Hej Karina,

Min datter bliver 2 til marts 2005 og jeg må lægge øre til det samme som dig. Både fra familie, venner og kolleger.
Min pige er en aktiv lille krudtugle og en pilfinger uden lige, nysgerrig som bare f... Så jeg synes faktisk at det er først nu vi kan komme lidt ud til venner og bekendte hvor hun er ved at være lidt større. Det har simpelthen i lang tid været for anstrengenede at have hende med i "børneløse" hjem.

Jeg nyder hende i fulde drag og er lige nu slet ikke klar til nr.2 baby. Jeg ved ikke om jeg nogensinde får trang til nr. 2. Men det er helt sikkert at jeg virkeligt skal føle indeni at jeg vil have et barn mere. Jeg vil ikke få et barn bare fordi hun ikke skal være enebarn.

Når kommentarene fra folk kommer siger jeg det som det er at vi lige nu nyder at hun er ved at være så fornuftigt og at vi glæder os over en gang at få lidt nattesøvn igen. Hun har været meget syg med mellemørsbetændelse, og det tager altså også en del energi.

Måske vil vi engang have nr.2 måske ikke. Det er os der virkeligt skal ønske det.

Jeg tror ikke at det i dag er så slemt for et barn at være enebarn som det var dengang hvro man gik hjemme hos ens mor. I dag får de jo masser af social kontakt i instituion.

For mit vedkommende er tiden også en væsentlig aspekt angående nr.2. Jeg arbejder 32 timer med en ½ times kørsel hver vej, så der er ikke meget tid i forvejen til barn, hest og hus. (manden bliver ikke engang nævnt her, han er der jo bare ).

Så jeg tror det er mere synd at få et barn bare fordi 2 stk. nu engang er "normal" eller fordi det vil være synd at være enebarn.
Det er mere synd hvis der ikke er tid eller penge til to bare fordi der nu skal være to.

Glædelig jul fra Steffi

P.S.: Jeg er blevet 30 i år, men det er ikke alderen jeg tænker på, jeg kan jo sagtens får et barn når jeg er 35 eller 37.

Vi har jo en søn på 3 år, vi har de sidste 2 år forsøgt at få en til, men det vil ikke lykkes for os..

Men jeg kender alt for godt det med "når nu I får flere"..

Min mor er begyndt at spørge hvornår der kommer en lillesøster/bror.. Indtil jeg den anden dag fortalte hende at vi ikke kunne..

Jeg ved ikke hvorfor folk har så travlt. Frederik kunne helt sikkert godt bruge en søster/bror at tumle med, men sådan er det ikke lige gået.

Jeg synes personligt det er synd at have enebørn, der er så mange aspekter i det, men det er bare min mening..

Ved det er latterligt, men den dag om mange år, når brian og jeg dør, så skal Frederik da ikke stå alene med det hele..

Ja, Julie, den har jeg også tænkt på den der med når vi dør, så det er ikke så mærkeligt.
Men min kæreste har en søn med hans tidligere kæreste som er 12 år i dag, så min pige har trods alt ham

jeg har eller havde 2 brødre... den ene er desværre død i år..men de er 9 og 11 år ældre end mig.. som lille husker jeg dem ikke, de var ude af huset eller jeg var irriterende jeg har i perioder som stor teenager huseret KHB´s bodegaer med dem .. men de sidste 20 år har jeg faktisk ingen kontakt haft til dem... årsagen aner jeg faktisk ikke, da jeg ikke har spurgt.. selv om at min ene bror er død, har det absolut ikke rykket mig og min næste bror nærmere hinanden... så det med at søskende er vigtige...ikke for mig..der imod min niece, føler jeg mere for..

vi har selv to børn, jeg kæmper for at de skal kunne holde hinanden ud.. det har været rigtig fint som små, men nu hvor de er 12 og 14 så er det godt nok noget afstand... men men hvis jeg bliver sur holder de sammen mod mig men sådan skal det jo være det var det jeg søgte

hvad folk mener om at man skal formere sig, skal du lade dem om, jeg syntes absolut det er op til en selv, om man vil have ingen eller 13.. børn har det lige godt af den grund bare de er ønsket..

Jeg er glad for at høre at jeg ikke er den eneste der har det sådan Jeg har det også sådan selv, at jeg vil ikke have et barn til, bare fordi det er "normalt" eller at andre syntes det. Helere have et barn som man har tid til at tage sig af, end at have 2 som man ikke har tid nok til og overskud til. Jeg syntes også at man virkelig skal ønske sig det når man får børn.

Jeg har selv to brødre og jeg er den yngste, og har tit følt mig "til overs", jeg tror også det med hvor mange børn man vil have har noget at gøre med hvor mange søskende man selv har haft.
Jeg har haft god glæde af min ældste bror, da vi var små, men nu ses vi ikke så tit mere. Min anden bror har altid drillet mig, sammen med sine kammerater.

Karina

for at folk stadig har visse foventninger til at der skal ske flere store ting i jeres liv

Sådan har jeg valgt at tackle det. Jeg/vi har ellers været hele møllen igennem. Her er forløbet:

Skal du ikke snart have en kæreste?
Flytter I ikke snart sammen?
Skal i ikke snart have noget større at bo i?
Hvornår skal I giftes?
Skal I ikke have børn?
Har I overvejet hvornår I vil have barn nr. 2?

Vores datter er 2 mdr gammel og folk spørger allerede om vi ved hvornår vi vil have det næste barn. Det er jo kun til at grine af.

Så jeg har valgt at være glad for at der stadig er noget folk kan spørge dumt om....

Glædelig jul

vh

Katja

min søn kun er 3 mdr. gammel, så er jeg allerede klar til at få den næste...

Det er meget individuelt hvornår man er klar til at få den næste, hvis man overhovedet nogensinde kommer til det punkt, hvor man gerne vil have nr. 2... Det er jo ikke alle der gør det.

Selv er jeg vokset op med en bror der er 5 år ældre end jeg, og som børn havde vi ikke meget glæde af hinanden. I dag, der imod, har vi meget glæde af hinanden, og kan snakke sammen om stort set alt!

At andre folk har forventninger til en, skal man ikke lade sig presse af.

ja folk tror ligesom at man SKAL have to børn.. når man så har fået de to børn, og meddeler at nu skal vi have en til.. og en til .... og en til.. ja så smiler folk ikke mere.... de siger "skal i nu have flere"
Man kan aldrig stille folk tilfredse... vi får de børn vi ¨ønsker, hverken flere eller færre... det er jo for vores skyld vi får dem, ikke for diverse familiemedlemmers skyld..

Man oplever næsten aldrig at folk spørger, hvornår skal i have nr. 3-4-5 eller mere..

Dog vil jeg sige at jeg finder det synd for enebørn, men det er jo så bare min mening..

Ha Ha gud hvor har du ret nu har min mand og jeg en hver fra tidliger som begge bor hos os og folk fandt det naturligt da vi fik en sammen men da nr to sammen meldte sig fik man sgu mange negative kommentar på nær vejen hvor vi bor der har hoved parten 3 eller 4 børn deres kommentar var de var glade for vi levet op til standarten ( vi havde dog planlagt at vi kun skulle ha 3 men heldigvis går alting ikke som planlagt)griner og helt ærligt så kunne jeg da godt tænke mig flere der i er manden dog ikke enig 4 må være nok sir han

Såvidt jeg husker har der været en enorm tråd som handlede om enebørn fordele/ulemper. Der var rigtig mange synspunkter!

Hvis du kan finde den er Jeg sikker på du kunne få en masse ud af at læse den!

Johanne!