Jeg sad her i eftermiddag og kiggede lidt herinde på hestenettet, da jeg pludselig hørte vores hanhund pive/hyle udenfor. Jeg kigge selvfølgelig straks efter ham, og så til min rædsel at han stod og pøvede at kaste op uden held, mens han klagede sig og maven var MEGET udspilet. Vi var netop kommet hjem fra en køretur 1. time i forvejen med to raske og friske hunde. Jeg råbte straks efter min mand Henrik at Yasmo havde mavevending, og at vi skulle til dyrlægen NU! Jeg ringende til dyrlægen, og sagde at vi var på vej, og 10 min efter var vi der. Den stakkels hund hylede af smerte hele vejen i bilen. Jeg må indrømme at jeg ikke gav ham så mange chancer, da jeg ved at mavevending tager livet af mindst 50 % af de hunde, det rammer. Jeg forventede egentlig, at han straks ville blive opereret, men istedet fik han en slange ned i maven gennem munden, og efter lidt tid begyndte der at komme luft op. Og sikken en lettelse - maven faldt til normal størrelse og hunden var tydeligt lettet. Men så skulle maven skylles, hvilket krævede at hunden var lettere bedøvet. Da han var i chok da han kom var hans kredsløb meget påvirket, så selv om han fik bedøvelse til 8 kg. ( han vejer 25 kg), så var han lige ved at dø mellem hænderne på os. Vejrtrækningen blev simpelthen langsommere og langsommere og var til sidst ved at gå helt i stå. Han fik så noget opkvikkende og kom tilbage til overfladen igen efter lidt tid. Pyh-ha.
Nå men efter skylningen kom han til sig selv igen, men kort efter, at han kom på benene begyndte luften at samle sig i maven igen, og han måtte bedøves igen og skylles endnu mere. Han blev skyllet igennem med ca. 60 liter vand, og der viste sig at sidde en foderprob nede i maven, som nu blev skyllet ud. Herefter fik han det meget bedre. Men når først de har haft en mavevending, så er de udsatte for at få det igen. Så om et par dage, når han er kommet sig, skal han ved en mindre operation have syet mavesækken fast, så den ikke kan dreje igen. Bare tanken om at vi ikke havde været hjemme da det skete er ikke til at bære at tænke på. Så jeg er glad for, at han får den operation.
Pyh - sikken en eftermiddag, men vi er mere end lykelige for at vores kære hund, var en af de heldige, der overlevede denne grimme lidelse. Vi aner ikke hvad der forårsagde det - hverken foder eller motion havde været anderledes end sædvanligt. Ulykkerne kan altså bare ramme som lyn fra en klar himmel.
Beklager det lange indlæg - havde nok bare lige behov for at få luft.
Her et par fotos af Yasmo sammen med sine venner.
Yasmo er i øvrigt en Eurasier.