Hej.
Jeg har brug for et råd. Jeg købte i maj 2004 en Passier sadel model Grand Gilbert. Jeg blev lovet af firmaet, at pågældende sadel ville kunne passe den nuværende samt kommende heste, fordi bomvidden kan ændres, og at sadlen desuden var det optimale til min hest og mig. Efter en måned er sadlen til tilpasning fordi den ikke ligger rigtigt på hesten.
Jeg har yderligere invisteret i en dyr Professional Choise gjord - efter flere test af andre gjorde - P.C. er den eneste der kan holde sadlen nogenlunde på plads. Sadlen gled ellers frem.
I december 2004 har jeg kiropraktor til hesten første gang, efterfølgende er det hver 3. måned.Det føles, som om heste stikker på forbenene Til at starte med er kiropraktoren lidt usikker på om det er sadlen eller gamle skavanker der er problemet. I løbet af foråret snakker jeg med min underviser om, at sadlen virker for lang til hestens ryg.
I juni måned har jeg kiropraktoren ude igen, hun anbefaler at jeg lægger et gelpad under sadlen. Det hjælper lidt.
I november har jeg fat i kiropraktoren én gang til, og denne gang er hun ikke i tvivl, det er sadlen, der er problemet, den rager ca 5 cm ud over hestens ribben. Jeg tænker straks, hvorfor har jeg ikke set det, da jeg købte sadlen? - Fordi man stoler på dem, der kalder sig eksperter.
Jeg kontakter en professionel sadelmager og håber, at han, ved at stoppe om og ændre bomviddde, kan få sadlen til at ligge bedre.
Desværre kan han intet gøre; 1: Sadlen er for lang i forhold til hestens ryg, 2: Bommen er for smal - hertil skal tilføjes, at min hest har tabt ca 50 kg siden jeg købte sadlen.
Jeg spørger, om ikke man kan få sadlen til at passe bedre ved at ændre på bommen, som sælger jo havde lovet, jeg får det svar, at det kan bommen kun holde til få gange og det vil ikke hjælpe her.
Jeg tager herefter kontakt til firmaet, hvor jeg købte sadlen og fremlægger problemet, her forsøger de nu at tørre problemet af på mig.
At jeg f.eks. ikke ville betale mere end 11500 for en sadel, og at sadlen jo også skulle passe til mig. Sadlen er 17,5" , jeg er ikke en af de mindste, men normalt rider jeg fint i 17" og der er mere end rigeligt med plads.
Jeg har desuden et mindre handicap i højre ben, hvilket ikke har betydning for hvordan jeg sidder i sadlen, men hvordan jeg rider hesten. Men det amtydes, at der er grundene til at sadlen ikke kan være mindre.
Firmaet vil selvfølgelig gerne komme og se på sadlen og hjælpe mig til en ny sadel, handlen vil de ikke lade gå tilbage.
Jeg mener, at jeg har ret til at fortryde købet i to år, når der er fejl på købet i forhold til det lovede.
Pågældende firma reklamerer med professionel sadeltilpasning, hvordan kan man det, når man ikke er uddannet sadelmager, og hvordan kan man som hestemenneske få sig selv til at sælge en sadel, der fra starten er for smal og for lang til hesten.
Jeg er bestemt ikke interesseret i at handle med firmaet længere, men er meget frustreret over, at jeg står med en lækker sadel, som jeg aldrig vil kunne bruge.
Jeg har haft kontakt til forbrugerstyrelsen, men de tager sig ikke af sager, der har med store dyr at gøre. De anbefaler mig at kontakte en advokat.
Gode råd modtages.
Med venlig hilsen
Jannie