Grunden til, at jeg har taget beslutningen nu og ikke holdt ved det med at beholde den i et år inden jeg solgte er, at han fik fjernet den sidste rest af tillid til mig i lørdags.
Nok var det godt vejr og han var forårskåd, men to rodeoture på en ridetime er.... to for meget. Den ene gang var han virkelig tæt på at tabe mig. Der indså jeg, at mine reaktioner simpelthen ikke er hurtige nok og at hesten i bund og grund ikke gider være dressurdyr - det keeeeder ham
I dag havde jeg så en springrytter ude, der har en kommisionsstald. Hun hoppede op, red rundt, vi satte et spring op, de sprang, springet blev sat op, de sprang, okser, de sprang. Og Laurenzo synes bare det var så fedt, kunne bare se på ham, at det her var for fedt
Så han skal være springhest. Nu bliver jeg så kontaktet senere i dag, hvor hun vil give sin vurdering og også fortælle om hun vil/kan tage ham i kommision.
Det sjoveste er næsten, at hun fandt ham rolig og nærmest lad at ride på. Sagde at hvis hun fik ham hjem ville han så afgjort være staldens roligste hest... Men sådan er vi jo (heldigvis) så forskellige.
