Håber at nogen kan hjælpe mig..
Jeg byttede i august 2005 en hoppe jeg havde, med en pony, og en 5 års holstener vallak. Da holsteneren gik og trak lidt på det ene forben, blev der skrevet kontrakt på, at hvis hesten ikke blev rentgående inden 1. marts 2006, skulle jeg have en anden hest af samme værdi(36.000 kr)i stedet for.
I december 2005 valgte jeg at få hesten i røntgen, som viste at den havde et slemt knoglebrud i højre forben. Dyrlægen sagde at man godt kunne prøve at operere den, men chancerne for at den ville blive ridehest, var meget lille. Dyrlægen kunne med sikkerhed sige, at det var en gammel skade.
Jeg kontaktede sælgeren, og tilbød, at jeg ville betale for operationen, hvis hun skrev under på, at hvis det ikke gik godt, så ville jeg stadig få en anden hest, af samme værdi. Det gik hun med til.
Hesten blev opereret i december 2005, men i januar 2006, måtte dyrlægen konstatere, at hesten aldrig ville blive smertefri, og at den eneste udvej var at aflive den.
Jeg kontakter sælger igen, og får hende til at sige god for at den bliver aflivet(skriftligt). Dyrlægen skriver en erklæring på den, som sælger får en kopi af.
Jeg beder så sælger om at finde en anden hest til mig, men de bliver ved med at trække tiden ud.
Kontakter dem flere gange pr mail og tlf, uden at få noget svar. Den eneste besked jeg får, er at de ikke har haft tid til at finde en anden hest til mig! Nu er der gået 3 måneder, og så får jeg en mail, hvor de skriver at de er gået i betalingsstansning.
Nu aner jeg ikke rigtig hvad jeg så skal gøre?
Sælger havde kun haft hesten i 1 måned, da jeg købte den, så hun siger, at jeg skal kontakte hende som hun købte den af..
Håber virkelig at nogen kan hjælpe. Et er, at jeg har mistet en hest, som virkelig var alletiders, og jeg har brugt over 15.000 kr på dyrlæge. Men nu står jeg også uden hest pga en uærlig sælger.
Mvh Ghita