvis det går galt - hvorfor ikke? De er vant til at hente hjælp ved voksne, hvad er der anderledes i denne situation? Og som regel kan børn der er faldet ned Høres
Er I altid med børnene ude i haven/inde på værelset, eller har de ind i mellem lidt privatliv?

Hvis der er utilfredshed med den måde pædagogerne forvalter de sparsomme midler, der er til deres rådighed, syntes jeg forældrene skulle gå til højeste sted, og få lavet prioriteringerne om. Specielt i disse valgtider

Hilsen Mette, nyuddannet pædagog.

Ps: Jeg siger bestemt ikke, at der ikke er pædagoger, der aldrig skulle have haft lov at arbejde med børn, men jeg tror på at størstedelen af den danske pædagogflok er ligeså frustrerede som mange forældre er...

Jeg ser det nu ikke som et svigt at lade 4 børnehavebørn være alene ude og lege.

Jeg ser det mere som et led i deres udvikling. Nu er det jo ikke de små 3-års der kommer lige fra vuggestuen, der kommer ud alene. Det er heller ikke barnet der gang på gang kravler over hegnet. Eller Øb og Bøv der bare ikke KAN lade være med at gå i flæsket på hinanden.

Det er de store 4-5-næsten 6-års der snart skal tilpasse sig livet i skolen. I skolen er der ingen der kan gå og holde øje med det enkelte barn og der er meget langt imellem en gårdvagt.

Hvordan ville barnet ikke være hvis det ikke havde fået lov til at få noget ansvar under trygge rammer? Hvis det ikke havde fået det ansvar at få lov til at være alene ude eksempelvis? Og hvorfor ikke lære barnet det INDEN det er alvor i den store verden i skolen?

Inger: Du nævner at skolelærerne ikke kan styre børnene og at det er børnehavens skyld.
Jeg er fuldt ud overbevist om at det ikke er der problemet ligger. Næh, det ligger hos forældrerne. Det er forældrerne der er for bløde, der har alt for svævende grænser for hvad barnet må og det er forældrerne der ikke magter at sige fra.

Tag nu eksemplet i supermarkedet vi alle kender. Lille John VIL have en slikkepind og de første par gange han beder om den siger Mor nej. Han brokker sig, begynder måske at græde og Mor kommer med forklaringer på hvorfor han ikke må få den. Forklaringer der inderholder flere ord end lille John overhovedet kan forstå. Tilsidst giver mor sig og han får den slikkepind, for tænk nu hvis han begyndte at skabe sig hysterisk. Og lille John finder lynhurtigt ud af at det er DET der skal til for at få sin vilje.

Se så har vi barnet der er vant til at få sin vilje, er vant til ikke at skulle dele sin opmærksomhed med mange andre børn og vi har barnet der er vant til at være i fokus hele tiden.

Hvordan tror du så en stakkels skolelærer skal kunne styre en hel klasse fuld af børn der de første 6 år af sit liv har levet uden grænser, uden regler og helt uden konsekvens?

Jeg tror mange forældre skal lade være med at være så hellige og se indad istedet og lade være med at lægge alt ansvaret over på pædagogerne. Pædagogik virker kun hvis det bliver praktiseret hele tiden, ikke kun de timer barnet er væk fra hjemmet.

Puha, det blev vist en længere smøre...

Det er skisme ikke pædagoerne der skal lære mit barn,at tage det ansvar det er at være alene ude på legepladsen,det skal jeg nok selv lære ham..
Deres pligt er at passe på mit barn..
Inde for de sidste pr. år har man hørt utrolig meget om børn,der er kommet meget galt af sted på legepladser,fordi mindre børn har været alene..
Ja jeg kan da huske noget med en 3årig dreng,der blev slået ihjel..
Eller når pædagoger glemmer børnene i skoven..

Heldigvis har de aldrig i den vuggestur og børnehave Andy har gået i,ladet børnene være alene på legepladsen..
og i Andy´s skole er der mange skolevagter,så her er alle børn under opsyn..

Jeg tilslutter mig absolut Inger..

glad for at havde mine børn hjemme!!

anne har været i børnehave i et år, jeg arbejdede om natten der og john var den der afleverede og jeg hentede som regel hende ved 13 tiden, hvis så jeg engang imellem sov til kl 14 og hentede anne kl 15 så var det galt at hun blev hentet sååå sent og andre gange var det galt at hun blev hentet kl 13, men sjældent for så var der et barn mindre, de var nogle kløvninger til at sørge for at børnene fik tøj på når de var ude og mange gange når jeg kom rendte anne uden overtøj hue og vanter ikke så fedt med et øre barn, det skal siges at det var en lille børnehave med 26 børn og 4-5 voksne.

jeg har selv arbejdet som pædagog medhjælper i en dus altså skolebørn, det var en rigtig god dus hvor vi aldrig hørte noget fra forældrene, for de var meget tilfredse, men det var også en flok pædagoger som virkelig gik op i børns trivsel.

senere arbejde jeg som støtte for en 7 års adfærdsvanskelig dreng også i en dus, ikke så velfungerende som den over stående, men trods alt et dejligt sted for børn.

jeg tror børnehaverne er værere,både for forældre og pædagoger, det er de yngste vi overlader og det er hårdt at overlade dem til fremmede, børnene er stadig så små at de skal beskyttes og deres soverytmer skal overholdes for at familien kan fungere der hjemme, pædagogerne er for lidt til at de kan overholde disse altid.

jeg har blandet følelser på det område, mine børn er hjemme jeg er ikke i tvivl om at det er det bedste for dem, anne har opført sig eksemplarisk i skolen, men jeg oplevede også at det er børnehave børnene der er de urolige, de har hele deres opvækst skulle råbe højt for at komme igennem til de voksne og det kan så sætte sådan en pige som min tilbage, hun var målløs da hun startede og hendes første kommentar var at de råber sådan mor, der udover var hun en af de få der IKKE mobbede andre, hun er heller aldrig selv blevet drillet, vi flyttede hende fordi at uroen i hendes klasse blev for stor og hun sank bag ud med hendes kunnen, nu går hun på en lille friskole.

niels kommer ikke i børnehave, og hvis han gør bliver det kun et par timer om dagen ikke for hans skyld men for min, niels fungere upåklageligt sammen med andre børn, han har et godt sprog og han kan lege med andre på samme måde som andre børn leger.

Jeg er medhjælper i en naturbørnehave og kender alt til, at skulle have et øje på hver finger - og til, at der er ting der smutter ind imellem.

Vi er 6 mennesker til 35 børn. Det er flere end det normale, eftersom der er lidt mere arbejde i en naturbørnehave. (Meget mudder i vores børnehave der er bygget på mosegrund(!), børn i meget tøj der ustandselig skal have skiftet hele baduljen, buskørsel frem og tilbage med børnene m.m.).

Ud af de 6 mennesker er der kun 3 på fuld tid. De øvrige har 35, 30 og 22 timer.

Der er kun én dag, hvor vi i et par timer er der allesammen på samme tid, dvs. at vi som oftest kun er 3 mennesker til 35 børn. Vi synes selv det er ALT for lidt!

Det gør det svært at lave sjove og hyggelige projekter med børnene, Du kan ikke bare tage en lille gruppe ud på 4-6 unger, uden af de andre personaler skal løbe ekstra hurtigt.

Personligt synes jeg at personale i børnehaver idag, er blevet mere og mere degrederet til overvågnings-personale. Der er ikke den tid til at hygge og leve op til de læreplaner vi er blevet pålagt, som der burde være.

Du kan være evigt forvisset om, at VI er dem der sukker dybest, når der er en personale syg og der ikke kan skaffes vikar!! - Vi ved godt, at det bliver en rigtig hård dag, når der bare mangler en enkelt!

Vi er ikke ligeglade - Vi synes faktisk også ofte at vi er uansvarlige, fordi vi ikke kan være alle steder, fordi vi bliver stressede og ikke altid har det positive overskud, som ungerne fortjener. - Fordi vi ikke har ressourcer til at give den ekstra opmærksomhed, til de børn der virkelig trænger...

Men det er altså ikke vores skyld, for viljen er der!

Jeg ville da personligt ELSKE, hvis forældrene begyndte at brokke sig i kommunerne over, at der er så lidt personale i institutionerne!!

For OS vil de ikke høre på - vi skal "bare tilrettelægge vores tid bedre og ændre på rutinerne"...!

Så skynd jer, kære forældre; Gå til kamp for jeres børn nu - Hvis I er hurtige, så er der nogle partier der vil gøre det til deres mærkesag, hér op til valget!

- og som Tina U skriver - Se dog at få skrevet navn i alt jeres børns tøj - Vi KAN altså ikke huske det fra hinanden!! - og lad børnenes legetøj blive derhjemme... - Det er også tid der går fra børnene, når personalet skal lede efter DIT barns tøj uden navn i og lede efter legetøj for sønderknuste børn!

I vores børnehave har vi af samme grund, fornyligt forbudt legetøjet - med stor succes! Nu er der heller ikke længere børn der prøver at "købe" hinanden med "du må godt låne min monsterhelikopter, hvis du vil lege med mig".

Gitte C

N.B. Hos os, må de største og mest ansvarlige børn, også godt være alene ude på legepladsen - Men eftersom vi er ude hele dagen, året rundt, sker det kun i ca. 20 minutter om morgenen eller om eftermiddagen, mens vi hjælper de øvrige børn i eller af tøj! Det fungerer fint og vi er trygge ved det.

Jeg er hører helt absolut til de besværlige forældre. Jeg har været besværlig i 2 vuggestuer, 2 børnehaver, et fritidshjem, og nu er jeg besværlig i en skole og en SFO - jeg har meget erfaring i at være besværlig, for jeg kan genkende alle de nævnte eksempler.

Jeg har stået og ledt efter forsvundne sutsko mange gange. Den gennemsnitlige rate af sutsko i en børnehave er 3 par pr. størrelse og to størrelser pr. år,, hvis det er os der skal lægge statistik til. Og når man så har det håbløse udgangspunkt - som jeg havde i begyndelsen, at barnets sutsko skal være gode og give god støtte, fordi det er det fodtøj barnet har på flest timer i løbet af en dag, ja så bliver det en rigtig dyr fornøjelse, når der igen er blevet en sutsko væk.

Og undvære sutsko, det kan de heller ikke børnene, i løbet af en dag i sådan en børnehave, bliver der møgbeskidt overalt og lidt vådt rundt omkring, hvor nogen spilder et glas vand, sprøjter ved siden af håndvasken, eller slæber snavs og vandpytter med ind ude fra - og så er der fodkoldt.

Så ja, man bruger meget tid på at finde sutsko (selvom der er navn i), sommetider også selvom det er lige omkring lukketid - og sommetider finder man selv - eller personalet finder den manglende sko - i nabo garderoben, mellem lille Amalies ting, som man ikke selv i almindelig respekt for privat ejendom roder i, men kun lige ser på skohylderne.

Forbruget af sutsko er langt mindre i vuggestuen, hvor vores debat tilgengæld er gået på, hvordan barnet er klædt på udenfor. At det kan være vanskeligt at huske, at et vuggestuebarn skal have hue på i frostvejr og iklædes sine regnbukser og gummistøvler, når alt er vådt udenfor.

Til gengæld har vi ikke haft de soveproblemer, jeg kan se andre har både tidligere i denne tråd og i en anden - næsten omvendt, jeg har flere gange måttet forklare skiftende personale, at ja det er skam rigtigt, at min datter ikke skal vækkes, selvom hun kan finde på at sove til middag i 2,5 time. Jeg er nemlig af den opfattelse, at småbørn har brug for søvn til at vokse i og at de selv regulerer den tid de har brug for middagslur, hvis bare de øvrige dagsrytmer er i orden. I den første vuggestue vi brugte, blev børnene lagt, når de var søvnige og taget op, når de vågnede. Ingen faste sovetider, og var der brug for to gange middagslur, fik de det. Der var personaleressourcer til det - der var kun en gang i de 1,5 år vi brugte den institution, hvor der var under 3 pædagoger pr. 10 børn - det var fordi en medhjælper havde brækket benet ved fald med sin cykel på vej til arbejde.

Vi fik et kulturchok, da vi flyttede til en anden kommune, og der stødte ind i en vuggestue, hvor alt var kaos, og det kun ved tilfældige lejligheder lykkedes at have mere end 2 voksne pr. 12 børn. Ja vi har endda måttet opleve, at der en morgen kun var mødt en enkelt. Og forplejningen, den hjemmelavede eftermiddagsmad med lidt lun pate og grønsagstærter, var blevet erstattet af franskbrødsmadder med syltetøj, der var dog stadig mad til børnene til frokost - det er også afskaffet flere steder har jeg hørt.

Jeg troede i min naivitet, før vi flyttede, at den eneste forskel der i realiteten var mellem kommunernes institutioner, var hvor højt forældrene kunne råbe - jeg blev bestemt klogere.

I begge vuggestuer har vi også opleve at barnet blev ringet hjem, uden at være syg - men da havde vi selv oplevet at hun kunne være syg og se ud som om hun var døden nær det ene øjeblik, for derefter at være helt frisk og sidde og gribe efter vagtlægens kuglepenne, det næste, så man opdager at det ikke nødvendigvis er personlig forfølgelse, eller fordi personalet har brug for lidt fritid, de ringer - det er af ægte bekymring for ens barn.

Sutsko forbruget er faldet med tiden og i skolen er sutskoforbruget kun 2 par sutsko pr. skoleklasse, ser det ud til. Nu går hun rundt med sine sutsko i skoletasken - og det er mit indtryk, at når tilstedeværelsen af sutsko er så stabil, som den er, er det fordi sutskoene sjældent forlader skoletasken. Sker det alligevel bliver de også væk stort set med det samme - og selvom der står tydeligt navn i både sutsko og det tøj, der forsvinder, dukket det ikke op igen - mærkeligt egentligt, når den eneste min datter skal dele navn med af skolens ca. 700 elever og lærere, er klasselærern fra 2. C, som ikke har brugt størrelse 34 i sko de sidste 38 år.

Ja så er der det med det snavsede tøj - se at små børn sviner sig til, når de spiser er jo en kendsgerning, de fleste forældre må lære at acceptere efterhånden. Min personlige erfaring er, at graden af tilsvining er mindre i institutionerne, end hjemme, så det har aldrig kunnet hidse mig op, hvis der har været madpletter på tøjet. Hidse mig op kan jeg til gengæld, når den helt nye bluse, der gerne skulle holde i hvert fald til den bliver for lille, er ødelagt af maling på ærmerne, eller af tus på maven, fordi ungerne har siddet og tegnet og malet uden forklæde. Igen er det typisk en børnehaveoplevelse, og nød lærer besværlig forælder, at give barnet billigere eller ældre tøj på i børnehave, så det flotte maleri bliver mødt med, "Nej hvor er det flot, har du malet det ?" Istedet for "åh nej, hvordan er det du ser ud, det nye tøj"

Og nu er hun så startet i skole - midtvejs i 1. C - er vi nået til. Jeg var dybt forundret i starten af børnehaveklassen over hvor meget uro, sådan en flok børn kan skabe. Nu havde vi jo set, både i børnehaven og når de var på besøg hos os, hvordan de 23 børn på stuen kunne sidde helt stille og vente på, det blev deres tur, så er det skræmmende at opleve, at den viden går tabt, med det samme barnet sætter sin fod på en skole. 27 børn, der helst skulle sige noget samtidigt, og hver især råbe lidt højere end de andre, men det varer ikke længe - hvor ressourcerne til vuggestuer i denne kommune er skræmmende elendige, er der til gengæld virkelig sat noget af til skolerne. To voksne, endda sommetider 3, til de 27 børn, lærte dem hurtigt spillereglerne, og de elsker det - det skal de også helst, for de faglige krav er ikke at kimse af - de skal alle kunne læse sikkert med god forståelse inden de starter i 2. klasse. Testet blev de allerede i børnehaveklassen - 3 gange, foruden den løbene evaluering, så der er store krav.

Til gengæld ophører ressourcerne, når skoleklokken ringer ud, og det bliver SFO tid - der er 2 medarbejdere pr. 35 børn. Der rækker ressourcerne kun til, med lidt held, at forhindre børnene i at slå hinanden ihjel. Pædagogisk indsats, observation eller støtte til det enkelte barns udvikling, er ønsker der må deponeres ved indgangen.

Jo alt i alt, jeg er bestemt en besværlig forælder, jeg satser på at blive ved med at være besværlig forælder, lige til hun flytter hjemmefra og kan klare sig selv.

Men i al min besværlige omgang med diverse institutioner, må jeg sige at jeg har kun mødt aktivt og engageret personale, der har forsøgt at få de ressourcer, der nu engang var, til at række til de tryggeste rammer og de største oplevelser for børnene, og gennemgående er det lykkes.

Nu er det jo ikke kun vores opgave at passe børn.

Der ligger meget mere i det at arbejde i en daginstitution.

Der er læreplaner der skal arbejdes efter, udviklingsskemaer der skal holdes øje med.

Trives barnet, fungerer det sammen med andre og er der punkter der skal støttes op omkring?

Vi skal hjælpe de børn der halter bagud, holde øje med om der skal ekstra støttepædag, som i øvrigt er utroligt svært at få tildelt fra kommunen.

Det hele handler om manglende ressourcer, dårlig normering og alt for mange børn pakket ned på alt for lidt plads, med alt for få voksne.

Som normeringen er nu er det efterhånden kun pasning vi KAN tilbyde men der er stadig så meget mere vi ønsker at lave med børnene, ønsker at udvikle...

Og Gitte C beskriver meget godt vores frustrationer.

I har d. 8/2 alletiders chance for at prøve at bedre forholdene for Jeres børns dagligdag i institutionerne landet over - nemlig ved at tage stilling til hvordan Jeres stemme bedst vil hjælpe ungerne

Vil i stemme sådan at I sparer nogle kr - eller vil I stemme for kvalitet og bedre normeringer?

Jeg har været uddannet pædagog i MANGE år - og jeg fortælle Jer, at det har været en lang vej ned af bakke for daginstitutionsområdet i over 20 år.

Samtidig med, at der skal passes børn og laves stimulerende aktiviteter, så skal en masse andre ting samtidigt ordnes, for det hagler ned med nye krav fra forvaltningerne om nye tiltag og dokumentation UDEN at der følger personaletimer og vikartimer med.

De timer vi er ansat, er ikke kun rene børnetimer.

Med afvikling af afspadsering, ferier, sygdom mv er der alt for ofte alt for lidt personale til at skabe den kvalificerde hverdag alle helst vil give - og derfor er der en stor procentdel der holder op i faget efter ret kort tid.

Mange børn afleveres desuden halvsyge, snottede og med dårlige maver, hvor dejligt tror I det må være at blive smittet konstant, fordi andre ( forældrene )gerne vil passe DERES job? Og hvor dejligt tror I det må være for Jeres halvsløje unger, at blive forladt af sine forældre og må nøjes med at hænge på en pædagog, der også "lige" skal passe 30 andre børn; hvoraf mange har særlige behov, og alligevel "integreres" på alm, grupper, fordi der hverkne er penge eller andre ressourcer til den ellers nødvendige støtte.

Det er helt alm. at i en børnegruppe er der mindst 3 børn med tale(sprogproblemer, udadreagerende adfærd, kontaktvanskeligheder, og andre psykiske vanskeligheder, som burde have støtte, men ikke får det bevilliget. Dem forventes det der tages særligt hånd om samtidig med alle de andre børn skal have opfyldt behov og få udvikling Som tingene er nu har hvert barn i gennemsnit under 10 min med en voksen pr dag i børnehaverne.

Samtidig med unge, forkælede forældre der KUN ser deres eget pus og selv helst skal nurses i hoved og bag

Jeg er glad for, og det er helt bevidst, at mine børn aldrig har været plantet i daginstituioner hele dagen - det er jeg alt for erhversskadet til Omvendt har børn godt af samvær og udvikling i fællesskab med andre børn, og der er lavet masser af dokumnettion for, at børn udvikles bedre og med et større potentiale på mange områder, hvis de ikke er isolerede hjemme med mor.

Så vil du dit barn det bedste så stem, så du får mere tid med dit barn og at tiden i daginstitutionen bliver så optimal som hensigterne er for langt de fleste ansatte.

Der er en grund til at det næsten er umuligt at rekruttere fagligt dygtigt personale til vuggestuer og en grund til, at mange ikke bliver mange år i børnehaverne,

Selv vil jeg ALDRIG mere bruge min kostbare tid som pædagog i en almindelig institution, det er alt for frustrerende Den eneste grund til at jeg ikke forlængst har skiftet fag er, at jeg arbejder indenfor specialområdet, der er en del anderledes - men hver eneste dag har jeg tingene tæt på, for vores specialgruppe ligger i en alm. børnehave, hvor jeg iøvrigt er TR for hele den uddannede gruppe

Så pas på Jeres børn!

chancen er større til november ??

Hvis der er noget der skal laves om, der batter noget - ja så er det til kommunevalget til november, det skal ske.

Hej du.

Jamen nu er det jo løfter om børnene, der skal sluges på stemmer som hovedtema på dette valg.

Og jeg husker fra mange andre uendelige valgflæskerunder adskillige løfter om bedring desangående.... Og det er kun blevet ringere alligevel.

Stem efter børnenes tarv nu - og så se til kommunevalgene om partipolitikerne har levet op til løfterne - eller om de igen skal holdes op det - eller have en nedadvendt finger.-

Som V lige pt udlover sænkninger af daginstitutionspriser, løft af kvaliteten osv osv - så kan man jo ikke som normaltbegavet tage dem alvorligt.... Pengene skal jo komme et sted fra - og det er jo helt urealistisk, at de pludselig skulle agere så familievenlige på det offentliges regning! Samtidig med en generel holdning til brugerbetaling og sænkning af offentlige ydelser. Men måske vil de så istedet aflive de gamle og/eller de syge ....

det er kun valgflæsk - folketingspolitikerne har ingenting at have deres løfter i - både beslutninger og pengene til daginstitutionerne ligger i kommunerne - så folketingspolitikerne kan helt gratis love løs - de skal hverken indfri løfterne eller betale regningen.

Det er ligesom Jacob Haugaard - da han lovede bedre vejr og medvind på cykelstierne - tomme løfter. Dem er der helt utrolig mange af i denne valgkamp i øvrigt.

Yeps.

Med de besparelser samt de samtidige pladsgarantier der samtidigt er pålagt kommunerne pt af vores "dejlige" regering - kan de kun virke og være utroværdige.

Om det er fedt at få mere i børnecheckken- eller om det ikke var bedre- for VORES børn, at der er færre børn, flere pædagoger og flere institutioner.

Jeg er ligeglad med børnechekken, det er rart at få penge- men det er rarere at børn har en god og velfungerende dagligdag! Uden stress og larm- uden at Pelle står og vræler, og pædagogerne er permanent stressede.

Hvad det andet angår, som du nævner i første indlæg, så har min dreng ikke fået ting med, som vi ikke kunne tåle, blev væk.
Ellers dukker tøj og futsko nok op i glemte sager.

Vi har kun oplevet ansvarlige og forstående pædagoger/dagplejere, selvom *børnehaven* nok syntes, *jeg* overreagerede, da jeg ankom i taxa, da Nørdeleven havde fået en flænge i hagen efter et fald fra en gynge. Min transport ellers var en gammel cykel- og barnet *kunne* jo have fået en hjernerystelse. Så er det ikke så fedt med et gammelt lig af en cykel...

I SFO fik han en flænge i ryggen, der måtte sys, efter fald fra et træskib. Der kom pedellen og slog løse søm i samme dag. Det burde nok have været FØR.

Jeg ved, hvor stressede pædagoger er, så jeg har været glad, hvis de har orienteret mig om dagens gang, hvis, der ikke var sket noget- ellers vil jeg da godt lige høre, hvodan og hvorledes. Kriser har vi ikke haft.