Fra man bliver forlovet og til ringen bliver udskiftete med en vielses ring går der ca 1 år.
forlovelsen er jo en form for vente periode hvor man samler penge og udstyr til det forventede bofællesskab.
Men nu er vi jo i år 2004 så jeg tror da ikke det har den store betydning om man er forlovede i et par år.

imc

Kan vare fra ganske korttid til +36 år (har hørt om et par som fejrede "sølvbryllupsforlovelse")

For mit vedkommende har vi været forlovede i 4 år og skal nu giftes til september. Min forlovede ville også gerne have et "bevis" på at det var "seriøst" imellem os, men syntes ikke lige økonomi mv. var til det på daværende tidspunkt.

Et helt andet perspektiv på en forlovelse er at den faktisk er bindende ved lov Man kan rent faktisk straffes med loven for at bryde en forlovelse (er vist ikke liiige så udbredt i vores tid). Men det at forlovelser er "bindende" i lovmæssig forstand gør at man i en evt. arve sittuation vil stå bedre end hvis man kun var samboende (ægteskab er dog stadigvæk den bedste løsning hvis man vil sikre hinanden)

Så længden af forlovelsen er altså meget individuel.

mvh.

Trine SH

og har været det siden marts forrige år.
Jeg spurgte om vi skulle forloves, men jeg synes, at det er ham, som skal fri. Det har han så gjort på en temmelig henkastet og uromantisk måde...
men vi bliver ikke gift indenfor en overskuelig fremtid, da vi lige har købt hus, men mon ikke det sker i 2006?!

Men ellers så er der ikke rigtig nogen "regler" mere.

Hvorfor er du urolig over at skulle vente i mere end et år?

der helt og holdent bestemmer, hvor lang en forlovelse i vil have... Der er ingen regler for det længere... Det var kun i de gode gamle dage, at man sagde maksimum et år...

min veninde har været forlovet i syv år og der ikke noget bryllup forude,det varer ihvertfald et par år siger hendes kæreste.

I dag er man ikke nødvendigvis forlovet et år inden man bliver gift det var gammel tration,men nu vil jeg ikke sige hvorfor have så travlt.

For vi var hurtige,vi sprang forlovelsen over.
Vi fik en søn da vi havde været sammen i et år og to måneder,og han var planlagt og vi blev gift da vi havde kendt hinanden i 1½ år,min mand friede tre måneder før.

Men som sagt fra forlovelse til bryllup kan der gå 50 år og nogen forbliver kun forlovet og aldrig gift.

Jeg syntes i øvrigt din kæreste er meget fornuftig ang.opsparing,mange låner 50.000 til et bryllup og det bliver man ikke mere lykkelig af,vent til i har pengene.

Vi gik på rådhuset og fejrede det sammen med barnedåben,da jeg ikke vil låne penge i banken til bryllup,vi har en god økonomi og den skal ikke brydes pga.et bryllup.

Vh.Susanne.

PS:Ringene har ikke en fast plads i de nyere tider,vi har venner der er forlovet på højre og venner der er gift på venstre.
Men gammel tradition siger at gifteringen på højre og forlovelse på venstre.

Frederik og Mary valgte at sætte ringen på venstre.

Det er nok mig!
Jeg kan egentlig godt forstå, at du ikke bryder dig om tanken om at skulle være forlovet i mange år, men jeg må tilsvarende indrømme, at de grunde nogen har givet, er jo ganske gode

I min verden frier manden til kvinden, og hvis hun siger ja er de forlovede.
De bruger så op til et år på at planlægge og forberede brylluppet. (som brudens far betaler hehe - sig det ikke lige til min far )

Jeg ved ikke helt, hvorfra denne "traditionalitet" er kommet, men jeg har i min omgangskreds set MANGE eksempler på nogen, der har forlovet sig (eller er det bare for sjov de går med ring?) og så bare lige pludselig brudt det igen. Men det har åbentbart været en smart trend at forlove sig, men de har åbentbart ikke tænkt på at gifte sig med den person.
Og det synes jeg egentlig er at gøre lidt grin med traditionerne!

mvh Maria

jeg synes du har helt ret. Jeg har også mødt folk, som har forlovet sig, men så sandelig ikke skulle giftes! Øhh hvorfor så lige forlove sig?
Jeg morer mig også lidt, når meget unge mennesker bliver "ringforlovet" - så er de næsten gift.

Trine SH: Hvordan kan en forlovelse lovformeligt være bindende ved lov??? Den tror jeg nu ikke helt på - ikke her i landet i hvert fald.

helt enig med dig, og er endda så heldig at have en kæreste som deler samme mening.

Min kæreste og jeg synts også at man max skal være forlovet i 1 år inden brylluppet....

Til Trine SH: det der med at det skal være et bevis på jeres kærlighed så han ved man tager det seriøst, det er da den lammeste jeg nogen side har læst....

Hvis davligdagens kærlighed ikke er nok, så tror jeg ikke at en ring vil forbedre noget, så må kæresten være meget usikker på forholdet. Og hvem skulle det overbevise at man render rundt med en ring, den er jo ikke særlig svær at tage af hvis man vil gemme den over for andre....så den ide omkring forlovelse deler jeg bestem ikke. Og var ikke blevet forlovet på det grundlag.

Bare min mening.

tilslutte mig en del af ovenstående.

Jeg mener ikke forlovelse er noget man bare gør - ej heller noget man "aftaler".

I min verden frier manden, og kvinden siger ja. Man er så forlovet fra den dag til man bliver gift, og er man først faldet på knæ, ja så skal der ikke gå uendeligt inden man bliver gift. Min periode ligger indenfor et års tid.

Det er for nemt et forlove sig og bare bryde igen kort efter. Det virker lidt som om forlovelse har mistet sin betydning i dagens Danmark.

Sådan lidt
ham: "skal vi ikke forlove os"
hende: "hmmm, jo det kan vi vel lige så godt"
ham: "jamen okey"

Lidt en flad fornemmelse syntes jeg. Der er ikke ligesom den der glæde og forventning.

Min kæreste og jeg venter barn, har købt hus og ved at vi vil elske hinanden til døden os skiller - Men vi har ikke råd til at blive gift lige nu og her, og har egentlig heller ikke lyst, så vi venter både med forlovelse og giftemål, til vi føler at det er det rigtige at gøre for os.
Og i min verden, så er det sådan det bør være.

Helena

Du skriver at i venter barn og ikke har råd til at blive gift.

Det koster ikke noget på rådhuset kun ringene.

vi blev gift på rådhuset,da vi ikke vil ofre alle de penge på et bryllup,da vi ikke bliver mere lykkelige af det nok nærmere tværtimod.

Vi havde snakket med en advokat om at sikre hinanden og vores barn,men istedet for alt det bøvl,flyttede vi brylluppet et halvt år tilbage og fejrede det med barnedåben(skulle først have været gift om et halvt år.)
Det er vigtigt at man sikre hinanden og det kommende barn.

I min verden er man klar til at blive gift,hvis man er klar til at få børn,for dem får man vel af kærlighed og fordi man skal blive sammen til døden os skiller.

Da vi blev gift,sagde ham der viede os at det var et stort ansvar at blive gift,min mand svarede ham at han mente at det var et større ansvar at få børn.
Det gav borgmesteren ham ret i.

vh.Susanne.





Vh.susanne.

Filjasen og jeg har været forlovet i 6 år...

Vi er udenmærket klar over den uskrevne 1-års regel, men vi vil gerne vente med at gifte os til vi har råd til at få det bryllup som vi godt kunne tænke os....og efter som jeg er på SU kan det da godt være at det varer 6 år endnu...

Det er selvfølgelig nemt at sige ja til hinanden på rådhuset, MEN det er ikke sådan et bryllup vi vil have.

Jeg vil giftes i en stor kirke, omgivet af de mennesker jeg holder af, og så må det vente. Det er ikke kun pga. økonomien vi ikke bliver gift, vi vil bare gerne vente til vi syntes tiden er inde til det. Jeg syntes det er forkert at blive gift, blot fordi man får børn.
Nogle mennesker lever hele livet igennem med den de elsker, får børn og bliver gamle sammen, uden at blive gift, fordi det er sådan de gerne vil leve.
Selvfølgelig er det besværligt at skulle få advokaten til det, men det er sådan vi gerne vil have det, og så må brylluppet vente til vi kan få vores drømmebryllup.

Det at sikre hinanden har vi klaret hos advokaten !!! Så Junior er sikret for selvfølgelig er det et stort ansvar at få børn sammen, og så er man forpligtiget til at sikre hinanden.

Min kæreste skulle gerne være færdig med sit studie til næste forår, så det kan da være at han falder på knæ til den tid, men tiden og øjeblikket skal være det rigtige - ja, man er vel lidt gammeldags hvad det angår

Helena

og jeg er forlovet og har været det i 3 år nu. Vi blev forlovet fordi at vi vil giftes på et tidspunkt, men vi er bare aldrig kommet videre med planerne. Da økonomi ikke har været til det, jeg har studeret og gået arbejdsløs i de 3 år. Nu venter vi en bette til december, så må vi jo se til den tid. Der kan gå alt fra ½ til flere år inden vi bliver gift.

Forlovet i 1997 og gift i 2003 Så man kan skam godt gå længe og "bare" være forlovet.

forlovet i 1987 og gift i 1997 såååå deeeeet nej pjat man bestemmer selv hvornår man vil giftes og det at blive forlovet, er jo et signal til omverden om, at man har en fast partner som man elsker.....

P.S. Vi er stadig gift og hvis nu vi havde giftet os dengang så havde vi allerede holdt kobberbryllup og var på vej til sølvbryllup.....pu ha skræmmende når man kun er 35 år.....

Hygge

sige ja på rådhuset end i en kirke,forstår ikke helt hvad du mener.

Vi skulle giftes om lige nøjagtig 4 måneder,så for os ville det være dumt ikke at rykke brylluppet tilbage og spare advokaten.
Vi blev gift af kærlighed og fordi vi mente tiden var inde.Og IKKE fordi vi skulle være forældre.

Vi var også enige om at det skulle være på rådhuset,vi har en meget god økonomi og mangler langt fra noget og er nok lidt luksus mennesker og var derfor enige om at vi ikke ville ofre alle de penge på et bryllup,vi vil begge gerne have en motorcykel eller en større båd og det var for os mere vigtigt end et kirkebryllup.

Jeg har aldrig drømt om stort kirkebryllup,men jeg fik til gengæld den barnedåb jeg drømte om,og det betød alt.

Alt dette ville ikke være muligt,hvis jeg skulle have haft et stort kirkebryllup,for så sad vi jo med en gæld.

Vh.Susanne.

Vi blev forlovet i juli 92.
Det var erfter fæller enighed, et signal til hinanden og omvædenen at vi var et fast par og plan lagde et bryllup en gang i fremtiden.

Gemalen friede så i sommeren 94(juni eller juli).
Og i maj 95 stod bryllupet.

Jeg mener at der ikke må gå mere end et år imellem frieriet og bryllupet. (gammel tradition, der måske hænger sammen med at man blev forlovet ved frieriet, og derfor skulle giftes inden et år?)

Er vel bare perioden fra man lover sig til hinanden til man rent faktisk bliver gift.

Det kan vel vare så kort eller lang tid som det nu passer det enkelte par.

Vi var forlovede fra oktober til maj, men flere år er ikke unormalt.

Man kan jo godt love sig til hinanden før man rent praktisk er klar til at holde bryllup.

Mvh Tina