altså, der er en forskel
Ja, altså vi fik i sin tid at vide på skadestuen, at vi ikke havde været helt heldige med valg af behandlingsmetode, da vi havde behandlet et 'tilfælde af træ-splint' med badning i sæbevand. Træsplinter udvidder sig nemlig

når de kommer i sæbevand. Og sidder dermed endnu bedre fast.
Er der tale om en stålsplint, er sæbevand derimod den helt rigtige behandlingsmetode.
Så jeg ville anbefale en tur på skadestuen for at få træsplinten fjernet.
Historien om 'vores' træsplint:
Vor yngste havde som lille (ca. 3 år) kravlet rundt på et gammelt havebord. Da vi senere skulle spise til aften, sad hun ikke helt stille og sagde noget med at det gjorde av. Den onde mor, mente ikke det kunne være så slemt og bad barnet spise videre

Da barnet bagefter skulle bades og i seng, ku' jeg godt se, at der var noget rivende galt, der sad en splint i den ene endeballe og jeg satte resolut den unge dame i dejlig varmt sæbebad - hvor hun sad
på knæ en halv times tid.
Men splinten ville ikke ud.
Så afsted til skadestuen, hvor lægen fjernede en over 2 cm lang splint, som var gået direkte ind i rumpen på det stakkels barn. AAVVVV. Og lægen fortalte, at det med at putte træsplinter i sæbevand, var en rigtig dårlig ide. Fik moderen dårlig samvittighed - YES.
Så afsted til lægen med umulige træsplinter.