Du er vist bare ude på at skaffe dig noget billigt aftensmad

Jeg har ikke været ved at køre dyr ned for nylig - til gengæld havde jeg en noget vild køretur forleden nat da jeg var ude hos min søster.

Det øsregnede og da jeg satte mig i bilen på vej hjem skulle jeg småtisse (det skal jeg stort set hele tiden).
Jeg kører fredeligt igennem landsbyen men må op og hoppe på bremsen, fordi der væter en fuld mand ud gennem nogen træer og direkte ud forand bilen!... ikke godt for min blære!

Jeg fortsætter og når vel en lille km hvorefter LillePut planter et gevaldigt spark lige i min fyldte blære! Hvis ikke jeg havde været flittig med mine knibeøveæser havde jeg tisset på sædet, men jeg nåede akkurat at holde ind til siden og løbe ud af bilen.
Fik revet bukserne og plantet mig... tadaaa, under en lygtepæl lige ud for en hus hvor der var fest!

Drivvåd og rød om ørerne fortsatte jeg hjemad - mødte endnu en flok fulde mennesker på vejen, fik hoppet på bremsen men nåede hjem uden at have tisset i bilen eller kørt nogen ned!

Måtte lige have to lune boller og en kop cacao at styrke mig på inden jeg gik i seng

Jeg har det på præcis samme måde.

Vi flyttede ud på vores gård i marts og jeg nyder at have plads og ro omkring mig, at naboen lugter af gylle engang imellem og at krikkerne løber ud, ja det må man jo så leve med, og hellere det end en lille lejlighed i Århus som koster det samme i månedlige udgifter som vores landbrug gør.

Hilsen
Katrine

Jeg opdagede at jeg var kommet langt nok på landet, da der de første 14 dage var rigtigt mange strøm udfald.
3 af dem på mere ende en halv time. Og så måske et par stykker om dagen der ud over.

Jeg havde glædet mig til at flytte på landet, men dengang troede jeg også man kunne stole på strømforsyningen uanset hvad adressen var.

Efter 14 dage fik elværket lokaliseret fejlen, og der har ikke værtet problemer siden.

... ude på landet.

Jeg nyder det også - og har endnu ikke kørt andet ned end en rotte.

Jeg har vænnet mig til at holde MEGET øje med om der kommer noget rendende ude fra markerne - og i skoven kører jeg ret langsomt. Men Rotten var altså en tand for hurtig (og dum) til at jeg kunne undgå den. Gudskelov var den død på stedet.

... sikke et syn. Men når man skal - så skal man altså...

Jeg gjorde faktisk lidt det samme engang. Ponyen stod på sommergræs og vi brugte folden til at ride på. Når vi så skulle tisse, plejede vi at løbe om bag en bygning.

Men lige denne dag, var jeg jo allerede til hest, og der var ikke andre en mig.

Så jeg gemte mig så godt jeg kunne bag krikken og i græssett, og satte mig til at tisse. Men krikken - ja han flytter sig jo - lige som der kommer en bil forbi... Ja men hej hej

herude på landet ved mig - dammm hvor man lære at kører forsigtigt forbi den #¤%&/%¤ bondemand, som aldrig har styr på sit hegn og sine dyr

Var lige i bil med en veninde inde i Jægergårdsgade i Århus her forleden weekend - et sted hvor jeg har boet i 3 år. Sidder og fortæller veninde "fra landet af", hvor dejligt det var at bo i storbyen og bla.bla., da hele verden så "eksplodere" om ørene på os.
Folk i vild panik løber i skjul inde i BruunsGaleri, og flasker flyver igennem luften, mens store flokke af fodboldfans forfølger hinanden igennem gaden

Nøjda hvor var det dejligt at komme ud på landet, og dens fred og ro igen - hvor det eneste der kan komme løbene er naboens kalve. Og det største drama består i at fiske ens halvvoksne kat op af naboens gylletank.

MVH Charlotte

Vi bor også langt ude på landet. Før boede vi midt i en lille forstad, hvor der var købmand få meter fra os. Men i feb i år tog vi beslutningen om en gård på landet nær skov og åbne vidder. Vi bor tæt på et slot, og har skov rundt om os, her er stort set aldrig en bil på vejen, lige med undtagen i turist sæsonen hvor det vrimler med turister som er ved at falde ind over vores hæk af nysgerrighed *GG*

Det vildste vi oplever er når vores kalve mener naboens mark er mere lækker, eller når Emma hopper over hegnet og drøner rundt i haven.

Men vi nyder at vågne op til lydende fra skoven en sommermorgen, eller som nu uglen der tuder om aftenen. Vi har ikke lygtepæle, her er mørkt som en negers r..... men vi er på landet og vi har vores dejlieg dyr og hinanden, hvad behøver`vi mere ??

Efter vi er flyttet på landet bager jeg næsten alt vores brød selv, og tro mig vores gæster den hygeg som det er at komme i vores hjem med kaffe på kanden, friskbagt brød på bordet og hesten som står og glor ind til os af køkkenvinduet.

end som at komme kørende en sommer morgen ved 3.30 tiden og så opdage en flok kvier på vejen.. Og så drøne hjem og vække naboen, med "Hej Jørgen, ja undskyld jeg vækker dig, men der render en flok kvier løs... !!"

Inden man så sig om, var hele nabosognet vågne og på kviejagt..

Det var ikke naboens, men naboen længere henne ad vejen..



Det snakkes der stadigt om, at hende byboen, hun vækkede hele sognet...