Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Seniornettet

 ud af fagforeningen..
Forfatter: 
Dato:  06-04-2004 19:08
Jeg overvejer seriøst at melde mig ud af min fagforening... den koster mig 6000 om året og jeg har endnu ikke forstået hvad det er jeg får for de penge - og ved derfor heller ikke hvilke konsekvenser det har for mig at melde mig ud ?:-)

Jooh jeg får et medlemsblad og en tillidsrepræsentant, men hun har ikke forhandlet nogle tillæg hjem til mig.. der er nemlig ikke nogen (ny løn er noget lo*#! :-*) Medlemsbladet kan jeg godt undvære... og jeg gider ikke være medlem af et fagforbund som ikke gør en skid for mig bare fordi "det er man bare"

A-kassen kunne jeg for eksempel ikke drømme om at melde mig ud af, men der kan jeg se et formål med indbetalingerne...

Kender i nogle gode argumenter for og imod fagforeningen?? - jeg er så træææt af dem..

Ane

Det er altid for tidligt at give op
0
0
Svar på denne tråd
 
 sikkerhed
Forfatter: 
Dato:  06-04-2004 19:23
Det er din fagforening der skal hjælpe dig, hvis du får problemer af nogen art på din arbejdsplads.
Det er jo også fagforeningerne der i første omgang for mange år siden, har forhandlet de goder vi har på vores arbejdspladser, det synes jeg godt man kan støtte. Jeg synes det er usolidarisk ikke at betale til fagforeningen. De forhandler jo også jeres grundløn med jeres arbejdsgiver og ikke kun tillæggene.

Med venlig hilsen
Bente
En time på hesteryg er aldrig spildt.
:-)
0
0
Svar på denne tråd
 
 At nasse
Forfatter: 
Dato:  06-04-2004 19:55
Jeg overvejede på et tidspunkt det samme, men blev overbevist om det modsatte.
Fagforeningen sørger for / har sørget for, at vi kan arbejde under de forhold, vi gør i dag. Som Bente siger, har de også forhandlet grundlønnen. Jeg synes ikke, at man skal arbejde under vilkår og nasse på goder, som fagforeningen har sørget for (nu eller tidligere), ved ikke at støtte op om deres arbejde og være medlem.

Men det er selvfølgeligt dit valg. Men husk at tænke på, at de gør noget for mange mennesker og ikke kun dig som enkelt person. Men jeg tror nu også, at der kommer generationer nu, som kræver mere oplysning om, hvad de får for pengene. Så fagforeningerne vil nok skulle gøre det tydeligt for deres medlemmer, hvad pengene bliver brugt til, og hvorfor prisen er som den er.

Jeg forbliver nu medlem af min fagforening.

Mvh Heidi
0
0
Svar på denne tråd
 
 tja.....
Forfatter: 
Dato:  06-04-2004 20:03
Tja rent sådan principielt har det jo et formål at være medlem, så man støtter dem der taler ens sag, men hvis du ikke føler du får noget som helst ud af det og det bare er penge ud af lommen og din arbejdsplads ikke forlanger du er medlem, jammen så meld dig da ud, du kan jo altid melde dig ind igen.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Meld dig ikke ud
Forfatter: 
Dato:  06-04-2004 20:10
Jeg havde samme overvejelser for ca 1½ år siden.

Hvad skulle jeg dog med en fagforening? Jeg havde jo ingen problemer med arbejdsgiver - og over 12.000 kr årligt er jo mange penge at "smide" ud.

Men så var det jo at jeg blev fyret, og hold da op hvor jeg været glad for HK's støtte og opbakning. Bare at kunne snakke med nogle der ved hvordan det er at miste sit job, det er godt. Nogle der kan råde og vejlede.

Nu har de så kørt sag mod min tidligere arbejdsgiver i mere end et år, og det ender muligvis i retten. Uden HK havde jeg bare siddet med håret postkassen og havde måtte acceptere den fyring.
0
0
Svar på denne tråd
 
 kamp?...
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 09:50
Tja jeg tror nu ikke mit fagforbund har kæmpet ret meget :-P :-* :-P :-* :-P :-* - vores løn s-t-i-n-k-e-r. I forhold til andre med en 4 års uddannelse får vi ikke ret meget i løn - vi får INGEN tillæg for lørdag, søndag og aftenarbejde med mindre der er en ordning på vores arbejdsplads. Der står intet i overenskomsten. Når min kæreste er på arbejde en lørdag tjener BÅDE hk'eren og bogopsætteren (under 18) mere i timen end ham.

Jo vist er der da fagforbund som har kæmpet en sej kamp, jeg ville næsten også foretrække at være medlem et andet sted hvis jeg kunne det 8-) mit fagforbund laver bare en "attraktiv INTERN overenskomst" (citat fra jobannonce) så dem der arbejder inde i selve fagforeningen tjener kassen vi andre må så klare os som vi kan :-*

Jeg forstår godt hvad i skriver, det er jo også begrundelserne for at jeg i sin tid meldte mig ind. Men hvor længe skal men betale til nogen som man ikke synes gør deres job godt nok??? hvis bageren bager dårligt brød - hvor længe køber jeg det så?

Solidaritet er en ting, men er det solidarisk at opretholde noget Lo*# ?? - Jeg har aldrig selv haft brug for deres rådgivning, men i de tilfælde hvor mine venner og bekendte har brugt dette tilbud er det heller ikke en service man gider betale for meget for.

Ane
Det er altid for tidligt at give op
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hmmmmmmmm
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 10:20
Jeg er kun medlem af a-kassen, jeg blev så træt af alle de breve jeg fik tilsendt fra HK og så kan de ikke gøre så meget for mig.

jeg bør nok tage mig sammen og finde en anden fagforening.

Iøvrigt så laver i vist det samme Pia og Ane, er du ikke bibliotekar Pia?


- Life is the essence of you -
0
0
Svar på denne tråd
 
 Skift....
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 10:23
hvis du er utilfreds med din fagforening kan du vælge at skifte... (hvis jeg siger neoget forkert nu, så ret mig lige) så vidt jeg har forstået kan du frit vælge fagforening, så du kan altid vælge en som du synes passer dig bedre...

Hyg
Anders

Comfort the disturbed.
Disturb the comfortable.

0
0
Svar på denne tråd
 
 Anders har ret!
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 11:31
Lad være at melde dig ud af fagforeningen. Flyt i stedet til en bedre. Der er heldigvis fagforeninger som er fulgt med tiden og som ikke hviler på laurbærbladene fra 60'erne og 70'erne.

Der er også stor forskel i prisen på fagforeninger. Check priserne. Så det er på tide, at fagforeningerne tilpasser sig medlemmernes behov og ikke Socialdemokratiets pengebehov.

Jeg synes godt nok det er forfærdeligt at f.eks. en SID'er skal betale over 1000 kr. om måneden i kontingent. De tjener i forvejen mindst.

Til skræk og advarsel kan jeg fortælle, at min far for nogle år siden blev alvorligt syg og var ved at dø. Han var udstationeret og han fik først lov at rejse hjem og komme til læge, da han havde skrevet under på sin egen opsigelse TIL firmaet.

Da han ikke var i fagforening måtte vi køre en lang tid med advokater frem og tilbage. Efter 6 mdr. endte sagen i forlig. En fagforening havde sat sagen på plads på 5 min.
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fagforening
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 11:49
Ja, det er nu over 10 år siden jeg meldte mig ud af den faglige del af HK og jeg må sige at jeg ikke på noget tidspunkt har fortrudt mit valg.

Da jeg for en måned siden blev fyret, da kontaktede jeg HK for at få dem til at læse min opsigelse igennem. De læste opsigelsen og gjorde mig samtidig opmærksom på at de jo ikke var forpligtigede til at hjælpe mig da jeg ikke var medlem. De brugte alligvel en halv time på at tale med mig og de sagde at hvis jeg fik problemer så måtte jeg endelig ringe for så måtte vi finde ud af noget.

Caroline
Lykken er at ride sin egen Connemara pony


Passier Dressursadel sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 Kan anbefale
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 12:11
en a-kasse som hedder ASE, det er egentlig de selvstændiges a-kasse, men med mit ringe kendskab til dig Ane, så vil jeg sige at du er MEGET selvstændig ;-) Jeg er glad nok for den lille A-kasse jeg er medlem af, men kan nok ikke forblive medlem af den hvis jeg forlader branchen for good.

Her er a-kassen.


C
Reiki healing af mennesker og dyr tilbydes.

Sommerhus sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 fagforening nej tak
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 12:25
Ja da jeg var pædagog prøvede de også at tvinge mig ind i BUPL, men ikk på vilkår om jeg vil betale omkring 400-500 pr md for det...

Solidaritet -nej tak det ord er ikke lige for mig :-)Jeg synes som Ane heller ikke at man skal støtte noget som ikke virker.


Camilla med heste-hunden



Der er friske billeder af hypsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Noget som ikke virker
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 12:55
Solidaritet, er ikke lige noget for dig.

Gåsehud....

Hør lige her, hvis der ikke var fagforeninger, ville vi ikke have ret til barsel, vi ville blive trukket i løn ved sygdom, ikke have ret til ferie og kunne fyres uden vidrere.

Fagforeninger kan kun eksistere når de har mange medlemmer, solidaritet. At udelukkende se på egen vinding er ret forkælet.

Troen på, at fordi man aldrig har prøvet andet en ordnede forhold, eller ihverttilfæld rimelige forhold, kan det aldrig gå helt galt er forkert. Det kan meget hurtigt blive MEGET ringere at være medarbejder.

At fagforeningerne trænger til modernisering er ganske rigtigt, men at melde sig ud er ikke OK.

Man opsiger da heller ikke sine forsikringer bare fordi man aldrig har fået stjålet noget, eller holder op med at betale skat, fordi man aldrig har været på sygehus.

Solidaritet gælder sandelig i mange af livets forhold, og det er det der gør at vi i DK har, på trods af mange ting, rigtig gode forhold.

Et halvmuggent opstød - sorry

Conni
:-D {> :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Man piller da heller ikke
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 12:56


sikkerhedsnettet ned i cirkus, bare fordi artisten er rigtig dygtig lige i dag... ??????


A-kasssen er vi arbejderes sikkerhedsnet... Jeg ville godt nok nødigt have været foruden nu, da jeg jeg fik min fyreseddel... :) :)


JA det er nogle trælse tomme penge at skulle af med, men de kan altså komme tifoldigt tilbage, i forma af dagpenge... :) :)


M.K.H.
Else.





"Man lugter ikke af hest, man dufter!"





"Kunne du tænke dig at ringe gratis fra din fastnetstelefon, med venner og bekendte..??? Hvis ja, så skriv en besked eller mail, eller ring til mig på 97 33 39 89... !!!!"
0
0
Svar på denne tråd
 
 vi bliver vist aldrig enige
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 13:07
det er jo et holdningsspørgsmål - og hvis jeg ikke vil støtte fagforeningerne sådan som de er nu, ja så vil jeg ikke støtte fagforeningerne. Jeg har bestemt ikke noget imod at I er medlemmer :-)

Jeg har bare gjort op med mig selv at der er andre måder at gøre tingene på - hvis ingen vil tage arbejde hos en arbejdsgiver -ja så er han nødt til at ændre vilkårerne. Og ja jeg har været i den arbejdsdygtige alder mens forholdene har været ordnede, men vi kan jo heller ikke blive ved med at leve i fortiden.

Lad mig give et eksempel som jeg synes er temmelig forkastligt.

Pædagoger arbejder 1. maj sådan at forældrene kan gå ud og drikke bajere. Mens jeg arbejdede som pædagog skulle jeg så af anden årsag tale med fagforeningen den 1. maj... da jeg ringer ind får jeg en glad telefonsvarer stemme der meddeler noget i retning af: Fagforeningen er lukket pga 1. maj. Ha en rigtig god dag i parken...... øhhhhh.... jeres medlemmer har ikke en rigtig god dag i parken -de arbejder sgu og i burde stå til rådighed for dem!



Camilla med heste-hunden



Der er friske billeder af hypsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 a-kasse vs. fagforening
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 13:07
Jeg er GLAD for min A-kasse (y)
Jeg er træt af min fagforening (n)

Det er fagforeningen jeg brokker mig over og kun den :-) :-)


Hvordan skal fagforeningerne forstå at vi ikke synes det gør det godt nok hvis vi bare bliver ved med at være medlemmer?

Jeg har ikke tid eller lyst til at deltage i det faglige arbejde - min mulighed er at melde mig ud? - hvis jeg bliver ved med at være medlem, så vil de jo tro at alt er i den skønneste orden ???

Jeg synes det er svært.. - til orientering kan jeg sige at fagforbundet hedder: Bibliotekarforbundet eller BF :-)

Ane


Det er altid for tidligt at give op
0
0
Svar på denne tråd
 
 ane - vil give dig ret
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 13:18
Specielt HK er vist ved at opdage at der er nye tider, og at forandring fryder :-) efter at der ikke kommer så mange nye medlemmer til mere.

Jeg kan heller ikke se at vi skal blive ved med at støtte noget som ikke virker - det er hårdt tjente penge lige ud af lommen.Endvidere synes jeg at det er forkasteligt når det har været i medierne hvor alle de penge medlemmerne poster i fagforbundene ryger hen - ikke til medlemmers gode ihvertfald.

En tidligere arbejdsgiver tilbød mig at jeg kunne gå fra 35 til 37 timer om ugen, fordi jeg havde sagt at jeg ikke havde råd til at betale fagforening... ok - så jeg skal arbejde mere for så at give alle pengene væk til fagforbundet?? I don't think so 8-)



Camilla med heste-hunden



Der er friske billeder af hypsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Til Caroline.
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 14:04
Jeg kan blive så harm over dit indlæg.

Du har ikke været medlem i 10 år - og fortryder det ikke. Alligevel fremhæver du hvor flinke de var til at hjælpe dig - trods manglende medlemsskab. Ja - for vores penge. Det er os, som er medlem, som betaler til, at der sidder nogle veluddannede og dygtige medarbejdere, som kan hjælpe dig i den situation.

Men det er da smart ikke at betale og alligevel ville ha' hjælpen - men hvis vi alle gjorde som dig var der sgu ingen hjælp at hente. For nogen af os.

Tænk over det - og tænk på, at fagforeningen den dag i dag stadig kæmper for bedre vilkår og overenskomster for os. Måske er vi ovre i de blødere værdier en for 50 år siden, men jeg tror ingen af os vil overladebestemmelsesretten til arbejdsgiverne fuldt og helt... Det er ikke blevet medmenneskelige af sig selv.

Mange hilsner

Dorte - uden h

0
0
Svar på denne tråd
 
 Lige mine ord Dorte...
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 14:34
....men nu skrev du det heldigvis :-)
Jeg kan heller ikke give hende ret, der skriver at man da kan vælge hvilken fagforening man vil. Man skal i hvert fald ikke forvente den samme hjælp. Det er den fagforening der har overenskomst, der kender de vilkår man er ansat under. Så derfor er den Kristelige Fagforening ofte på Herrens mark, når de forsøger at hjælpe deres medlemmer, som f.eks. er ansat i hotel og restaurationsbranchen. For de aner ikke hvad der står i den pågældende overenskomst og lokalaftale for stedet. Jeg ved fra min tidligere arbejdsplads, at der forsøgte den Kristelige A-kasse at lokke nogle løstidsansatte til at fremskaffe lokalaftale m.m. så de bedre kunne hjælpe deres faglige medlemmer. Tak for kaffe siger jeg bare, så vil jeg dæleme hellere være medlem af R.B.F. og vide de har siddet med ved forhandlingsbordet via vores tillidsfolk.
Mvh. Lisbeth
0
0
Svar på denne tråd
 
 ejendomsmæglerbranchen
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 15:14
Ja med hensyn til om man absolut skal være i fagforening eller ej, så tager jeg lige ejendomsmæglerbranchen som eksempel.

De er ikke medlem af dansk arbejdsgiverforening -derfor kan din fagforening så vidt jeg forstår ikke gøre ret meget hvis du bliver behandlet dårligt. Men da jeg selv har været hos en ejendomsmægler og så de udemærkede lønninger som deres personale (på nær mig :-) fik ja så tænker jeg - de har jo på en eller anden måde selv formået at få sig forhandlet frem til ok vilkår. Eller er jeg helt gal på den?????? Og hvis en branche kan fungere uden fagforeningens hjælp - hvorfor skulle andre så ikke kunne. Igen -hvis en arbejdsgiver er dårlig folk jo vælge at lade være med at arbejde der!



Camilla med heste-hunden



Der er friske billeder af hypsen
0
0
Svar på denne tråd
 
 Fagforening
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 16:52
Til Dorte og andre.

Min indlæg var ikke ment som at hovere overfor dem der betaler til fagforening og jeg forlangte bestemt ikke at blive betjent, det var noget som HK-medarbejderen gjorde helt frivilligt. Havde hun sagt at hun ikke kunne hjælpe mig, så havde jeg accepteret det og var gået til en advokathjælp.

I de firmaer hvor jeg har været ansat har der været så få HK-medlemmer at der ikke har været en overenskomst. Jeg har selv skullet forhandle løn, afspadsering, feriefridag etc. Inden jeg meldte mig ud spurgte jeg faktisk om hjælp, hos HK, til disse forhandlinger, men fik at vide at når der ikke var en overenskomst, så kunne de ikke gøre noget, blot funktionærloven blev overholdt.

Derudover så ønsker jeg ikke med det faglige kontigent at støtte et bestemt parti. Dette er en af flere grunde til at jeg meldte mig ud.


Caroline
Lykken er at ride sin egen Connemara pony


Passier Dressursadel sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 1. maj...
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 21:13
Fagforeningerne fejrer 1. maj fordi det er deres fest, læs evt. om Louis Pio - hed han ikke sådan?

Der findes en ganske laang men rigtig god bog om datidens arbejderfamilier, hvor mødrene bla. måtte binde deres børn fast i sengene for at gå på arbejde. Det er en meget spændende og lærerig historisk korrekt bog - den kan jeg anbefale hvis du vil lære mere om tiden før fagforeningerne. Jeg kan ikke huske titlen måske nogen lige kan hjælpe mig her?? bogen spænder over flere generationer.

Børnene er iøvrigt i børnehave, ikke fordi forælrene er i fælledparken og drikke bajere, men fordi at ikke alle forældre har fri 1. maj - jeg selv indbefattet.

Mvh

Conni
:-D {> :-D
0
0
Svar på denne tråd
 
 Retter lige
Forfatter: 
Dato:  07-04-2004 22:09
mig selv.

Jeg linkede til en FAGFORENING ikke kun en a-kasse.

C
Reiki healing af mennesker og dyr tilbydes.

Sommerhus sælges
0
0
Svar på denne tråd
 
 overvejer også selv!!
Forfatter: 
Dato:  08-04-2004 15:48
Jeg synes jeg betaler alt for meget for ingenting! Og jeg synes bestemt ikke, der er nogen respekt for medlemmerne!

Er medlem af BUPL - Skøøøønt at "bosserne" kan hytte deres eget skind, pædagogløningerne kan vist ikke blive dårligere.... >:-(
0
0
Svar på denne tråd
 
 Hvad jeg ønsker af en fagforening
Forfatter: 
Dato:  08-04-2004 17:17
Jeg er ikke længere medlem af HK, da jeg også synes det var alt for mange penge at lægge hver måned. Jeg har ikke brug for underlige kursustilbud og vil slet, slet ikke støtte et politisk parti gennem min fagforening. Jeg har aldrig arbejdet under overenskomst og har ingen forhåbninger om at komme til det - så groft set har jeg heller ingen grund til at betale for at andre kan få overenskomster.

En fagforening skal hjælpe med med at gennemlæse min ansættelseskontrakt og de skal hjælpe mig med bistand i forbindelse med en evt. fyring. Mulighed for hjælp til disse ting vil jeg gerne betale for, men heller ikke mere.

Derfor er jeg medlem af funktionærkartellet. Kontigent er 540 kr. kr ½ årligt. Og de gange jeg har haft kontakt til dem har jeg fået en fantastisk service.

Derudover er jeg medlem af en a-kasse, men det er jo en helt anden ting.

Hilsner
Diane

Verden er ikke sort/hvid

------------------------------------------------------

Husk at tilmelde dig den store HN fest, der afholdes 5. juni i Nærum (København). Tilmelding kan ske her
0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider