du ville jo så gerne at din datter fik interesse for heste men hun går åbenbart sine egne vegne. små søde kakelakker spiser jo nok heller ikke så meget.

Nej . spøj til side.
Har du tjekket om jeres gulv slutter helt tæt i alle hjørner og er der hulrum under paneler.??
Disse små søde biller kan man ofte møde i ældre huse hvor der er tæt til jorden.

Pas godt på dem for så har din datter da endelig fundet sit nye hobby dyr.




imc

min datter slår mig efter jeg har læst dit indlæg højt.

Jeg vil bare have et billede af dem, så jeg kan udelukke dem. Dem jeg har set i USA er jo på størrelse med en mus.

Hvis du søger på kakkelak får du lidt hits.
Totalt underligt ord - kakkelak.

Her er der billede af en.

lige et par billeder









Bvadrr - det kribler helt ned ad nakken på mig

hvad er det. Det er på en kuvert.

en løbebille. (spørg ikke hvor jeg ved det fra - øv!)

Se dette link

- Diva

Din biologilærer må være stolt

hvordan overbeviser jeg min 10 årige at den ikke spiser børn?

Øhm... altså nu lider jeg af ekstrem angst for alt der kribler og krabler, så du får ikke MIG til at sige at de ikke spiser børn

Da vi havde dem i vores kælder i hobetal sidste år, havde jeg op til flere nær døds oplevelser! Og hold da op de kan løbe hurtigt de små bæster - bvadr!

Arose: desværre er det "field" studies der giver grundlag for min identifikation *fnis* - tror ellers min hedengangne biologilærer havde været meget stolt

- Diva

Har en liste over alle kendte skadedyr, med billeder og det hele (ikke for sarte sjæle)

De finder siden http://www.dpil.dk/spomskad.htm

...spiser bestemt ikke børn Vi kalder sådan nogle for Simon Lårløber efter en børnebog som altså hed Simon JORDLØBER men da datteren var lille lød det som om hun sagde LÅRLØBER og hun syntes de var lige så søde som Mariehønsene.
Har i nu fået kriblen op og ned af lårene
Mvh. Lisbeth

Ork, det er nemlig en løbebille, og dem skal hun da slet ikke være bange for.

Selv var jeg dødsensangst første gnag jeg stødte på sådan én, det hænger måske lidt sammen med min angst for edderkopper. Men jeg fangede den og holdt den i en plastikbeholder med lufthuller og jord i bunden samt en lille flad sten den kunne gemme sig under. Godt nok overlevede den ikke ret længe, desværre, for den var da lidt sjov.

Heldigvis havde jeg så fået blod på tanden, og fangede sidenhen en rovbille. De er altså pænt meget styggere end den der. Og de går direkte efter tæerne hvis de vil gemme sig.

Den havde jeg faktisk i ret lang tid i samme beholder, og fodrede den med små dyr som bænkebidere og andet godt. Især bænkebiderne var det sjovt at fodre den med. Den knækkede dem på midten og sugede indholdet ud. Som oftes foråd den sig så grusomt at de tværgående plader den er dækket af blev skudt fra hinanden og maveskindet kunne ses imellem dem. Haha.

Desværre blev min mor nødt til at passe den for mig engang da jeg skulle flytte, og først puttede hun en kæmpe edderkop ned til den, som den bare var bange for, og derfor gemte sig under den lille sten i meget lang tid, og så puttede hun en lidt mindre edderkop derned (som den store edderkop var hunderæd for), og til sidst blev det vinter udenfor og hun kunne ikke finde mere at fodre min lille bille med, og den døde. Suk.

Det kan godt være det lyder åndssvagt, men det tog faktisk min værste angst for de kryb, at have sådan en fætter at passe. Måske var det noget for din datter??? Jeg var forøvrigt 17, selvom man kunne have gættet at det var noget jeg gjorde som lille.