Logo used for printing

HN afstemning
Rider du i din lokale skov?

Log ind for at deltage i afstemningen

Tidligere resultater
Økonomi, samfund og love

 juridisk spørgsmål ang. køb af PC
Forfatter: 
Dato:  31-05-2006 19:14

hej hej

Jeg håber der er nogen der er lidt inde i jura og kan fortælle mig om mine rettigheder.


Sagen er den, at jeg købte en bærbar pc i september 05. I Oktober 05 går tastaturet i stykker og computeren må til reperation og jeg undværer den i 1-2 uger.

I november 05 går skærmen i stykker på den måde at den højre fjerdedel af skærmen står og flimrer. På det tidspunkt har jeg travlt med projekt på universitetet og da jeg principielt set godt kan bruge den venter jeg med at aflevere den til reperation.


Pga. eksamener (hvor jeg heller ikke kan undvære den) får jeg først afleveret computeren i slutningen af marts. Det er kort tid før jeg skal igang med endnu et projekt på uni, så jeg spørger hvor lang tid der går, før jeg får den igen. Ekspedienten LOVER at der vil gå en uge og MAKS 14 DAGE!!! Der går 5 uger før jeg har den på trods af at jeg ringer og rykker hver dag. Det voldte mig store problemer, at jeg ikke havde min computer under projektarbejdet. Forretningen kunne på ingen måde give mig en ny computer eller låne mig en pc i ventetiden, på trods af, at de havde overskredet den tidsgrænse de fortalte mig. (jeg havde aldrig afleveret den, hvis jeg vidste jeg skulle undvære den så længe)


3 uger efter jeg har fået computeren tilbage, går skærmen i stykker igen. På præcis samme måde som sidst. Jeg sidder nu midt i eksamensprojekt, spm skal afleveres om en uge - og jeg går ned i forretningen og siger, at det ikke kan passe de ikke vil give mig en ny, når det er 3. gang på 7 mdr. den er i stykker. Det vil de ikke, men går denne gang, allernådigst, med til at låne mig en computer.


Min mor mener, at jeg ifølge købeloven har ret til et nyt produkt når garantien dækker og der har været så meget besvær. Men jeg kan ikke overskue systemet i købeloven når jeg kigger på nettet.


Er der nogen der kan hjælpe mig og fortælle mig om, om det er rigtigt at jeg har ret til et nyt produkt, eller om jeg fortsat skal finde mig i at undvære min computer så lang tid, hvis den fortsat viser sig at være lige så ustabil som hidtil???


Hilsen Mette

Sælges:

Kingsland bandager+underlag, komplet stævnesæt (inkl. nye læderstøvler) og bogen:"komplet sangteknik" af Cathrine Sadolin. Skriv for info!

0
0
Svar på denne tråd
 
 Jurist fra Forbrugerrådet siger:
Forfatter: 
Dato:  01-06-2006 07:10
"..Den erhvervsdrivende må kun reparere, hvis det ikke er til væsentlig ulempe for køberen, og hvis det sker inden for rimelig tid, og det vil normalt sige ét reparationsforsøg per fejl. Måske to, hvis forretningen låner forbrugeren en telefon i ventetiden, forklarer hun."
(Sagen omhandlede en mobiltelefon)
Sakset fra: www.taenk.dk/index.php...1149137226

"

Afgørelser efter den nye købelov
To afgørelser i Forbrugerklagenævnet viser, at man også dér opfatter den nye købelov som en stramning af beskyttelsesreglerne i forhold til tidligere.

Kun 1 forsøg til at reparere:
En kunde reklamerer over sin mobiltelefon allerede 2 måneder efter købet. Varen bliver repareret, men samme fejl dukker op igen. Kunden får tilbudt en lånetelefon, men Forbrugerklagenævnet finder, at ét afhjælpningsforsøg er tilstrækkeligt og kunden får sine penge retur."
Sakset fra Forbrugerrådet: www.fbr.dk/raad/forbru...e/kobelov/


Så de skal låne dig en bærbar i ventetiden!
Jeg ville nu forsøge at få ombyttet til en ny/hæve købet, da du har haft samme fejl to gange. Det kan jo være en "mandagsmaskine", du har fået dig.


Desuden må det nok siges "at være til væsentlig ulempe" for dig, da computeren er nødvendig for dig i dit studie.


Jeg fik en ny, da forretningen mente, at værkstedet havde ladet mig vente for længe. Og jeg brokkede mig ikke engang.. ;-) Det var endda mig selv, der havde forårsaget fejlen, hvad de godt vidste. ;-)



Mvh xtiny
---

< MoLaUstEr > They call it PMS because "Mad Cow Disease" was already taken.

---
<t_SaBeR_t> Does your Army of Darkness have a dental plan?

bash.org


0
0
Svar på denne tråd
 
 Sikke...
Forfatter: 
Dato:  01-06-2006 14:29

..noget svineri!

Forretningen anerkender, at problemet er en fabrikationsfejl, ik?

Og at du dermed er dækket af garantien?


Det er lidt ærgerligt, at du ikke retter henvendelse til forretningen med det samme, da du opdager fejlen..

Det kunne have stillet dig bedre..


For lige at smide nogle paragraffer på bordet:


I henhold til Købelovens § 76, stk. 1, nr. 4, da er computeren af "ringere beskaffenhed eller brugbarhed" - og dermed lider din computer af en mangel!


Dermed kan du ifølge Kbl. § 78, stk. 1 kræve: afhjælpning eller omlevering, såfremt disse to beføjelser ikke "vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger jf. stk. 2".

Jeg går ud fra, at din computer er ganske "almindelig", og den er købt i en forretning ;-)


Sælgeren kan vælge at tilbyde dig afhjælpning af problemet (reparation) eller at omlevere computeren.

MEN: Ifølge Kbl. § 78, stk. 4: da skal dette "inden for rimelig tid .. og uden væsentlig ulempe for køberen."


I og med at computeren er vigtig for dig i forbindelse med dit studie, samt reparationen, der løber over en lang periode for dig.. Ja, så skal du kræve at få en ny computer!


Da sælger tilbyder dig at reparere computeren, da kan du ikke automatisk ophæve købet jf. Kbl. § 78, stk. 3.


Ak ja.. Det er pisse træls for dig :-(

Men husk, at når du får repareret noget på computeren, så få endelig en nota eller seddel på det, for på den del er der nemlig 2 års "ny" reklamationsret.

Dvs. det "udskiftede" del har en længere reklamationsret end den del af computeren, som du købte i september ;-)


Men kræv en ny computer :-)

Gå evt. til forbrugerrådet, hvis det fortsætter - for ved selv hvor træls det er med en ustabil computer, når man læser..


Pøj pøj :-)



Mvh Mette..
**********************
Vær med til at tale dyrenes sag!
Demonstration i Kbh d. 3.oktober 2006 kl. 12
0
0
Svar på denne tråd
 
 tusind tak...
Forfatter: 
Dato:  01-06-2006 18:17

tusind tak for jeres svar... og for jeres gode overblik. Og jo...det er en ganske almindelig computer, købt i samme forretning. Nu har de jo så undtagelsesvist lånt mig en computer denne gang, men sidste gang, da den var væk i 5 uger, måtte jeg skrive min del af projektet i hånden og skrive ind på forskellige computere rundt omkring. Det må sgu da ihvertfald betegnes som en gene for mig. Dengang nægtede de at låne mig en computer.


Jeg tror jeg vil kontakte forbrugerklagenævnet og sikre mig hvordan jeg står i sagen...


Endnu engang mange tak for hjælpen



Hilsen Mette

Sælges:

Kingsland bandager+underlag, komplet stævnesæt (inkl. nye læderstøvler) og bogen:"komplet sangteknik" af Cathrine Sadolin. Skriv for info!

0
0
Svar på denne tråd
 



Svar på denne tråd (Kræver login)
(Oprettelse og logind på Heste-Nettet foregår via Peercraft)


Fora og Emner | Museum | Vejledning | Adfærdsregler | Opsætning | Kontakt Heste-Nettet


Informationer om HN


Annoncering


Mest populære sider