Alle ovenstående følelser dækker vist lidt af min tilstand idag - bortset fra, jeg er inderligt dødtræt.-

Min ponyhoppe, Daquiri, har en tid virket lidt trist. Hun blev købt tilbage sidste forår, fra et hjem, hvor hun slet ikke brød sig om at være. Hun var i en dårlig forfatning, både psykisk og fysisk, da jeg endeligt fik lov at tilbagekøbe hende. Vi har brugt lang tid og mange dyrlægepenge, for at få hende frisk igen.

- Men alligevel har der manglet noget! Hun har ikke virket rigtigt glad.

Jeg har været søvnløs i dagevis af at tænke, hvad der mon var det mest rigtige at gøre.

Jeg besluttede mig så for, at det vist var bedst at prøve at finde hende et andet hjem, hun var mere glad for.

For en sikkerheds skyld henvendte jeg mig samtidigt til hendes gamle ejer, der har haft hende, fra hun kom ud af sin mors mave til vi købte hende for 4 år siden som 8-årig. - De havde ikke mulighed for at tage hende tilbage, dengang vi valgte at sælge, pgra min ældste datters manglende tid.

Jeg fik igår et tilbud på min hoppe til en rigtig god pris. Men jeg kunne ikke få mig selv til andet end at sige nej tak.- Istedet ringede jeg til hendes tidligere ejer, og vi blev enige om, at hun af dem blev tilbagekøbt for en symbolsk sum - imod ikke at komme videre - eller tilbage til mig igen.

Daiquiris "gamle" ejer, Bente, kom så på besøg idag. Daiquiri har kun set hende enkelte gange i de forløbne år - men det var MEGET tydeligt, at hun genkendte og blev meget glad for at se sin gamle "mor!. Min lille hest, der er stukket af fra alt og alle undtagen mig den seneste tid.

Vi tog så efter en tid afsked, og aftalte, at jeg kører hesten til dem, så snart de har fået en boks klar - senest på lørdag. -

Da jeg kom op og ville tage mine heste ind i eftermiddag i snevejr og blæst - ville min hoppe ikke med ind i stalden og have sin mad. Hun kommer normalt helt af sig selv som de andre 2 - men idag - NIKS! Jeg måtte efter ½ time opgive, da hun blev ved at stikke af. Jeg kørte så op i byen for at handle og så retur igen.

Daiquiri blev ved at drøne hen i det hjørne af folden, hvor Bente forsvandt og vrinskede hele tiden. Til sidst lykkedes det mig at liste et grimetov rundt om hende og få hende med ind.

Det var en gyselig og meget meget rørende oplevelse med min lille hest idag. Jeg er grædefærdig over, at hun så meget har savnet sin gamle ejer gennem åbenbart flere år.- Og jeg må se i øjenene, at jeg kun har haft hende til låns - og at hun nu skal tilbage til den eneste ejer, hun vil have.

Hvor er det tykpandet at hun først kan det nu! Havde jeg været klar over, hvor frygteligt hun savnede, havde hun kommet tilbage til stedet, om ikke andet blevet opstaldet der meget før.

Og hvor er det dog dejligt, at det alligevel lykkes at hun kommer tilbage.

Jeg glæder mig sådan på hendes vegne - selvom mit hjerte allerede gør forfærdeligt ondt, fordi jeg vil savne hende. Det vigtigste er dog, at hun har det så godt hun fortjener.-

Og de sidste meldinger er, at der bygges på livet løs, for at gøre en boks færdig til hende - så hurtigt som muligt.- For der er også en samtidig gammel og ny ejer, der glæder sig som en gal, til at få sit lille pus hjem igen.-