Hold da op! Her møder man op på "hestebanen" igen efter 15 år og er fuldstændig styrtende lykkelig! Men hvor er der for det første sket meget, og hvor er det, for det andet, svært at komme igang igen. Opstaldningen er snart hjemme,- skønt sted, men pony/hesten er noget andet og jeg kan jo heller ikke bare købe før jeg har boksen, og vi skal også lige sælge en lejlighed og... Og jeg vil bare have den pony/hest nu! Og vi skal spise gulerødder og hygge os Men! Efter at være flyttet fra byen til landet og efter de benævnte 15 år er der godt nok sket meget. Idag henter man ikke bare en hest et eller andet sted og håber det går,- det er sådan set fint nok med mig, men jeg har det lidt svært som gennemsnitlig bonderøv i hestemiljøet. Jeg har seriøst ikke brug for en fuldblods araber med stamtavle, sløjfer og hvad har vi. Ej heller solarium og hvad de nu ellers har opfundet i mellemtiden. Jeg vil bare have en pony/hest, med en rigtig vamset vinterpels og god appetit, som vil med i skoven og fløjte med fuglene. Men jeg føler mig nærmest som jaget vildt og snot naiv. Jeg har to gange måttet undskylde kæmpe for at slippe for at snakke med sælgere som bare ikke tager et nej som svar. Hvad gør jeg? Er det fjollet det med dyrlæge checket før køb,- og skal man virkelig købe en hest når man er voksen, eller kan man godt nøjes med en pony (jeg er altså kun 165 og jeg synes heste der er højere end mig er lidt...i ved, store) og er det sandt, at man bare bliver træt af kun at ride i skoven og burde købe en dressurhest for en sikkerheds skyld. Årrrhhhh!!! Er der andre, som bare hygger sig lidt med det hele og har nok i det,- så ville det vel nok være dejligt med jeres vinkel på tingene