Det første du mærker er nok kvalmen. For mit vedkommende startede det da jeg var lidt over en måned henne. Jeg kunne ikke tåle tanken om at skulle spise. Og jeg er ellers ret madglad.

Selve det at mærke liv, gåt der en del længere tid inden du kan mærke. Som regel omkring uge 18-20 stykker første gang. Og lidt tidligere de efterflg. gange.

Hen ad vejen, efter kvalmen, har jeg mærket det på min ryg, mine ben der klør og min mave der er lidt øm. Og så bliver du nok så træt så træt på et tidspunkt.

Jeg blev mistænksom da mine bryster begyndte at spænde..

De var ikke vildt ømme eller noget, bare anderledes

Så tog jeg en test, og sørme om ikke den var god nok..

Jeg kan huske jeg smed testpinden ud, og gentagne gange liiige måtte hive den op af skraldespanden for at se om de to streger stadig var der...

Jeg var ca. 8 uger henne.
Så tålmodighed og alt muligt held og lykke!

det allerede den dag mens ikke dukkede op ! De plejer at være så præcise at man nok kunne trække rådhusuret op efter den !

Men i de efterfølgende dage kunne jeg mærke brystspændingerne tog til og i ugerne 6-9 havde jeg en lille smule kvalme og var vildt mega-træt ! Jeg troede ikke jeg kunne få søvn nok. Gik iseng kl. 20 og vågnede dødtræt kl. 06.

Nu er jeg 18+0, i 19. uge. Idag har bebsen rigtig været i vælten i maven idag. Det startede i nat med en dansetur ovenpå min blære og her i eftermiddag har der været masser af liv også nu Masser af gliden rundt, bumpen rundt og puffen rundt Det er bare den skønneste følelse jeg har mærket i mit liv.

Håber der er sket noget oppe i stærekassen idag ! Jeg krydser fingre for dig Undercover !

Masser af baby-støv fra

Beagle.
PS: Manly, har du fået din termin bedømt mere præcist ?
Har vi samme terminsdag ?? Jeg er sat til den 16. Juli men skal føde 2-4 uger før pga mine dårlige bækkenvener.

Jeg plejede at have brystspændinger og den slags op til menstruationen; men det havde jeg så ikke lige sidste gang, så jeg troede bare mens var forsinket...

Men da der så gik 1½ uge, og der stadig ingenting kom, ja så måtte jeg jo hellere tage en test - selvom jeg overhovedet ikke følte mig "underlig" (jeg har aborteret nogle gange for 3-4 år siden, og da jeg følte jeg mig underlig med det samme)...

Jeg havde heller ingen kvalme eller andet, en smule madlede og lidt influenza-symptomer, men den var god nok...

Så held og lykke - tag en test - det er eneste sikre svar...

MVH Tanja

Beagle er det ikke bare dejligt at mærke liv?

Man behøves ikke have kvalme, jeg har på intet tidspunkt haft det.

Hvor tidligt kan sådan en graviditetstest svare?
Tænkte bare på om det ikke var lige tidligt nok til undercover

Men jeg håber da for dig!

.. håber at der er bingo i første omgang

Et lille spørgsmål, til alle jer der er eller har været gravide - blot af nysgerrighed.

En af mine kollegaer har lige opdaget at hun er gravid - i uge 22. Hun hævder at det først er nu hun opdagede det (sjovt nok 2 dage efter at hendes prøvetid udløb og hun var blevet fastansat). Hun har i de sidste 2 måneder før hun opdagede det været ved læge og gynækolog mange gange (pga,. hormonforstyrrelser og udebleven mens) - men de har forbløffende nok ikke opdaget at hun var i fol. Det er ikke hendes første graviditet - så der ER da symptomer hun burde have opdaget??

Er det mig der er urimeligt mistænksom, når jeg fornemmer at mine ører bliver fyldt med *beeep*??

Jeg kan naturligvis kun tale for mig selv...

Men jeg var ved lægen da jeg opdagede testen var positiv, vi regnede os frem til jeg var ca 7-8 uger henne.

Han kunne tydeligt se min livmoder var forstørret og at jeg var gravid.

Envidere har langt de fleste mærket liv ca. 20 uger henne

Jeg kunne mærke Signe da jeg var 18 uger henne...

Meen man har jo før hørt om folk der opdagede det meget sent..

Sidst jeg hørte om det, var det en pige der var 6 mdr henne, *sjovt* nok ville hendes fyr ikke have børn..såe...

Måske havde hun bare ikke lyst til at *opdage* det før??

Den er blevet brugt af mange....det var dog utroligt i 22 uge...kunne i ikke se noget.

Der er intet der er fastlagt når det gælder sådan noget. Da jeg var gravid sidste år (er det virkelig ikke længere tid siden ??) havde jeg op til det hvor jeg skulle have haft min mens haft præcis de samme symptomer jeg plejede (let kvalme, murren i lænd og underliv, en lille smule svimmelhed, lidt ømme bryster). Nu vidste jeg at der var en mulighed for at jeg var gravid så allerede da jeg var to dage over tiden tog jeg en test der var meget tydelig positiv. Jeg fik en tid ved lægen et par dage efter for at få det dobbelttjekket, og da hun spurgte efter symptomer kunne jeg jo kun sige at det føltes som når jeg skulle have mens, bare lidt kraftigere. Jeg fik at vide at det lige netop også er symptomer på graviditet. Jeg undrede mig lidt over at jeg allerede mærkede noget (jeg var 4½ uge henne der) og fik at vide at det er meget forskelligt. Nogle kvinder mærker det fra dag et og andre mærker det slet eller næsten ikke (ud over den udeblevne mens, som i øvrigt heller ikke er 100% sikker - der er faktisk nogen der har den hele vejen igennem også omend få)
Så en test er nok den mest pålidelige måde at tjekke det. Men det er nok smartest at vente til du når omkring til der hvor din mens skulle starte. Du skal bare være opmærksom på at den godt kan vise falsk negativ hvis du ikke har nået at producere nok grav.hormon endnu. Hvis den viser negativ så vent med at blive ked og prøv igen en uges tid efter.
Held og lykke med projekt baby
Maiken

opdagede først at hun var gravid i uge 26 ! Jeg synes det var helt vildt sindssygt, men hun har PCO og hendes mens er viiiiildt uregelmæssige.

Så hun gik ikke rundt og tænke på at lige investere i en ClearBlueStik. Synes bare det var rart at være fri for sine mens.
Da hun er næsten 40 kg. overvægtig gik der meget meget lang tid før man kunne se det på hende og hun selv kunne mærke baby

Hun kunne nyde sin graviditet i 5 uger, så fik hun voldsom diabetes nok pga overvægten og at hun ikke var blevet kontrolleret. Så barnet måtte ud for enhver pris. De har det begge to meget godt, og hun er igang med at tabe sig !

Så, det "kan" godt lade sig gøre at være gravid i flere måneder. Har faktisk en kollega som er temmelig overvægtig. Vi kunne først ane hendes mave lige da hun gik fra på orlov i 8. måned.........

Beagle.

Min tidligere kollega, som iøvrigt er tynd som et strå følte sig lidt oppustet på arbejdet en dag og måtte gå hjem med mavepine. Næste dag ringede hendes søster og fortalte, at hun altså ikke kom på arbejde, da hun lige havde født en datter.

Det andet tilfælde jeg kender til er min egen svigermor. Hun er mager og har altid været det og folk kunne ikke se på hende, at hun var gravid. Hun vidste det dog selv, men slagteren troede min svoger var et adoptivbarn.

Jeg ville selv ikke have troet det kunne lade sig gøre ikke at opdage at man var gravid, for hos mig var det særdeles synligt og mærkbart. Tog 27 kg. på og havde spændiger osv., men kvalmen slap jeg for.

Du kan dog have ret i, at det er et belejligt sammenfald og man skulle da bestemt tro, at lægen og gynækologen ville have 'fanget den'. Det lyder da til, at der var tegn i sol og måne på, at det kunne være årsagen til forstyrrelserne.

Undercover: Håber det er lykkedes for dig. Forhåbentlig kan du så afsløre hvem du er så vi rigtig kan glædes med dig...
De første spæde bevægelser kan føles som bittesmå bobler eller som min svigermor sagde til mig: "du vil føle du har små sommerfugle i underlivet". Det vil jo ikke føles som spark med det samme og hvis ikke du ved hvordan det føles er det ikke sikkert du vil opdage det, men blot forveksle det med lidt uro. Jeg mener at kan huske, at jeg var omkring 15-16 uger henne da jeg mærkede det første gang.

Jeg tog en test 2 dage før forventet mens, da jeg bare var HELT overbevist om at jeg var blevet gravid. Det var på ingen måde planlagt, men jeg vidste det bare på én eller anden måde..

Testen var positiv 2 dage før forventet mens, og jeg var til lægeundersøgelse på dagen til forventet mens. Lægen kunne sagtens se at jeg var gravid, så medmindre mit underliv er mærkeligt på dén led, burde læge/gynækolog have set det..

Good Luck Undercover - håber og krydser alt der kan krydses for dig!

Julie

Jeg begyndte at drømme om babyer. Drømte 2 nætter i træk de mærkeligste drømme om, at jeg havde fået en baby. Tog så en test og jeps - lille Timmi var en realitet

Held og lykke *S*

JO - jeg havde faktisk en kraftig mistanke allerede da hun blev ansat - og var 2 måneder henne. Men da hun fortalte at hun havde tabt 40 kilo det seneste år OG havde hormonelle forstyrrelser, tænkte jeg bare at det var derfor hun så lidt oppustet ud. Og hun havde jo sagt at der skule gå et par år før hun skulle have flere børn.

Så jeg troede rent faktisk at jeg for første gang havde taget FEJL omkring en "mistænkt graviditet" (oftest bemærker jeg det MEGET tidligt - har sommetider set det før vedkommende selv vidste det). Men det viste sig jo at jeg havde ret.

Du kan tro, at jeg krydser fingre for dig..Kan du huske, at jeg skrev, at det heller ikke lykkedes denne gang for os for nogle uger siden..Jeg havde taget to tests og de var begge negative. Jeg syntes dog at jeg kunne mærke noget der var anderledes og tog endnu en test efter et stykke tid og VUPTI, så var den lige pludselig positiv..Afsted til lægen og jo den var god nok, så nu er det søreme lykkedes. Jeg blev også insimineret, så jeg håber virkelig at det også virker for dig. Jeg har ømme bryster og lidt kvalme, desuden kan jeg mærke et eller andet indeni der er anderledes end normalt.....
Mvh Pommes

graviditet mærket jeg det en dag jeg skulle løbe ned en trapp. brystene var så hårde og de blev ømme. Efter at jeg fødte den første som døde dagen efter hun blev født fikk jeg både p-piller og medisin for at stoppe mælkeproduktionen. jeg var også til udskrabing af livmoder fordi det var ræster af morkagen som var blevet igjen i livmoderen. Livmoderen var forstørret ved næste undersøgelse og jeg fikk medikamenter for at trække den sammen igjen.

7 måneder efter den første fødsel var jeg hos lægen igjen da jeg ennu ikke havde fået menstruasjonen tilbage. Da var jeg 6 måneder på vei med nr 2. Jeg la mig totalt ud 5 kg under den andre graviditeten, og var heller ikke overvægtig på den tid. Efter fødselen tog jeg på 40 kg da jeg på grund af min sønn havde feberkramper og ørebetændelse hver 3 uge var nødt til at stoppe med ridning og dansing og lange turer med hunden, samt at jeg jobbet som servitør hvor jeg også løb hele tiden da det var travelt. Nu blev jeg nødt til at sidde inde med et sygt børn og kiloene randt på.

Jeg blev gravid med mitt første børn i januar 88 og fødte mitt andre børn juli 89 så jeg gikk gravid i næsten 19 måneder i strækk uden at være kvalm/uvel 1 eneste dag.

Alt held og lykke til dig og din "mulige" graviditet.

Hej Pommes

Det var da en dejlig nyhed. TILYKKE! Ja, jeg kan sagtens huske, at du skrev at prøven var negativ og jeg vidste præcis, hvordan du måtte have det.

Din historie giver mig virkelig håb, da vi jo har været igennem noget af det samme.

Held og lykke med graviditeten. Lad os høre hvordan det går ind i mellem.

Kærlig hilsen

Undercover

Alle jer andre:

Tusind tak for igen at dele jeres erfaringer. Jeg har what so ever ingen symptomer, men det er også meget tidligt endnu. Lægen sagde at en test først kunne vise et pålideligt svar efter 14-16 dage, så jeg må vente mindst 9 dage mere. Puha, det føles som et år.

Det lyder underligt,især fordi du skriver det med prøvetiden.

Men men det kan lade sig gøre,min moster som i forvejen havde to børn,blev en nat indlagt med kraftige mavesmerter og kort tid efter sad hun med hendes nyfødte datter.

Hun havde haft hendes menestration og kun taget lidt på i vægt og det kom som et chok for hende og hele vores familie,da der jo ikke havde været nogle tegn.

Så det kan ske.

Vh.Susanne.

Min mor har en kollega, med en datter som nok er et sted mellem 16 og 18. Der er ikke rigtigt nogen der har turdet spørge om hvor gammel hun er.

Hun har flere gange været med til møder og lign. på arbejdet i mangel af bedre at give sig til vel. En dag var hun blevet dårlig og var gået på toilet. Pludselig råbte hun på sin mor, at hun havde kastet op. Og lige efter...PLOP, så landede der en baby i toiletkummen. Man havde ikke kunne se på hende at hun var gravid. Og hun havde nok ikke klaget sig. Men det er da sjovt at en mor der er meget tæt på sin datter, ikke har opfanget de små signaler der alligevel må have været.

Det er faktisk ikke så uvanlig. Jo mødrene opfanger mange gange de små signaler som kommer, men de fornækter dem. En af mine lærere da jeg leste til lægesekretær arbeidet på gynekologisk afdeling. Der kom det ind mange unge piger med "hysteriske" mødre som selv efter sine døtres fødsler fornæktet at døtrene havde været gravide, og faktisk blev rett sinte på sygehuspersonalet fordi deres døtre fikk børn.

Hej

Jeg har prøvet at blive gravid med iui, for ca. 2 år siden.
Og dengang fik jeg at vide der skulle gå 16 dage inden man kunne tage en test.
Dette gjorde jeg men den var negativ, og på ca. 21 dagen efter iui blødte jeg meget lidt. Nå tænkte jeg så blev der ikke noget ud af dette forsøg.

Men pludselig fik jeg det undeligt hvergang jeg skulle spise, jeg var dødsulten med kunne ikke spise noget som helst. Det føltes som var jeg fyldt op.
Jeg blev også ved med at havde meget ømme bryster, så da jeg var ca. 6 uger henne lavede jeg en ny test, og jo den var positiv.
Men jeg havde meget svært ved at tror på at det var lykkedes, og jeg fik først taget mig sammen til at komme til læge i uge 8 og få det bekræftet, og derefter på hopitalet og blive scannet i uge 9 og det var først da jeg fik scanningsbilledet at jeg virkeligt ture glæde mig.

Men pyha hvor blev jeg også bare syg og træt meget, træt derefter.

Så du må nok havde lidt tålmodighed endnu.

Karina

Jeg blev mistænksom efter udebleven mens, men der gik dog et pænt stykke tid inden jeg tog en test. Mine mens'er har været uregelmæssige efter jeg droppede pillerne og jeg ville være sikker på, at det ikke bare var mig, der var fjollet. Desuden gik der omkring 5-6 uger i mellem dem. Jeg var vel ialt 7 uger henne inden jeg fik taget mig sammen med testen, og da vidste jeg det egentlig godt inderst inde. Jeg havde ikke på det tidspunkt mærket noget overhovedet (udover manglende mens), det var bare en følelse, jeg havde.
Jeg er nu i 18+0 (som Beagle) og har faktisk ikke mærket det helt vilde. Lidt større bryster fra omkring uge 11-12 tror jeg, ca 4 kg ekstra at bære på, de sidste par uger nogle "sjove" bobler (liv??) - og nåja, nu kan det tydeligt ses.
Var ved jordemoder den anden dag og hun bestilte lige tid til scanning med det samme. Min livmoder er pænt stor i forhold til hvor langt jeg er, så enten er jeg længere henne end forventet, ellers er der nok mere end en! (siger jordemoderen) Vi har tvillinger i begge vores familier, så sandsynligheden foreligger da bestemt, men det finder vi ud af den 24. (der skal jeg scannes). Så vi venter spændt. Jeg må indrømme, at jeg egentlig er lidt skræmt og samtidig dybt fascineret ved tanken om måske at vente tvillinger....
Tanken roder rundt i knolden på mig hele tiden, også fordi min ene kollega er lige så langt henne som mig og hende kan man overhovedet ikke se det på. Men mig, jeg ligner sgu snart michelin-manden! Maven er bulet godt og grundigt ud de sidste par uger.

Hej

Først, pøj, pøj, held og lykke osv.

Jeg har næsten mærket det med det samme.
Alle mine gravidteter har jeg testet positiv ca 3-4 dage før forventet mens.
Mine symptomer starter typisk ca 2-3-4 dage efter undfangelse med let kvalme men ikke meget, hos alle 4 kom der også med det samme mavekneb med forstoppelses ligende symptomer, brysterne begyndte at gøre ondt og først og fremmest humørsvingninger!

Jeg arbejde på et sygehuslaboratorie, vi har der adgang til lidt bedre test end dem man køber i apotheket så jeg har vidst det hurtigt
Kroppen gav omgående besked på at der var noget i gære og testen bekræftede det

Hos min sidste der var noget af et ups, opdagede jeg det ved at jeg gav mig til at græde i bilen fordi jeg syntes Madonna´s gamle 80´ser sang "pappa don´t preach" var utrolig sørgelig. Det var 1 uge efter undfangelsen.

At kvinder sådan lige pludslig kan føde et barn uden at havde mærket noget som helst står jeg stærkt tvivlende overfor.
Mon ikke der en del af gangene er en del fortrængning med i billede. Når man først får diverse spark hist og her og lidt plukkeveer så må alarmklokkerne da ringe?
Men op til 5. måned kan det vel godt være at man kan mistænke andere ting at være skyld i symptomerene.

Dog pudsigt sammentræf med prøvetid og sent opdaget graviditet.

Som overskriften antyder har mine første (og sidste - og i det hele taget mest fremtrædende) graviditetssymptomer været en ganske enorm søvnighed!!


Når jeg fx. kørte hjem fra arbejde med rutebilen, så skulle den ikke have kørt meget mere end 200 meter før jeg slumrede sødeligt - og måtte vækkes på det allerkraftigste af den venlige chauffør, når jeg skulle af, ligesom jeg kunne sidde ret op og ned på en stiv stol og sove i mine kaffepauser, hvis ikke der sad nogen og talte med mig..


Dernæst kom en fornemmelse af at have bryster som overfyldte vandsenge og en ekstrem trang til c-vitaminholdige fødeemner.


Ingen kvalme whatsoever - men kraftig madlede overfor stegt mad af enhver slags.


Krydser fingre og alt hvad der kan krydses for dig, Undercover!!

Nu er jeg jo også gået hen og er blevet gravid. Jeg har så været en af de mindre heldige....

Jeg har været væk fra skolen i 3 uger pga. af en meget stærk kvalme, ingen lyst til mad og spænding i brysterne... Det er ikke sjovt!!

En af mine klassekammerater er også blevet gravid, men hun har ingen kvalme eller noget... Hun er bare lidt træt... Hvor jeg dog misunder hende!!

Men ellers held og lykke til alle dem der nu går og venter sig... Og dem der forhåbentlig gør det, men som endnu ikke ved det!

Jamen jamen jamen, jeg forstår simplethen ikke hvordan man kan have en sprællevende baby i maven uden at mærke det!!!

Da Filippa stadig nød varmen inde i mig, vækkede hun mig stort set hver nat fra jeg var omkring uge 20. Det var små spark i blæren, masen i ribbenene, trykken i tarmene etc. For ikke at tale om puf og spark dagen lang.

Jo længere jeg kom hen, jo kraftigere blev det - hun fik mig to gange til at tisse i buskerne pga. et spark i blæren - mine ribben føltes som brækkede når hun for 127 gang sparkede i dem og når hun havde hikke føltes hele min mave som et blåt mærke!

Vi har filmet maven en aften hun rigtig var i hulahop og den hopper op og ned, fra siden til siden (og så ingen kommentarer om Nick Og Jay) - man kan se der kommer en fod ud her, en arm der....

Hm, jeg undres - men det er jo sket!

Må man SÅ lige få lov at ønske dig tillykke!!


Hvornår ventes den lille nye grisling så?