er det anne du har der ovre!?

trusler skal føres ud i livet, siger berit som ikke kan stå for tøsernes ynkelige ansigts udtryk.

jeg håber vi kommer levende igennem om ikke andet så bare som omvandrende zombier om 10 år ca.....

du ved du altid kan smide hende her ud hvis du har brug for et pusterum, så kan jeg tage den ene st slå den anden med

det kan være jeg tar' dig på ordet PAS PÅ!!!!

knus mette

det går over igen.Min datter Lærke som snart blir 17 år var næsten ligesådan,men nu er hun ovre(næsten)det.Nu er der bare nogle andre ting som vi kan diskutere,men alt i alt er det noget nemmere nu.
Dorte.

Ja, vi har jo en pige på tolv og en dreng på fire.

Vores store pige har der egentligt aldrig været de store problemer med.... herhjemme.
Til gengæld har hun problemer med sit adfærd i skolen.
Hm!
Hun er dog begyndt så småt nu at slå med nakken, hvis der er noget der ikke passer hende,- min mand og jeg plejer at sige i kor: "Det er hormoner!", og så griner vi lidt ad dét.

Vores søn, derimod... Vor herre til hest!
Han kan kun høre efter, når farmand er hjemme.
Jeg er ved at gå op i en spids.
Igår fik han ikke dén opmærksomhed han forlangte... endnu engang. Jeg nægter at stå på pinde for ham konstant.
Han lavede scener og skabte sig, og jeg ignorerede det så godt jeg kunne. Glædede mig bare til han skulle i seng og jeg kunne slappe af.

Da han endelig var puttet, ville jeg slappe af med en god kop cafe-Latte.
Men da jeg åbnede køleskabet for at tage mælken, var flasken tom...
En hel liter mælk, havde min kære dreng været så flink at hælde ud i den nederste skuffe af mit køleskab!!!

Jeg græmmes!!!

Jeg véd s'gi ette rigtigt hvad jeg gør forkert.
Måske er det bare fordi han er den mindste.
Han siger selv at han er KONGE!

VH Charlott

måske skal i to bytte piger i et styk tid. måske vil det være lettere at være konsekvent på den som ikke er sin egne?

Sidder han for bordenden når I spiser, Charlott?

Jeg hørte på et tidspunkt om et forsøg der var lavet.
At sidde for bordenden = selvtillid og bestemmermani.

De familier der havde været med i undersøgelsen, havde haft stor gavn og glæde af at bytte lidt rundt på pladserne, så et mere indelukket/roligere familiemedlem sad for bordenden.

Måske var det værd at prøve.

Vi har ikke selv lavet lignende forsøg, så jeg kan kun sige hvad jeg har hørt.

Jean

Vi skal ha Mikkel undersøgt for DAMP nu, og så håber jeg utroligt meget at vi kan få nogle værktøjer der kan "hjælpe" på hans hørelse og forståelse, for hvad man må og ikke må.... For han er godt på vej til at drive mig til vandvid...

Ved godt mange siger at "han bare er en aktiv dreng" men vi vil altså i samråd med børnehaven (hvor han har store problemer), have ham undersøgt, heller for ham undersøgt i hoved og r.., og så få at vide at han bare er en MEGET hypperaktiv dreng, end intet at gøre og så sener opdage at han havde DAMP.

Min lille søster har DAMP, og det blev først opdaget i 5. kl. og det var synd for hende, men den gang var det jo ikke så meget viden om det som der er nu.

Oplever det godt nok stadig som lidt et tabu, når jeg fortæller nogle om det, med det kan jo være ret så alvorlig for barnet hvis man ikke opdager det og gør noget ved det.

Mvh
Annette

Med min dreng- eller hans opdragelse så...

Jeg har nu altid været omhyggelig med, at afgrænse opgaverne så de er overskuelige. Det er "ryd op på dit værelse" ikke. Men "Tag dit lego og læg det i kasserne" er.

Som regel har vi hjulpet hinanden med at rydde op, hvis det er en større udmugning. Så er der færre sure miner.

Mht trusler, så skal man ikke gøre det. Det er et eller andet sted temmelig dumt at true sit barn- især hvis man ikke er konsekvent med at føre truslen ud i livet. Desuden skal konsekvensen stå i et rimeligt forhold til, det som barnet ikke vil. Fx at bo i en svinesti, hvis man ikke vil rydde op. Far og mor kan roligt lukke døren til børneværelset. Men først, når de er sikre på, at barnet ikke *vil*, og det ikke er fordi, barnet ikke KAN fordi, det ikke forstår opgaven/opgaven er for diffus.

Men- jeg tror på, at man kommer længst ved at appellere til barnets samarbejdsvilje. Små børn vil meget gerne hjælpe, og der er mange ting en tumling kan tørre af med en klud fx. Eller han/hun dække bord. Eller hjælpe med at lave mad og vaske.

Det går nemmere, når de gode vaner er der fra ungen er lille.

Iøvrigt kan jeg anbefale Anna Wahlgren "De kære børn", når man ikke ved, hvortil man skal hælde sit hoved med både små og store børn.

PS: *Jeg* sad ved bordenden som barn.

vores den store Kaspar på 16, fra på lørdag... Han rydder op på sit værelse uden at få ordrer... Han vasker SELV sit tøj og har gjort det som en selvfølge i snart flere år nu... Han tømmer og fylder vaskemaskinen som om det bare er såå naturligt... OSV

METTE hun er da bare en primadonna..

Thorild sidder for bordenden, jeg tror lige jeg bytter plads med ham...

Var jeg SÅ tæt på at klynge min "mini teen" på 12 år op i nærmeste flagstang og lade ham hænge i en uges tid

Han har nu i 14 dage kørt rundt med os, overholder ikke aftaler, laver ikke lektier osv. ... alt andet end lige hans Sk*dedyre gymnastik (han træner på eliteplan) og hans fodbold og klubvenner var ham revnende ligegyldigt

Forleden tog jeg så den beslutning at nu har vi prøvet med det gode i 3 måneder, sat hans månedsløn op til det 3 db, gået bag ham og sagt "vær sød at tage dine strømper på nu, du skal afsted" "vær sød at sætte dine ting væk" "nej ikke bare ned på gulvet, hen i skabet eller på hylden hvor de hører hjemme" osv.

I sidste uge fik han 3!! advarsler uden at han tog notits af dem

Og igår kørte jeg så tidligt hjem fra job og SÅ klappede fælden....

Der er INGEN fodbold de næste 14 dage. Der er INGEN gymnastik i MINDST 1 uge og han får kun lov igen HVIS han overholder aftaler - og idag når han kommer hjem så ryger hans mobiltlf. for han har lige fyret 200 kr taletid af på under 1 døgn!

SÅ de næste 2 uger skal han komme direkte hjem hver dag.

Når han har lavet lektier - og han bliver tjekket!!

SÅ skal han støvsuge, tørre støv af, holde sit værelse, tømme opvasker, klare vasketøjet (lægge sit eget sammen og på plads) og hjælpe til ude med bla at sørge for vi har brænde puttet i sække...

Sådan afstraffer jeg!!

Jeg vil ikke stå og være til nar for mine egne penge og da vi satte ham op i lommepenge blev det gjort klart HVAD han skulle gøre for dem og HVAD vi betalte til derudover (han gør alting op i penge .. så det er vi desværre osse nødt til )

Det gør så ondt at skulle være så hård, men når han bliver ved og bliver ved med at tage r*ven på os, så skal der konsekvens til..

Og selvom min samvittighed er sort som kul - især efter at have læst et indlæg herinde i går.. og jeg godt ved hvor taknemmelig jeg skal være over at have sådan en "vinder" i huset så grrrrr...

Jeg tror altså på at det er sundere at lære dem noget om ansvar og man gør dem en bjørnetjeneste ved at de får lov at hoppe over hvor de kan


et billede af "skarns-ungen" suk!

Men desværre må jeg jo indrømme at mange af hans mindre charmerende træk har han ikke fra nogen fremmede Jeg prøver bare af alt magt at forhindre ham i at begå de samme fejl som jeg gjorde i hans alder

Gør ikke som jeg gør...

Gør som jeg SIGER!

det er dælme godt at høre at jeg ikke er den eneste i verden med sådan nogle teorister desværre kan jeg høre drenge ikke er bedre end piger så jeg tar' turen igen om et par år med Jacob
mette

...ved min datter.
Da hun gik i 8.kl begyndte hun pludselig at sløse meget med sine lektier, "glemte" skriftlige afleveringer, samtidig glædede hun sig volsomt til at komme på efterskole med hestelinje i 10. kl.
Da blev vi eddermagme vrede og fortalte hvad det ville koste os, at hun skulle på efterskole. Så hvis hun slet ikke mente selve skolearbejdet var vigtigt, så kunne vi sandelig bruge de penge til noget andet.
Den sved og desuden kunne hun lige nøjagtig melde fra til ridning dagen efter og få halet ind på de forsømte lektier.
Nu er hun snart 20 år og hun har såmænd tilgivet os, især fordi det år på efterskolen var så fantastisk godt.
Mvh. Lisbeth