Hej

Jeg er i et forhold hvor jeg til tider deler kæresten med hans tre dejlige børn fra et tidligere ægteskab.

Jeg har ikke selv børn og der er 10 år mellem min søster og jeg.
Så derfor er jeg helt uforstående over for, hvor hårde søskende kan være på hinanden, er det helt normalt??

Jeg synes personligt det er hårdt at ligge øre og øjne til.
På det sidste er det også begyndt at bekymre faren.
Børnene slår hinanden og ret hårdt.
Den mindste bider og napper.
De er så småt begyndt at bruge ting til at slå hinanden med.
Det er kun mod hinanden og ikke os to det fysisk går ud over.

Hvordan griber man det rigtigt an??..
Jeg prøver at spørge dem til, hvorfor og hvad der for dem til det og de svare alle at de hader hinanden.
Til tiden hygger de sig sammen men det er nok kun 1 ud af fem gange. De driller, puffer og sladder om hinanden hele tiden

Jeg ved godt at skilsmissen har gjort ondt (kende til det selv) og at børn bliver mere utrygge og ligger mærke til mere. De elsker virkeligt deres far højt og vil sjældent hjem efter deres weekend hos faren og jeg.

Men det er hårdt og opslidende at høre deres vrede og had på hinanden. Der bliver ikke råbt højt, men vi prøver at snakke, med det hjælper så lidt...

Har du oplevet det?,
Eller ved du hvardan man kan gribe ind?,
Findes der en god bog omkring emnet, gerne med "øvelser" i.

Eller høre det bare til!!!!!!!!!!

Mvh Gitte G