Det er helt naturligt

Her er min ældste på 21 år flyttet sidste år - sammen med sin kæreste - det var lidt underligt. Men vi ses heldigvis flere gange ugtl. og snakker næsten hver dag i tlf og rider sammen flere gange ugtl Jeg vil sige, at vores forhold kun er blevet bedre - for der var en del sammenstød da hun boede hjemme - hun trængte til at prøve selv

Min mellemste bliver 18 år til december - også han snakker nu fremtid med sin kæreste der er ½ år ældre. Han går nu i 2. g - og det skulle faktisk ikke undre mig, hvis han flytter inden for de næste par år. Han er meget selvstændig. Desværre kan de unge vist først få udeboende SU når de er 20 år - underligt?????? Hvordan skal de så egentligt klare sig, hvis ikke de kunne bo hjemme????

Jeg har så heldigvis en efternøler, som pt kun er 10 ½ år

Så hos mig bliver det fordelt med lidt længere mellemrum at ungerne flyver hjemmefra

På sin vis er det jo også pragtfuldt, at det er lykkedes at gøre ungerne selvstændige og i stand til at kunne og ville selv Forholdet bliver slet ikke dårligere - det bliver bare anderledes. Faktisk er ens opgave som forældre jo mest at gøre sig selv undværlig når tiden er inde

Jeg elsker som alle andre mine børn højere end alt andet - og idag er jeg så glad for, at jeg har prioriteret at vi havde en masse tid sammen da de var mindre. Også selvom økonomien ville have haft det langt bedre med mere job Dengang blev grundlaget nemlig lagt for at vi på sigt er tæt forbundede og har tillid til at kærligheden og loyaliteten er der. Og at følelsen af fællsskab stadig er der.

Jeg tror, at de timer man bruger på sine børn når de er små kommer godt tilbage. Er børn hele dagen i deres vågne timer ude og blive passet og kommer hjem til trætte forældre, så kan det være svært med nærheden på sigt.

Pt gruer jeg slet ikke for den dag, hvor hele bundtet er flyttet hjemmefra - for jeg tror på, at vi stadig vil have mange gode timer sammen - og jeg får jo bare mere tid til heste og andre interesser

Og tænk - en dag vil der være børnebørn - uuuuuuh - jeg glæder mig bare ved tanken

Hvor var det dog en rigtig og god beslutning at blive mor - alle 4 gange - også selvom jeg mistede det ene barn inden vi nåede at lære hinanden at kende, og selvom sorgen dengang er ubeskrivelig.

For hvor ville det dog være trist og tomt at skulle have undværet alle de dejlige år med børn - også den tid hvor de er ved at være voksne og bliver voksne - og kan og vil selv

Held og lykke til dine dejlige unger og til dig

Endnu en gang kan jeg kun sige til dig at vi er helt enige
Alle der siger til mig, er det ikke hårdt?, de får nemlig det svar, at det bliver underligt, men jeg synes vi har gjort et godt stykke arbejde, for de er så selvstændige, at de gerne vil flytte hjemmefra
Håber ikke jeg fik udtrykt mig forkert i mit første indlæg, for vi er MEGET glade på deres vejne, men må da godt føle det er lidt underligt;-)
Du har faktisk udtrykt alt det jeg tænker/føler;-)

Hilsen M-B

Tja......

Samme navn, samme smag i hestetyper, samme overvejelser familiemæssigt - hi hi - hvad øhhhhhh - hvis vi en dag keder os og alle børn har travlt med hver sit - så kan vi da heldigvis lave vores egen klub

Nej - det ER underligt og meget stille med store børn - men også meget dejligt - og tegn på vi er lykkedes som forældre.

Måske jeg sætter ekstra pris på det, da min egen øvrige familie er mildt sagt besynderlige - og jeg via mit job iøvrigt møder mange familer med børn, som det aldrig kommer til at gå sådan at de en dag vil kunne flytte hjemmefra og blive i stand til at klare tilværelsen selv

Så - May-Britt - vi 2 lever et luksusliv

kunne vi mødes, en dag jeg alligevel skal til "djævleøen", kommer selv derfra
Det kunne egentlig være lidt sjovt
Min bror bor ved Ringsted, men er desværre ikke ret tit derovre
Ja, jeg synes også vi lever et luksusliv

Hilsen M-B(May-Britt)

til enhver tid velkommen med eller uden familie

Vil i besøge Kbh, kan I altid få et værelse med senge i Bagværd

det er jo værd at overveje, men vi(de to yngste og manden) har lige været i Køge, på camping og set en masse, dejligt, så det varer måske lidt inden vi finder derover igen, men lad os nu se
Du og familie skal da også være velkommen her i det Esbergensiske
Der bliver jo plads nok efter 1.9

Hilsen M-B

Selvfølgelig er det svært når de flyver fra reden.
Jeg har 3 der er fløjet hjemmefra, men ud til noget godt...jeg har fået 3 dejlige sviger børn og 6 børnebørn som jeg elsker over alt på jorden.

Jeg har gået det meste af tiden hjemme sammen med børnene, vi har selvfølgelig måtte undvære mange ting, men pyt, tiden med ungerne kommer aldrig tilbage, så den ville jeg ikke have undværet.

Her er ikke helt tomt endnu, vi har stadig en hjemmeboende pige, og sikkert en del år endnu, men man kan jo aldrig vide.

Maj-Brit du beskriver så flot hvordan det hele hænger sammen,det kunne jeg ikke have skrevet bedre.

Men glæd til børnebørne kommer, det er ubeskriveligt.