Tak for jeres søde indslag.
Det var rart lige at høre andres erfaringer med lignende symptomer.
Det er også dejligt at få bekræftet, at det vi begiver os igang med, ikke er helt hen i vejret.
Vi har selvfølgelig tænkt det grundigt igennem. Jeg vil være ca 53, når han eller hun skal konfirmeres, og det syndes jeg egentlig umiddelbart lød gammel. Men så kom jeg til at se på min mor, hun er 59, og hun er da en attraktiv, smuk og aktiv kvinde (overhovedet ikke spor bedstemor-agtig). Hun arbejder som mellemleder i en stor virksomhed, og hun er overhovedet ikke gammel!
Desuden er jeg kun 3½ år ældre end vores elegante UNGE kronprinsesse!
Min mand er 6 år ældre end jeg, men han vil formentlig stadig være under 60 den dag, den lille ny skal konfirmeres.
Vi føler begge to, vi har så meget overskud. Vi har en ok økonomi. Vi er færdige med at renovere gården. Vi har bygget ny stald samt ridehal inden for det sidste år, men hold da op hvor sparer vi meget tid på ikke at skulle ligge og køre hele tiden! Mens de forskellige bygge og istandsættelses projekter har stået på, har vi naturligvis brugt meget tid overskud på det, men nu er vi færdige!
Jeg har halvdags job på et gymnasie, og min mand har hjemme arbejdsplads som landbrugskonsulent. Han har selvfølgelig lidt travlt i perioder, da han selv passer det meste ved driften af vores 80 ha jord. Men de tider er faktisk der, han har den allerbedste kvalitetstid med vores yngste. Vores 10 årige var ikke ret gammel, da han begyndte at stå op kl halv 5 om morgenen, for at se om det var sprøjtevejr, så han kunne komme ud at køre traktor med sin far
Vi har desuden en barnepige lige ved hånden

. Vores datter har altid ønsket sig en lillesøster, det kan vi naturligvis ikke love hende, men hun er så kærlig og omsorgsfuld over for den mindste, og hun glæder sig til at skulle være storesøster igen.
Den mellemste synes, at det er lidt pinligt. Han synes i det hele taget at det er lidt pinligt at han bor helt ude på bøh-landet, hvor det lugter af hest! Vi er selvfølgelig ikke ude på at træde på hans følelser, men han er 14 år, og han bruger 1 time på at sætte hår om morgenen! Så vi er sikre på, at det pubertetet der trykker.
Begge de store er flinke til at hjælpe til med det praktiske her på gården (ellers får de iøvrigt igen lommepenge). De har hhv 3 og 4 dage om ugen hvor de hver ordner alle de 7 heste bokse. Jeg lukker ind og ud samt fodre 3 gange om dagen, kører lidt wrap og vand ud på foldene og sådan lidt, men det rager ikke vidt.
Vi har virkelig pladsen, roen og overskudet til en baby, som vi aldrig har haft det før. Da vi fik de 2 ældste var jeg stadig under uddannelse, og da den yngste kom, var vi lige flyttet ind her på gården.
Jeg savner at være tyk og rund og mærke det spirende liv vende sig i min krop. Jeg savner at høre hvor meget lyd, der kan komme ud af sådan en lille en. Jeg savner at sidde i stuen i dæmpet belysning, når alle andre sover, mens min krop giver min baby næring. (Jeg savner at kunne tage en lang lur om formiddagen) Jeg savner at se det første smil...den første tand...de første skridt.
Min mand synes ikke, at der findes noget mere 6et end en slank kvinde med en stor gravid mave. Så vi glæder os.
Med venlig hilsen Marianne