Hej
Efter at have siddet i banken i 3 timer idag og hørt om lån, udgifter, renter, rådighedsbeløb osv osv. er jeg meget i tvivl om hvad man skal regne med at bruge på diverse hver måned.
Min kæreste og jeg er ved at se på en nedlagt gård, med lidt skov og folde m.m. til. Vi er første gangs købene, og derfor har vi ingen erfaring med hvad vi kommer til at bruge på vedligeholdelse og mad samt andre nødvendigheder.
Det skal siges at vi har fået lagt budget for alt med forsikringer på hus, bil,heste og ulykker samt udgifter for el, varme, vand, benzin, hestefoder, hovsmed og dyrlæge etc. Og tilsidst står vi med et rådighedsbeløb på x antal kroner, der skal gå til vedligeholdelse af hus, mad, tøj, og fornøjelser, som ikke er specielt højt, da jeg er jobsøgende, og derfor er på dagpenge. Dog er hus og udbygninger i rigtig god stand, men der kan jo altid forekomme noget uventet som fx. et nyt vindue, vaskemaskine o.l.
Hvad ville i mene man som minimum kan sidde for om måneden, altså 2 personer, og hvor meget bruger i på mad om måneden? samt andet (luksus) forbrug?
Jeg håber på lidt hjælp fra de erfarne husejere