Jeg kender alt til at det hele er noget lort ind imellem!
Jeg ved ikke om du er ved at få en depresssion, eller om du bare er alm træt af det hele lige for tiden.
Hvad er der i vejen med din hest?
Jeg har lige været på sygehuset idag, og fået at vide der er 4-6 ugers yderlig vente tid inden jeg kan få behandling med radioaktivt jod.
Så når jeg har fået det kan der gå op til et halvt år inden den fulde virkning af behandlingern er der.
Min tålmodighed er snart opbrugt!
Nu har jeg været syg siden sidste sommer, og er heldig hvis jeg når at blive ordenlig rask inden næste Jul!
Oveni har jeg fået at vide jeg godt kan regne med at tag voldsomt på efter behandlingen.
Jeg har osse fået at vide der er en lille risiko for at få udstående øjne bagefter!
Hvor fedt er det lige at blive fed, og få øjne der ser ud som om de er ved at poppe ud af hovedet?!!!
Jeg føler mig lidt små deprimeret, er forkølet har lige haft influenza på min fødselsdag, og har ikke redet siden før Jul engang.
Jeg ved ikke om du kan bruge det til noget, men nogen gange er det rart at høre at der er andre med ligeså træls problemer.
Op med humøret og se på det posetive!
Det er ikke altid nemt at få øje på, men det er der!
Med venlig hilsen Karina.

Ja jeg ved ikke om det er sådan her en depression føles, men lige pt. synes jeg bare alting er et stort sort hul - der er ingen mening med nogen ting, jeg finder ikke glæde ved noget, jeg har mistet appetitten, sover dårligt og synes i det hele taget at alting er helt enormt træls - føler mig nok mest af alt utilstrækkelig ?!
Jeg har haft det ret skidt de sidste måneder måske nok især pga. min hest (hvilket så også er gået hårdt ud over mine omgivelser).

Min hest har en lang sygehistorie. I de 5 år jeg har haft ham har han fejlet alt muligt og jeg har nok sammenlagt redet på ham i 2 år når alt kommer til alt. Men her kommer de seneste sygehistorier:
I septemer 2002 jokkede han på et søm. Det endte med at han pga. dette måtte på operationsbordet i januar 2003. Derefter fulgte et par måneder med foden bundet ind og komplet boksro. Derefter skulle vi igang med en langsom genoptræning hvilket også gik fint indtil jeg skulle til at trave på ham. Først blev han syg med hoste (så der gik yderligere 2-3 uger), og da han så skulle igang igen så var den gud hjælpe mig halt på et forben. Det viste sig at han havde lavet en gaffelbåndsskade. Det gik der så yderligere to måneder med og endelig i slutningen af juni begyndte vi at kunne ride lidt igen. Det gik også fint, og han begyndte at komme på fold igen. Der kom han så op og slås et par gange med yderligere skader til følge (hver af de 3 skader tog ca. 2-3 uger) og jeg nåede lige præcis at sætte ham lidt igang imellem hver af skaderne. Nå men det begynder hen på efteråret at gå fint og jeg flytter hyppen til en ny stald hvilket også går helt efter planen. Han falder fint til og ingen slåskampe på folden - juhu tænker jeg nu må mine trængsler være overstået. Men nej i slutningen af november/begyndelsen af december bliver han halt igen. umiddelbart har vi en lille hovbyld mistænkt, men da der går hul på den og det heler op, så er hesten stadig halt. Hmmmm nå men hyppen kommer så en tur til doktor dyr hvor de finder ud af at han formodentligt har lavet en forvridning på folden og i den forbindelse har dannet brusk i kodeleddet. Ikke specielt opmuntrende eftersom at brusken jo ikke forsvinder (dog var dyrlægerne rimelig positive). Nå men hyppen får en ledbehandling og bliver beordret boksro i 2 dage og derefter 5 dage med 20 min. skridt om dagen (og ingen fold). Da den stadig ikke er rengående efter en uge ryger han til doktor dyr igen, hvor han får endnu en ledbehandling, desuden har dyrlægerne diskuteret en anden ting på røntgenbillederne nemlig en lille flig på knoglen under kodeleddet som er slået løs og har vurderet at det muligvis også har en betydning. Jeg bliver derfor sendt hjem med besked om at trække med ham 20 min. om dagen i 10 dage og derefter yderligere 3 uger med skridt i 30-45 min. om dagen, idet det så burde hjælpe på fligen der gerne skulle vokse på plads af sig selv. Det er disse 3 uger der er 2½ uge tilbage af nu, han har som sagt haft et par gode dage, men idag var han rigtig halt igen og synes som sagt også han ser halt ud på det ene forben nu. Så alt i alt er det temmelig nedslående.

Grunden til at jeg måske også er pessimist er at min gamle hyp var samme tur igennem hvor dyrlægerne også var optimister mht. kodeleddet, men hvor den efter 3 ledbehandlinger ikke var blevet bedre, og til sidst måtte aflives. Jeg havde den samme uhyggelige fornemmelse dengang som jeg har nu, og det er mildest talt frustrerende.

Jeg synes virkelig jeg har forsøgt at se det fra den positive side, forsøgt at være glad for at dyrlægerne var optimister, men jo flere dage der går jo mere nedtrykt bliver jeg, også fordi hyppen er smådepri efterhånden. Prøver hele tiden at gå nye steder hen med ham for at han kan se noget andet, men han er temmelig trist over vores gåture efterhånden og han savner livet på folden med de andre heste.
Har det så elendigt over at jeg må holde ham indespærret på den måde, og at hans gode og ellers altid friske humør er væk.

Puha det er ikke sjovt.

Jeg håber på det bedste, men jeg tror ikke på det mere.

Pia

jeg kan godt forstå du hænger lidt med mulen, det er da også bare en træls og dum situation med hypsen, men så længe der er liv, er der jo håb. Er hesten forsikret, hvis nu det slet ikke bliver bedre? Det er irriterende at blande økonomien ind i det, men det er man jo bare nødt til nogen gange. Jeg er selv studerende på Uni (mit 5 år..) og kender ALT til din følelse af, at det er nytteløst, den konstante dårlige samvittighed over ikke at få lavet lektierne og u-gidelighedn ved det hele.MEN; så giver jeg af og til mig selv et spark bagi og tager mig for, at jeg i det mindste vil følge ét af fagene optimalt. Det plejer at virke, så har man lidt succes fornemmelse og får af den vej mere energi til de andre, måske mere kedelige fag.
Og så tilbage til dig og hypsen - du er da absolut ikke nogen dårlig hestemor, tænk på alt det arbejde og alle de bekymringer du gør dig om ham, for slet ikek at tale om den økonomiske side af sagen med dyrlæge etc. Jeg er sikker på han ved du holder af ham, og det er der sikkert også mange andre i din omgangskreds der gør. Et hvert menneske der drager omsorg for andre som du gør, er et værdifuldt menneske! Det skal du aldrig tro du ikke er. Vi har allesammen nogle dårlige dage - jeg har også selv haft det af H... til efter en ufrivillig abort i efteråret, det hele føles så meningsløst men inderst inde ved jeg, at solen vil skinne igen og der kommer bedre tider. Mon ikke vi alle længes enormt efter foråret, og så er det da positivt at vi er i Februar måned og ikke først i november!
Det skal nok gå altsammen, op med humøret og på med vanten hvad studierne angår - så kommer selvtilliden og humøret lige så stille igen.
m.h.t. at sove dårligt kunne du jo overveje at tale med din læge om det - jeg har selv i perioder fået noget der hedder Truxal - det er ikke et "rigtigt" sovemiddel men beroligende og det hjælper så man kan falde i søvn. Jeg er ikke af den mening at alle problemer kan/skal løses med piller, men nogengange må man godt erkende, at man har brug for lidt ekstra hjælp i en periode.
Du får et stort HN-knus til at gå i seng på..
Miriam

jo lidt til min historie, bare det burde lette det lidt for dig! Det der med lektier og skole. Du, der er vist ingen på CBS som læser særlig meget i semestret. Jeg prøver at aflevere opgaverne, men det er pænt svært at nå. gå til forelæsningerne så har du basis på plads. Så skal der bare læses op til eksamen!
Din hest skal nok blive fin igen. Jeg ved det er svært at se fre af, især når problemerne kommer tilbage igen og igen, men pludselig er det sommer og alt er fryd og gammen. Glæd dig!!

at få job i en butik kan du altid...............men tro mig med aldren bkliver det sværere at genemføre en uddannelse........

Så jeg vil sige hank op i dig selv og få gennemført.

Mht økonomien så evd jeg ikke havd du tjer (su + løn ?), tag evt et studielån, ja det er surt at betale tilbage men helelre det end et par hvor du gemmer dig for kreditorerne (groft sagt), og så gennemgå dine udgifter med en uvildig... kan noget evt spares væk mens du er på SU ?


Håber det bedste for fandos, men jeg kan godt forstå du er sortseer.


Karina

Jeg kan godt forstå, at du synes det er træls lige nu. Men hold nu fast - jeg er lige blevet færdig med universitetet, og det er bare så skønt. Det skal du også prøve...
Mht. hesten og dens humør. Da min hest skulle have boksro pga. halthed efter et spark, lavede vi en lille bitte fold på folden. Den var så lille, at han ikke kunne hoppe rundt, men placeret så han kunne se "vennerne" - det var måske en mulighed for din hest også. Min hest fik i hvert fald sit humør tilbage af det...

Hilsen fra
Sine

Kære Pia,

Jeg bider meget mærke i det, du skriver her:
Ja jeg ved ikke om det er sådan her en depression føles, men lige pt. synes jeg bare alting er et stort sort hul - der er ingen mening med nogen ting, jeg finder ikke glæde ved noget, jeg har mistet appetitten, sover dårligt og synes i det hele taget at alting er helt enormt træls - føler mig nok mest af alt utilstrækkelig ?!
Jeg har haft det ret skidt de sidste måneder måske nok især pga. min hest (hvilket så også er gået hårdt ud over mine omgivelser).


De ting, du her beskriver tyder på en depression. Hvis det vel og mærke har stået på i mere end 14 dage !

Hvis jeg var dig, ville jeg få en tid hos min læge og få snakket om disse ting. Hvis det er en depression, så er det bedre at få taget den i "opløbet" end at du går og mener, at sådan skal livet nok være !!!!

For din egen skyld - så kom til læge snart.

Mvh,
Heidi

P.s. Ovenstående er altså ikke skrevet for at "skræmme livet af dig", men jeg fik desværre ikke taget min depression i forløbet - og jeg kæmper stadig med den her 1 år efter diagnosen. Og tro mig - det er altså ikke sjovt....

Hej Tine !
ja jeg kender din historie og du har bestemt heller ikke haft det nemt her det sidste stykke tid.

Mht. det med at komme til forelæsningerne - ja det er også det jeg gør. Men jeg sidder bare og stirrer ud i luften og når jeg går ud af lokalet så kan jeg ingenting huske.
Mht. opgaverne så har vi så forbandet mange obligatoriske opgaver vi SKAL aflevere og bestå for at kunne gå til eksamen til sommer, og jeg må erkende jeg kan slet ikke samle mig om dem. Ydermere skal mange af dem laves i grupper, og jeg må jo nok erkende at jeg godt forstår at der ikke rigtig er nogen der gider være i gruppe med mig, for jeg bidrager ski ikke med ret meget lige pt.
Ved godt det lyder simpelt, men jeg synes bare det er lidt meningsløst i øjeblikket.

Pia

Hej Karina !
Har allerede taget SU lån for at få tingene til at hænge sammen.
Ved godt jeg bør hanke op i mig selv, men når alt ser rigtig sort ud, så kan det sgu være svært.

Pia

Jeg har såmænd overvejet at tale med min læge, men jeg er frygtelig dårlig til læger, og især at tale med dem om sådan noget her. Ved godt det er hysterisk. Det jeg godt kunne bruge allermest var en lang ferie væk fra det hele lige nu. Væk fra skole, hest og alle mennesker.

Ved godt at du vil mig det bedste, og at jeg burde gøre noget ved det. Men nu må vi se.

Pia

Har desværre ikke rigtig mulighed for det der med en lille bitte fold.

Mht. uddannelse så ville jeg sgu ønske jeg var færdig nu også. Jeg har 2½ år igen hvis jeg bare skal gøre min bachelor færdig, så der er LANG tid endnu.

Jeg har altid været den der type der bare har haft styr på alting, har kunnet det hele og har fået stjernekarakterer uden at løfte en finger. Folk har altid haft enorme forventninger til mig og ikke mindst har jeg nok altid haft enorme forventninger til mig selv. Noget som jeg pt. slet ikke kan opfylde. Måske er det også der den går galt, jeg skal måske lære at acceptere mig selv som jeg er og at jeg ikke er perfekt ?! Synes bare jeg har forsøgt, men bliver alligevel ved med at prøve at leve op til en eller anden ideal forestilling af hvordan det hele burde være, og når tingene så bare slet ikke lykkes, så går det helt galt.

Men som sagt, min hest har givet mig så mange op og nedture indenfor de sidste par år, så jeg orker snart ikke mere.

Pia

Det gør mig ondt at høre at Fandos har det dårligt igen, igen.

Men hvis du har det møg-dårligt, er det måske en løsning at gå til lægen.

Hvilken stald er du flyttet til? Og savner Lejre dig ikke?

Jeg er ejeren til "Hot Spot OX" og har haft begge mine børn i Lejre rideskole.

Mvh. Chesto

Fandos står i Øde Hastrup i en privat stald nu. Et rigtig fint sted hvor han ellers har det ret fint.

Men nej jeg tror ikke at Lejre savner mig. Marianne har i hvert fald travlt med at fortælle alle folk hvor dumme vi er (vi er nogle stykker der er flyttet).

Hvordan har Hot Spot det og hvad med jeres anden hyp ??

Pia

Det er da kedeligt at Marianne ikke kunne opføre sig ordenligt,--- og du som altid var hjælper når hun tog til stævner!! Ret tarveligt.

Hot Spot har det fint, hun står nu på Mejerigården i Lyngerup og er til trods for sin alder 12 år nu blevet indsprunget fra aug 03 og til nu. Hun springer nu 1,00 m som ingenting, men hun er jo også efter Touche´. Ungerne rider hende gennem ugen og Niklas får privatundervisning på hende,---hun er heller ikke helt dum til dressur!

Den anden,---suk!! tror jeg, det er verdens mest uheldige hest, men dyrlægen smiler venligt til mig!!--hver gang han kommer. Først var der kiropraktorbehandlingerne, så dobbelt gaffelbåndsskader i begge forben,---og så en lille kodeledsforvridning fra folden, men nu 7-9-13 må det for pokker gå fremad.

Jeg var på din præsentation og så Fandos nu går passage og piaff. Næste gang du skal vise det frem, må du gerne kontakte mig pr. mail,--jeg vil gerne se en araber gå de højere dressur øvelser.

Held og lykke med Fandos og 7-9-13

Chesto

Kære Pia

Det lyder lidt som om du har en depression! Jeg har selv en, dog er jeg i bedring, og er begyndt på arbejde igen, hvilket er virkelig fedt! Jeg startede også med at tage ned til min læge og snakke med ham (da jeg startede hos ham hadede jeg at komme til læge, af forsk. årsager) men jeg oplevede at han tog sig tid til at snakke med mig og da han følte at han ikke var kompetent nok, blev jeg sendt til en Psykiater! men faktsik kom jeg til at glæde mig til at skulle derned, for jeg kunne få snakket om mine tanker og tro mig de har ikke været sjove, og er stadig ikke altid det mest skægge, men jeg er i gode hænder, hvad angår at få hjælp, og det er vigtigt at man får det når man har en depression! Når man har en depression tænker man ikke rationelt, og man skal have hjælp til at få ændret sine tankemønstrer

Jeg ved ikke om du har haft nogle dårlige oplevelser, da du var barn/yngrer- det havde jeg og derfor fik jeg en depression! Jeg tror at det var min krops måde at sige: hey Heidi, slap af, du kan ikke blive ved med at fylde problemer ovenpå, for så går det galt! Jeg tror også at jeg ikke har været parat til at få hjælp før nu, så jeg har gemt de oplevelser et sted i hjerne og nu er den blevet åbnet op, så jeg kan få hjælp- jeg tror ikke man kan hjælpes før end man er parat til at modtage den- ens psyke kan simpelthen ikke kapere det før end den selv er parat

Hvis du vil vide mere om hvordan det kan føles at have en depression, vil jeg gerne fortælle dig det og du skal være velkommen til at skrive en privat besked/eller maile til mig

Heidi

Ja spørgsmålet er jo så bare om der bliver en næste gang mht. Fandos.....
Han er stadig halt når jeg går ture med ham, men jeg må jo bare vente og se. Jeg skal tjekke ham i trav her d. 26/2 og er han ikke rengående der skal vi til doktor dyr igen til endnu en ledbehandling....

Og nej Marianne kan ikke være det bekendt, men det må jeg jo leve med. Jeg synes virkelig jeg har gjort hvad jeg kunne for at hjælpe og så får man det her som tak!
Nå men jeg kan da glæde mig over at Fandos har det helt super hvor han står nu. Og det har hjulpet mig meget at jeg ikke SKAL ud og lukke ham ind fra fold hver dag, her bliver de både lukket ud og ind (Fandos står jo så kun inde i øjeblikket), og så er det væsentligt billigere for mig at have ham stående der. Desuden har han også fået en væsentligt større boks hvilket jo især er rart nu hvor han står så meget inde. Jeg er jo som bekendt begyndt at læse igen, og en SU rækker altså ikke til opstaldning hos Marianne, men det er åbenbart svært at forstå.

Pøj pøj med din hyp, jeg kender alt til det der når de bare bliver ved med at komme til skade. Det er så frygtelig frustrerende, og den primære årsag til at jeg efterhånden er gået helt i sort. Må bare erkende at jeg altså ikke fungerer når min hest ikke gør det.

Pia

Tak for din besked.

Havde egentlig en periode hvor det gik rigtig godt i sidste uge.
Jeg droslede ned på mit ambitionsniveau og tog mig tid til de ting JEG gerne ville, jeg havde den bedste fødselsdag jeg kunne have ønsket mig, hestens ben så umiddelbart lidt bedre ud (det var ikke varmt og hævet mere og umiddelbart syntes jeg at han begyndte at skridte lidt pænere end han ellers har gjort).
Men her i weekenden så fik jeg slået benene væk under mig igen.
Hesten står nu igen med et hævet bagben der er varmt og gallen er tilbage igen og der er vist ingen tvivl om at den er halt
Det er fandme ikke retfærdigt det her.
Jeg ved ikke ikke hvad jeg har gjort siden jeg har fortjent det her, men det bliver bare ved i det uendelige.
Jeg må vist bare konkludere at jeg har slået fejl på en eller anden måde siden det her bliver ved.
Ville så gerne kunne tænke på noget andet end den åndssvage hest. Jeg gider ikke engang tage ud til den, jo mere jeg er der, jo mere er der galt med den.

Her i denne uge skal jeg skrive en obligatorisk opgave i erhvervsøkonomi om Lundbeck som skal beståes for at jeg kan gå til eksamen til sommer. Burde egentlig sidde og se på det jeg har fået uddelegeret fra min gruppe, men jeg kan slet ikke samle mig om det. Den dumme hest er i mit hoved hele tiden. Jeg kan sidde og læse, og når jeg er færdig så kan jeg konkludere at jeg i virkeligheden bare har set på ordene uden at forstå meningen med dem fordi jeg har siddet og tænkt på den åndssvage hest.
Og det med de obligatoriske opgaver - ja det fortsætter bare i stor stil her de næste uger. Vi har to afleveringer i uge 11 (den ene af dem skal forsvares mundtligt i uge 12) og en i uge 14 - alt sammen opgaver der skal beståes for at vi kan gå til eksamen. Derudover så har vi en 3 døgns eksamens case i uge 16 og en igen i uge 17 og i uge 18 er der så en eksamen. Derefter skal der skrives 1. års projekt der skal afleveres i uge 24 og i uge 26 er der så eksamen i det. Dette er så kun de obligatoriske opgaver, ved siden af har vi alm. undervisning helt frem til uge 17.

Sov af helvede til igen i nat, jeg vågner mindst 5 gange i løbet af natten og kan ikke sove. Vågner altid af den samme drøm om den rædselsfulde dag hvor min gamle hyps blev aflivet - forskellen er bare at min nuværende hyps figurer i stedet for den gamle.

I går gik det udover min bedste ven i hele verden jeg var rigtig sur og tvær da jeg var på besøg, og faktisk kom jeg på besøg fordi han havde det dårligt. Det endte selvfølgelig med at jeg sad og tudede i stedet, så det var ham der måtte agere støtte pædagog.
Jeg vil jo ikke være til besvær, men jeg bliver det bare alligevel, holder jeg min mund så virker jeg bare sur og tvær og indelukket og åbner jeg endelig op - så bliver det for alle sluserne og det er sgu også så belastende igen.

Jeg havde også lovet at fikse noget med nogle billetter til det der Simon stykke på Østre Gasværk, det er også bare gået i vasken fordi jeg ikke kan finde ud af noget som helst og nu er der selvfølgelig udsolgt de dage (fredag/lørdag) i denne weekend hvor det ellers passede. Trænger ellers sådan til et eller andet morsomt der kan få mig til at abstrahere lidt.

Livet er bare noget lort, det er ikke fair at det skal være sådan. Er så skide gal på mig selv over at jeg ikke har kontrol over de åndssvage følelser, over at jeg ikke bare kan tænke på noget andet.
Men det kan jeg bare ikke.

Pia

Udover at den er helt gal med benet på hyppen, så er den gud hjælpe mig også blevet snottet og har fået et eller andet udslæt i lysken som jeg absolut ikke kan få lov til at røre ved...

Jeg opgiver sgu nu...............

Pia