abort,er en mulighed man har for at få abrudt en uønsket graviditet hvad enten det er et uheld,voldtægt,skødesløs sex eller what ever.

men når det der til er sagt så skal der være en grænse for hvor mange aborter man vil foretage på et kvindemenneske,max 3 gange så skulle kvinden være tvunget til at gennemføre graviditeten er kvinden totalt uegnet som mor må hun under opsyn under svanger skabet og tvinges til bort adoption.

abort skal ikke bruges som præventation.

hvornår man er klar til at blive mor er individuelt,min veninde blev gravid som 16 årig og har klaret sig godt som enlig mor,jeg selv var 21 da jeg fik anne,godt jeg ikke fik tidligere,det er jeg glad for anne var nøje planlagt,men mange ting kommer bag på en når man først står med dem.

Hej
Det er jo altid meget individuelt.
først og fremmest har jeg nok den indstilling at er man gammel nok til at have sex er man også gammel nok til at tage ansvaret for hvis præventionen svigter.

Jeg mangler stadigvæk at møde en der er blevet gravid selvom man har beskyttet sig efter punkt og prikke.
tit , ja så havde man jo lige glemt en pille eller man har haft diarre eller...

Jeg kunne personligt ikke få fortaget en abort på et sundt og raskt foster. Det er for meget imod min indstilling til livet.
Men det kan jeg også nemt sige. Jeg har mand, hus og økonomien (sådan da) iorden.

Jeg vil aldrig kunne finde på at dømme en der får en tildlig abort fordi man simpelthen ikke kan overskue det lige nu ( skør kærste, for ung, økonomie, uddannelse, osv..). Jeg håber bare at det er kvindes egen beslutning og ikke et press fra omverdenen.

Men dem der får en abort fordi det ikke lige passer dem at nr. 2 kommer lidt for hurtigt efter nr.1, det kan jeg ikke akseptere.

Yderlige er jeg strengt imod sene aborter. Jeg syntes det er dybt kritisabel at man uden det store tumerum eller fordi barnet har mindre handicap kan få en abort så sent som 21. uge.
Det er drab i mine øjne.

Jeg talte med en overlæge engang der som ung læge havde oplevet hvordan det var før den fri abort. Og det skulle have været gyseligt at opleve kvinder føde børn der var uønsket og uelsket, det må trodsalt være det værste.

Men ved at vi har fri GRATIS abort tror jeg desværre at der er nogle derude der ikke tager det så nøjagtig med præventitionen, desværre.

Hilsen LeneJ

Jeg ved ikke om *nogen* af Jer, lige hørte den undersøgelse, der er lavet over, *hvem* der oftest får foretaget abort?

Det er kvinder, der er stillet meget ringe mht sociale vilkår, ofte med dårlig eller ingen uddannelse og de har psykiske problemer. Jeg kan ikke se, at nogen af delene berettiger *nogen* til at blive påført et endnu større psykisk traume ved tvungen gennemførelse af graviditet og efterfølgende bortadoption!

Det er i mine øjne lige så uhyrligt som den tvangssterilisation af "faldne kvinder", småt begavede personer- og psykisk udviklingshæmmede, der tidligere har været gennemtvunget i vores samfund.

Tag og læs Hanne Reintofts erindringer "Et liv- manges liv", der omhandler vilkårene *før* den frie abort, og spørg Jer selv, om det er det I ønsker genindført?! Allerede den gang kunne velstillede betale sig fra problemerne, vi skal vel ikke have en masse endnu fattigere kvinder, der ødelægger sig selv på evindelige fødsler?

Det *koster* også at skulle anbringe de uønskede børn et sted!

Jeg går ind for fri abort på de vilkår der er, de præventionsformer der findes er ikke tilfredsstillende fra mit synspunkt, langt de fleste er dyre, besværlige og/eller har uacceptable bivirkninger.

Mht ubeskyttet 6 så findes der ting, som fortrydelsespiller, det er abort i pilleform, spiraler- det er også abort, flere gange årligt endda, men det er måske mere spiseligt fordi, det ikke er så synligt?!

Jeg har til dato ikke mødt nogen, der ikke så abort som sidste udvej- og INGEN, der brugte det som prævetion..!

Kunne få en abort - måske kun lige ved den, som I også nævner mht til voldtægt.

Min mor var 15, da hun blev gravid med mig og nåede lige at blive 16 år inden hun fødte mig VILDT

Men hun har klaret det godt - meget bakket op af mine bedsteforældre, som altid har været gode til at passe mig, hvis der var noget. Men jeg er slet heller ikke i tvivl om, at det har været hårdt for hende; men hun har aldrig beklaget sig - ikke EN ENESTE GANG, har jeg hørt hende snakke om at fortryde og ønske at have fået en abort i stedet, og det kan jeg så kun beundre hende for, for enhver kan jo regne ud, at det næppe kan have været planlagt.

Så på den baggrund kan jeg ikke se, at jeg nogensinde kan retfærdiggøre en abort... Desværre er jeg så i den anden grøft - min kæreste og jeg har svært ved at få det til at lykkes, og jeg ønsker mig meget et barn og har gjort det i flere år, og det at min kæreste har 2 børn i forvejen har ikke afskrækket mig, bare gjort mig mere sikker i min sag...

Men min veninden fik en abort som 18-årig. Det var et kondom, der sprang, og hverken hun eller hendes daværende kæreste var klar til at tage sig af et barn, så hun fik en abort. I dag er hun så gravid med sin "nye" kæreste (har kendt ham i 4 år) og de glæder sig meget til at få barnet. Jeg kan ikke bebrejde hende den beslutning, hun tog dengang, for det er jo altid individuelt; men jeg er ikke sikker på, at jeg selv ville have taget samme beslutning.

Så det er et vanskeligt spørgsmål; men jeg kan godt se, at det er dumt at sætte et barn i verden som ikke er ønsket; hvis man ikke tror, at man kan tage sig ordentligt af det; men personligt tror jeg nok, at jeg ville overveje bortadoption i stedet; men det er jo heller ikke nemt at sige, når man ikke selv har stået i den situation...

MVH Tanja

en der har fået foretaget flere,hun er ikke syg eller ringe stillet,bare dum i nakke og jo jeg mener at hun skulle tvangs indlægges til at gennemføre,de undskyldninger der er kommet fra hende,jeg kan ikke tåle ppiller,det er ikke så godt med gummi,jeg havde glemt gummiet han havde ingen gummi osv,fandme om hun skulle tvangs sterrilesere eller tvinges til gennemførelse.

Det er en meget vigtig diskussion. Jeg mener at man SKAL have ret til at få abort. Der kan være forskellige grunde til at man får en.

Men det vigtigste er at informere om prævention og abort. For kvinders viden om prævention og abort er alt for dårlig.
Mange aborter kunne forhindres ved bedre informering af specielt de unge kvinder.

Jeg har så også den holdning at man skal tage ansvaret for sit liv og handlinger, men man skal heller ikke tvinges til at sætte sit eget liv på pause pga et uønsket barn.

mvh

at det er bedre at få en abort end at bringe et uønsket barn i verden, special hvis det er et barn med risiko for psykisk eller physisk problemer på forhånd. det er det jo selvfølig ikke altid der er taget abort, men det er jo godt at ha den mulighed.

jeg ønsker ikke at få børn. plus jeg har arveligt lidelse i familien som jeg ønsker ikke at give videre. og de ting gør mig mindre egnet til at være en god mor. men jeg husker min p-piller. det værste jeg har gjørt er glemt en til den næste dag, men i begyndelsen af pakken er det ikke så galt. plejer ikke at gør det mere end en gang i en pak og ikke altid en gang. så ja, der er en risiko for at jeg kunne blive gravid. og jeg ved allerede at vi vil vælge abort.

jeg tror at unge skal lære hvad muligheder de har for at beskytte sig mod uønsket graviditet og sygdomme. jeg tror ikke p-piller skulle behandle anderleds end andre mediciner fordi det spar jo penge på andre måder i systemet.

Ja det er et stort emne...

Nogle ting angående abort som jeg har lidt svært ved at sluge er :

1) Det er trods alt et andet liv man tager væk, men igen, hvornår kan man snakke om liv. Abort foretages helst inden tolvte uge.

Jeg har somregel min menustration hver anden til tredie måned. Problemer med depression osv, der går at jeg er hormonelt ude af balance. Hvis jeg fandt ud af at jeg var gravid, vil jeg aldrig få en abort efter den 3. måned. Jeg er 24 år, og ved egentlig ikke om jeg er parat til et barn. generelt har jeg det sådan at små børn er søde, så længe de kan afleveres igen til forældrene. Men det vil vel også ændre sig, hvis man får sin egen.

2) psykisk dårlige stillede personer. Som sagt med min depression, er jeg da bange for at jeg vil have en større risiko for at få en fødselsdepression, men måske vil det også være ekstremt hårdt for mig, at få en abort ??

Som xtiny nævner synes jeg at det er forkasteligt at man kan nægte nogle at få børn, fordi de er udviklingshæmmede, men på den anden side, kan de tage sig af sine børn korrekt ?? Hvis man nægter nogle at få børn, er man så ikke tilbage til en udvælgelse af forældre. Går man så nogen sinde til ekstremerne, og siger, at det er kun er folk med en vis IQ, der må få børn ??

Hvad med narkomaner og alkoholikere ? Skal de have lov til at få børn. Hvis man skal tage retten til at få børn fra udviklingshæmmede, bør man vel også tage den fra narkomaner og alkoholikere, eller hvad.

Altså vi kom omkring mange ting....

Jeg mener helt klart, at hvis man er gammel nok til at dyrke 6, er man vel også gammel nok til at tage ansvaret for det barn der evt. måtte komme. Men igen er det så skræmmende, at læse om børn på 12-14 år, der dyrker 6 i flæng. De kan vel ikke være parat til at tage sig af et barn ?

Når man har prøvet og have haft en ufrivillig abort, kan man ikke forstå at folk kan få sig selv til at dræbe deres raske foster.
Kun i absolutte nødstilfælde ved fx voldtægt eller hvis pigen er meget ung, eller psysisk syg kan jeg forstå det.
Jeg synes også hvis kvinder bruger abort som prævention gang på gang, burde hun efter måske 3 gange steriliseres eller ihvert fald tvinges til at have en ordentlig virkende prævention.

Du har da mødt mig.... jeg er blevet gravid trods minipiller, som er taget præcis hver dag kl. 18.
Min læge siger at det sker i ganske få tilfælde. At det så skulle ske for mig, er så uheldigt.

Mht. til abort, så kan jeg ikke forsvare en abort. Det er jo et lille menneske man afliver. I min situation her hvor jeg blev gravid, ville min mand at jeg helst fik en abort, men det kan jeg ikke få mig selv til, så her til marts får vi en lille ny. ( ingen i vores familie ved noget, så sig det venligst ikke videre )

Hvis man har set små aborterede fostre, og hvordan det foregår, tror jeg det er de færreste der ønsker at gå det igennem.

Mette

Jeg skal skrive hoved opgave i uge 6 om Den Frie Abort i 30 år, er spændene og diskuteret emne, her er mine synspunkter:

Sidste udvej... jeg mener bestemt ikke man skal sætte et barn i verden hvis man fx. bevidst har dyrket ubeskyttet sex med en tilfældig en lørdag nat efter en tur i byen. Hvorfor få et barn som måske aldrig får en far eller kommer til at kende sin far, er det rimeligt?? Det kommer selvf. helt an på forholdene, vil fyren være med til det, vil han være far for barnet, kan man på daværende give barnet et godt og trykt liv og er man klar til at få et barn??

Beskyttet sex men alligevel gravid? Igen henholde jeg mig til hvilket liv man på daværende tidspunkt kan give barnet, fx. ville jewg på nuværende tidspunkt ikke give et barn det jeg gerne ville fx. pga. min alder, føler mig langt fra klar, vil gerne have en uddannelse først og skal nå meget endnu.

Gravid ved voldtægt: Ville bestemt vælge abort. Jeg er for abort, dem som er imod abort vil ofte mene det samme her. (Har boet i Irland hvor abort er ulovligt, man kunne KUN få abort hvis det fx. var sket ved voldtægt) Godt nok er det ikke barnets skyld MEN tænkt at skulle fortælle sit barn hvordan det blev undfanget.. og dets far er voldtægtsmand. + barnet vil minde en om det forfærdelige overgreb.


Også selvom jeg havde fast kæreste ville jeg vælge det fra.

Gravid i et ustabil forhold: Mener det samme som jeg skrev i svar 1 + 2. Hvorfor konsekvent vælge at blive alenemor??

Hvorfor jeg synes det er okey med fri abort. Og hvornår er man gammel nok. Man er gammel nok når man kan dyrke sex vil jeg mene og blive gravid, valget om at beholde barnet eller få abort er derefter op til den enkelte.
Den frie abort har betydet meget igennem årerne, abortallet er faldet meget siden aborten blev fri i 1973. Kvinden har ret til at vælge, ret til at være fri og bestemme over hendes eget liv.

Dog mener jeg aborten skal bruges som nødstilfælde, den skal ikke bruges som prævention!!! Det skal nøje overvejes af den enkelte hvad der er bedste på tidspunktet for kvinden. Det er hende der skal træffe valget.

Mine kommende børn skal være ønsket, det kan et ikkke planlagt barn helt sikkert også være, det ved jeg. Men jeg vil gerne selv styre hvornår det skal ske ig beskytter mig derfor imod uønsket graviditet. Kvinder har så mange mulighder for at beskytte sig, en del som bliver gravid bliver det fordi de går med hovedet under armen og tager den på chancen!

Tillykke Mette,
planlagt eller ups, et nyt liv er altid et lille mirakel.
Der kan du se så bliver du den første jeg kender som bryder min statestik
Hilsen LeneJ

kan jeg være nr. 2!!!

Jeg styrtede med en hest i en alder af 13 år og fik der at vide at jeg "måske" godt kunne få børn, men efter dét styrt blev det aldrig ved "naturmetoden".

Da jeg var 19 år blev jeg undersøgt igen, og fik efter diverse scanninger osv at vide at jeg havde "carte blanc" til en kunstig befrugtning..

Så smed jeg kæresten ud (nå ja ikke kun af den grund ) p-pillerne smed jeg også væk, og levede så det "vilde" liv i 3 år.

Så mødte jeg manden i mit liv. 1 gang vi var sammen blev jeg gravid, på trods af gummi.

Da 1 barn var 3 måneder fik jeg en hormonspiral, og 4 måneder senere var jeg gravid igen.

Efter mange og lange samtaler besluttede jeg mig for en abort, og blev indlagt på sygehuset.

Her kunne de så konstatere at aborten var igang, hvorfor vides ikke måske var det hormonerne...eller måske var der noget i vejen med fosteret.

Jeg syntes der er mange undskyldninger for at få en abort, men der er ingen undskyldninger for at bruge abort som en prævention!

I min gamle omgangskreds var der en pige der fik sit første barn som 18 års, herefter fik hun fast 1-2 aborter om året de næste 5-6 år, den sidste abort hun fik bedøvede sygehuset hende ikke under indgrebet, og hun fik lært at bruge prævention!

June

til alle tilfælde såfremt man ikke selv føler man er klar til det og har opbakning/baggrund til det store arbejde det er, at blive mor.

Det kan da godt være, man bør være voksen nok til at tage konsekvensen af en fejltagelse i weekenden...men det er man bare ikke altid og hvorfor lade det gå ud over et barn? Så hellere tage få den abort og lære at sine fejltagelser; vi er jo trods alt kun mennesker.

Helt klart...abort skal ikke bruges som prævention, men man bør ALDRIG sætte børn i verden uden de er ønsket og man kan tilbyde dem et ordentligt liv og det indbefatter altså også at moderen ønsker barnet og har overskud.

Det kommer meget an på situationen. Mit 3. barn, blev jeg gravid med, selvom jeg tog p-piller. Hun var absolut ikke planlagt, men jeg ikke så meget som overvejede, at få en abort.

Da min mindste var 1 1/2 år, blev jeg skilt fra børnenes far. Jeg fandt hurtigt en ny kæreste (som jeg er gift med i dag), og da vi havde været sammen i lidt over 1 år blev jeg gravid (planlagt). På det tidspunkt havde jeg mine 2 piger boende hos mig, og min søn boede hos sin far. Jeg aborterede spontant, da jeg var 11 uger henne.

Siden er min søn flyttet over til os, og vi har besluttet os for, at vi ikke skal have flere børn. HVIS jeg skulle være uheldig at blive gravid i dag, så ville jeg klart vælge en abort. En af hovedårsagerne er, at vi bor i et meget lille hus på 84 kvm. Mine 3 børn har hvert deres lille værelse, og min mand og jeg har en sovesofa i stuen. Så hvis vi fik et barn mere, var vi nødt til at flytte i noget større.

Desuden var vi også nødt til at skulle have ny bil, og dem hvor man kan være mere end 5 mennesker i, de er altså ret dyre!

Økonomien ville også komme til at se meget slem ud, hvilket ikke ville være til gavn hverken for en lille ny, eller for de børn jeg har i forvejen.

Så klart...jeg ville vælge en abort!

Og folk har jo deres grunde til at vælge abort. Det må være op til den enkelte, at beslutte om man er klar til at få barnet eller ej.

Når det så er sagt, så er jeg imod folk, som bruger abort som prævention. Men mon ikke også, at det er de færeste der gør det?

jeg synes at abort er en fin ting fordi den giver "kvinden" ret til selv at vælge... manden kan jo altid "skride" fra ansvaret.... (undskyld mænd, men der er altså nogle af jer er ikke er for smarte...) personligt ved jeg ikke rigtig hvad jeg ville gøre hvis jeg blev gravid (jeg er 19), men tror at de to muligheder (abort, eller baby) ville være ret tæt op ad hinanden for på den ene side så "er jeg stadig utrolig ung", og på den anden side så ved jeg at jeg sikkert vil komme til at fortryde, og jeg tror aldrig at man bliver 100% klar til at få børn.... abort skal ihvertfald kun være "forældrenes" beslutning -og nu mener jeg den ufødtes mor og far....

jae, som overskriften siger, fik jeg en abort i fredags en ikke særlig rar oplevelse, vi havde både brugt p.piller men pga af min sygdom havde var chancen at jeg kastede dem op så vi brugte som ekstra præ. kondom, men..... uheldet vard er altså aligevel, egentlig ville vi gerne ha børn, men med min sygdom osv. vil vi ikke stå med et barn.

til abortspørgsmålet bunder i en opvækst, hvor jeg ikke var planlagt og som på det følelsmæssige område lader meget tilbage at ønske... Jeg kan f.eks. ikke huske den sidste gang min mor har fortalt mig, at hun elsker mig....

Jeg er ikke stand til at vise følelser (de gode følelser) og dette er ikke noget jeg vil udsætte et lille forsvarsløst barn for.

Jeg er for abort, men jeg har kun foragt til overs for dem, der bruger den som prævention.

På nuværende tidspunkt vil jeg under ingen omstændigheder have børn grundet i mine personlige problemer, min økonomi og fordi jeg har nogle ønsker til min fremtid, der ikke så nemt lader sig opfylde med børn.

Om jeg skifter mening i fremtiden, ved jeg ikke; det kommer an på mange ting, men på nuværende tidspunkt tror jeg det ikke.

Jeg vil hellere slutte et liv end at lade et barn vokse op med en mor, der ikke er stand til at vise følelser.

Jeg mener, at alle skal have ret til abort; ingen skal tvinges til at gennemføre en graviditet, hvis de ikke ønsker den - det vil kun gøre barnet til den store taber i det spil.

MVH
Wivian.

Jeg synes det er ligemeget om graviditeten skete på den ene eller den anden måde, hvorfor er det så vigtigt.
Den der rammes allerhårdest af en abort, er kvinden der får den foretaget!
Så helt ærligt, stop alt det fordømmelse.

Den der rammes allerhårdest er fosteret, det dør nemlig!
Jeg syntes ikke at denne her tråd har vist tegn på fordømmelse, lige bortset fra dem der trolig bruger abort som en slags prævention.
Der er gudskelov få af dem, men de findes.

Hilsen LeneJ

... Ja, jeg synes det er meget svært at tage stilling til....

Personligt ville jeg ALDRIG kunne få mig selv til at få foretaget en abort, med én undtagelse - nemlig hvis jeg var blevet gravid under voldtægt... Min egen begrundelse til denne beslutning?!: Jeg ville ikke kunne klare psykisk at skulle skaffe mig af med "barnet"...

Jeg er den type, der elsker at være sammen med børn Mit ansigt lyser op og jeg kan på det nærmeste blive helt skruk bare ved synet af en baby Min kæreste er også klar over min indstilling og vi passer skam begge godt på, men vi er også enige om at skulle uheldet ske, så må vi tage det ansvar der følger med... Det er generelt min holdning, at er man voksen nok til sex, så er man også voksen nok til at tage konsekvensen - jeg tvivler stærkt på, at de der dyrker sex ikke er klar over de konsekvenser, der kan følge...

Men, men, men... Jeg mener også det er meget personligt om man er parat til at få et barn eller ej... Og der kan være mange faktorer, som kan gøre personer mere eller mindre uegnede som forældre (som allerede nævnt psykiske lidelser, lave sociale vilkår osv..).. Jo jeg kan godt se hvorfor nogle vælger det som løsning...

Når jeg kigger på min lille nevø skærer det mig i hjertet og selvom vi alle er glade for drengen... Ja så er der en lille del i os, der ønsker at han var blevet en abort i stedet... Han er en dejlig lille dreng, som bestemt er glad når han er hos os... Men han er også en dreng med mange bekymringer og problemer... Grunden?! Hans mor kan ikke tage ordentlig vare på ham... Hun er simpelthen ikke opgaven voksen... Hun hiver drengen rundt fra læge til læge og terapeut til terapeut.... Finder på sygdomme (psykiske som fysiske) og spiller drengen ud mod sin far... I sin tid narrede hun faderen til graviditeten ved at droppe al prævention (JA! Han kunne have brugt gummi - dumt af ham! Men han troede jo hun var på p-piller) men sagde blot til ham at det var en smutter - senere står hun praler overfor os andre at hun narrede ham!? Faderen ville ikke have barnet, hun ville - han fik intet valg... I sidste ende er han dog den bedste forælder og forsøger hans bedste, men det er ikke let når han kun må se drengen 7 timer om ugen (og har været holdt væk fra drengen i 6 mdr grundet moderens løgne-historier og numre)... Det korte af det lange - den dreng har ikke de vilkår et barn bør leve under...

Så jo, jeg mener stadig den frie abort er en rettighed og bør ikke tages væk... Jeg mener ikke nogen kan tillade sig at forbyde andre dette, hvad end deres grunde måtte være... Dog bør man måske overveje sanktioner, hvis der tegner sig et mønster...
Det er et previlegium, der ikke bør misbruges, og som andre har sagt - sidste udvej!

Så var der den med at blive gravid selvom man bruger prævention - jeg kan så tilslutte mig som det 3. tilfælde Min mor kunne ikke tåle p-piller, da de gav hende alvorlige bivirkninger og gummiet sprang Det kom der så en lille upser ud af og det var mig Det var jo heldigt nok - tror jeg nok

Christine

Det er meget svært, der bliver hele tiden talt om at det er kvindens valg. Men er der ingen der tænker på fostret.
Ingen ved om fostret mærker smerten ved at blive suget i stykker. Dog mener man at fostre mærker smerte fra uge 12, men man kan ikke vide om de mærker det tidligere.

Der var engang en debat ang. senabort. Hvis en kvinde ønsker at få en abort i f.eks uge 28 kan det fåes ved at søge om det. Men føder en kvinde for tidligt i uge 28 og alligevel ikke ønsker barnet, må hun så slå det ihjel... Nej det må hun jo ikke, men i mine øjne er der ingen forskel. Nu er der jo heldigvis ikke så mange sen aborter, men jeg mener ikke at det skulle være tilladt. Ligeledes mener jeg at grænsen for abort skal rykkes ned, 12 uge er alt for sent, der er fosteret allerede færdigdannet.

Mette

er der noget værre for et barn, at vokse op som uønsket. Hvor er vi så henne. Børn der fødes skulle helst være ønsket, ellers går det (ubevidst) ud over dem.

Efter jeg har fået 3 børn på 3 1/2 år, fik jeg spiral, og blev gravid igen. Jeg fik det fjernet. Det var en skide svær beslutning, for jeg var jo gift med faderen, og vidste hvilke dejligt barn jeg ville få. Men jeg kunne ikke overskue at skulle gå hjemme igen, og droppe arbejdsmarkedet.

Jeg har passet mine børn selv, indtil det skulle i børnehave. Jeg tænker ofte på den unge, jeg kunne have fået, men jeg har ikke fortrudt.

jeanette

ansvarsløs er man jo sikkert rigtig egnet til at få et barn...så mon ikke det er meget godt det bliver til aborter!

Jeg er adopteret, har en lillesøster der ligeledes er adopteret (anden mor).

Og jeg vil love jer for at vi begge ville ønske at vi var lavet efter den frie abort var blevet vedtaget.

Det er ikke særlig befordrende at være et "bortkastet" barn - det hænger ved hele livet.

Nu er det så sådan at min adoptivfar er gynækolog, har været overlæge på et stort hospital og har et ingående kendskab (selvfølgelig) til hvem og hvorfor der foretages aborter.
Og hvis nogen skulle være mod abort, burde det vel være mine adoptivforældre, der jo som sagerne står indlysende ikke selv har kunnet få børn.

Men sådan er det ikke - selv min mor der er den mest ærkekonservative kæ....., har fattet ideen:

Det er for det meste ulykkelige kvinder, der af personlige årsager ikke magter et barn, enten sygdom, skilsmisse eller sociale årsager.

Eller det er børn, der har dyrket 6 uden at tænke på konsekvenserne.

Der er selvfølgelig nogen, der får abort som prævention, men det er så absolut mindretallet!

Abortmodstandere har så travlt med at bestemme for andre - de kan for mig selv få alle de børn de har lyst til, men for mig handler den frie abort om noget helt andet, nemlig retten til at bestemme over eget liv, og dermed frigørelse fra det patriarkalske samfund og ligeret mellem mænd og kvinder.

Og til jer der kommer med skrækhistorier om små fostre: En abort udført inden for 12. uge ligner det, det er: En slimklat uden bevidsthed.
Mange kvinder aborterer i dette tidsrum uden nogensinde at opdage selve aborten.

Der er værre synder end at få en abort, nemlig at lade et uønsket barn komme til verden.

for fosterets nervesystem er ikke udviklet, lige som hjernen ikke kan opfatte smerte på det udviklingsniveau.

Hellere udsætte et foster for abort end at sætte uønskede børn til verden!

Det er ikke rigtigt at det kun er en slimklat der fjernes, hvis det sker inden 12 uge. Hvis du ser på fosterbilleder, så er fostret udviklet længe før.

Mon ikke man siger det for at beskytte sig selv. De fleste ved vist godt hvordan et foster ser ud i f.eks uge 8, det ligner jo et lille menneske.

Man skal heller ikke sætte sig til dommer over for andre mennesker, jeg kan kun tale for mig selv, og jeg ville aldrig kunne aflive et foster. at der er andre der kan det, det er jo deres valg, selvom jeg ikke forstår valget, så er det deres...

Mette

Det kommer vel også an på, hvad man mener med færdigtudviklet og hvornår noget ligner noget.

Hvis det var færdigtudviklet ville det vel egentligt også kunne klare sig uden for livmoderen? Men det kan jo ikke engang tilnærmelsesvist klare sig.

Jeg synes ikke at det ligner en slimklat IRL, men heller ikke et menneske.
Desuden synes jeg at der er alt for mange historier om hvor forfærdelig en abort er, og det er virkeligt stille og roligt og der er ikke nogen baby, der ligger og skriger indtil den er død.

et foster er et foster som ikke selv kan trække vejret. Hvis overlevelsesinstinktet er der i fx. 12 uge, ja så kan jeg kalde det mord, men det er sku ingen baby, og du mærker først liv senere på terminen.

jeanette

Man skal passe på hvad man tænker/skriver. Det har jeg da lært. Har lige været ved lægen fordi jeg havde konstant ondt i maven, kaster op, kan ikke spise osv.... jeg er gravid!!

Det måtte absolut ikke ske.... Jeg er i et meget rodet forhold. Men har dyrket sikker 6. Vi går fra hinanden, finder sammen igen, for så at starte nye skænderier. Mit valg er helt klart abort. Jeg vil ikke have et barn i det her forhold. Jeg vil stadig leve livet - ikke at jeg ikke kan leve livet med et barn. Men at bringe et barn ind i et usikkert forhold. Det vil jeg ikke være med til. Hvad nu hvis jeg ender som alenemor ! Så lægen har sent mig til scanning hurtigst mulig, da jeg ikke er sikker på, hvor langt jeg er henne. Er jeg mere end 12 uger henne, må jeg jo så tænke over hvad, der så skal ske, men det mener lægen ikke jeg er.

Mon det er min underbevidsthed, der vidste at jeg var gravid, og satte de spørgsmål i mit hovede, for det var mig, der tog emnet op med mine veninder...

Men jeg har bestemt mig. Jeg vil ikke bringe et barn til verden, som jeg er usikker på, at jeg kan klare. Jeg har ingen uddannelse, ingen kørekort, døjer med depression, sarte nerver, er meget syg osv. Nej ingen barn til mig nu.

Havde jeg været i et sikkert forhold, havde det nok været noget andet, men det her går bare ikke...

Jeg har slet ingen følelser for det her "barn". Jeg kunne ikke tænke mig et barn. Små børn interessere mig ikke. Så det var ikke et svært valg.....

Nu kan jeg godt se, at jeg måske var lidt hård i min udtalelse, om at hvis man er gammel nok til sex, er man voksen nok til at tage hånd om et barn. Der er mange faktore, der spiller ind.

Jeg er ikke i tvivl overhovedet. Det er den rigtige beslutning for mig.

Din undevidsthed, der råbte op dér, Susanne.

Det er selvfølgelig noget skidt, når det går galt, men det allervigtigste er, at man er afklaret omkring det, og jo, der kan komme en nedtur efterfølgende, men efter min mening er den hormonelt betinget. Man er også uligevægtig efter en fødsel.

Jeg vil så sige, at jeg synes, det er sværest med abort efter en fødsel, så ved man, hvad man vælger fra, men et foster er stadigvæk *kun* en mulighed, det er ikke et levendefødt barn, og graviditeten kan gå galt af andre årsager- eller barnet kan fødes dødt, hvilket faktisk er det værste.

Eller hvis man ønsker et barn, og lader sig presse til abort, det sker oftere end, man sådan går og tror!

Men det er bestemt ingen skovtur at være enlig mor, jeg tænker tit over, hvad det egentlig har betydet for min dreng: en mor, der konstant var presset og stresset- og aldrig havde det store overskud- eller *råd* til andet end at fodre ænder, som fritidsfornøjelse. (Det var ihvertfald gratis!).

er at jeg ikke har børn, og ikke kan sætte mig ind i hverken fødsel eller den følelse at møde sit barn første gang. Jeg er nærmest bange for små spædbørn, da de pludselig begynder at skrige. Jeg kan godt lide børn og søger ihærdigt efter arbejde i en børnehave, men der er børnene også så store at man kan kommunikere med dem...

Men jeg er helt og aldelses afklaret med det. Specielt efter et nyt skænderi, der varede det meste af natten.....

Åhhh...er det noget der smitter? For jeg har også lige været ved lægen i dag, jeg er også gravid! Og heller ikke her er det særligt lykkeligt!

Skrev i går, at jeg absolut ville vælge en abort. Da jeg fik svaret i dag, kom mine tvivl alligevel. Og følelserne fra sidste gang jeg var gravid, hvor jeg aborterede spontant, kom frem igen. Der prøvede vi jo i noget tid bagefter, at blive gravid igen. Og nu hvor det sker (ej planlagt), så tænker jeg på abort???

Det må være mit moderinstinkt der kommer frem igen!

Nå, men enden på det hele bliver, at jeg skal have en abort. Det er den eneste fornuftige udvej!

Ja ja okay, du mener fostret lider mest, det er så et standpunkt.
jeg mener kvinden lider mest, der er faktisk mange kvinder der for altid bærer en abort som et ulægeligt sår i deres sind.
Personligt mener jeg ikke at et foster lider, det er trods alt kvinden der har en udviklet hjerne og et udviklet følelsesregister.
Men her kan vi helt sikkert ikke blve enige og skal heller ikke være det, heldigvis.

Jeg mente bestemt heller ikek der var mange fordømmende indlæg i denne tråd, det var startindlægget jeg syntes lagde op til fordømmelse, da jeg mener det er absurd at begynde at udrede skrivebordsarbejde omkring hvornår det er rimeligt og ikke rimeligt at få en abort.
Det er muligt der er nogen ganske få følelsesmæssigt afstumpede individer der kan gennemgå den ene abort efter den anden, men for langt de fleste kvinder er det noget af det sværeste de må gøre i deres liv - og det uanset omstændighederne da det gik galt.

...en plasticafstøbning af et foster ligner også et barn.

Men det bliver ved formen - det er altså ikke noget højtudviklet væsen - men som sagt nærmest en slimklat.

Man skal nok lige passe på ikke at tro at det er et tænkende, følende barn, der ligger der - det er det ikke.

..det fik du jo så at mærke i dag.

Jeg føler med dig, for jeg har selv et rodet liv, depressioner og ikke den der "jeg-må-bare-have-et-barn-følelse".

Jeg underviser med stor glæde skolealderbørn, men bryder mig ikke om små børn...

Så jeg forstår godt dine følelser - jeg ville selv vælge abort i den situation. Jeg mener ikke, at haverken mit liv eller mit hovede er indrettet på at være noget for et barn - for slet ikke at tale om, hvis barnet arvede min astma, dårlige ryg og depressioner... (dårlig avlshoppe, hva´)

Håber for dig at det ikke gør din situation mere vanskelig (selvfølgelig gør det det - håber du ved hvad jeg mener) og at du kommer gennem din beslutning og dit valg uden for megen frustration.

Jeg skal love dig for at det ikke føles som en slimklat når man aborterer ufrivilligt. Det er et barn et liv man glæder sig har følelser og pludselig er det væk, det kan godt være det ligner en slimklat, men det er begyndelsen til et barn, et langt liv, hvis det ikke afbrydes.

Tænk jer grundigt om en ekstra gang inden i afbryder jeres graviditet, der kan komme et tidspunkt hvor man fortryder. Selvfølgelig kan jeg godt forstå at der kan være tungvejende grunde til ikke at få barnet, og det er selvfølgelig jeres eget valg.
mvh
Bente

Det er jo netop det der gør at mange kvinder går ned over en abort, frivillig eller ufrivillig, forskellen behøver ikke være så fandens stor som det umiddelbart antages. (meget provokerende udsagn - I know)

SKYLDFØLELSE er bla. noget af det friviligt aborterende rammes af.

FORDI kvinden og kvindens krop ved godt det ikke bare er en slimklat.
Men det er stadig HENDES følelser der er klar over dette, ikke fostret på det givne tidspunkt.
Mener jeg ihvertfald.

Jeg er for abort, og synes ikke man skal lastes, fordi man har været uheldig med præventionen, som man ellers var omhyggelig med.

Nogle af jer mener, at når man er gammel nok til at dyrke 6, så må man også tage det ansvar der følger med. Ville I så også sige, at en 13-14 årig pige skulle gennemføre en graviditet, uanset om hun havde haft beskyttet 6 eller ikke lige været så omhyggelig?

Just a question

Jeg tror langt fra, at bare fordi man dyrker 6, så er man også gammel nok til at tage ansvar for hvad der kan ske. Det kan jeg i hvert fald umuligt tro om en 13-14 årig pige.

Nu er det temmelig sikkert også MEGET få der bliver gravid i den alder, men der ER jo altså nogen.

Hvis jeg blev gravid nu, så ville jeg vælge en abort. Barnet ville være så uønsket som det kunne blive og desuden vil jeg heller aldrig have børn. Og som flere nævner: hvorfor sætte endnu et uønsket barn i verden?

Mht. fosteret, så opfatter jeg det på samme måde som Hippo.

Når vi snakker meget unge piger (13-14 årige) mener jeg vi bevæger os over i en anderledes diskussion... Disse piger er slet ikke klar til sex...

Selv følte jeg mig ikke klar før som 20 årig og hvad jeg har kunnet høre rundt omkring er dette meget normalt og mange af de, der har været tidligt i gang har fortrudt de ikke ventede, da de den dag i dag kan se, at de ikke var klar til det og ikke "rigtigt" nåede at være børn...

Så mit svar må ganske simpelt blive - 13-14 årige piger bør slet ikke have sex!! Det er jo faktisk også kriminelt hvis en person over 15 går i seng med en der er under - det er der jo en grund til!

Piger i denne alder er ikke parat til dette hverken fysisk eller psykisk og med chance for at lyde fordømmende, så mener jeg at der må mangle noget i disse pigers opdragelse, siden de så tidligt føler et behov for denne form for fysisk kontakt/nærhed/intimitet og behov for den bekræftelse sex kan give en person...

Jeg mener personligt ikke man i denne alder er i stand til at have udviklet så stærke følelser for en anden person, som jeg mener der bør være før man går i seng sammen...

Men I må endelig argumentere imod - prove me wrong

Christine