Idag har været en stor i dag i vores lille familie.
som nogle af jer måske ved har jeg en handicappet lille pige, Katrine.

Katrine er født som lille mongolpige og fra start af så alt ud til at gå fint. Hun havde dog en hjertefejl som de dog ikke mente skulle opereres.
1,5 år gammel gik den dog ikke mere hun tabte sig og var en lille myr af en pige. Hun blev opereret for et stort hul midt i hjertet der berørte alle 4 kamre. Alt gikfint og vi var hjemme igen efter 1 uge.

kort tid efter gik det dog ned af bakke igen. Hun begyndte igen at tabe vægt og lægerne kunne konstatere at hjerteklappen som de reparerede sidst var blevet utæt igen.
Så på den igen. vi var fortrøstningsfulde da denne operation var mindre end den første og den var jo gået lige efter bogen.
Dog alt gik galt, det er uden at overdrive et sandt mirakel hun overlevede, ingen havde troet det heller ikke os.
Hun var indlagt i 3 mdr hvor hun langsomt men sikkeret kæmpede sig tilbage til livet.

Vi måtte bagefter forventet konstatere at hun var blevet hjerneskadet oveni hendes oprindlige handicap.
De sidste 5 år har vi så trænet og støttet op om vores lille pige.
Psyksik begyndte hun mere og mere at ligne sig selv efter en del år. Fysisk kig det meget langsomt.
Her for et par måneder siden kunne hun stadigvæk kun sidde i en specialstol støttet op til skuldrene. Hovedet har vi fået styr på.
Hun kan ikke støtte på hendes ben og kan hverken kravle eller krybe.
Efter vi flyttede til Jylland begyndte jeg at gå til ridefys med hende 2 gange om ugen. Jeg går hjemme lige nu så jeg havde langt om længe tid til det.
hun elskede det fra første tur.
Hendes ryg stabiliserede sig på rekordtid. Det var som om at der blev vagt nogle muskler hun selv ikke viste eksisterede.
Og idag kom sejeren efter 5 lange år har jeg set min datter sidde selv igen uden støtte kun med hjælp af hendes korset som hun skal have på.
Lige pludselig kunne hun det bare.
Jeg har tilbragt dagen stortudende af glæde.

For et sundt og raskt barn er udvikling helt normal. Rulle, holde hovedet maveligende, sidde, kravle, stå, gå...
Men et handicappet barn skal kæmpe så hårdt for hvert lille skridt.
Det er så stort det der er sket idag. Det betyder vi har fået en platform.

Tænk at lidt skridten rundt på en rar pony kan betyde så meget! Det er jo ikke fordi hun ikke ellers er blevet trænet af dygtige fysioterapeuter.

Jeg er bare SÅ glad idag