Jeg ved det: Husskader er pr definition væmmelige SKADEdyr, som spiser små sangfugles æg og unger, de stjæler alt hvad der skinner og har generelt et dårligt rygte...
- Men jeg ELSKER husskader!
De er smukke og kloge (og ja, ja - De har en grim stemme...man kan vel ikke få ALT!
)
Her på matrikler huserer et skadepar.
Før i tiden spiste de morgenmad hos et nærtboende par, som hver morgen fodrede deres store rottweilere ude i hundegården...troede de.
Skaderne jog simpelthen de store wuffere væk fra skålene og spiste selv først, imens hundene så til med mundvandet løbende...Bagefter kunne de "farlige vagthunde" så allernådigst få lov at æde resterne!
Dette par medsamt deres "rottere" er imidlertid længst flyttet...ligsom et par af vore tidligere naboer, som fældede træet i deres have MED skadereden i!!
BARBARER!!
De skulle SELV tvinges til at fraflytte deres hyggelige hjem lige før en familieforøgelse!!
Så ku' de nok lææær' det!!
Om skaderne har kunnet mærke vor sympati for de boligløse skal ikke kunne siges, men siden da har de opbygget og omhyggeligt vedligeholdt en badeboldstor rede i en Rød-el i nordskellet.
- og hver morgen i hele forårssæsonen møder mindst een af dem op ved køkkendøren (eller på gårdspladsen ved katteskålene) for at se, hvad Cafe Skadely serverer idag.
Oftest står menuen på katte- eller hundemad i form af tørfoder, men kogte kartofler og kødrester ryger også gerne ned, om nogen skulle have levnet eller decideret serveret den slags.
Det er i øvrigt UTROLIGE mængder af hundemad, sådan et skadepar kan slæbe væk, hvis de får muligheden!
(og grave ned til senere brug - man ved aldrig, hvornår man får brug for en terning opblødt tørfoder!)
Senere på året, når årets unger kan forlade reden: SÅ bliver det sjovt!
(læs: larmende
)
Så sidder hele flokken nemlig klar på det flade tag af "velfærdsknasten" lige fra solopgang
- og de SKRÅLER!!
De klikker og smækker og skræpper og pulser indtil vi forbarmer os over dem og smider en portion tørfoder ud på gårdspladsen.
Skader spiser forresten også frugt!
Vi har for længst opgivet at få så meget som et enkelt af de store fine Sunburst kirsebær fra træet i indkørslen
- allerede fra træets andet vokseår, hvor grenene nærmest blev tynget til jorden af fire store ungskader på kirsebærrov har de ædt rub og stub.
Fra bærrene er røde og til de er væk går der cirka fem minutter.
(Men nu planter vi bare 8 træer mere i syd-enden af haven...så MÅ vi da få et enkelt kirsebær i ny og næ, ikke??
)
Nuvel: med dén familie i haven, så har vi vel næppe en sangfugl i miles omkreds??
JO!! Dét har vi!
Haven er væltende fuld af fugle året rundt - og åbenbart ikke ganske uden grund!
Som Jeg læste (til min glæde) i "The Garden" sidste år, så er der ofte FLERE småfugle i haver med skadereder end i haver UDEN besøg af de smukke sorthvide:
En have skal simpelthen være ekstremt fugleegnet med mange redeskjul og mange fodermuligheder, før skaden vil yngle deri.
Så dét kan vi glæde os over, at haven er....så går det meget nemmere med at overse, at dne ikek ligner en HAVE!
Vi har nu også opgivet kampen mod skaderne, og lært at leve med dem og deres rede i det kæmpestore bøgetræ.