jeg jeg fatter altså heller ikke at man ligefrem kan længes SÅ meget efter bleer og veer!

For de fleste af Jer vil det betyde at I må opgive ridning i en længere periode... for nogen er det måske for altid. Er I parate til det?
Har I lyst til at gå hjemme hver aften og putte unge, skifte ble, smøre madpakke, ligge på sofaen og se TV??

Personligt vil jeg hellere ud til hesten, besøge venner og familie, lege på Experimentariet med en jævnaldrende veninde, bygge Lego robotter, gå på Luisiana, smutte i biffen, gå i Tivoli og prøve Odin Expressen 17 gange i træk, tage med kækresten og snuppe en tur i en svæveflyver...

Jeg er virkelig ikke parat til at bytte alt dette for en unge af egen avl

Men jeg er selvfølgelig heller ikke ung nok til at tro at jeg kan ALT - jeg har passeret de 30

Det er vel lidt svært at forklare..

Jeg har altid elsket børn, og har altid vidst, at jeg en dag selv skulle have børn...

Så da jeg for 4 år siden abortede tre gange i træk uden at lægerne kunne finde noget galt, var jeg selvfølgelig meget ked af det... Det forhold holdt så ikke...

Jeg fandt mig en kæreste, som har to børn i forvejen og de bor hos os. Og "ja" jeg elsker dem som var de mine egne.. Det er dejlige unger, og de har heldigvis accepteret mig meget hurtigt, så vi har ikke flere problemer i hverdagen end familier normalt har uanset stedmor eller ej...

Nu venter jeg mig så og jeg glæder mig helt vildt... Det at have min kærestes børn i huset på fuld tid, overbeviste mig bare mere om, at det med børn og mig var rigtigt. Jeg glæder mig helt vanvittigt til at få et barn mere - ikke fordi at dette barn er "mit", men fordi jeg elsker børn, jeg elsker min kæreste og jeg vil da gerne give ham et barn. Vi vidste begge to, da vi mødte hinanden, at vi begge gerne ville have et barn, så det kom helt naturligt...

Men jeg kan ikke nøjagtigt hvorfor jeg vil have børn. Det har bare altid faldet mig let med børn, og jeg har altid haft let ved at snakke med og omgås børn, så...
Og i modsætning til så mange andre, så frygter jeg ikke en fødsel, for som min bedstemor så klogt har sagt: "jo vist gør det ondt; men du får jo også noget ud af det bagefter - og så glemmer man helt smerterne", så det håber jeg er rigtigt...

Jeg ved da heller ikke lige, om det eneste der kan gøre mig lykkelig er at få et barn, for jeg har såmænd også fint nu; men jeg tror også, at jeg ville sidde om 10 år og fortryde, hvis jeg med vilje havde frasagt mig børn. Selvfølgelig hvis man bare ikke kan få børn, så ville jeg da være klar på at adoptere - ingen problemer der; men nu kan man jo heller ikke bare sådan lige få lov til at adoptere, så det er jo ingen garanti for at få et barn...

Hmm - tja, det forklarede måske ikke så meget; men det er måske fordi, at jeg rent faktisk ikke ved, hvorfor det har været vigtigt for mig; men i hvert fald glæder jeg mig helt vildt til min kommende baby...

MVH Tanja

Jeg har altid ønsket mig børn,,, fik min første søn da jeg var 19 år, desværre døde han under fødslen.
I 1990 fik jeg endnu en søn.... og nej jeg havde ikke nået at prøve alt det jeg ville, men det ville jeg gerne undvære, for at få børn, og meget kan man jo stadig gøre alligevel...

Jeg blev skilt fra mine børns far, og fandt sammen med min nuværende mand. Vi har sammen fået 4 børn, hvor den ene desværre ikke lever, hun blev født i dec. 2003.... og var så syg at hun ikke kunne leve...

Jeg har lige nu 4 børn, og vi har planlagt at få en sidste en...
Jeg må sige at da jeg fik min datter i 1997, blev min krop mere eller mindre ødelagt, pga. invalidrende bækkenløsning mm. Jeg har mange problemer med mit bækken og ryg... kommer aldrig mere til at f.eks at ride... men jeg vil for alt i verden ikke bytte. Jeg vil ikke ønske at jeg kunne skrue tiden tilbage. Mine børn betyder alt for mig, også selvom jeg ofte er nødt til at tilside sætte mine egne behov.

En ting er at jeg aldrig vil kunne fortryde at jeg har fået børn, jeg ville virkelig fortryde hvis jeg ikke havde.

Mette

Jeg er stort set enig med dig idenion.. jeg forstår det heller ikke... Jeg har intet imod børn, jeg er heller ikke en af dem der helt principielt fravælger at få børn... jeg forstå bare ikke alt det der med det "biologisk ur" som jeg har stærkt mistænkt for at være et "kulturelt ur" mine æggestokke siger i hvert fald ikke en dyt... Børn er søde det er alt hysteriet om dem (ufødte som fødte) der nogle gange bliver for meget.

En pige jeg kender er lige blevet gravid og hun er gået toalt i selvsving... hun laver INTET - møder ikke op på sin uddannelse - dyrker virkelig at hun nu har fripas til at at have "hormonhumør" så hun ter sig overfor kæresten så den arme mand er ved at gå i spåner. Sidder i sengen og læser bøger om graviditet hele dagen. Hun er designer, og jeg har haft held til at skaffe hende noget betalt arbejde (hun er nyuddannet så ind til videre er det hun har lavet på mere eller mindre frivillig basis) Tror i hun kan gøre sig den ulejlighed at svare... næææh nej hun kan ikke engang tjekke sin mail Jeg har virkelig tabt meget for hende

For pokker... det er jo bare en helt naturlig ting - hun trænger efter min mening til et kæmpe los i r*ven jeg fatter ikke at det er ok at opføre sig på den måde.

(Så fik i lige al min galde )

Ane

Hejsa

Skidegodt spørgsmål. Godt debatemne!!!

For midt vedkommende tror jeg, det handler om et helt basalt behov for reprodution af mine egne gener. Jeg glæder mig helt enormt til at se mit første barn (hvis det nogensinde kommer!) og genkende mine egne og min mands træk.

Der er selvfølgelig en hel masse andre ting i det fx kærlighed og lyst til livet med børn osv.

However, måske er det også blevet en besættelse for mig, noget jeg simpelthen VIL opnå, fordi det ikke lykkes!

Nøgternt set er der mere fornuft i at adoptere. Så kan vi få en leveringstid, vi kender den præcise pris i kr. (ja, det koster også at blive behandlet for barnløshed) og jeg slipper for flere hormonindsprøjtninger og skumle indgreb. Desuden ville det være en kæmpe lettelse for os begge, og vi behøver ikke at forvente flere skuffelser, fordi jeg igen ikke er gravid.

Jeg er normalt et meget fornuftigt og rationelt menneske, men sådan spiller klaveret bare ikke i den her situation. Jeg VIL have en unge af egen avl, hvis der overhovedet er bare en lillebitte chance for det.

Forstå det hvem der kan. Jeg er ikke sikker på, at jeg selv at forstået noget som helst.

Mange hilsner

Undercover

Sundance skriver: Personligt vil jeg hellere ud til hesten, besøge venner og familie, lege på Experimentariet med en jævnaldrende veninde, bygge Lego robotter, gå på Luisiana, smutte i biffen, gå i Tivoli og prøve Odin Expressen 17 gange i træk, tage med kækresten og snuppe en tur i en svæveflyver...

Jamen kære venner, fordi man får børn er det altså ikke ensbetydende med at ens liv ophører!!! Man kan SAGTENS både ride, gå i byen, tage i svæveflyver, hoppe ud fra Himalaya eller hvad man nu har/får lyst til fordi man har børn. Jeg har selv en søn på 16, 3 papbørn på henholdsvis 14-19-22 og et "barnebarn" på 3 mdr + et på 3 år, jamen jeg lever da lykkeligt, jeg gør hvad jeg har lyst til og har egentlig altid gjort det, selv da min søn var lille. Der er opfundet en genial ting der hedder en barnepige, man afskriver ikke alting BARE fordi man får børn, jeg red da min søn var lille, jeg gik til banko, gik i biffen m.m. Den eneste grund til min nuværende man og jeg ikke skal have nogen "fælles" børn er simpelthen at vi mener vi har udtjent vores "værnepligt" i og med vi altså har 4 unger tilsammen, hans børn er lige så meget MINE unger.
Hører jævnligt fra yngre venner der ikke er sådan HELT vilde med at få børn, "Jamen så kan jeg jo ingenting mere, nu vi har fået barn" magen til vrøvl, man indretter sig selvfølgelig efter at der er børn (økonomien sætter normalt også en naturlig begrænsning på barnepige m.m.), men man får til gengæld så uendelig meget istedet for det man "opgiver" Ungen der ligger og kigger på en og smiler, den første gang de siger "mor", deres første skridt, deres første skoledag, deres første kæreste og på et tidspunkt DERES første barn *G*
Har fuld forståelse for og respekt for dem der siger, hvorfor ikke lige så godt adopterer, jamen det kan man da også, der er mange børn der mangler/fortjener et bedre hjem end det de har. Ligeledes dem der siger JEG skal bare ALDRIG have børn, fint nok, hvis man afskyer lugten af baby, bleer, tanken om veer m.m. skal man da afgjort ikke TVINGES til at synes det er pragtfuldt, forstår så til gengæld heller ikke helt dem der forlader en kæreste de elsker over alt på jorden bare pga en ide om børn! Børn er dejlige, men ikke noget must for at kunne overleve.

mvh
Vipse

for jeres svar

Og jo,jeg blev lidt klogere-men får nok aldrig ændret holdning

Kan bare se på mine omgangskreds (familien) at DE har måtte opgive noget,selvfølgelig er det klart et prioriteringsspørgsmål men fx KAN man altså ikke vælge at "hoppe ud fra Himalaya" hvis man har en lille grøn liggende hjemme i vuggen-men okay så har man vel heller ikke lysten til det

generelt:

Nej naturligvis er det ikke "bare sådan" at adoptere (og heldigvis for det!) - men hvis det engang blir realitet,ja så ser de bl.a på hvor økonomisk velstillet man er og ens bopæl,og eftersom vi har hus (fra April) og Uffes indkomst på hans uddannelse ligger over de 30.000 (selvom skattefar kommer ) plus jeg også får en acceptabel indtægt (SU'en blir forhåbentlig skiftet ud med løn&job ),ja så er det lidt nemmere end for fx 2 salgsassistenter i en lille lejlighed og intet økonomisk overskud, hvis du kan følge mig?

men vil da også sige at da jeg var omkring 16 kunne jeg ikke engang finde på at OVERVEJE adoption for den erfaring jeg havde med adopterede børn var ret dårlig (havde et adopt. barn i klassen der stjal osv)

-MEN så fik min fars tante og hendes mand lov at adoptere en lille filipinsk pige-og hun er bare så velfungerende,veltalende og KÆR!

(Desværre døde moderen i sommers men man må sige hun tager det flot af en pige på 7 )

Hendes "integration" i DK har vist mig at det godt kunne lykkes-så hvis vi en dag skal have børn vil vi klart adoptere-vi har &så begge den holdning at der (kynisk formuleret) ingen grund er til at sætte børn i verden når flere mio. verden over mangler en tryg og god tilværelse

Undercover håber virkelig det lykkes for dig! *krydser fingre*

som sagt bare nysgerrig..

Ane:

Sikke en opførsel

Giv hende bare det velfortjente los i R****-hun har nok brug for det

Nej mine æggestokke er også gået i stå,i alt fald når det kommer til EGNE børn fænomenet..synes min lille niece der blev født 1.september 03 er det øøøøndigste og kæreste væsen på jorden

MEN hvis jeg så sætter mig i min søs' situation,jamen der VED jeg bare jeg ikke kommer til at blive for det bare ikke mig.

Kom endelig med flere svar,venter spændt

aldrig forstået det med børn. de er da vældig sjove, men jeg skal godt nok ikke have nogle selv. Ved godt at livet jo ikke slutter når man får børn, og man får en masse oplevelser som os uden børn aldrig vil kunne forstå eller glædes over på samme måde, men de sætter selvfølgelig en form for begrænsning i ens liv og hverdag, man har jo et kæmpe ansvar og job i at have børn, og børnene vil altid være 1. priortet (sådan skal det også være) jeg er bare ikke selv parat til at "opgive!" mit eget "ego" liv for dem. Heldigvis er det jo et frit land vi lever i, og man kan få børn, eller lade være...... nej, tak jeg nøjes med min dyre farm :0)

flere af Jer for nogle år siden ! Børn, ellers tak !!!!
Det var slet ikke mig og jeg skulle ikke prøve noget. Var ligesom nogle af Jer bange for at ikke kunne gå i byen, ridningen og så videre.

Men så mødte jeg min mand = mit livs kærlighed. Vi snakkede slet ikke om børn i det første år, men lige så langsomt kom det snigende: ønsket om at få et barn med manden. Jeg snakkede med ham om det, han ville ikke have børn endnu, da han gerne ville nyde mig lidt endnu. Men et par måneder efter meldte han ud at han nu gerne ville droppe præventionen. Men det skulle ikke gå som vi forventede os. Der gik næsten 4 år før jeg endelig kunne blive gravid og holde fosteret til efter 15. uge. Jeg tror jeg var igennem omkring 10-12 spontane og missed abortions.

Vist har vi været meget igennem, men det har styrket båndet mellem min mand og jeg. Jeg har fundet en allertiders støtte i min mand, vi kender hinanden ind og ud. Han ved hvornår han skal sige noget eller lade mig være i fred hvis jeg er ked af det.

Nu er jeg så gravid med guldklumpen og vi glæder os usigeligt ! Vist bliver det hårdt med bleer, gråd og opdragelsen. Det er en del af livet og et barn giver utroligt meget igen: dens smil, de første skridt, de første ord osv. osv. osv............ Det kan vist slet ikke måle sig med de oplevelser man får i byen. Og nej vi dropper ikke vores djlige rejser, man kan sagtens have en baby/barn med på rygsæktur, man skal bare ikke gøre turen for lang og hård.

Det skal lige siges at jeg er 34 år og jeg var omkring de 29 år da ønsket om et barn dukkede op.

Men med al respekt for kvinder som ikke ønsker at få børn. Min søster har ingen børn og jeg elsker absolut ikke hende mindre for det. Tværtimod ! Derimod er min anden søster godt og grundigt mopset på min søster som ikke vil have børn. Hvorfor: fordi min anden søster vil gerne have mange niecer og nevøer. Det er ikke hendes behov vi snakker om men min søsters valg at hun ikke vil have børn.

Stort knus til alle med og uden børn fra
Beagle.

...at tilføje jeres indlæg.. Andet end at de sidste mange fødsler og veer er samlet ind under ET indlæg... Så jeg syntes ikke, at det er det store prolem...

OG så er seniornettet jo også til de piger, der netop var voksne nok, til lige netop den slags snak...

Så hvis ikke man kan tåle snakken herinde, så er der jo Hyggen..

Og fødsler og børn, det er en del af det, at vi mennesker nu engang er på jorden, netop at vi kan formere os...

Der er sq ingen der imellem aberne spørger hinanden ... Hvad abemor 1, hvorfor får du abeunge nr 9...
Hvortil abemor 1 svarer abemor 2, at det er fordi jeg er ældre end dig, at jeg har 9 unger og du kun har 7
Det kan godt være, at jeg lyder lidt muggen lige nu, men det er laangt fra min mening at være det...

Og en abehun der ikke er frugtsomlig, ja hun bliver hurtigt udstødt af flokken..

SE det gør vi mennesker dog ikke ved hinanden... For vi er jo en aberace der kan tænke ud over egen næsetip.. Dt praler vi da ihvertfald mega meget med.. Bare se på hvordan verdenen ser ud i dag... Det er da fordi vi kan tænke, er det ikke... ???...

Vi mennesker har det også sådan, at selv om man er lidt anderledes, så kan man godt få lov til at blive i flokken trods alt...

Der er ingen alder på Senior, fordi vi netop skulle kunne være her alle sammen, men alderen var oppe og vende på et tidspunkt og der var den bla. på over 25 år...

Men blev heldigvis nedstemt, fordi der også er unge under 25 der har børn og hus og alt det der, som gerne vil snakkes om, med os ældre...

Så hvis de unge skal til at styre senior, er jeg ræd for, at der kommer aldersbegrænsning på herinde og det var jo ikke meningen...

Vi var jo langt oppe i alderen i forhold, os der tiggede og bad om et senior... Så jeg ser gerne, at de unge respekterer at det er et seniorfora... Og at vores godhed var, at de unge godt måtte kikke med over skuldren...

NU håber jeg godt nok, at jeg har fået mig udtrykt tydeligt... Og ikke fornærmende... Og ja, jeg sammenligner os med aberne, for vi er altså genetisk i familie med dem..

vi børn mig og min mand!?
jamen vi skulle da havde nogle til at arve alle trilionerne,ellers ville de andre nærmeste få dem!!

nej det er ikke sjovt at være gravid altid,jeg har dog haft en hel normal hverdag med hestene indtil jeg skulle fødes,dog red jeg ikke ret meget mens jeg ventede niels der fik jeg bækkenløsning,så det var kun fodring og mugning børstning osv!!

når de så er her de dejlige unger kan man ikke undvære dem,vi var helt klar på at skulle havde anne og jeg droppede ppillerne da det passede sådan ca med at john ville være udlært når hun ankom,måneden efter han var udlært kom hun så det var fint afstemt niels tog det lidt lang tid at lave!!

når man er 2 om at enes om fordelingen i forhold til de fritids interresser man har er det ikke så svært at holde hest også.

ja jeg kunne ikke undvære mine børn eller heste,skulle jeg vælge og skrue tiden tilbage havde jeg måske valgt hestene og gemt børnene til lidts senere for jeg elsker dem og det kan ikke forklares eller skrives hvordan man elsker sine børn det er man nødt til selv at opleve og hvis man har valgt børnene fra så er det en oplevelse man må leve foruden!

hmm plejer da at forstå/og være enig med meget at hvad du skriver..

Men det lyder som om du er fornærmet over mit indlæg

forstår ikke helt du skriver at der først var en aldersgrænse oppe og vænne og hvis man ikke kan lide senior er der jo hyggen..

ja vist er der hyggen-men der er osse vores alle sammens elskede "Se MiN PonZ mEd MiN vEnZe"indlæg fra juniorerne...

er glad for der er senior-dette indlæg var såmænd bare nogle tanker/spørgsmål til jer der har valgt at få børn..

Inspireret bl.a af de mange indlæg her har været ca fra november og frem om lige dette emne..

desuden er der jo også en del herinde der har børn som er UNDER 25

må indrømme I don't see your point there

men det er da rart i "ægte" seniorer kan rakke ned på os..øh.. forældede juniorer

(ved ikke hvad vi er eftersom vi jo åbenbart ikke er seniorer når vi er under 25-på trods af de mange indlæg flere af os har lavet mhp alder for SHN FØR vi begyndte at bruge det )

Lækkert at I rigtigt kan føle i sidder på retten til hel SHN

tsk tsk

*lister ind til J-HN'erne*

Jeg forstår overhovedet ikke hvor du vil hen med dit indlæg... de unge skal ud af senior?? fordi idenion ikke forstår det der med at børn er det eneste saligtgørende..

det er da netop et temmelig voksent spørgsmål som nok ikke vinder meget genklang hos seniorer..

jeg synes du overreagerer helt vildt læs lige en gang til hvad debatten går ud på..

Ane

det er da netop et temmelig voksent spørgsmål som nok ikke vinder meget genklang hos seniorer..
til sidst skal der naturligvis stå 'juniorerne'

Ane

Ville ønske jeg kunne formulere mig på din måde

Netop det jeg mente

MEn jeg er jo heller ikke SENIOR så det er nok derfor jeg ikke formulerer mig så voksent som dig

føler heller ikke lige at Else SVAREDE på mit spørgsmål-hun har åbenbart følt det som personlig kritik at JEG undres over hvad der får folk til at vælge børn til/fra ....

Tja....undskyld hvis dette ikke er det rigtige sted at drøfte sådan noget-Men gad vide hvor Else så vil have posteret et indlæg som dette

Hyggen er jo for alle og det her er for voksent..

Senior er (åbenbart) for folk UNDER 25 der har "børn&Hus"

Træning og de andre fora heller ikke..





Så Else HVOR vil du så have et indlæg som dette?

At JEG personligt ikke har valgt at få børn og er under 25 fratager mig vel ikke retten til at færdes på SHN når jeg er over "lav-alderen" 18 ?

undres....

at Else hentyder til Monicas 'laven grin med' at alle indlæg her på senior handler om veer og bleer....
Fordi det har været diskuteret meget om det var i orden at de indlæg er her.

Og når så Monica kæder sin konstatering af at der er mange indlæg med dette emne, sammen med et spørgsmål om HVAD det er der gør at nogen af os vil have børn - så kan det godt lyde en smule negativt...

Jeg tror ikke Monica mener det negativt, men det kan altså opfattes sådan, især set i lyset af den megen debat om tråde med børne emner.

Mvh

-Helle

...

Jeg skrev også, at nu vil jeg ikke håbe, at jeg bliver misforstået og det blev jeg...

Jeg går lige i tænkeboks, for at få det formuleret, så jeg ikke fornærmer nogen igen, med mit svar...

For det er jo ikke det der er meningen med det her... Tværtimod...

Som kan læses i mit indlæg var det et udtryk en anden her fra SHN kom med for noget tid siden og synes uden at være ment negativt,at det var en meget rammende betegnelse...

men jeg er jo så åbenbart heller ikke senior alligevel...

Som skrevet i mit indlæg er det FORUNDRING og ikke andet:

"Dette indlæg er kun skrevet i ren undren og er BESTEMT ikke for at dømme nogle-Blot lidt undrende tanker herfra..Er jeg den eneste der har det sådan?"


NETOP pga jeg UNDRES over HVAD der gør at nogle vælger børn til/fra og andre ikke....

simply asked question....

da dette var SHN troede jeg jo netop at DET var stedet man diskuterede sådan nogle ting som voksenvalgene i livet....

til sidst vil jeg sige at jeg ikke har bemærket "debat om tråde med børneemner"-beklager...

Håber i vil henvise mig til det fora mit indlæg så hører hjemme på

Monica, dit indlæg hører da så absolut hjemme her!!!

Jeg synes det er et fint indlæg, og jeg er HELT sikker på der heller ikke er nogen af de andre der har valgt at få børn, der synes dit indlæg er fejlplaceret eller andet.

Det var selve henvisningen til Senior som et 'bleer og veer' forum der fik mig til at reagere - Fordi det HAR været debatteret meget på det seneste... Fordi en del skribenter faktisk syntes at tråde med temaet børn skulle forbydes her, og at vi skulle have et helt nyt forum der KUN handlede om børn...

Og der var mange af os der jo mente at dem der ikke interesserer sig for emnet børn, de kan jo bare hoppe de indlæg over...

Men nok om det - Personligt synes jeg det er et UDMÆRKET indlæg du kommer med - og at det er det HELT rigtige sted at spørge.

Mit eget svar på spørgsmålet (som mor til 3 må jeg jo kunne svare) - hmmm - jamen jeg fik børn fordi jeg ikke kunne lade være
Men jeg havde ikke trangen til det da jeg var 18 - den kom først da jeg var 23 og havde mødt ham jeg ville have dem med... Indtil da vidste jeg ikke om det var noget jeg skulle have.
Er altså ikke en af dem der bare SKULLE have børn, uanset om jeg fandt en mand at få dem med eller ej. Kunne have haft et ligeså godt liv uden.
Men vil selvfølgelig ikke undvære dem i dag.

Føler iøvrigt heller ikke at jeg har 'givet afkald' på noget pga børnene - det er kommet naturligt at træffe nogle andre valg nu hvor der er børn, end de valg jeg tog som single

Og iøvrigt: Alt respekt for de mennesker der AKTIVT vælger at de ikke vil have børn - fremfor at de får dem bare fordi det gør alle andre, familien presser osv... Og pludselig står de med et barn som de ikke ønsker - en skidt situation.

Mvh

-Helle

Okay

Altså jamen jeg er da nået så langt i mit liv (som 22årig) at jeg HAR fundet manden i mit liv og HVIS jeg skal have børn en dag,jamen så er det HAM der skal være faren den dejlige mand

MEN selve det med at få børn,ja det bare ikke noget behov jeg har-heller ikke selvom jeg ved det er Uffe der er Mr.Right

ElseG skrev:
"Og en abehun der ikke er frugtsomlig, ja hun bliver hurtigt udstødt af flokken..
SE det gør vi mennesker dog ikke ved hinanden... "

Er du nu helt sikker på det?
Det er muligt at det ikke er direkte udstødelse, men der finder helt garanteret en vis diskriminering eller "mobning" sted.

Nu er normalen jo at man får børn
Er du klar over hvor mange gange jeg er blevet spurgt om Jan og jeg ikke snart skal have nogen? Det er rigtig mange gange

Ser man på rettigheder så har os barnløse bare ikke nogen.

Dem der har børn har ret til barns første sygedag - en af mine kollegaer holder lige nu på sin 5. barns første sygedag i ÅR

De har "omsorgsdage" ..det er vist 2 dage pr. år pr. barn under 5 hvis jeg ikke husker helt fejl.

De får børnepenge fra 2300 op til 3200 pr unge i kvartalet

De har førsteret til at holde ferie i "skoleferien" også selv om ungerne er mindreårige.

De har lov til at gå kl 14-15 stykker, fordi de skal hente unger

Og så er vi slet ikke nået til alle de skønne orlovsregler:
Graviditetsorlov fire uger før forventet fødsel.
To ugers fravær efter fødslen og har herefter
ret til yderligere 12 ugers barselsorlov.
Forældreorlov: Hver af forældrene har ret til barselsorlov i 32 uger efter den 14. uge

Så er vi ude i hvad... 4+2+12+32=50 ugers ferie pga. en unge????
Nå ja og dertil kommer jo lige de 5 ugers ferie.


Gæt hvem der skal lave Jeres arbejde mens I holder orlov, omsorgsdage, ferie, barnsførste sygeedag.

Jeg begynder at forstå hvorfor I vil have unger!

(y) *ROFL*

hrm hrm, Med fare for at få hugget hovedet af, så vil jeg da lige poientere at mennesker er pattedyr, med instinkter, som mange føler sig højt hævet over, der er ikke noget unaturligt i at ønske sig børn, det er en slags betingelse for at føre arten videre, og det er faktisk det hvert eneste pattedyr og andre arter, (incl. mine uvidende hungæs der parer hinanden i håb om at verden kan blive befolket med gæs), arbejder på,
så hvordan kan man undre sig over at nogen brændende ønsker sig børn, er det ikke snarere en artsdegeneration at man ikke gør, uha nej, der er den igen vi er jo så kloge, og højt hævet over den slags, så nu er det ved at være unaturligt at være vild med børn.
Det der med at ville have dem inden en vis alder, det ved jeg af erfaring, at det flytter sig med mulighederne.

Jeg synes faktisk dit indlæg er ret uforskammet.....



Er du klar over hvor svært det er i mange familier, at holde sammen på det hele, med f.eks et sygt barn, mange er nødt til at få barnet passet af alle mulige andre, fordi de selv er nødt til at tage på arbejde...

Min mand og jeg har 4 børn, og han har ALDRIG holdt et barns sygedag, han har holdt sine 14 dages barsel..pr barn. Jeg mener nu nok du er for grov..i dine udtalelser.

Jeg kender ingen der har alt den omsorg/ferie/sygedage som du beskriver,,,, er det et surt opstød, fordi du ikke under at folk får børn...
Jeg kender nu heller ingen som er blevet forfordelt pga. at de havde børn, nej jeg kender faktisk flere, som ikke lige har kunnet få deres drømmejob, netop pga. at de havde små børn.... som jo kunne risikere at bliver syge. Eller værre hun kunne jo risikere at få endnu et barn.

Mette

efter Sundancers indlæg....

Vil starte med at sige, at hvis NOGEN overhovedet overvejer at få børn alene af den grund at så får de en MASSE penge af det offentlige, og en masse ekstra 'ferie' - så LAD VÆRE!!!!

Ved ikke hvor du arbejder Sundancer, men det der med 2 ekstra omsorgsdage pr barn, må være en lokal ordning - her hvor jeg er ansat har vi ikke nogen omsorgsdage OVERHOVEDET - uanset om man har børn eller ej. Vi har 5 ugers ferie, og det er det.
Ja, vi kan holde fri på barnets første sygedag - men jeg tvivler på at nogen forældre ønsker deres barn sygt for at de kan holde fri....

Og økonomien - ja der er børnechecken - min holdning til den er at den skulle fjernes og prisen på instutionspriserne sættes ned. Som det er nu er det IKKE en fed forretning...

Og barsels 'ferien' som du nævner - det er de færreste arbejdspladser der giver fuld løn - og det kan derfor dårligt kaldes ferie... Mener endda at den sidste halvdel af orloven er til en sats der er mindre end dagpenge - men er ikke sikker (er længe siden jeg har haft orlov).

Så - det var vist sat lidt på spidsen det du skrev - men jeg er godt klar over at mange der ikke har børn har den opfattelse af det....
Omvendt må nogle af os der har VALGT børn, se på at vi IKKE bliver forfremmet - fordi vi går tidligt for at hente afkommet.... Jeg har oplevet en kollega blive fyret fordi hun blev gravid - mine mandlige kolleger holder ikke engang 2 ugers barsel - fordi de så bliver set skævt til her...
Så det er ihvertfald ikke alle steder man har alle de vidunderlige fordele du skriver om.

Mvh

-Helle

så hvordan kan man undre sig over at nogen brændende ønsker sig børn, er det ikke snarere en artsdegeneration at man ikke gør, uha nej, der er den igen vi er jo så kloge, og højt hævet over den slags, så nu er det ved at være unaturligt at være vild med børn.


nu er vi degenererede... føler os højt hævede ja tak for kaffe.

så kan vi lige tage Elses ord igen:

Og en abehun der ikke er frugtsomlig, ja hun bliver hurtigt udstødt af flokken.. SE det gør vi mennesker dog ikke ved hinanden...

Ane

Jeg har 5 børn, helt efter eget valg. Jeg havde lyst til at få dem - så fik jeg dem.
Jeg har da givet afkald på et og andet, men jeg har ikke givet afkald på migselv - og det er vel det vigtigste.
Mine børn er mit ansvar og jeg elsker dem, men jeg har egentlig aldrig forventet at andre skulle have det på samme måde.
Alle synes det er vildt, at jeg har så mange børn - jeg ser åbenbart ikke sådan ud eller opfører mig sådan - og det fører mig lige lukt over i, at jeg sandelig heller ikke gider skrive om børn og fødsler og veer og bananmos på Hestenettet.
Jeg følger det gode råd om ikke at læse indlæggene og det fungerer fint for mig.
Jeg ved ikke hvorfor Senior skal være synonym med besat-af-børn-og-familieliv?
Mine børn fylder MEGET i mit liv - men derfor behøver jeg da ikke føle trang til at deltage i endeløse samtaler om det at få børn, det at være gift, det at....
Det er en mærkeligt fordomsfuld tankegang, at hvis man ikke er børne/baby-freak , så kan man ikke være på Senior?
Nå, Monica - jeg fatter sgu heller ikke, at folk vil have børn - det er da røvbesværligt . Imellem os to, så kan jeg egentlig heller ikke særlig godt lide andre folks børn - babyer siger mig intet, mine egne var jo dejlige - men sådan en lille vammeltvåd sag, der savler - når venner får babyer stikker jeg altid lynhurtigt manden dem!!!
det er jo let for mig at sige - måske burde jeg lade være - nej, alligevel: jeg har aldrig forstået at folk skulle gøre det til et livsindhold og formål at få børn.
Børn får man fordi det er naturligt for en - en ren avle-/overlevelsesdrift - dem der ikke har lyst kan jo lade være - jeg har jo fx fået børn for to-tre Hn ér - så nogle af jer får fripas

Lidt forvirret skrivelse -

og har selv tvillinger Forklaringen kommer her: Jeg har aldrig brudt mig synderligt om børn og hadede når jeg skulle passe andre folks børn. Jeg har aldrig stået i kø for at holde andre folks spædbørn...og gør det stadig ikke; det er bare ikke mig. Indtil jeg var 24-25 var min klare opfattelse, at jeg skulle ALDRIG have børn. Men...med en mand der elsker børn og det biologiske ur på begynder at tikke, jamens så ændrer man nogen gange mening.

Jeg elsker mine børn over alt på jorden, men selvom det lyder hårdt, så tror jeg ikke, jeg havde gået i panik, hvis jeg ikke var blevet gravid og havde fået børn. Jeg kunne godt have levet uden børn, men er glad for at jeg har dem.

Jeg hører heller ikke til dem, der har smidt alt væk og helliger mig 100% børnene. Altså ikke at de lider nød; jeg er her jo hver dag og bruger masser af tid på dem, men jeg tager stadigvæk både til hundeudstilling i DK og udlandet, tager afsted ud til de arrangementer med heste, der passer mig osv og i mens er de så enten hjemme hos far eller hos Bedste og det mener jeg absolut ikke, de lider under.

Men ønsket om at få børn er helt klart forskelligt fra person til person og jeg synes ikke man kan kalde nogen underlige fordi de ikke får børn eller hysteriske fordi de ofrer deres eget liv på børnene. Man er forskellig...

Jeg føler mig da lidt "udstødt" fordi jeg ingen børn har.
Alle vennerne har børn, min søskende har børn, min svorger har børn.

Vi er de umulige børn, der ikke kan finde ud af at levere et barnebarn, eller de tåbelige venner der ikke kan finde ud af at blive voksne. For hvad ved vi om livet? Vi har jo ingen børn!

Det er umuligt at holde fri fra jobbet fx i uge 42 og uge 7, for det har dem med børn førsteret til, og vi har absolut ikke noget at skulle have sagt til diverse familiearrangementer eller udflugter/ferier, da det er "dem med børn", der skal tages hensyn til. Vi er ikke rigtig voksne i andres øjne, da vi ikke er forsøgere/forældre.

Jaja, det er måske lidt overdrevet, men det fremmer jo forståelsen, og jeg reagerer nok også lidt voldsomt, da det jo hvergang minder mig om mit eget problem.

Det skal lige understreges at der ikke er noget i vejen med vores familien eller arbejdsplads - dette er blot en følelsesmæssig refleksion....

/Undercover

Jeg tillader mig lige at låne lidt af dine guldkorn. Du er så langt bedre end jeg til at sætte ord på:


> - og det fører mig lige lukt over i, at jeg
> sandelig heller ikke gider skrive (her vil jeg så
> skrive læse i stedet for skrive) om børn og
> fødsler
> og veer og bananmos på Hestenettet.
> Jeg følger det gode råd om ikke at læse indlæggene
> og det fungerer fint for mig.


> Jeg ved ikke hvorfor Senior skal være synonym med
> besat-af-børn-og-familieliv?


> Det er en mærkeligt fordomsfuld tankegang, at hvis
> man ikke er børne/baby-freak , så kan man ikke være
> på Senior?

> Imellem
> os to, så kan jeg egentlig heller ikke særlig godt
> lide andre folks børn

> det er jo let for mig at sige - måske burde jeg lade
> være - nej, alligevel: jeg har aldrig forstået at
> folk skulle gøre det til et livsindhold og formål at
> få børn.


> Børn får man fordi det er naturligt for en - en ren
> avle-/overlevelsesdrift - dem der ikke har lyst kan
> jo lade være - jeg har jo fx fået børn for to-tre Hn
> ér - så nogle af jer får fripas

Jeg skynder mig at tage et af dine fripas!

.. tager det andet af Lones fripas .

Tak Lone

Illum

Tja, det er et spørgsmål jeg har stillet mig selv mange gange.
Da jeg mødte min nuværende mand, havde han allerede en datter på to år.
Og da hun ikke havde kontakt til sin mor, kom hun med i købet som fuldtids bonus-barn.
Jeg har ikke noget imod børn.
Jeg har arbejdet som pædagogmedhjælper i mange år, og havde heller ikke noget imod at få min mands datter med i købet da jeg valgte ham.
Men jeg er ALDRIG gået i skruk ved at holde andres spædbørn, og helt op til jeg var omring 27 år, kunne jeg gå fuldstændig i panik ved tanken om at skulle "bindes på hænder og fødder" af et barn.
Da nu min mand bragte et barn med, kom det ganske naturligt, og i løbet af 3-4 år, kunne jeg godt mærke at jeg var nysgerrig efter at mærke hvordan det var at føde/få sit helt eget barn.
Jeg tror faktisk - hånden på hjertet - at drivværket i det hele mest var frygten for aldrig at have oplevet at få sit eget barn.
Jeg følte at jeg først ville blive "rigtig kvinde" dén dag jeg oplevede dét.
Der skete bare ikke en dyt, da vi smed beskyttelsen, så da jeg var 32 år blev jeg så insimineret, og der var gevinst i første forsøg.
Da min dejlige søn kom til verden, gik der ca.1/2 time, hvor jeg betragtede ham og undrede mig over at jeg ikke græd, da jeg normalt bliver nemt rørt.
Jeg følte bare denne her store uforklarlige ro, og efter endnu 1/2 time var jeg fuldstændig hovedkuls forelsket, og det har holdt sig siden.
Hvis jeg tænker på mine helt egoistiske drømme og behov, som f.eks. at have alverdens tid til at ride, synge og gå ud med mine veninder, så havde jeg måske ikke fået børn. Sét i bakspejlet HELT om bag ved den store kærlighed.
Men jeg ville for alt i verden ikke undvære at have fået denne, min guldklump,- fordi jeg kender ham nu.
Svært at forklare - håber det gi´r mening.
Jeg holder meget af min store pige også, men for mit vedkommende er jeg overbevist om at jeg ALDRIG ville kunne elske et adoptivbarn så ubetinget som jeg elsker mit eget biologiske barn.
Og dette har faktisk krævet psykolog-behandling for mig at sætte ord på, uden at få vildt dårlig samvittighed i forhold til min ikke-biologiske datter, som jeg i lang til hadede mig selv for ikke at kunne elske ligeså højt.
KH Charlott

...at folk får børn.
Hurra for det, og det er da muligt, jeg kommer slæbende med en Mini-Mikkel en dag... (Kan man få dem renttalende, uden ble og i 4-5årsalderen? En slags samlesæt, måske?)

Jeg tror, der er nogle ting, man lærer at vænne sig til, når man får børn. Een af tingene er børnene... Let's face the truth: De larmer. De roder også en del, og når de er helt små så lugter de altså også. Og savler. Og fint nok at forældrene har vænnet sig til det - men det har jeg ikke.

Og netop dén slags forældre - der forventer at alle andre kan se det smukke og unikke i netop DERES lille pode (når han smadrer tre potteplanter, hiver i hundens hale, løber skrigende efter katten og hælder mælk på gulvet) - er jeg altså ikke begejstret for.

Det er nemlig netop dén slags forældre, der forventer resten af verden træder til side for dem i enhver henseende fordi DE har været så FLINKE at få børn.
(Jeg ville egentlig ønske, de havde ladet være - eller var blevet deporteret til en øde ø... Men det er vel den slags, der ikke kan lade være???)
-Og så tillader de sig endda at prikke og pirke til OS ANDRE om, om vi ikk snart skal have unger.
(Jotak, jeg HAR fået den... Bagefter fandt de hersens forældre så ud af, HVOR stor aldersforskel, der er på Mikkel og mig. Så nu har jeg/vi vel fred - et par år...)

Næh - flere af den slags forældre, der accepterer at vi andre ikke nødvendigvis synes, deres guldklump er fantastisk, og som forstår at vi barnløse ikke gider savl og skrål og itugnavne bøger.

Men vel er der da "udstødning" - Else, prøv du at forestille dig, at der kom een eller anden og sagde, at hun ikke bryder sig om babyer, ikke vil holde dem og faktisk helst vil være på et par meters afstand? Og tag så et billede af dit ansigtsudtryk.

Idenion: FREMragende indlæg...

*Lusker ind på J-HN igen...*

Jeg har ingen børn.
Jeg prøver heller ikke at få nogen.
Jeg har min frihed for kær stadigvæk.

Men jeg kan godt forstå hvorfor nogen brændende ønsker sig børn, jeg kan have det noget lignende selv - i perioder, men så kommer fornuften og fortæller mig at det er altså helt usmart ligenu (altid ligenu,,,).

Jeg har tit ønsket mig - bare ikke at have den lyst, det er skrækkeligt at gå og på en måde være udstødt i begge verdner.
Jeg tilhører bestemt ikke dem med børn, og jeg tilhører heller ikke rigtig dem der bare ikke har lyst til børn og er afklarede omkring det.

Jeg vil give undercover FULDSTÆNDIG ret i hendes indlæg!
Det er HELT klart også de holdninger jeg KONSTANT møder,, det er HELT vildt opslidende!
Ingen børn = undermenneske der intet ved om livets sande værdier, og som iøvrigt kun har de rettigheder man kan finde en paragraf for.

Og det er ligeså absurd og forskruet som hvis jeg gik rundt og himlede op om at "man ved sandelig ikke noget om livet, før man har prøvet at "smelte sammen med en hest" uden sadel i fuld galop henover en stubmark"!!!!
Nårh ja, her vil de jo så bare give mig på puklen igen for ikke at vide hvad jeg snakker om.

Jeg har også skullet lægge øre til opfordringer om børnebørn, og UTALLIGE NÆRgående spørgsmål fra kollegaer og andre, om HVORFOR det nu LIGE er at vi IKKE har børn!!!!
Vil I ikke, du har da alderen,,, bla bla bla.... som de dog kan KØRE i det! Har nogengange overvejet at sige - vi KAN ikek få børn! Bare for at få FRED for det!

Og når man har dyr, er det i virkeheden en erstatning for børn, klart, selvfølgelig ,,,, indlysende - Ò du rigtige menneske med din familie og dine menneskebørn.

Nej men man bliver altså LIDT provokeret sådan - med årene!
Og kommer til at lyde som sådan en tør gammel barneløs moster, i bare frustreret forsvar over altid at skulle høre for det.

Men bortset fra det, HVIS jeg skulle være så heldig en dag at få et barn og have "plads" til det i mit liv, så vil jeg klart foretrække et af mit eget kød og blod.
Jeg kunne ikke tænke mig at adoptere et barn.
Jeg er sikker på mange kan elske sit adopterede barn lige så højt, men jeg er også sikker på at jeg kunne ikke.
Så hellere holde mig til dyrene og lade det være ved det.
Egoistisk og usympatisk holdning måske, men den er min ja.

> Men vel er der da "udstødning" - Else, prøv du at
> forestille dig, at der kom een eller anden og sagde,
> at hun ikke bryder sig om babyer, ikke vil holde dem
> og faktisk helst vil være på et par meters afstand?
> Og tag så et billede af dit ansigtsudtryk.

Jeg er sådan en.
For jeg kan ikke lide dem og vil bestemt ikke holde dem. Og jeg kan ikke udstå når man nærmest bliver tvunget til at holde andres afkom. Yaiks.
Hvorfor tror de fleste at man automatisk går i gy-gy-hyggenyggepusse-mode som kvinde når man ser et (spæd)barn?

De siger mig bare intet, sådan nogle små børn. Ikke før de er så store at man kan tale med dem.

jeg elsker børn, men har også indset, at det ikke skal være ligenu, jeg er 22 år.

vores venner er begyndt at få børn og jeg glæder mig til at have nogle at øve mig på.

da jeg mødte min partner (han 22, jeg 19), spurte jeg som det første om han ville have børn. nu er jeg også på nogle områder ældre end min egen genration og jeg har fået en tidsgrænse for, hvornår jeg senest skal have børn, fordi jeg har haft leukæmi som barn og derfor har fået nogle skadelige stoffer, som kan give problemer. men efter at have deltaget i et forsøg, har jeg fået at vide, at det er muligt at få børn for mig.

grunden til at jeg ønsker mig børn, er fordi jeg gerne vil give en del af mine gener videre, jeg vil gerne se, hvordan vores gener blandes og hvad der kommer ud af det. at se hvilken del som kommer fra min familie og hvilken del der kommer fra hans.
havde jeg ikke kunnet få børn, så havde vi adopteret og det ville så være det, jeg ville ikke være slået totalt ud af det.

men det at kunne give noget af sig selv videre i et lille barn, må da betegnes som et mirakel. det er noget af det højeste, man kan gøre her i livet, at vejlede og støtte, samt bringe slægten videre.

jeg er rimelig gammeldags, men har man haft leukæmi og været tæt på at miste sit liv. så ved man hvad der er vigtigt her i livet.
min kæreste har haft sukkersyge siden 4.klasse, derfor er vi noget forskellige fra vores egne generation, hvilket kan mærkes.

du virker meget ung, men jeg kan godt forstå, at du undre dig. men inde i os, der er et instinkt, som fortæller os, at man skal føre arten videre.
måske ombestemmer du dig en dag, jeg synes ikke at man skal lægge pres på den anden, min kæreste og jeg taler om det. ham kan man ikke presse, han siger fra. det er en ting, vi alle skal lære her i livet.

for mig er børn vigtige, dog ikke ligenu, da jeg ikke er parat til at blive mor endnu. men jeg kan godt forstå, at børn kan blive noget af det vigtigste i ens liv og at man fokusere meget på det.
men det må ikke bringe en ned, hvis man ikke kan. der er mange børn, som venter på en god familie og de kan blive ligeså meget værd, som hvis det var ens eget.

mvh xanadue

...Mikkels mor ææææælsker små børn.
Også hendes pap-børnebørn.
Det gør jeg ikke.
Slet ikke når de er små og lugter...

at jeg ville have børn, jeg troede bare ikke det skulle være lige nu, men det var hvad skæbnen ville

Det er ikke ret lang tid siden at vi satte os ned og havde børnesnakken. Vi var enige om at vi begge meget gerne ville have børn, men det skulle lige vente et par år, da vi lige skulle have styr på det hele (læs: Jobsituation). Men så var det for 2 uger siden at jeg havde det så underligt, og tænkte at jeg hellere måtte tage en test, og den var så positiv. Det resulterede i at vi sad vågne hele natten og fik det hele snakket igennem. Og ret hurtigt var jeg 100 % sikker på at jeg var klar. Og det er jo en kæmpe omvæltning. Vi er vant til at feste en del, og ryge som skorstene. Så lige fra den ene dag til den anden var jeg klar til at sige farvel til det. Jeg kan jo godt tage med til "festerne" når blot jeg er den ædruelige chauffør Det med smøgerne var hårdt de første par dage, men når man tænker på at der er et lille pus derinde, er det nu en del nemmere end sidste gang jeg prøvede at holde op.

Så jeg kan bare konkludere at jeg hurtigt blev klar....og det havde jeg bestemt ikke regnet med for bare et halvt år siden

jeg finder det helt fint, at dem med børn har forret fremfor andre. der hvor min kæreste arbedjer, kommer de i rød (= akut overarbedje), så går fædrene og mødrene hjem til almindelig tid og kommer tilbage, når de er lagt i seng.

min kæreste og jeg er kun os, så for mig er det fint, at han ringer og siger, at han arbejder over. har man børn, så skal der også sørges for dem og os uden børn må så tage lidt mere fat.

børn har brug for deres forældre til at være der for dem (det kniber godt nok lidt i disse dage for nogle familier), til at vejelde, rådgive og være der, når de er syge.
det er forældres pligt og sørger virksomheden/arbejdspladsen for særforhhold til børnefamilier, så er det fint for mig. jeg vil gerne yde det ekstra, så forældre kan være der for deres børn. ellers så vokser de måske op med svære problemer og tærer derved på samfundet, istedet for at være der og sikkere dets bibeholdelse.

der er fordele og ulemper på begge hold, dem uden børn bliver lettere forfremmet. en i vores venenflok har ikke kunnet skifte arbejdsplads, fordi hun er i den alder, hvor man får børn og med den 12 måneders lov, som er i dag, så bliver det usikkert og dyrt at ansætte en ung kvinde uden børn.
nu har hun fået et barn og er stadig på sin gamle arbedjsplads, men håber at kunne skifte.

jeg synes, at det er fint at børnefamilier kommer først, det er tros alt deres børn, som kommer til at overtage samfundet med tiden og det er vigtigt at de bliver velbalanceret mennesker, som kan støtte vores velfærdssamfund.

mvh xanadue

... og ønsker er jo sommetider lidt ubegribelige.

Jeg fatter heller ikke charmen ved at få børn, jeg begriber heller ikke at nogen bliver besat af at skulle følge et fodboldhold, tilbeder filmstjerner, samler frimærker, udsætter sig selv for livsfare ved at bestige bjerge eller andre tåbelige ting.

Og andre fatter ikke at jeg bruger næsten alle mine penge og næsten al min tid på en overdimentioneret pelskugle som endda kan finde på at smide mig af så jeg kommer til skade.

Sådan er vi jo så forskellige!

Mit biologiske ur må også have et par alvorlige "fejl" for det har aldrig sagt et kvæk. Mine venner har fået børn i rå mængder i de seneste år, og jeg har stadig ikke lysten til at deltage i fødefesten. (og jeg er altså 37 år, så den med at ejg nok ændrer mening når jeg bliver voksen ER passé).

Ligesom Sundancer ER jeg dog lidt træt af den arbejdsmæssige påvirkning der er ved andres valg. Som kvinde i den "fødefarlige alder" ER det sværere at få job. Og jeg kan GODT forstå arbejdsgiverne. Mit arbejdsliv lige nu er under kraftig påvirkning af andres babytrang - og jeg er ved at være træt af det cirkus det er blevet. (af de seneste 4 ansatte er der en på barsel, en gravid og sygemeldt resten af tiden, en gravid men heldigvis ikke syg hver dag - og så mig. Og det er ansatte inden for lige godt 1 år)

Dog kan jeg tilføje at på punktet med omsorgsdage er jeg heldigt stillet - min arbejdsplads giver ikke omsorgsdage, men ALLE (også vi børnefri) har en ekstra uges ferie!! (og dog - skal man smutte lidt før fordi junior skal til tandlæge, så går man bare. Skal man smutte lidt før fordi hesten skal have sko på, så afspadserer man - hvis man er heldig og får LOV at gå før)

For øvrigt er det ikke min betegnelse at Senior er blevet "bleer og veer". Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det første gang, men det var så rammende at jeg har genbrugt det. Men ud over det, så hopper jeg de fleste "bleer og veer" indlæg over - heldigvi8s er overskrifterne jo som regel sigende

Den diskussion havde vi også en gang på min tidligere arbejdsplads.

Dér var der ingen forskel, man havde simpelt hver anden gang. Havde man efterårsferien kunne man ikke have vinterferien osv.
For hvorfor skal os uden børn ikke have lov til at holde ferie i uge 7 og 42? Vi vil da også gerne have adgang til alle de ekstra gode arrangementer mm der ofte er i de to uger.

Mine æggestokke klaprer heller ikke!
*snupper et af Lones fripas*

Kunne ikke være mere enig.

Jeg vil kunne smide mig når jeg kommer hjem fra arbejde, tanken om skrigende børn og leverpostejsfingre i min sofa giver mig kuldegysninger.

Men jeg er også kun 19 år.

Men forstår ikke folk der vælger kunstig befrugtning - jeg synes det er egoistisk (ofte). Mange får vanskabte børn der ikke burde være født!

Ikke at de ikke er noget værd - men der VAR en grund til at de ikke blev til af naturlige årsager.

Så burde man adoptere i stedet og gøre noget godt for raske børn.

en MEGET brat opvågning da jeg stod som 23 årig og var gravid

"Jamen" tænkte jeg, "jeg har jo papirer på at jeg ikke KAN få børn"

Som teenager styrtede jeg med en hest og fik smadret underlivet fuldstændigt efter mange og lange undersøgelser, som blev gentaget da jeg var 19, fik jeg "carté blanc´" til en kunstig befrugtning. Og på trods af at mine daværende svigerforældre brændende ønskede sig børnebørn så syntes jeg alligevel at jeg var for ung til at blive insemineret som 19 års...

Det endte med at vi gik fra hinanden, kæresten og jeg, og jeg levede det vilde søde liv som single i et par år

Men en dag kunne jeg ikke ryge, det smagte grimt

Dagen efter kunne jeg heller ikke drikke andet end mælk og sådan blev mit liv vendt på hovedet i løbet af meget kort tid

Min første tanke - og alle vennernes også for den sags skyld - var at jeg er ikke en "mor-type"

Det har aldrig sagt mig en dyt at passe andres småkravl, jeg har aldrig ejet et "dikke-gen" og alene tanken om ansvaret for et andet menneske var nok til at jeg på skift havde lyst til at løbe skrigende væk eller bare tage livet af én af os

Så JO abort VAR skam oppe at vende - indtil min læge sagde til mig at jeg mistede 25% chance for at blive gravid igen, og 25% af ingenting hvor meget er det lige

Nok har jeg aldrig været et regne geni, men dén kunne jeg alligevel godt regne ud

Så jeg tænkte og tudede i et par dage over min for evigt fortabte ungdom og sprang så ud i at være gravid med begge ben..

Og kors for en oplevelse. 9 måneder med kvalme 24-7, 2 måneder med svangerskabsforgiftning og heraf indlæggelse på sygehus, kæresten lod jeg rende - vi havde alligevel ikke kendt hinanden så længe så jeg mente at han var værd at beholde og som aktiv rytter selvfølgeligt en gang bækkenløsning

Jeg havde tidligere vendt situationen om adoption mange gange, men var kommet til den konklusion at jeg ikke kunne "overtage" en andens barn

SÅ for mig var det alt eller intet

Den glæde man får ved at genkende ens egne træk blot i en spæd udgave, det sus det giver at kigge ind i øjnene på enten sig selv eller ens partner når man kigger på sit afkom - og den skræk man føler når man opdager at de dårlige sider også går i arv
Dét kan man ikke få ved et adoptiv barn!!

Idag vil jeg ikke undvære en eneste af de 3 graviditeter jeg har gennemgået uanset hvilket resultat jeg har stået med på bundlinien

Faktisk er det ikke længere siden end i sidste uge at jeg ærgrede mig over at jeg ikke MÅ få flere børn for jeg syntes jeg er for ung til at have så store børn som mine er nu ... ( 8 og 12 år )

Mine børn har aldrig hindret mig i noget som helst!

Jeg har redet så snart lægen har sagt god for det, vi har rejst og mine fantastiske svigerforældre er ofte kommet og har taget ungerne med hjem samtidig med de har lagt en biografbillet eller lign. til os - med besked om at holde en "voksen-aften"

Jeg vil ikke klandre nogen for at vælge børn fra om det er frivilligt eller ej, men blot pointere at når man står i situationen MED børn i forholdet så giver det en anden dybde og en anden indsigt i HVEM man er og HVORFOR man er

..Bvader da for en formulering jeg der fik svedet af.. *LOOOOL*

Kan da godt forstå, at den har givet nogle drage hug i skalden...

Jeg er stadigt i tænkeboks, for at få det formuleret rigtigt... For jeg skal vist lige være feberfri inden jeg skal have diskuteret mere i denne her tråd...

Dejlige børn,2 drenge på 5-3 og en lille pige på 2, det der med at mænd gerne vil børn inden de bliver 30 år, er tildels fordi man er bange for ikke at kunne få børn efter de 30 år, men at de også gerne vil kunne gøre nogle ting sammen med deres børn så længe de stadig er unge og kroppen ikke er for slidt.

Jeg selv er meget glad for at have fået de børn i en tidlig alder, for så kan jeg spille fodbold med mine børn og være med til en masse aktiviteter. Jeg er selv 28 år og jeg ville ønske det samme for alle både kvinder og mænd.

Jeg har dog valgt at blive steriliseret efter min datter for der er også begrænsninger for hvor mange børn jeg vil have.

Se det fra den lyse side mine børn behøver ikke at miste deres far når de er meget unge og jeg mener selv at jeg kan holde mange år endnu.

Joan's Kæreste

Hejsa!

intressant debat med mange forskellige holdninger og udsagn.

Først og fremmest har jeg det sådan at indlæg der IKKE intressere mig læser jeg ikke og svare jeg da bare ikke på. Feks er jeg ret ligeglad med mad opskrifts udvekslinger og så kan man jo sige at SHN heller ikke er et kokke forum vel?

Jeg blev som 19 årig gravid ikke planlagt og valgte at beholde mit barn. Jeg har heller aldrig været den store dikker eller været specielt vild med andre folks børn.

Da jeg senere mødte MANDEN i mit liv var det naturligt for os at få et barn sammen og jeg er meget tilfreds med mit liv som det er. Og føler ike jeg er gået glip af noget. At være mor er en del af mig.

Fordi man ikke er vild med andres børn har det intet at gøre med følelserne for ens egne hvis man vælger at få børn.

Ang om man har lyst til at vælge børn til/fra så er det nok meget individuelt og jeg tror at "tendensen" i vores samfund pt er at man får børn lidt højere oppe i alderen end for flere år/generationer tilbage. Så er det ikke meget naturligt at hvis man er omkring de 20 at børn ikke lige er på ønskelisten? Det tror jeg nu. Og jeg kan ikke se det ene skulle være bedre/værre end det andet. Det er et helt og holdent personligt valg.

Om man er særligt priviligeret ang job og økonomi, ferie synes jeg nu altså ikke
Hvis man tror man "tjener penge" på at få børn så er der altså noget nogle har fået galt i halsen eller ikke har helt styr på.

Ang orlov er det også forskelligt hvad man får udbetalt da det afhænger af hvordan man er ansat. Min mand er ansat så han får løn under de første 14 dages barsel han vælger og dagpenge for resten.

Jeg vil sige at når jeg ser tilbage så var det svært at være mor som 20 årig set i forhold til mit andet barn jeg fik som 25 årig og nu mit tredie på vej som 28 årig. Men jeg fortryder bestemt ikke mit valg. Ville nok bare have haft et anderledes liv uden børn.

hejsa

ja jeg fatter det heller ikke

jeg har selv en søn på 2 år, jeg blev gravid som 21 på p-piller (havde "planlagt" at hvis jeg skulle have børn skulle det først være når jeg blev omkring 30 år da jeg meget gerne ville ud og rejse fks være frivillig i afrika osv) men da jeg havde alle muligheder for at få et barn både fast job, kæreste, hus osv kunne jeg ikke få mig selv til at "vælge ham fra" og i dag har jeg så min dejlige søn.

når jeg snakker med andre som der ih og åh såååå gerne vil have et barn undres jeg, siger tit i sjov om de ikke bare vil passe mit i 14 dage og så se om de stadig ønsker sig et barn.

har erfaret at dem der er "værst" er dem der af en eller anden grund har mistet et ufødt barn. de kan faktisk være helt besatte af at få et barn, og på en måde forstår jeg dem godt.

hilsen sjanna

...faktisk kan jeg heller ikke lide MÆND eller KVINDER som sådan.


Derimod kan jeg lide NOGLE børn - mine egne, for eksempel - dem kan jeg lide så meget, at jeg EEELSKER dem!


(Men de er heller ikke urimelige, skrigende, krævende eller lugtende sådan som "andre folks børn". Stakkels "andre folk" der skal trækkes med sådan noget skrækkeligt afkom...man kunne næsten få ondt af dem, hvis ikke det var fordi de forpestede det offentlige rum med deres afkom.. )

Jeg kan også lide UDVALGTE mænd.
Min egen, for eksempel...Ham kan jeg også vældig godt lide!!


Jeg forbeholder mig til enhver tid retten til at betragte mennesker og andre dyr som INDIVIDER, ikke som grupper.


NOGLE af disse individer ELSKER jeg - andre kan jeg lide...atter andre er til at holde ud (med mere eller mindre besvær )

- og endelig er der nogen der ikke er til at HOLDE UD - selv med opbydelsen af al ens viljestyrke!!?!?


Hvrfor skulle det være anderledes, bare fordi det pågældende individ er ½ år gammelt - eller 5 år -istedet for 50 år??!


***

Hvorfor jeg fik børn???
Godt spørgsmål - for mit vedkommende handlede det om at møde Manden i mit liv.


Indtil da havde jeg levet lykkeligt uden så meget som et enkelt øjeblik at have ønsket mig børn - snarere tværtimod!


Men derefter kom ønsket om børn (OG børnene! ) faktisk helt af sig selv!!

Ida blev født på 1-års dgaen for vort forhold - tal om en mærkedag!

Jeg mindes hver dag glæden ved at se hendes lille søde ansigt for første gang - og dén glæde gør, at jeg til enhver tid glædes på andre folks vegne, når de venter barn!


(I mit indre VED jeg dog, at deres barn ALDRIG kan blive lige så vellykket som mit eget, stakler! )

Jamen kan det siges bedre

at jeg hader når folk absolut skal proppe deres unge i armene på mig , for jeg har virkelig ikke lyst og det siger mig intet.
Jeg blev moster for 9mdr siden, og i min familie har jeg været tvunget til mange baby stunder, selv når barnet ikke er der. De snakker jo ikke om andet, og jeg bliver hele tiden spurgt skal du ikke snart have børn, og jeg svarer NEj det skal jeg ikke.
Min kvote i børnetolerance er brugt op, jeg savner at kunne tale om andre ting med min mor ( som jo nu er mormor) men hun tænker kun barnebarn og kan slet ikke tale om andet.

Jeg oplever ofte at kvinder med børn er diskrimerende over for os der ikke har børn, man får ofte den her sætning stukket i hovedet, ja det ved du jo ikke noget om du har jo ikke børn, eller den her når du engang får børn vil du vide at .................
Nogle gange er det grinagtig da jeg nogle gange rent faktisk ved mere om nogle ting , men ikke bliver tage t alvorligt.
Jeg har ikke lyst til at få børn, ,men føler at man af andre kvinder ( ikke alle men mange) bliver behanldet som om man er mindre værd, man tages mindre seriøst og man opfattes ikke som en rigtigt kvinde.

Jeg er noget til et punkt hovr jeg bare er ved at brække mig , hvorfor skal jeg absolut sidde med min skrigende nevø, jeg kan jo ikke fordrage det.

Jeg har jo fået en lille hund, nu er det belvet til at jeg har fået den fordi jeg ikke kan få børn og som en erstatning for det, sådan noget pjat, jeg har fået en hund fordi jeg godt kan li hunde og fordi jeg gerne ville have en hund. Den er sgu da ikke en baby ,det er bare en meget lille hund, men ikke desto mindre stadig en hund. Jeg ved da heller ikke om jeg kan få børn, og har som sådan heller ikke i sinde at finde ud af det lige foreløbigt

..når andre "pådutter" een rollen som "babyholder"!


Sig det venligt og uden at fremhæve at du synes barnet ligner en lyserød, rynket og fugtig skumfidus (men lugter knap så indbydende! )

Hvis du ikke kan lide at være "uhøflig" så foreslå istedet at den lykkelige mor sætter sig med den lilleog lader dig gå til hånde imens.

Sig fx: "Jeg kan jo SE, hvor nødig du vil slippe ham/hende...Så sæt du dig nu her med lille charlotte-desiree/Karl-Michael og hyg dig, så skal JEG nok lave kaffen/teen/gå ud med skraldespanden/tage telefonen og give besked"

Hun vil sikkert æde det råt, al den stund hun antagelig ER udmattet allerede at at bikse rundt med barselskaffe, hjemmebag, lækkende bryster på størrelse med tvillingezeppelinere og afbrudt nattesøvn.


Hvis du bliver spurgt IGEN og IGEN om du da ikke snart skal have børn, så vær ÆRLIG!


SIG, at intet kunne interessere dig mindre, og at Moster Oda (eller svigermor eller hvem der nu spørger IDAG ) vil være den FØRSTE til at få at vide, hvis du skifter mening.


Så får du antagelig fred i et kortere stykke tid. Når den tid er gået er dine nære omgivelsers babyfeber antagelig afmonteret bare en anelse, og du kan igen gå i fred for "den spanske inkvisition".

hehe ja det prøver jeg .

Jeg ville sige, "Jeg skal ALDRIG have børn" men så ved jeg, en eller anden påpeger at mit indre, biologiske ur knapt nok har tikket en halv gang endnu (er 18, så slipper I for at kigge efter det).

Så det lader jeg være med. Lad os sige, at jeg sikkert gerne vil have børn, hvis det kan gøres via. adoption. Der er absolut INTET ved mig selv, jeg vil videreføre og jeg kan heller ikke se nogen grund til det.

Jeg forstår godt, hvorfor folk vil have børn. Der er da noget ved det, kan jeg tænke mig. At man har sit eget barn, en lille unge som man opdrage, se spire op, græde snot over, være stolt over... jeg kan godt se det for mig. Selv hvis det går dårligt, kan jeg godt se appeal'en.

-+- Zip.

Grunden til at flere af jer ikke ønsker børn, er at i får opfyldt jeres behov ved at holde hest, flere af jer siger at børn larmer, savler,roder, tager jeres tid og tilmed lugter.... øhhh flere af de kriterier kan jeg godt se at hesten indfrier.
At vi forældre kan undres over at i ikke syntes at poderne er verdens 7 vidunder...hmmm har set flere beklage sig over andres manglende forståelse for jeres kærlighed til hesten ...måske er vi alle i samme båd ....alligevel.
MVH Mette´s Mor

jeg sidder og har fået et godt bredt smil på
læben

der er virkelig flere gode sammensmeltninger mellem en hest og en baby, når man stiller det sådan op.

denne her tråd er virkelig god, man lærer at forstå andre meget bedre.

mvh xanadue

har heste OG hunde OG KATTE og BØRN er jeg så bare ude på yngelplejens overdrev?
Jeg blir egentlig lidt småsur på jeres vegne, fordi jeg i jeres indlæg næsten kan HØRE alle kommentarerne, om hvorfor I ikke har tillagt jer noget afkom.
Hvorfor har folk så travlt?
Hvorfor er der rent faktisk så mange kvinder, der mener at barnløse kvinder lissom mangler noget væsentligt?
Hvorfor tror folk altid - eller forgiver at tro, at deres way of living bare er det eneste saliggørende?

Hvad jeg slet ikke kan relatere til, er den fuldstændige hengivelse i ANDRES børne-/baby-/fødsels-liv og oplevelser. Sympati-veer og skrukkende jubel.

Nå, men jeg kan sige jer, at får man 5 børn skal man osse høre for det - så det simpleste er at gøre som man selv synes!
Nu vil jeg gå ud og kysse min hest - som IKKE lugter af babygylp - hun er hestegal og vil gerne ha´ et føl - skide krikke! Måske kan hun få en bruger på senior?

Velkommen på yngelplejens overdrev, i så fald.


OS med både hunde, katte, heste og børn er der vist intet håb for mere!??!?

der er vi jo osse alle forskellige. hvorfor tror du, at der kommer så mange diskutioner herinde omkring det ?

vi mener alle vores måde og vores valg er de bedste og den eneste rigtige måde at leve livet på.

jeg forstår ikke unge, som drikker alkohold og fester hele weekenden.
hvor man efter min mening burde holde sig fra alkohold, sove om natten (osse selvom det er weekend).

besøge familie og venner, sy, strikke og planlægge sin fremtid sammen med sin partner.

for langt de fleste unge lyder mit liv dødkedeligt, men jeg elsker det og det er det rigtige for mig. jeg lærer aldrig at forstå natteraven og festgale mennesker, der synes det er fedt at drikke sig fuld.

men jeg respektere deres valg og kan lytter gerne til deres historier. men samtidig ved jeg, at mit liv er det eneste rigtige for mig og til tider kan jeg ikke lade være med at fortælle folk, hvor naturligt det er at sove om natten og at leveren faktisk ikke har godt af meget alkohold og de sjove blakouts rent faktisk er en forgiftning af kroppen.

mvh xanadue (som i dag fik at vide, at hun minder meget om en bedstemor og valgte at tage det som en kompliment).

BonnyogMette:
Jamen tak!
"Grunden til at flere af jer ikke ønsker børn, er at i får opfyldt jeres behov ved at holde hest"
Nej - nu skal du høre:

Børn - er en slags mennesker, har jeg ladet mig fortælle. De ligner lidt mennesker, bare mindre. Og så er de ikke så god til at tale - før de bliver større.
Når børn er HELT nye, kan de faktisk slet ikke tale. De kan sige "WaaaAAAAAaaahhhh!!!" og savle og sådan noget.
Og de er egentlig ikker, dem jeg har set i hvert fald, specielt smukke eller kønne - slet ikke som helt små og lyserøde.

Heste, derimod, er slet ikke mennesker. Det er store, firbendede pelsede dyr. De taler fremragende, helt fra de er ganske små. De er IKKE lyserøde, og de skriger ikke (hurra!).
Og så DUFTER heste bedre, og er langt pænere, end små baby-børne-ting.

Jeg har ikke hest I STEDET for at have børn. Jeg har hest fordi jeg synes heste er nogle dejlige væsener. Smukke.
Helt uundværlige.

Men ikke fordi jeg ikke har børn. Hvis jeg ville have børn - så fik jeg dem - de er ikke så svære at lave.

Men det siger jeg nok bare fordi jeg i virkeligheden ikke ved nopget om verden - jeg er jo aaalt for ung og har slet ikke børn..

*Her er plads til en smiley, der brækker sig!*

Men vi kender også alle sammen typerne der SELV udtaler: "Mine dyr er mine børn! Jeg EEEEELSKER dem SÅ højt, og vil gøre ALT for dem - og se lille følle-pølle her er min lille nusse-baby..."

Her har JEG brug for en smiley der brækker sig!

Dyr og børn er ikke det samme - og jeg tror ikke på at den ene slags kan opveje behovet for den anden slags.

Så dem der har hest og vil have børn - de får det... Og på den anden side så er der også nogen der har børn, men ønsker sig en hest - og det kan de så også få - uanset antallet af børn

Kan man forestille sig nogen der vender udsagnet om??? Mit barn er min hest????? Nej vel???

Mvh

-Helle

...og dem, der taler babysprog til hesten - eller hunden, katten, gåsen, marsvinet... Bvadr!

Og hvorfor skal man egentlig tale babysprog til børn? Lærer de ikke hurtigere at tale korrekt dansk hvis man tiltaler dem på netop dette sprog?

Min hest er min hest - og gode ven.

ville ha´børn så lavede jeg nogle , det er ikke så svært "

Nej enhver " idiot " kan udføre det nummer .

Det er straks mere et problem af få noget godt og brugbart ud af dem .

Illum Som IKKE har hest og hunde i stedet for børn .

Alvorlig meget forkert - jeg har nemlig ikke hest. Og har sørme heller ikke spor lyst til at have sådan en. Så hverken hest eller yngel til mig.

Og jeg er ved at brække mig over dem der omtaler sig selv som "mor" for deres animalske kæledyr.

Jeg vil lige starte med at hævde - at det ikke er enhver "idiot", der kan lave børn ...
Jo ... "De indledende øvelser" er ikke så svære.
Men der findes jo mennesker, for hvem det ikke vil lykkes med et levende barn.

Så blev dén ged vist barberet.

Jeg tilhører jo denne underlige gruppe af kvindfolk, der ikke ønsker og aldrig har ønsket mig børn.

Og hvor HAR jeg dog tit fået stukket i skoene, at jeg da snart skulle se at få nogen "små bebser". *Arrggghh*

Jeg VIL ikke! - Jeg VIL ikke! - Jeg vil IKKE!

Om folk har skabe og skuffer fyldt med børn - eller om de ikke har bare et enkelt lille bitte barn - så er jeg aldeles ligeglad.

Jeg håber, at folk har fået de børn de ønsker sig - og jeg håber, at dem der ikke har fået nogen er tilfreds med det.

Men jeg ville ønske, at folk kunne lade være med at blande sig i, hvordan man nu lever sit liv.

Jeg har tit tænkt på, at det må være utroligt sårende for mennesker, der ønsker - men ikke KAN få børn, når nysgerrige personer fritter dem ud desangående.

Venlig hilsen
Nina

HVORFOR taler voksne mennesker ned til deres børn ved at bruge det såkaldte babysprog?!?

Ja, dét har jeg sgisme også undret mig såre over!?!?

Ikke alene lyder det idiotisk, når en fuldfed 35-årig forretningsmand står og siger" nåååh, thomas, skal vi to ud og køre med futtoget idag, hva?? Kan du sige FUTTOG??"

Når lille Thomas så med møje og besvær har lært at 16.45 IC til Struer hedder "futtog" så siger far irritabelt: nu må du tage dig sammen knejt - det hedder da ikke FUTTOG???!


Hmmm...hvorfor har Du så lært ham det, din klyne!??!


Babysprog er og bliver en omvej til sprog!
Tilmed en idiotisk en af slagsen.
Hrmpf!

> Jeg har tit tænkt på, at det må være utroligt
> sårende for mennesker, der ønsker - men ikke KAN få
> børn, når nysgerrige personer fritter dem ud
> desangående.

De mest emsige der kævler løs om "skal I ikke også snart have børn" klapper aldeles hurtigt i, når man siger at man gerne vil, men ikke kan.

Jeg ved ikke om jeg kan, men jeg er træt, træt, træt af at andre skal spørge/snage til noget så privat. Derfor har jeg afprøvet den metode et par gange. Med held. Den samme spørger aldrig igen.

...det eneste der er VÆRRE end de, der trods alt ERKENDER, at deres dyr er deres børn (i hvertfald på omsorgs-området) er de, der IKKE erkender det, skønt det er tydeligt for enhver med bare det ene øje i behold!

Hov hov mon ikke du skal huske at citere korrekt når du nu vælger at tage brudstykker ud af hvad jeg skrev . du citerer mig for at have sagt :"Grunden til at flere af jer ikke ønsker børn, er at i får opfyldt jeres behov ved at holde hest" men her er det lige at du glemmer de to små ord i overskriften som siger : " mon ikke " hvilket gør min formulering til et ? / undren ....så pak lige pitt bullén sammen igen ...det var faktisk ment lettere humoristisk
hvilket jeg troede mit valg af smileys tydligt viste ...men åbenbart ikke

Med humoristiske hilsener
Mette´s Mor

Ja, jeg skal heller ikke have børn, men derfor kan jeg nu sagtens forstå, at andre gerne vil have børn. De er da søde og sjove (noget af tiden forhåbentlig) og er med til at give en masse oplevelser, osv.

Jeg kan såmænd også godt lide børn, omend jeg ikke er så god til at tackle dem, for det har bare aldrig lige været mig.

Men iiiiih, hvor jeg glæder mig til at begge mine søstre føder en unge hver! Jeg fik det lige at vide igår, hvilket kom som et mindre chok, da jeg ALDRIG havde troet at min ene søster NOGENSINDE ville blive gravid - men det utænkelige er sket! Og så er der endda kun 6-7 uger i mellem dem. Ihh, altså. Så nu håber jeg bare at alt går godt.

Nu skrev jeg jo i starten af indlægget, at jeg aldrig skal have børn, men - ærligt indrømmet - , så er jeg da kommet til at tænke lidt over det, efter mine søstres udmelding.

Men som foreløbigt udgangspunkt skal jeg ikke have børn - jeg nøjes med at tage del i mine søstres børn med glæde!

når folk tror man har dyr fordi man har dem som erstatning for at få børn. Hvis jeg ville have børn fik jeg børn, men nu vil jeg hellere være et rigtig ego menneske bruge tid på mig selv, min hest, mine katte og min hund. Børn siger mig ikke noget, måske kommer jeg en dag i rugekuller alderen , hovr der ikke er anden udvej end forplantning, men indtil videre har jeg det godt uden. Jeg er snart 28 så deter nu ikke sikkert jeg nogensinde kommer i den alder, og helt ærlgi så er jeg lidt ligeglad.

Bare enormt træt af at blvie behandlet som mindre kvinde og få den der med dyrene stukket i hovedet.

Det var min udtalelse hvis man spurgte mig for 1½ år siden...
Helt sikkert..
Jeg elskede børn.. Andres børn, og som Idenion skriver, så skulle de kunne afleveres igen færdig slut!

Jeg har passet mange børn, og elsket det, men det fedeste var nu alligevel når forældrene kom hjem, og jeg kunne tage min jakke og gå, og så var det med børn for den dag slut..
Jeg er jo heller ikke så gammel(snart 24)så det er vel ikke en underlig holdning, og jeg kan da godt forstå den på sin vis, eftersom jeg jo selv har haft det på den måde.

Med de kærester jeg har haft før i tiden kom tanken heller overhovedet ikke på banen.

Så mødte jeg for 2 år siden MANDEN I MIT LIV... Nu bruger jeg sætningen selvom jeg synes den er åndsvag, og det eftersom at det mente jeg jo også om de andre..

Vi havde kommet sammen i 1 års tid da det var at een som vi kender blev stereliseret(staves) og da kan jeg huske at jeg spurgte kæresten om ikke det ville være en idé for mig, selvom man pga min alder skulle søge om det, og jeg højest sandsyneligt ikke kunne blive det grundet..... At der jo ikke var nogen grund til det..(Jeg har hørt det er sådan) og glad var kæresten ikke for den beslutning, så det blev ved tanken, og gudskelov for det.

Så gik der noget tid, og så begyndte jeg dæleme, tro det eller lad være at blive misundelig på div. kvinder jeg så med små børn...

Og det blev værre og værre.. Ikke nemt når man er kassedame og der vælter mødre ind og handler ind..

Men jeg forsøgte at lægge det på hylden, og så skete det... Jeg blev gravid... og tro mig.. Jeg var LYKKELIG over det, og kæresten var det, og så var fortidens tanker og idéer lagt totalt på hylden , for nu skulle vi ha barn, det skal siges at det er kærestens 4 barn..
Lille Stine kom til verden som de fleste ved, her d.28 januar, og vi er meget stolte og glade over vores lille dejlige datter, og vi TAGER os tid til alt muligt andet, og jeg skal da igang med hyppen igen når jeg kan, helt klart.. Og det bedste af det hele er, at kæresten og jeg stadigvæk har tid til hinanden

Jeg har helt klart ligeså stor respekt for folk uanset hvad de vælger, men man skal ikke tro at man aldrig ændrer holdning, for det gjorde jeg I DEN GRAD...

Tak fordi i gad læse mit svar...

Knus Sanne.

med jeres forskellige udtalelser....

jeg er 21 og år jeg sidder med min venindes 4 måneder gamle datter, eller min anden venindes knapt to år gamle datter - ågr jeg lidt i selvsving - noooooj hvor er de dejlige - og så bruger jeg lige nogle timer på også at ville have sådan en - de er bare aldrig på tilbud? og jeg har hørt at de ikke kan byttes? hm...

ej spøg til side..

så kommer fornuften op i mig - HALLO karina - du er 21 (og et halvt *g*) du er ansat ved manpower - hvor sikerkt er det?

du har lige da du fyldte 21 fået din helt egen hest! og du er IKKE færdig med at lege cowgirl på næsten fuldtidsplan endnu - så why bother? du vilel seriøst føle at du gik glip af ALT...

så jeg venter lige nogle år endnu...


men jeg skal da nok producere end lilel tremmeterrorist på et eller andet tidspunkt - hvis jeg er heldig - husk på at i dag er det næsten en gave at KUNNE få børn - man behøver ikke at udnytte den, slet ikke....


jeghar ondt af de ufrivillige barnløse, og mht til det med ferier og første sygedag osv....

tja - hvad med hestens første sygedag? var det ikke noget?

det med at ferierne er lidt undfair fordelt - well.. måske skulle man også tænke lidt over at dem med børn ikek bare lige kan sende deres børn i instituion sådan midt i industriferien når der er lukket. og hvem vil ikek gerne tilbringe noget kvalitetstid sammen med deres poder? man får jo ikek børn for at se dem til og fra arbejde/børnehave.

vi ikke-forældre er måske noget mindre priviligerede hvad det angår, men det er jo nogen gange et valg man selv har truffet.


til dem der ikke selv har truffet det valg - det gør mig ondt.