det er jeg heldigvis blevet forskånet for.

Dog kender jeg godt den der fornemmelse man har efter noget surrealistisk er sket...

Håber at du kan ride videre uden mén.

C

Hvad er det dog du gør med den stakkels hest?!
Altså, jeg har en nagende mistanke om, at du *vil* lave ulykker med ham- om det så skal være i skridt. Indrøm, det var med vilje!



Jeg er (7-9-13 og bank under bordet) ikke styrtet, men jeg er *faldet* af, da jeg skulle stige af en hest, som jeg var ude at se på. Dét var ihvertfald pinligt, for hesten stod *helt* stille. Jeg er også faldet ind under min søsters hest engang, jeg skulle stige af. Så jokkede den mig på hånden, så min søster var på randen af et hjertestop, men der skete ikke noget. (Jeg overvejer et bælte med snoreophæng i, som det bruges i cirkus, så kan jeg blive *hejst* af?! )

Pas nu på dig selv- og stakkels Chico. God bedring til de blå pletter.

der kan gøres efter et styrt... Du er hoppet i sadlen igen... Så nej jeg tror ikke du bliver direkte ræd for at ride igen, men det vil sidde i baghovedet af dig alle dage...

MEN du bliver øm og nok lidt blå de næste dage... 3. dagen er den værste...


Jeg røg af ham Rinsen bassen, her i marts på vores hav/skovtur og trykkede tre ribben..
Men det har ikke gjort mig ræd for at ride, bare mere påpasselig... Jeg hoppede også i sadlen igen...
Jeg var endda sådan, at da jeg lå der på jorden, da hylede jeg af grin over det... Endda så meget, at Rino gik sin vej fra mig... Han vendte ellers om, for at undersøge om moar var kommet til skade, men at jeg grinte af ham, SÅ gik han... Og jeg kunne endda tage billeder af det, da jeg lå der og rullede rundt...


Her går Rino hen til Helen og Wonder... "Moar griner jo bare af mig...!!"


"Wonder ka´ du holde på en hemlighed...??" "Min moar faldt af, det gamle fjols...!!"....

*LOL* det var da dagens grin - at tage billeder når man er faldet af *gg*

Ja, som overksriften siger har jeg prøvet og styrte hele to gange.

Den ene gang var på en unghest, der i skridt snublede over sine egne ben, men her kom jeg ikke noget til, ej heller hesten.

Den anden gang var lidt mere dramatisk... 4 sko, astfalt, og en løbsk hest + et sving, det skulle gå galt... men godt jeg har klippekort til skadestuen.

Det var godt i ikke kom noget til, men du er nok lidt øm de næste par dage kan jeg forstille mig. det var da også uheldigt at hesten landede oven på dit ben.. av! av!!

Hvad sker der for dig - kan man ikke komme galt afsted på den ene måde så kan man på den anden

Håber ikke du gør det til en vane håber ikke du bliver alt for øm.

Ane

Det første jeg tænkte, da jeg læste at hesten sank sammen under dig. Men hvis den ikke havde antræk til noget før eller efter så er der (forhåbentligt) ikke nogen problemer.

Ellers dejligt du kan grine af sådan et slow-motion styrt
B8

Der var jo ikke andet at gøre, end at grine af det... Og underligt nok, så havde jeg overhovedet ikke ondt, lige efter...


MEN... Jeg skal da lige hilse og sige, at DET havde jeg dagen efter... Og i mindst 6-8 uger frem, skulle jeg bare tænke på at hoste, så gjorde det ondt... Jeg kan stadigt mærke det lidt, når jeg vrider mig...

at styrte i skridt.

I kender vel de der beton-tingester, der nogle gange ligger på hjørnet af små veje. Jeg red en hoppe som havde en dum vane med altid at ville gå hen over dem - vi kæmpede altid om det. Og så gik det galt en dag, hvor jeg ikke var hurtig nok til at dreje hende (skyldtes nok min brækkede næse, som hun gav mig dagen før - jeg var nok lidt uklar i hovedet). Pludselig forsvinder hesten under mig. Heldigvis landede hun ikke oen på mit ben, men jeg hang desværre fast i stigbøjlen!! Utroligt nok nåede jeg at komme fri, inden hun rejste sig helt op - ellers var det da gået grueligt galt!!
Jeg var øm og gul + blå + sort + grøn i alle mulige nuancer i flere uger efter. Hesten fik nogle mindre hudafskrabninger på benene, som dyrlægen kiggede på for en sikkerheds skyld.

Det kan nemt gå galt, og det gør det lige pludselig.

Godt det ikke gik værre, og god bedring til dig.

Linda.

den ene gang på en nordbasse, hvis ben smuttede væk under den. Der var nok glat, det har gjort at jeg stadigvæk den dag i dag, skal kende hesten godt før jeg tør ride på glat bund. Hesten faldt sidelæns ned over mig, jeg var først øm dagen efter, og det holdt i MANGE dage.
Den anden gang var på en cykelsti hvor hesten gik lige så afslappet afsted, pludselig kom der en hund løbende fuld halsende ud efter os. Hesten faldt på næsen og fik hudafskrabninger på begge forknæ. Jeg blev på hyppen både ved ned- og op- turen, og blev selvfølgelig en del forskrækket.
Hvis man er bange er det helt normalt at grine, det er naturens måde at afvæge at vi går i panik.
Så det kan ske, selvom alle forholds regler er taget og det kun er i skridt.
Hygge herfra
Dorthe Sus

...har jeg gjort så mange gange. Faktisk havde jeg mit første styrt til gode, da jeg fik Gry for 5 år siden. Det har vi så gjort rigeligt siden.

Gry har det mest at kyle mig af h...... til i de situationer, så kun en gang har jeg fået hesten over mig. Den dag var det kun det ene ben, der kom i klemme, da hesten røg om på siden.

Det til dato værste styrt var, da Gry i galop (i skoven) slog en voldsom kolbøtte og landede på ryggen. Kraften må have været temmelig heftig, for jeg landede flere meter væk.

Den stakkels hest lå på ryggen - oven på sin sadel, da jeg vi mig vendt mod den. Vores ledsager var ganske chokeret. Ingen af os fik skader - heller ikke sadlen.

Det sidste styrt skete, mens min sadel var til omstopning. Vi red holdundervisning udenfor, da hesten pludseligt forsvandt under mig. Gry slog hul på det ene forben, mens jeg strøg over hovedet og landede ca. 2 meter fra hende og slog hul på min ene albue.

Hun røg ikke længere ned end forbenene, men vi fik alligevel alles fulde opmærksomhed. (Undtaget min kolde søster, som upåvirket red videre uden at opdage noget...)

En udskiftning af sadel og skoning af hesten havde ellers nedbragt vores betragtelige styrtrekord. Efter det nøjedes jeg med at falde selv - uden at hesten skulle sympatistyrte med mig.

Gry har i øvrigt altid passet på mig, når hun er røget. Den ene gang, hun ramte mit ben, gav hun mig tid til at komme af. Herefter rejste hun sig først, da jeg bad hende om det.

Til gengæld har jeg ikke meget tillid til hendes sikkerhed i terrænet.

Mette (Fjolle)

Styrtede i skridt? ai nu må han da tage sig sammen - nårh ja tja, det var jo selvfølgelig nok også den mest skånsomme gangart at gøre det i...!

Jeg har for nyligt oplevet at en hest lagde sig ned - uden varsel, bukkede bare benene sammen ind under sig midt mens vi skridtede - så lå den dér - i det bløde ridehussand.... jeg kom lige af i en fart - dovne dyr

Hvad pokker gør du ved dem ???

Hippo: Sådan én kendte jeg også engang. Dengang for mange år siden da jeg kørte travheste. Mage til doven travhest, hun lagde sig også godt til rette i sandet ...med seletøj og sulky og hele molevitten! Ka' du så komme op! ...skøre hest!

Knus Helle og hypperne

www.riderlykke.webbyen.dk

- At man ikke er den eneste der har lavet sådan et stunt

Og jeg ved ikke hvad jeg gør ved de heste - måske jeg skulle konvertere til skakspiller i stedet

Jeg har det fint i dag, bortset fra lidt hovedpine, tror måske jeg har fået strukket nakken lidt da jeg landede. To blå mærker på hoften og en hudafskrabning.

Har også været ude af ride og var ikke spor nervøs. Måske har det endda været meget sundt med en ufrivillig afsidning hvor jeg hverken blev bange eller kom til skade.

Hvad siger du til hestene ???????

Det kan undre mig hvodden man kan styrte - i skridt ????

Jeg undres mens jeg læser dit indlæg.

Håber du er Ok.

Knuz fra Stevns

Helle

falde af i skridt i dag.

Liva og jeg red ude på vejen og Liva skridtede godt fremad. Der kommer en cykelrytter mod os og midt i det hele stopper Liva for at klø sig på benet og jeg var meget tæt på at forsætte ud over halsen -Cykelrytteren var nær trillet af cyklen af grin

og kommer i tanker om en mand på et ridecenter, hvor jeg red engang. han sad i cafeteriet en fredag sen eftermiddag, hvor der var gået lidt øl og hygge i den - og blærede sig med at han ALDRIG var faldet af sin hest. En anden fyr byder sådan lidt stille ind med - jamen der var da dengang deroppe på springbanen?
den pralende fyr havde tydeligvis glemt den episode og måtte skynde sig med en bortforklaring:
"Jeg faldt da ikke af! - jeg lagde den bare ned!"

For 100 år siden på rideskolen på en fjordhest....

Vi trænede let sæde i trav - i et lille ridehus. Vi væltede i hjørnet.... Der gik liiige 10 min. før der var blodtilførsel til mit ben igen som han lagde sig på. Og sikke mange flotte farver det antog !

Min gamle ishoppe og jeg er både "styrtet" 2 gange i skridt og 1 gang i fuld galop. Alle gangene er det "kun" gået ud over hendes forknæ.

Og så lige mine lår der gik i giga krampe da hun faldt i galoppen. Sad i en sadel praktisk taget uden knæstøtte.

Men nok billigt sluppet !

Da jeg havde min fjordhest red vi ofte ture over i frugtplantagen og stjal (fy fy skamme) kirsebær og æbler.

Jeg fyldte gerne lommerne med æbler som jeg gnaskede på vejen og skrogene fik hesten.
Jeg plejede at læne mig fremover og give ham skroget i munden når vi skridtede afsted.

En dag stod vi dog STILLE på en mark da jeg ville læne mig frem og give ham skroget og i det samme tog han hovedet ned for at finde noget græs - og vupti, jeg gled ligeså fint nedover halsen på ham og fik hovedtøjet med af... landede oven på lommen med æbler.

Hesten gloede på mig som om jeg var helt umulig og jeg spruttede af grin.

Det var første og eneste gang jeg faldt af ham og så når han stod helt stille