Desværre ikke med guldkornet, men kan klart anbefale denne side Børn
Der står sikkert et eller andet

lige netop dét problem, men hvis den bette ikke sover så meget om dagen- så sover han mere om natten.

Væk ham tidligt, roligt og kærligt: "Så står vi ooop!". Lad ham kun sove 2 timer til middag.

Om aftenen stress ned, dæmpet belysning-put barnet med historie og godnatsang. Vågner han, så giv evt lidt vand- og ellers med fast rolig stemme: "Det er nat, så nu sover vi. God nat!" Tænd ikke lys!

Spilledåse eller kassettebånd kan evt startes.

Dog ikke så galt som dit.

Jeg læste bogen "Godnat og sov godt" efter at have fået den anbefalet herinde og fulgte den næsten slavisk.

Problemet var løst i løbet af tre dage.

Min veninde gjorde det samme og der blev problemet også løst i løbet af 3-4 dage.

Held og lykke!

Mvh Jean

tusin tak for alle jeres gode råd, får manden til at købe bogen i morgen, 3-4 dage der er forude...jeg kan se mig selv sove når det er mørkt....

Tusin tak til jer alle..

KH Sus

og sov godt - det er en god bog som mange kan få ganv af. Dog vil jeg samtidig sige, at den bruger lidt barske metoder og at man virkelig skal være indstillet på at følge den.

Vakler man det mindste og ikke tror på det, så vil barnet mærke det og det gør ikke sagen bedre.

Jeg læste en del i bogen, men kunne ikke gennemføre det - kunne ikke holde ud at høre min datter græde sig i søvn på den måde, imens vi sad med et ur udenfpr døren og ventede på at vi måtte gå ind til hende.

Så vi tog det af bogen vi kunne bruge og lavede vores egen lille plan og den virkede til vores alle sammens tilfredsstillelse.

Pøj pøj med projektet - jeg har været der og frygter virkelig at vi havner der igen med LillePut der kommer til februar.

at det kan være en barks omgang at vende nat til dag igen... Og flot gjort af dem, der kan gøre det...

Jeg har aldrig selv haft problemet inde på livet... Jeg fik tre børn, der alle tre har lært at sove igennem, fra henholdsvis: dag 1, efter en uge, og efter vi kom hjem efter 6 uger på neontalafd..

Jeg kan stadigt tælle på mine to hænder, hvor mange gange jeg har været inde om natten ved hver enkelt...

og i dag er de 6, 12 og 16 år...

Det er netop grunden til at vi, som jeg skrev, fulgte den NÆSTEN slavisk.

Der var enkelte ting der blev sorteret fra.

Mvh Jean

Først må i bestemme jer for en dagsrytme.

Fx. stå op kl. 07.00

formiddagslur 09.30 til 10.00

middagslur 12.00 til ca 14.30

Måske senlur kl. 16.30 til 17.00

Godnat kl. 20.00

Kun et eksempel, børns søvnbehov er utrolig forskellig.


Så arbejder i hen imod den plan. Det vigtigste er at natten er kedelig. Et lille barn må i mit univers ikke skrige sig selv i søvn. Men mine børn har ikke fået underholdning om natten.
Hvis de vågner blev de puttet stille og rolig med lidt strygen på kindet. Minimal lys.
Ingen snak, sang, eller anden form for underholdning.

Om dagen skal der tilgengæld ske noget.
Hvis dit barn overhovedet ikke vil vågne så af med tøjet og en tur i bad. Start hele underholdningsmaskinen.
du er sikkert træt da du ikke har sovet om natten, men det er vigtigt at du er ikke giver efter og lader dit barn sove om dagen for selv at tanke op efter natten. Selvom ens seng kan virke slemt tiltrækende

Der er ikke andet for end på med vanten og komme i gang.
Jeg ved hvor slemt det er. Min første knægt kunne sove igennem et bad. Det er ingen fornøjelse at få vendt dag til nat.
Før jeg fik børn havde jeg den faste overbevisning at de ikke hørte til i forældrenes seng, basta! Den kamel slugte jeg ret hurtigt.
Så hvis jeg kom ud i natteroderi sendte jeg manden på sofaen. Lavede en mur til den ene side så baby ikke kunne trille ud. Tændte for kun ganske svag belysning og lod dem så ligge ved siden af mig.
De var trygge da jeg var tæt på, men jeg stillede mig sovende og blundede jo også lidt. De har tit prøvet at få mig til at hygge om dem men der har jeg så stædig holdt fast i at det var nat og der ikke var underholdnigng på programmet.
De finder hurtigt ud af at der er kedeligt at være vågen.
Det virkede ved dem alle 4

Held og lykke

når ens barn sover om dagen og er vågen om natten

er at omvende det uanset hvor sur det end bliver . det en vane sag .
Men det svært.
men jeg er sikker på det lykkedes for dig hvis du bare blir ved.. Og så prøv at ignorer ham hvis han ligger og græder .. altså ikke hele natten bare en time eller halv .. start med et kvarter..
Så finder han ud af hov der ikke lige nogen nu der tager mig op .. og til sidts opgiver han det.. hvis man selv er stædig .
Men ellers prøv sundhedsplejerske eller noget ... om nogen gode råd .-
det hårdt for dig så jeg kan godt se det hårdt , og endnu mere hårdt hvis de bliver meget ulykkelige ..

Ja, det er jo ingen hemmelighed at det bliver hårdt, fordi du selv er træt.

Har du ikke en veninde, ven, mor, svigermor eller lignende der kan komme og yde lidt support så guldklumpen bliver holdt vågen om dagen.

Hvis der er en der kan hjælpe dig, er det måske også lettere for dig ikke at gå helt i selvsving pga. søvnmangel.
Måske du endda kan nuppe en lille middagslur.

Jeg kan se på din præsentation at du ikke lige bor i nærheden af mig.
Ellers kunne Emilie og jeg godt komme over og lege.

Mvh Jean

Mener du i ramme alvor at du vil lade et 6mdr spædbarn ligge og skrige i en time for at "lære" den at sove?
Det eneste du lærer et spædbarn ved ikke at reagere på dens gråd er at det ikke hjælper at kalde på mor eller far de kommer ikke.
Tak skæbne.

med LeneJ.

Forlad dit spæde barn alene om natten og lad det skrige - så når det tier stille har det resigneret og lært, at lige gyldigt hvor ked man er, kommer der ingen og hjælper - heller ikke far og mor

Lærdom = stol aldrig på at nogen vil dig det bedste, du er alene ligegyldigt hvor ensom og ked du er

Med den lærdom bliver mange senere nemme ofre for voksne der gider dem og giver opmærksomhed - incl. pædofile oa.

Helt ærligt - lad aldrig dit spæde barn ligge alene og græde.

Mine 3 børn har alle sovet hos mig, enten i en seng i samme værelse eller i sengen hos os - indtil de ikke gad mere, og den dag kommer helt af sig selv. - Vi har aldrig haft natteroderi uanset om de voksne har larmet

Lene J og Maj-britt:

Har i læst den omtalte bog "god nat og sov godt" ?
Der står ingen steder at barnet skal ligge i en time og skrige.

Man går med jævne mellemrum ind til barnet og siger noget i retning af: Jeg kan godt forstå du er sur/ked af det, men du skal sove nu, tag din sut og nusseklud, mor er lige herude ved siden af... (ca. en 20sek. sætning tror jeg nok) og går igen.

Barnet skal nemligt netop finde ud af at det ikke er alene, der er nogen ved det hele tiden. Men det skal lære at det ikke bliver taget op af sengen ved at klynke.

Jeg har brugt bogen og anbefalet den herinde før. Flere jeg kender har brugt den og den virker !

For vores vedkommende tog det 3 dage hvor det længste hun skreg var 7 minutter (føltes godt nok noget længere...)

Men bagefter hvade vi en baby der sov IGENNEM !!!
Og jeg tror ikke hun har fået et trauma.

hilsen Steffi

Vi er helt og aldeles uenige i at små børn skal sove alene i et rum for sig selv.-

Jeg synes det er rigtigt synd og helt unødvendigt.

Giver du dit barn tilstrækkeligt med tryghed, behøver du slet ikke læse bøger med div soveprogrammer, der skal såmænd nok blive snorket igennem alligevel

Jamen, det kan vel ikke være meningen at far/mor skal gå i seng samtidig med barnet, ved f.eks. 8-tiden.

Daniel sover da også stadig inde hos os (1½ år). Men vi er der jo ikke altid mens han sover. Han har dog aldrig haft problemer med at falde i søvn, tilgengæld, indtil for nyligt, vågnede han næsten hver aften, ca. 1 time efter at han var lagt i seng. Og så var fanden løs.

Hej Maj britt(MBN),

Min datter har indtil i weekenden sovet i vores soveværelse. hun er nu 19 måneder. Men hun skal jo i seng på et tidspunkt, og jeg hvade ikke lyst til at gå i seng 19:30.

Da vi havde soveproblemer vågnede hun hver time, klynkede lidt indtil hun blev nusset eller sunget for og så sov hun videre. Det var altså ikke holdbart i længden.

hilsen Steffi

tja da om det er synd de sover alene kommer vel helt an på om de er trygge ved det, Emma har siden hun var 2 mdr. gammel blevet lagt til at sove i hendes lift inde i hendes tremmeseng OG der har ALDRIG været problemer med hylene eller skrigen... I dag er hun 1½ år og sover stadig inde på hendes eget værelse i hendes tremmeseng, vi bader hver aften og får en tår at drikke også er det GODnat, og der er aldrig problemer. Så jeg syntes absolut ikke det er synd for Emma, hvis vi har været nogen steder og hun har lagt i hendes weekendseng og jeg også skulle sove i den rum, så sover hverken hun eller jeg ordentlig.
Men igen børn er forskellige, hvis et barn erutryg ved at sove selv skal dte selvføldelig hellere ikke, men har man et barn som egentlig sover bedst ved at lægge selv så syntes jeg også man skal benytte sig af det uanset alder.

Med hensyn til hvad tråden egentlig handler om med natteroderi, så kan jeg ikke komme med nogle gode svar da Emma sov igennem siden hun var de små 2-2½ mdr gammel og har gjordt det lige siden, Men jeg kan læse at der er mange andre gode svar!

Pøj pøj med det!


Klem sanne

Nej hvor er du kedelig - gider du ikke engang gå i seng kl. 19.30..... ( Håber du forstår det er ironisk ment... ).

Jeg kan faktisk godt huske en periode med den ældste, hvor vi på skift lå og holdt hende i hånden, til hun sov - hun var vel ½ års tid - og hun sov senere og senere - og til sidst var vi kun 1 ad gangen til stede når vi havde gæster... Indtil jeg en dag beklagede mig til en kollega, der var ud af en søskendeflok på 10 Hun spurgte, hvorfor vi ikke bare puttede hende i hendes seng ( der stod i vores soveværelse - men vi lod hende falde i søvn i vores seng ) istedet for at holde hende vågen - måske hun troede, hun skulle underholde os...

Og så puttede jeg hende samme aften i hendes seng, kyssede hende og sagde godnat - og siden har ungen sovet til tiden ( indtil hun blev teenager og voksen ... ).....

Så jeg ved jo godt, at der somme tider skal mere til Ofte det at vi selv bestemmer os til, at nu ER det sovetid lille

Har også været hele møllen igennem, med natte-roderi og fest om natten. Min datter som snart bliver 7,har aldrig syntes det var fedt at sove selv. Jeg har sovet i sofaen mange nætter, mens tøsen muntret sig med en video film, og så op og passe uddannelse bagefter. Det er der bare ingen, som kan holde til. Jeg har kæmpet en brav kamp og lyttet til alverdens gode råd. Fik engang en veninde til at putte hende for mig, men at høre på hun græder af sine lungeres fulde hals i flere timer, det var ikke mig. Det skal siges at hun i sine første 5 år ofte var syg og det gjorde jo bar, at jeg var ekstra pyldret
Men helt ærligt... Jeg kan godt selv huske det. At ligge i et mørkt værelse uden lys og for lukket dør og ve den som turde stå op....

Så nu er jeg kommet til den erkendelse, at bare hun sover og er tryk, kan stå op, være glad og passe sin skole, så må hun for min skyld sove på en hylde i klædeskabet

Ind i mellem sover hun på storebrors værelse, ind i mellem med vores au pair, andre gange falder hun i søvn på sofaen, men for det meste sover hun sammen med mig og helt ærligt, jeg syntes det er hyggeligt...

Der ligger de forøvrgt begge 2 lige nu...i min seng

Knus