Rema 1000 er kun billig, når den er set i forhold til Superbrugsen, Dagligbrugsen, Kvickly, Prima, Irma, osv.
Set i forhold i Aldi, Netto og Fakta, er Rema 1000 dyere at handle ind i.
Den aller billigste butik er Aldi. Derefter kommer Netto, og så Fakta, der er lidt dyere end Netto, og derefter Rema 1000.
Der er mange penge at spare, ved at skifte Rema 1000 ud med Aldi.
Det er en god ting at få reklamer, når man virkelig skal spare.
Kød købes på tilbud. Hakket kød kan varieres i det uendelige.
Hvis I bruger meget mælk, så skær ned på det. Voksne skal have ½ liter mælkeprodukter dagligt, eller hvad der værdimæssigt svarer hertil. Dette er incl. mælken på havregrynene, osten på frokostmaden, osv.
Bag franskbrød selv. Det er billigt, velsmagende, og er faktisk ret hurtigt, da man jo ikke står og ser på at dejen hæver i skålen
50 g gær, 5 dl lunkent vand, lidt salt, en spiseskefuld sukker (kan udelades), 25-50 g margarine og omkring et kilo mel, giver to gode franskbrød.
Tingene bliver ofte mere håndgribelige, når der regnes lidt på det: En pakke gær koster 1 kr, en pakke margarine i Netto koster 3,75kr, så 50 gram koster 38 øre, det billigste mel i Netto svinger mellem 5,75 kr. og 6,50 kr, så lad os regne det ud fra den dyreste pris, så koster 1 kg mel 3,75 kr. En spiseskefuld (måleske) sukker vejer 12 gram. Det billige sukker i Netto og Aldi koster 7,50 kr. for en pose med et kilo, så prisen er 0,09 øre for en spiseskefuld sukker. 1/4 tsk (måleske) salt indeholder 1,25 gram groft salt. Et kilo groft salt koster 3,50 kr, så det bliver så lidt, at det ikke er med i beregningen.
Så alt i alt, excl. 5 dl vand, for to gode franskbrød: 1,00 + 0,38 + 3,75 + 0,09 = 5,22 kr. Med vand, salt og energi til ovnvarmen, er vi oppe på max. 6 kr. for to franskbrød.
Til sammenligning koster et franskbrød (de kalder dem landbrød, yoghurtbrød mf.) i et supermarked mellem ca. 12-17 kr, og hos bageren koster det 20 kr.
Med lidt mere margarine i dejen, et æg og et par spsk. sukker mere, er der boller til både aftenkaffen og fryseren.
Vælg den billigste pasta, skuerne til 2,50 for et halvt kilo i Netto er ganske glimrende.
Kig endvidere på de nederste hylder, når I handler ind. Det er dernede, billigudgaverne af varerne befinder sig. Selv i discountbitikkerne er der kommet mange varer, hvor der både er en dyr og en billig udgave.
Ris er også noget af det, man kan spare mange penge på, ved at købe de billigste.
Spiser I mange færdige pålægssalater, så lav dem selv.
Har I adgang til meget billige/gratis tomater, så lav en god tomatsovs, frys den i portioner og gem den i fryseren. Tomatsovs kan bruges til meget.
Den billige leverpostej, som andre også har været inde på, smager glimrende, og smurt tyndt på med masser af grønt oven på, er det ikke mere usundt end en tykkere skive leverpostej fra "den grønne slagter".
Det strækker på det dyre pålæg at pynte maden lidt med billigt grønt.
Faktisk, så tror jeg, at man får flere grøntsager ind ad sidevejene når man skal spare, end hvis man ikke skal spare, for rigtig meget mad, både morgenmad, frokost og aftensmad kan strækkes med billige, gode, sunde og mættende frugter og grøntsager.
Selv lever jeg for 200-250 kr. om ugen til alt til mig selv, incl. toiletartikler, transport ud over mit 3-zoners månedskort, ekstra til dyrene, drikkevarer osv. Jeg får da noget at spise hver dag

Sådan har det været i mange år; man vender sig til det.
Efterhånden bliver det en vane lige at bruge et par minutter mere i supermarkedet på at tjekke priserne.
Tina