Jeg ved ikke noget om paragraffer, men jeg har lånt hest ud et par gange. Jeg har altid som ejer påtaget mig dyrlæge-udgifterne.

 

Mine hestes liv skulle ikke være "i fare" fordi en andens økonomi ikke kunne klare et dyrlægebesøg!

En af mine heste var i øvrigt disponeret for kolik og som låner, ville vedkommende da have "købt katten i sækken" - hvis låner flere gange skulle behandle for kolik.

 

Skulle man dele dyrlæge-udgifter op i kategorier, så ville jeg mene, at låner skulle betale vaccination og tandrasp fx. Det er jo løbende kendte udgifter, som vil komme i et hvert hestehold. Ejer kunne så afholde de akut opståede ting.

 

Men det er min personlige holdning - sikkert ikke noget du kan finde i en kontrakt.

...at en låner af en hest skulle bekoste en kolikoperation. Den udgift må ejer eller hans dyrlægeforsikring afholde.

 

Tror det bliver vanskeligt at finde en låner der vil tage denne udgift på sig, hvis det bliver aktuelt og som en anden skriver; skal hesten så være afhængig af at låner måske ikke har lyst eller råd til at betale? Hvis hesten dør; skal ejer så have forsikringssummen, mens låner får en stor dyrlægeregning?

 

Jeg vil mene at ejer skal afholde alle dyrlægeudgifter, både faste og uforudsete. Man betaler jo heller ikke for reparation og service af en lejebil. Til gengæld har udlejer en forsikring, der kan dække hvis et større uheld indtræffer. Det bør man også sørge for at have, hvis man låner sin hest ud .

Jeg har både haft lånt en hest, og udlånt en.

Som låner (både mig selv / dem jeg har udlånt til) betaler man for ting som smed, vaccination, årlig ordning af tænder - mens ejer står for alle andre dyrlægeregneinger. Det syntes jeg er en fair fordeling. Jeg ville aldrig låne en hest hvis jeg skulle betale for en eller anden stor akut operation eller lign. når det ikke er min hest. Så de gængse ¨vedligeholdelses¨ ting står låner for, mens ejer betaler øvrige dyrlægeudgifter

Min kæreste og jeg blev for nyligt tilbudt at låne en fin ældre hoppe, der har gået en del military..

Men ejer mente, at vi ud over stald, smed og foder/wrap skulle stå for alle dyrlæge udgifter, med undtagelse af vaccination...

Vi valgte at sige nej tak.. det ville være super fint for udlåner, men rigtig skidt for os, hvis hesten blev skadet/syg... så kunne vi stå med en masse regninger og en hest, der ikke kunne bruges.

Hvis jeg skulle låne en lånehest ville jeg som låner betale for boks, foder, smed og årlig vaccination/ tandraspning. Men dyrlæge vil jeg mene ejer skal betale eller ejer må sørge for hesten er dyrlægeforsikret.

 

er så enkelt.

 

Jeg har haft lånt en hest ud - (der iøvrigt aldrig har haft en sygedag) - og her var aftalen at jeg stod for at holde hesten dyrlægeforsikret, men at låner skulle betale for det som forsikringen ikke dækkede - dvs. den resterende procentdel.

 

Man kan jo godt sige, hvis hesten bliver syg, så står låner med en stor regning uden at kunne ride - omvendt, hvorfor skulle ejer betale, hvis låner f.eks. fodrer med dårligt hø - og hesten herefter kolikrammes? Eller bliver redet lidt over evne, og ender ud med en langvarig seneskade på den konto?

 

Jeg synes faktisk den ordning jeg fik med "min låner" var rimelig og acceptabel for begge parter.

 

Alternativt synes jeg at man skal bruge den tid og de bogstaver det ta'r at udpensle i hvilke situationer henholdsvis ejer eller låner skal betale regningen.

 

KH:)Annette

Da min hoppe blev udlånt inddelte vi dyrlæge regningerne. Jeg kan ikke lige huske den præcise formulering der var noget mere dækkende men det var noget lign.
De faste stod jeg for 100% (tandlæge, vacc). Andre som opstod pga låners fejl dækkede de 100% (feks deling/udlån af udstyr med svamp som resultat). Pådrog hesten sig skader som kunne have betydning for hestens livskvalitet delte vi 30/70% i deres favør (f.eks kolik el lign) og hvis kendte skader el lign blev forværret UDEN det var låners skyld dækkede jeg 100% (feks en skade i bagbenet)

Jeg valgte at lave det på denne måde for at sikre at de havde en økonomisk interesse i at passe på hende da jeg desværre har haft et dårligt udlån.

hed klausulen for dyrlægeudgifter: 60 % betales af forsikringen (forsikringspræmien betalte jeg årligt), 20 % betalte låner og 20 % betalte jeg. Jeg valgte forsikring for at sikre mig, at der aldrig blev tænkt i penge, hvis hesten havde behov for dyrlæge. Det handlede ikke om låner personligt, men var en generel betragtning.

 

Jeg betalte dog aldrig de 20 % af hverken årlige udgifter eller af dyrlægeregningerne, da hesten blev forfangen, da låner tilbød at betale de fulde 40 % selv. Vi havde/har et ærligt forhold til hinanden, og jeg satte stor pris på, at hun anså det som almindelige vedligeholdsudgifter at stå for en betydelig del af regningerne.

 

Min hest som er lånt ud pt, er udlånt på vilkår om at låner har alle dyrlægeudgifter (minus vacc, tænder og årlig kiropraktor, som jeg afholder).

Jeg vil som ejer ikke låne min hest ud, og så skulle hænge på regningen for at folk laver skader, fodrer med dårligt foder, lukker heste sammen etc. Altså ved at låner hænger på disse udgifter, så er min erfaring at låner er mere ansvarlig og tænker sig om.

Det skal dog der til siges at min hest blev lånt ud med hel ny og ren handelsundersøgelse, dyrlægeforsikring og livsforsikring.

-altså hænger låner "blot" på hvad forsikringen ikke dækker, og jeg sm ejer betaler for forsikringen.