... en Bombe Surprise
Den kan tilpasses i størrelsen efter hvor mange i er - og efter hvro stor din ovn er.
Lagkagebund lægges på et metalfad( helst et med en god kant). der sprinkles lidt spiritus over - efter smag - jeg bruger nok GranMarnier.
Så skal der frugt på - jeg tror at det for vores vedkommende bliver mandarinstykker, eller en krukke Amarena Kirsebær (i ved, dem i SØD sirup - så bør spritten nok udskiftes med kirsh)
Næste lag er is - enten købe eller hjemmelavet.
Hele historien dækkes med et lag marengs (det kan jo piskes i god tid) - husk at lave lidt mønster i det.
Er tingene forberedt, kan det hele samles i løbet af et øjeblik.
Ind i ovnen for fuld knald i omkring 5 minutter, til marengsen er fin lysebrun, men isen må ikke smelte.
Ud af ovnen, overhældes med spiritus (cognac er godt, elelr andet med en høj procent), antændes og bæres ind til bordet i antændt stand
Høj kant på fadet, så du ikke hælder spritten ud over bordet (har engang sat ild til et helt køkkenbord på den måde - heldigvis var det et stenbord, men det så flot ud, med brændende cognac over det hele)