Jeg har besluttet mig for en hovedreparation af mig!

Børnene, hestene, hundene, bilerne osv osv bliver repareret - og i sidste uge da en god kollega blev repareret for en mindre rygting - tænkte jeg - NU er det sgi mig der skal prøve.

Jeg har jo VÆNNET mig til altid at have ondt. For jeg vil ikke på vilkår spise medicin - og det er hvad min læge kan tilbyde mig - udover en fys der absolut ingen virkning har haft udover flere smerter og svimmelhed. Hospitalerne har intet kunnet udrette - og jeg har så tænkt - at pyt - jeg gør det nok bedre selv så

Jeg lider af migræne, har haft arbejdsskader med ryggen, hvor bindevævet var helt forskubbet, har brækket splinter af min ryg og har haft årlange bækkenløsninger, har slået ryggen og bækkenet i smadder ved en rideulykke, hvor jeg blev kørt ned med en løbsk hest, og senest har jeg været så "heldig" inden for et år at forstuve nakken 2 gange og få et piskesmæld ved en bilulykke. Det har givet mig en sjov nakke i godt et år, med bevægeproblemer og voldsomme migræner. Oven i har jeg været voldsomt træt - svært at ved at fungere fuldt ud med fuldtidsjob, aflastningsbarn, familie, hunde, heste mv.


Så jeg har tiltagende følt mig utilstrækkelig og ret kikset

Jeg har ikke været sygemeldt andet end ved arbejdsskaden - hvor jeg brugte 3 mdr på egen regning på genoptræning.


Men - idag besøgte jeg jo så kiropraktorfyren

Og idag kan jeg kigge bagud - også til højre, og min højre skulder og arm er allerede ved at gøre meget mindre ondt ( ellers har jeg haft smertejag ned i skuldre og arme - mest til højre side ), og nakkespændingen er stort set væk

Så spørger jeg for sjovt nærmest, om gutten ikke gider se på mit bækken og lige nappe det! Han checker - og sætter sig rystet ned. Mit bækken er stadig - 11 år efter sidste graviditet - helt løst - jeg vader rundt med en kanon bækkenløsning stadigvæk Det er så løst, at det kan kategoriseres som roterende. Så tror da i helv... at jeg har haft meget ondt - og at jeg ikke kan rejse mig selv , hvis jeg ligger på ryggen og det låser helt ude af led. Og min ryg - efter div, skader er et kapitel for sig

Manden er efter kollegers udsagn og anbefaling rolig og helt nede på jorden - men han er nu rystet over, at jeg kan jobbe, ride og muge mv. For ryggen er helt fastlåst og bækkenet helt løst.

Men det fede er, at han åbenbart har gode resultater, selvom han intet selvfølgelig kan love.

Tænk at man i den grad kan vænne sig til at leve med smerter. Men heldigvis kan man jo sagtens det! Men det er næsten for stort at tænke på, at det måske kan repareres - og tanken er der alligevel - nu hvor jeg for første gang i over et år ikke har skulder, arm og nakkesmerter.

Han spurgte, hvad jeg syntes efter behandlingen - og jeg var ved at græde - jeg kan faktisk slet ikke tro, at det måske på et tidspunkt kan være slut.

Kommer den dag, hvor jeg kan gå almindeligt? Hvor jeg måske endda kan løbe igen? Hvor jeg kan se ud af øjnene uden det gør ondt? Hvor jeg kan bruge mine arme uden jag af smerter? Hvor jeg ikke er svimmel meget jævnligt? Hvor jeg kan sove en hel nat uden at ligge vågen, når jeg vågner, fordi min krop gør ondt? Hvor jeg kan sole mig - uden at bækkenet låser, fordi jeg har ligget stille flere minutter? Hvor jeg kan stå op og sidde ned uden at flytte mig rundt pgra smerter?

Det lyder for feeeeeedt

Jeg synes den seneste tid, at jeg har skullet mande mig op, fordi jeg i perioder har haft lidt depressive tendenser - det er så svært at blive ved at være overskudsagtig når man faktisk har hamrende ondt og er dødtræt

Idag tror jeg faktisk på at alt vil blive bedre. Og jeg fornemmer håb.

Måske skal jeg ikke leve som krøbleagtig, kikset og for overvægtig resten af mit liv - måske får jeg det liv tilbage, hvor jeg engang var frisk, overskudsbetonet, alm. af vægt da jeg løb det af jeg evt tog på osv osv.

Det er næsten for meget - tænk hvis det alligevel ikke holder - jeg er allerede midt i håbet ved at indstille mig på skuffelsen - og det kan alligevel kun blive bedre

Har nogle af Jer lignede erfaringer?

Er I blevet kureret for nogle grimme ting efter mange år?